Ny rådgiver
Teamet i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, Billund
afdelingen, blev pr. 1. februar suppleret med en ny medarbejder. Det er 29 årige Lise Ross Enggaard, der er tiltrådt som privatkunderådgiver. I 2011 færdiggjorde hun en akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning.
Lise Ross Enggaard bor i Billund sammen med sin mand og deres to sønner på halvandet og tre år.
Fritiden bliver ofte brugt sammen med familien eller gode venner, ligesom det også bliver til en løbetur, når tiden er til det. Lise er ligeledes næsteformand i bestyrelsen for Børnenes Univers Billund og
1. suppleant i bestyrelsen for dagplejen i Billund
kommune. Og så er en god bog, gerne en krimi, bestemt også noget, hun sætter pris på.