Kia og Mazda vinder på troværdighed og kvalitet

Undersøgelse: Auto Bild har foretaget en stor undersøgelse af bilmærkernes holdbarhed, kvalitet, image og service.

Brand: Det tyske blad Auto Bild har foretaget en af de helt store undersøgelser af de største bilmærker på det tyske marked, og den ender med en sejr til Kia og Mazda, som deler førstepladsen.

Fot at finde frem til de bedste er der kigget på service på værkstederne og hos forhandlerne, garanti, tilbagekaldelser og andet. Også resultaterne i den omfattede TÜV rapport spiller ind i undersøgelsen.

Det er tankevækkende, at de fem første pladser besættes af japanske og koreanske producenter. Vi skl ned på sjettepladsen for at finde første europæer, Volvo. Bedste tyske bilproducent er BMW på syvendepladsen.

Det er interessant, at discountmærket Dacia kommer ind på en syvendeplads, som deles med selveste BMW.

VW blev ramt at dieselskandalen, mens sidste hånd blev lagt på Auto Bilds undersøgelse, og det bliver til en 18. plads for bilerne fra Volfsburg. Den plads deler VW med Ford.