Og led os ind i fristelse,  men fri os fra det sunde

klumme: Indrømmet - jeg er altid den, der er hurtigst til at retfærdiggøre hvert et måltid, hver en snack, hver en ”synd” i juletiden med ”det må vi godt” - for som min mor siger - ”det er ikke mellem jul og nytår, det feder, men mellem nytår og jul”.

Jeg er nok ikke så anderledes end dig på mange punkter, i så fald du svarer bare nogenlunde til en gennemsnitlig dansker, da jeg lever et klassisk dansk leverpostejs-liv.

I årets 11 måneder lever jeg efter de gængse sundhedsnormer, jeg træner tre gange – okay, nogle gange kun to gange – ugentligt, og spiser trofast mine havregryn hver morgen.

Anderledes er det, når kalenderen siger den 1. december, og jeg hermed mener, at kunne berettige – forsvare om man vil – min ottende æbleskive med undskyldningen om, at det ”jo kun er jul en gang om året” og dermed også legitimerer mit indtag af kransekager og pebernødder de følgende dage.

Men er de fleste ikke sådan? I december om ikke andet.

Til dagligt lever vi slavisk efter diverse kostråd, vi konstant bliver påduttet, og vi spiser ufortrødent vores broccoli og grønkål. Men hen over julen finder hele Danmark sammen om vores famøse ”hygge” - og hygge er om noget indbegrebet af mad og drikke. Det tenderer nærmest til skizofreni, når vi som nation går fra at være fuldkornsfanatikere til sukkernarkomaner, så snart kalenderen siger december.

Uskrevne regler

I december ”må vi alle godt”. Der bliver ikke set skævt til en, hvis man en tirsdag eftermiddag har en lille pind i øret efter sit fjerde glas gløgg eller skipper træningen frem for en jule-hygge-bage-klippe-dag med ungerne derhjemme ”for børnenes skyld”. Herregud.

Den 1. januar vågner vi formentlig op med en slem hovedpine fra de to glas champagne, vi fik for meget aftenen forinden samt samvittighedstømmermænd over madindtaget i julen. Traditionen tro enten udvikler eller tilbagevender vi os til sundhedsnazister for at komme de nyerhvervede æble(skive)kinder til livs – og fred være med det, ingen chokoladedecember uden slankejanuar.

Jeg siger bare, at "slankekur” og ”kun et enkelt stykke” burde bandlyses fra vores ordforråd de 31 dage i december, da der hverken skal krummes tæer eller haves dårlig samvittighed over de seksten honninghjerter, man har spist. Alt fedtfattigt og sukkerfrit bør derfor forbydes, der skal kun serveres portionsstørrelser, hvor selv amerikanerne vil synes, det er liiiige i overkanten, og man skal gerne have kvalme minimum en gang dagligt.

Plads til udskejelser

Og forstå mig nu ret. Jovist, alt med måde og selvfølgelig skal vi leve et sundt og velafbalanceret liv til dagligt, men der skal være plads til udskejelser. Og skal det være, så lad det være - og så lad det da være i december. Så kan vi alle leve af speltbrød, skyr og fuldkorn Quinoa de resterende 11 måneder af året, dyrke yoga, zumba og løbe halvmaraton hver anden uge.

Der skal være plads til hygge, til sovs, til fløde og til smør i overdådige mængder, så selv Brødrene Price ville blive forarget.

Så hr. og fru Danmark, nyd i bare den ekstra klejne i morgen med god samvittighed – det feder først i januar. Velbekomme og glædelig jul!