Karina Lorentzen mødte Dalai Lama

KOLDING: SF's Karina Lorentzen fra Kolding var en af de 17 folketingsmedlemmer, som mødtes med den åndelige tibetanske leder Dalai Lama, da han var i København. Dalai Lama er overhoved for de tibetanske buddhister.

– Jeg synes, det er en stor ære at møde en personlighed som Dalai Lama. Jeg er ikke selv særlig religiøs, men det pirrer min nysgerrighed, at man vedholdende kan tro på dialog som vejen frem og at man kan insistere på fredelige løsninger. Den styrke beundrer jeg ham for, siger Karina Lorentzen.

Karina Lorentzen ville gerne have taget et billede med Dalai Lama, men modet svigtede:

– Jeg har måske lidt for meget ærefrygt. I hvert fald kunne jeg ikke tage mig sammen til at bede om en selfie og det ærgrer jeg mig over. Jeg fik Øzlem Cecic til at tage et billede, hvor jeg lige fik sneget mig op på siden af Dalai Lama, men det så lidt akavet ud. Jeg havde endda taget en nyerhvervet selfie-stick med, men modet svigtede mig lidt.