Hvad er det, der vokser på marken?

Planter: Mere økologi og mindre kvælstof giver nye - og gamle - afgrøder liv på landmandens marker.

Af Anita Rahbek

afgrøder: Fortidens afgrøder som hestebønne, spelt og ølandshvede har fundet vej tilbage til de danske marker. De gamle afgrøder har nemlig nogle af de egenskaber, som efterspørges i dag.

Hestebønnen er en af de afgrøder, som har fundet vej til både konventionelle og økologiske marker. Hestebønnen er afløser for ærten.

– Det er en proteinafgrøde, som man bruger til at lave foder til grise og køer. Den er lettere at høste end ærter og giver et fornuftigt udbytte, fortæller Ole Møller Hansen, leder af Planteavl hos LMO.

I middelalderen var hestebønnen, der stammer fra Middelhavsområdet, en almindelig afgrøde i Danmark. Det er de økologiske landmænd, der har vakt interessen for bønnen igen. Den samler nemlig selv kvælstof og er dermed med til at mindske forbruget af gødning.

To andre planter, der også er med til at nedsætte kvælstofforbruget, er olieræddike og sennep.

Olieræddike plantes i sensommeren og er med til at samle kvælstof op, så det ikke vaskes ud af jorden. Når frosten kommer, dør planten, og landmanden pløjer den ned. Det er samme procedure med sennep, der er i familie med raps. Egentlig kunne sennepsfrøene bruges til olie, men de når ikke at modnes, før frosten tager dem.

Gammel mel er god mel

Hvis man holder et vågent øje med de økologiske marker, vil et trænet øje kunne se, at det ikke altid er almindelig hvede, der vokser her.

– Økologer gør meget i gamle kornarter til mel. Spelt er den mest kendte, men der er også ølandshvede, emmer og enkorn,« fortæller LMOs økologichef Thomas Vang Jørgesen.

De gamle hvedesorter, der blev dyrket så langt tilbage som totusinde år før Jesus fødsel, er interessante af to årsager. For det første kræver de mindre kvælstof end moderne hvede, og for det andet giver de godt mel med et stort proteinindhold at bage af.