NAVNE: Peter Hjortdal Andersen, 44 år, er pr 1. januar 2015 ansat i en nyoprettet stilling som Risk Manager i Nordeas Region, Jylland Syd, der dækker fra Vejle, Grindsted og Esbjerg i nord til den tyske grænse.
Han indtræder samtidig i Regionens områdeledelse med regionskontor i Kolding.
Peter Hjortdal Andersen kommer fra en stilling som investerings- og pensionsspecialist og har været ansat i Nordea i seks år.
I det nye job bliver Peter Hjortdal Andersen områdets hovedansvarlige i arbejdet med compliance og bankens arbejde med at leve op til de skærpede krav og love der er til hvidvaskning m.m.
Privat bor Peter Hjortdal Andersen i Kolding sammen med sin ægtefælle Tine og deres 4 børn.
Fritiden bruges til at dyrke forskellig sport afhængig af årstiden, de senere år dog primært cykling og om vinteren gerne en skitur.
