Fiskekonkurrence er klar i Årøsund

ÅRØSUND: I anledning af fem-års jubilæet for fiskekonkurrencen arrangeres der festmiddag på Årø fredag aften den 1. maj. Fiskekonkurrencen fra båd ved Årøsund starter lørdag morgen den 2. maj.

Stævneteltet er åbent fra 6.15. Man kan tilmelde sig indtil kl. 06.45 på stævnedagen. Deltagere i motorbåde, sejlbåde, joller, mopa og kajakker konkurrerer om, hvem der i løbet af otte timer hiver flest arter op fra Lillebælt.

I 2014 deltog 61 både og 153 deltagere. Det koster 150 kr. pr. båd at deltage i konkurrencen.