Det holdt ikke helt
Modelskift. De første skitser af den nye Hyundai i20 lovede mere, end modellen kan holde.
Nyhed: En ny Hyundai i20 er på vej. For kort tid siden blev de første skitser af bilen offentliggjort og det så ud som om, at Hyundai var på vej med klassens smarteste model.
Men nu er de første fotos offentliggjort og de afslører, at der er langt fra skitse til virkelighed.
Den nye i20 står på en helt ny platform. Den har en akselafstand på 2570 millimeter – 45 flere end forgængeren. Bilen får et bagagerum på 325 liter. Det er temmelig imponerend,e når man tager i betragtning, at VW Polo har 280 liter.
Hyundai i20 har verdenspremiere på Paris Motor Show i oktober.


