Ny konsulent i Center for Sundhedsfremme
Center for Sundhedsfremme har pr. 1. september ansat Lars Jørgensen som ny misbrugs- og forebyggelseskonsulent.
- Jeg er glad for at kunne tilbyde Lars jobbet som misbrugs- og forebyggelseskonsulent. Lars har en spændende og alsidig baggrund og jeg glæder mig til vores fremtidige samarbejde, siger leder af Center for Sundhedsfremme, Margit Thomsen i en pressemeddelelse.
Den nye misbrugs- og forebyggelseskonsulent er uddannet sociolog og har stor erfaring som underviser. De seneste seks år har han arbejdet som lektor ved VIA-UC i Holstebro, hvor han har uddannet socialrådgivere, og hvor han blandt andet har undervist indenfor alkohol- og stofmisbrug.
Forud for det har Lars arbejdet som pædagog for etniske unge og som folkeskole-lærer, hvor han arbejdede med skolens mest udsatte unge i »alternativ-klassen«.
Lars Jørgensen er 48 år og bor med sin familie i Varde.
kao
Han afløser Per Mårtensen, der netop er fyldt 65 år og har valgt at gå på pension. Han har været ansat i Center for Sundheds-fremme siden kommunesammenlægningen i 2007, og inden da var Per Mårtensson projektleder på ”Narko ud af byen” i Varde Kommune. I alt har han arbejdet over 40 år indenfor misbrugsområdet, blandt andet på Center for misbrug og Alkoholambulatoriet i Esbjerg.

