Filmstjerne kommer forbi
KOLDING: Fredag den 11. marts kan man møde skuespilleren Oscar Dietz alias Antboy i Nicolai biograf.
Klokken 14.30 stiller Oscar Dietz op til autografskrivning i biografen, hvorefter der vil være et oplæg med produceren af Antboy 3, Lea Løbger, som selv er fra Kolding.
Herefter blænder biografen op for filmen.
– Det er noget helt særligt med en dansk superheltefilm for børn, og vi har været heldige at Oscar har lyst til at komme forbi og hilse på sine fans i vores landsdel, siger den daglige leder af Nicolai biograf, Mette Balsby i en pressemeddelelse.
Prisenen for hele arrangementet er 60 kr. for børn og 70 kr. for voksne.
