Andelskassen holdt fest hos Cirkus Krone

100 års jubilæum: Andelskassen fejrede jubilæum sammen med 500 kunder.

SØNDERBORG: Hvis man er et pengeinstitut og skal fejre noget, hvad er så mere oplagt end at gå i Cirkus Krone?

Det var da også hvad Andelskassen gjorde, da den fejrede sit 100 års jubilæum hos Cirkus Krone på Ringridderpladsen i Sønderborg sammen med 500 lokale kunder.

Andelskassens fejrer i år, at det er 100 år siden, den første danske andelskasse så dagens lys.

Selve jubilæumsdagen var fredag den 10. juli, men Andelskassen fejrer sit jubilæum i hele 2015.

bec

Alle besøgende i bankens filialer har netop nu mulighed for at få et gratis eksemplar af Andelskassens jubilæumsbog, der over 250 sider i ord og billeder beskriver udviklingen fra andelsbevægelsens første år og stiftelsen af den første, danske andelskasse i 1915, til Andelskassen 100 år senere er blevet til én samlet, børsnoteret bank.