Er god kultur = dyr kultur ?
Kolding Kommune har et rigt kulturliv. Det er godt for os alle og vigtigt for en aktiv og driftig kommune. Men er god kultur nødvendigvis dyr kultur? Nej og der er grund til omtanke, når skattekronerne bruges. Går pengene til kultur, kan de ikke bruges til børnepasning, skole, ældrepleje eller fortove.
Kolding Kommune bruger årligt 4,2 millioner kroner til Mungo Park. Det er dyrt. Men for et flertal i Kulturudvalget ikke dyrt nok. De indstiller nu en ekstrabevilling på 1,5 millioner kroner til Mungo Park over de næste år.
Trapholt er et fantastisk museum. Men de modtager også 6.378.739,56 kroner om året fra Kolding Kommune. Man skulle mene, det var nok. Alligevel har et flertal i Kulturudvalget lige bevilliget dem 50.000 kroner ekstra til en undersøgelse af deres bygning. Pengene er taget fra puljen til de øvrige små kulturelle foreninger. Det er ikke rimeligt, der skal også være plads til andet kultur end det kostbare.
Vi har også en udfordring med Nicolai Biograf. Den er et super godt tilbud, som mange har glæde af. Men som tiden er gået har den udviklet sig fra en forening drevet af frivillige, til nu at have en leder ansat på halvtid til hele 300.000 kroner om året. Hvis de ikke længere kan få tilskud som kunstbiograf, på 200.000 kroner årligt. Så må de for mig, at se vende tilbage til at være foreningsdrevet biograf. Så sparer de 300.000 kroner og kan sagtens inddække de tabte indtægter. Så får vi råd til mere kultur uden at tømme kommunekassen.