Topkarakter og klar til ny uddannelse

Uddannelse. Salgskonsulent hos Volkswagen Sønderborg, Alexander Agerley, har overstået fagprøve og går nu i gang med Autobranchens Akademikeruddannelse – det er en helt ny uddannelse.

Sønderborg: Salgskonsulent Alexander Agerley, Volkswagen i Sønderborg, går lige fra et flot 12-tal ved fagprøven til Autobranchens Akademikeruddannelse – en ny uddannelse, der er for fremtidige ledere i autobranchen. Uddannelsen er skabt i samarbejde med autobranchen.

Ved den netop afsluttede fagprøve havde Alexander Agerley fokus på Fencing – et amerikansk fænomen, der har til formål at levere en optimal totalløsning til kunderne.

Alexander Agerleys vejleder på Business College Syd, Mommark, Johnny Nedergaard, siger, at den unge salgskonsulent leverede en spændende præsentation af sit projekt og at 12-tallet var helt fortjent.