To nye "VW-fyre" i salgsafdelingen
BIL: Med to nye medarbejdere forenes ungdom og erfaring til fælles bedste hos Christen Agerley i Aabenraa
Aabenraa: Der er nye ansigter i salgsafdelingen hos VW Christen Agerley i Aabenraa. Den ene er Jørgen Bie - kendt i lokal-området både som sportsmand og bilmenneske - startede i foråret som salgschef i afdelingen på Tøndervej under Christen Agerley.
Han har en lang erfaring fra både AutoLindvang i Aabenraa, og Laumark & Stentoft, hvor han har arbejdet med både salg til erhvervskunder og private, samt taget sig af vigtige opgaver på værkstedet.
I trygge hænder
- I bilens totale levetid er købet kun en lille del. En Volkswagen er i høj grad en Volkswagen i kraft af den service og reparationskvalitet, som et autoriseret værksted giver. Det er vigtigt for mig, at kunden er glad, tryg og i sikre hænder fra start til slut - det er det, Volkswagen kan tilbyde kunderne. Det vil jeg gerne være en del af.
Den anden er Søren Møl-drup Sørensen. Han har netop færdiggjort sin uddannelse som sælger med udmærkelse og arbejder tæt sammen med Jørgen Bie som salgsrådgiver i personbilsafdelingen.
Ungdom og erfaring
Han har det fint med at arbejde sammen med en erfaren kollega
Jørgen Bie smiler: - Sørens alder spiller ingen rolle hos os. Han er meget fokuseret og har en stor, detaljeret viden om produkterne. I kraft af hans erfaring med mærket og måden vi skal gøre tingene på, er jeg hurtigt kommet ind i "familien" og vi supplerer hinanden rigtig godt.
Indehaver Christen Agerley tilføjer: - Det stærkeste og dygtigste team i mange år - som far og søn, tilføjer han med et glimt i øjet.
Lidt anderledes
Er Volkswagen anderledes end de andre mærker?
- Jeg har gennem årene arbejdet med mange forskellige bilmærker, men Volkswagen er alligevel lidt anderledes, lyder det fra Jørgen Bie og tilføjer:
- Mærket, produkterne og det intense arbejde med at få de gladeste kunder, er meget fokuseret, og som Danmarks mest solgte mærke stilles store krav til os som sælgere. Nok mere end hos andre mærker.
Krav til sælgerne
Tilfredse kunder er blevet en mærkesag for Agerley
Det høje niveau for kundetilfredshed er resultatet af fire års hårdt arbejde, fortæller Linn Marie Agerley:
- Da jeg blev ansat i 2011, var mit primære mål at få de mest tilfredse kunder i Danmark. Jeg er meget, meget glad for at Jørgen og Søren arbejder så målrettet med kundetilfredsheden. Det er det vigtigste i vores forretning - at kunderne er glade. Søren har siden han blev ansat haft et højt niveau og Jørgen har kun tilføjet yderligere til de gode oplevelser kunderne får. Når vi sammenligner os med vores kollegaer, har vi i over et år ligget blandt de allerbedste, og vi arbejder videre. Så vi kan kun være stolte af den oplevelse, vi giver vores kunder.
