Cykelsti ved farlig vej

I sadlen: Tre millioner kroner til cykelsti på strækningen Mommark-Tandslet

Sydals: Tre af de ni mio. kroner, der er afsat til cykelstier i Sønderborg Kommune næste år, bruges på strækningen Mommark-Tandslet. Her har borgerne tidligere i år gjort opmærksom på en farlig skolevej.

Andre fire mio. kroner bruges på første etape af en cykelsti mellem Gråsten og Kværs - et arbejde, der gennemføres sideløbende med, at landevejen udvides.

Cykelstien ventes færdig omkring årsskiftet 2017/2018 og vil koste i alt 15 mio. kr. I 2015 er der desuden afsat en mio. kr. til trafiksikkerhed for cyklister og det samme til cykelstier, der i forvejen er planlagt i kommunens trafikplan.

Andre projekter

Teknik- og miljøudvalget budgetter med andre cykelsti-projekter de kommende år, således Broager-Nybøl i 2016-2017 og Elstrup-Helved i 2018.

Udvalget har også prioriteret nogle vejprojekter næste år, nemlig etablering af lyssignal i krydset Ringgade/Sundsmarksvej, førnævnte vejudvidelse Kværs-Gråsten samt forberedelse af dels en rundkørsel på Skovbyvej mellem Hørup og Kirkehørup og dels vurderinger i forhold til det overordnede vejnet i Vollerup.

rath

I 2016-2018 er der desuden budgetteret med en rundkørsel ved Nordborgvej/Fynshavvej/Søndergade ved Guderup.