»Som at pisse i modvind«

speedway: Med cifrene 47-39 vandt Region Varde over hidtil ubesejrede Holsted fredag den 6. juni hjemme på Varde Motor Arena i Outrup. Holdet tabte dog onsdagens opgør i Slangerup og dumpede ned på sjettepladsen.

Matchen mellem topholdet Holsted og Region Varde bød på et opgør mellem

rivalerne og eks-verdensmestrene Chris Holder og Nicki Pedersen.

Vejret holdt, og matchen blev på trods af en vanskelig bane afviklet perfekt uden så meget som et

enkelt styrt eller omstart. Det var da også en glad og tilfreds holdleder Steven Andersen, der over højtalerne roste banefolket og de øvrige frivilliges indsats til skyerne, som holdt

tætte hele aftenen.

Med sejren rykkede

Region Varde op på en delt femteplads i den samlede stilling, men måtte desværre se sig henvist til sjettepladsen efter 40-44 nedelaget i Slangerup onsdagen efter og står nu med blot fire point efter fem matcher.

-Vi skal stille et hold for at vinde og det gjorde vi

ikke. Det er træls og lidt

ligesom at pisse i modvind. Men jeg kan godt

sige, at Holstebro kan stille med, hvem de nu vil i

vores næste match, for

ligegyldig hvad vil de blive rykket rundt og revet fra hinanden, siger Steven

Andersen.

Næste løb hjemme på Varde Motor Arena er

fredag den 20. juni, hvor modstanderen er Holstebro.