Vadehavet fejres til Varde Ådag

Unesco: Som en del af Varde Ådag fejres det, at Vadehavet er blevet verdensnaturarv – og der er mange andre aktiviteter i kalenderen.

En kvartet bestående af Hodde, havnepladsen i Varde Havn, Janderup

Ladeplads og Ho Bugt er de fire udgangspunkter for fejringen af Varde Ådag søndag den 24. august.

Det er tredje gang, der arrangeres aktiviteter ved og på åen, og i år tilføjes Varde Kommunes markering af, at Vadehavet er optaget som verdensarv på Unescos liste.

Eventen er tredelt og starter i Varde klokken 12, hvor viceborgmester Peder Foldager taler, og man kan se det officielle symbol på udpegningen til verdensnaturarv – en hollandsk flise. Herefter sejler viceborgmester og flise til Janderup, og de forventes at ankomme omkring klokken 13 til Janderup Ladeplads. Her gentages fejringen med tale og fremvisning af flisen.

Mad og vandsport

Den tredelte fejring af verdensnaturarven sluttes af ved Ho Kro klokken 15 med nedlæggelse af den hollandske flise.

Hodde og Tistrup er med for anden gang, og området byder blandt andet på smagsprøver af lokale produkter og aktiviteter for alle aldre.

I Varde vil der være fokus på de vandbaserede aktiviteter ved åen, markedsstemning med boder, lidt godt til ganen og aktiviteter, der binder by og å sammen.

Janderup By og Ladepladsen har bakskuld og kaffepunch på menuen – sammen med en dyst mod Alslev i tovtrækning over vand.

Ho Bugt/Kjelst byder indenfor til smagsprøver på både aktiviteter, kunst, kultur, natur og lokale

kao

fødevarer.