Deltagerne til Stafet for Livet kom fra nær og fjern
Status: Det var ikke kun beboere i Haderslev Kommune, der var med til Stafet for Livet. I alt var 91 forskellige byer repræsenteret i damparken i september 2015.
Det var så langt fra kun lokale, der i september 2015 var med til at gøre Stafet for Livet i Haderslev til verdens største Stafet for Livet arrangement.
Deltagerlisten afslører, at der var deltagere fra 91 forskellige byer, og var dermed et arrangement for både jyder, fynboer og sjællændere.
Haderslev brandes
Formanden for styregruppen bag Stafet for Livet, Børge Koch, fortæller, at der ikke er gjort noget for at tiltrække deltagere fra så mange byer.
Han glæder sig over, at de mange deltagere fra så mange byer er med til at brande Haderslev.
