Egernsundbroen lukkes igen for trafik
SØNDERBORG: Egernsundbroen lukkes atter i nogle omgange i begyndelsen af februar for at give plads til udskiftning af endnu en cylinder under broen.
Skibstrafik kan ikke passere fra onsdag den 3. februar kl. 9 til fredag den 5. februar kl. 9. Den kørende trafik på broen bliver påvirket tirsdag den 2. februar og tirsdag den 9. februar, hvor trafikanterne må vente i ca. et kvarter – formentlig fra omkring kl. 19.40.
ahe
Det er første gang, cylindrene skiftes i broens 47 år lange liv. De første to blev skiftet før jul. De slidte cylindre skiftes med de cylindre, der er taget op og renoveret. Det er væsentligt billigere at renovere de gamle end at købe nye. Hver cylinder vejer 3,5 ton.
