Elefanter på indkøb

KOLDING: Kolding Storcenter danner igen i år rammerne om startskuddet til den internationale Elefashion-event. Fra den 8. til den 28. marts kan man opleve kunstelefanter designet af både danske og internationale designere. Som noget særligt i Kolding Storcenter vil også otte lokale kunstnere designe hver sin elefant.

Elefashion udspringer af det internationale Elephant Parade, hvor kendte kunstnere designer elefanter i autentisk størrelse. De kunstneriske elefanter sælges efterfølgende på auktion til fordel for truede asiatiske elefanter.

Udsmykningen af de lokale elefanter kan opleves live på Store Torv fra den 18. til den. 23. marts.