Open By Night blev en kold oplevelse

Open By Night. Torsdag aften holdt butikkerne længe åbent og smed et par lækre tilbud henover disken.

Sønderborg: Vejret holdt tørt, men varmen lod vente på sig, da Sønderborg handel holdt Open By Night. Det populære event trak mange fra den yngre generation ud på gaden og bød på et hav af forskellige gode tilbud. Men ikke kun tilbud fik folk til at røre på sig, flere af byens musikere havde også fundet sig en plads i byens fakkel oplyste gader. Ud over musik fik byrådsmedlemmer mulighed for at dyste imod spillerne fra FC Sønderborg og i Borgen stod muligheden åben for at prøve en tur på en Segway.