Sild og jazz er en god blanding til en lørdag middag
Aabenraa: Det har vist sig at være en god idé at blande sild og jazz en lørdag middag ved Ringriderfesten.
Sidste år blev arrangørerne overrumplet over interessen for billetter. Sidste år blev billetterne solgt ved indgangen, hvilket skabte lidt tumult. Det er da også årsagen til at publikum i år kunne købe billetter til Sild & Jazz i forsalg.
- Cirka halvdelen de billetter, der totalt blev solgt sidste år, er i skrivende stund allerede solgt, så også hér lyder rådet, at man bør købe sin billet i forsalg. Dels er det nemlig med rabat, dels sikrer man sig en lækker sildetallerken til den gode Jazzmusik leveret af Hr. Jensens Jasskapel og Vestre Jazzværk. Musikken er gratis – billetten dækker udgifterne til silden.
Aabenraa Turistbureau har stadig billetter.