Illustration: Colourbox ANALYSE OK26: Bredt forlig med fritvalgskonto og andre nyskabelser De offentlige overenskomstforhandlinger leverede et bredt forlig med flere nye elementer, herunder en fritvalgskonto tilpasset de offentlige overenskomster. Fritvalg lægger nye spor ud for individuel selvbestemmelse over lønmidler. Der synes dog at være grænser for, hvad de offentlige lønmodtagere vil lægge ind i ordningen. AF NANA WESLEY HANSEN OG MIKKEL MAILAND OK26 ER I SKRIVENDE STUND UAFSLUTTET, SÅ BÅDE INDHOLD OG VURDERINGER KAN STADIG ÆNDRE SIG. Men OK26 har leveret brede forlig, der indeholder nyskabelser og resultater på tilstrækkelig mange og store områder til, at vi kan kalde den en udviklingsoverens4 FAOS information nr 1 2026 komst. Betragter man udviklingen i de offentlige overenskomster over tid, fremstår særligt den offentlige Fritvalgs Lønkonto som et nybrud. Men også tiltag under overskriften Bæredygtig og Fleksibel Løndannelse er nyskabelser. nr 1 2026 information OK26: Fritvalgsordning og barnets 3. sygedag Jobkvalitet og arbejdskraftsmangel Samspil mellem lov og aftaler Digitalisering af arbejdet KOLOFON Ansatte ved FAOS: Christian Lyhne Ibsen, centerleder, lektor Nana Wesley Hansen, vicecenterleder, lektor Mikkel Mailand, lektor Søren Kaj Andersen, lektor Steen E. Navrbjerg, lektor Anna Ilsøe, lektor Jens Arnholtz, lektor Liv Bjerre, post.doc. Silvia Girardi, post.doc. Lærke Høgenh ANALYSE OK26: Bredt forlig med fritvalgskonto og andre nyskabelser RAPPORTER Jobkvalitet og arbejdskraftmangel blandt velfærdens kernetropper Digitalisering og nye beskæftigelsesformer Samspillet mellem lov og aftaler i den danske model er øget Social dialog og initiativer indenfor platformbasere Illustration: Colourbox ANALYSE OK26: Bredt forlig med fritvalgskonto og andre nyskabelser De offentlige overenskomstforhandlinger leverede et bredt forlig med flere nye elementer, herunder en fritvalgskonto tilpasset de offentlige overenskomster. Fritvalg lægger nye spor ud for individuel selvbes Traditionen ved de offentlige overenskomstforhandlinger har været, at fleksibilitet til forskellige livsfaser blev finansieret ved det fælles bord. Fritvalgskontoen er anderledes og giver lønmodtagere mulighed for selv at bestemme. De kan således selv vælge om de vil have denne del af lønnen udbetal ANALYSE hvor forældre kan få dagpengedækning ved flere af barnets sygedage, eksempelvis den 3., 4. og 5. sygedag, som kan udvikles i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennem trepartsforhandlinger. Alt efter hvordan mandaterne falder til Folketingsvalget den 24. marts er det således muligt, at Illustration: Colourbox Det uopnåede og det uafsluttede Kort før den planlagte afslutning af de statslige forhandlinger faldt der en voldgiftskendelse på baggrund af to EU-domme. Kendelsen fastslår kort fortalt, at den hidtidige praksis med først at udbetale overtidsbetaling til deltidsansatte, når Foto: Colourbox RAPPORTER Jobkvalitet og arbejdskraftmangel blandt velfærdens kernetropper En række nye rapporter sætter fokus på løn, arbejdsvilkår, organisering, overenskomstdækning og arbejdskraftsmangel inden for børne- og ældreområderne i Danmark. Rapporterne knytter sig til et større EU-proj forbedre jobkvalitet og rekruttering via øget organisering og overenskomstdækning. Fragmenteringen på begge områder er begrænset, da de begge domineres af en enkelt arbejdsgiverorganisation (KL), få faglige organisationer og et mindre antal overenskomster med stor dækningsgrad. Billedet blandt de se Foto: Colourbox RAPPORTER Digitalisering og nye beskæftigelsesformer Hvordan påvirker øget digitalisering danskernes arbejdsliv? Det belyses i en ny FAOS-rapport, der sætter fokus på udviklingen i digital automatisering, digitale platforme, algoritmeledelse og nye former for beskæftigelse. Rapport Andelen af personer, der tjener penge via digitale platforme har ligget forholdsvist stabil i perioden 2017 til 2023, med en marginal stigning, når det gælder arbejdsplatforme. Beskæftigelsesformer generelt Fast fuldtidsarbejde (30+ timer om ugen) er fortsat den dominerende beskæftigelsesform i Dan Foto: Envato RAPPORTER Samspillet mellem lov og aftaler i den danske model er øget Op til den offentlige sektors overenskomstfornyelse 2026 opstod der igen debat om relationen mellem politik, overenskomster og Den Danske Models grænser. I et nyt brief analyserer Mikkel Mailand samspillet mellem lo Social dialog og initiativer inden for platformbaseret pleje- og rengøringsarbejde En ny rapport belyser, hvordan fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og myndigheder i forskellige lande imødegår de udfordringer, der kan være i forbindelse med digitale arbejdsplatforme inden for hjemmepleje og r Foto: News Øresund - Johan Wessman NYHEDER FOA: Fra begrænset indflydelse til afgørende aktør I en ny bog Kampe for retfærdighed Tjenestepiger, portører, pædagogmedhjælpere og SOSUer 1899-2024 kortlægger historikeren Bent Gravesen den samlede fortælling om de danske lavtlønnede kvinder og mænd, d ikke at de havde samme uddannelse. Også medlemmernes fælles identifikation som offentligt ansatte var en stærk sammenholdsfaktor. FOAs særlige karakteristika som faglig organisation er, at forbundet fra starten organiserede forskellige faggrupper på tværs af uddannelsesmæssige skel. FOAs placering NYHEDER STEPHAN DOCHOW-SONDERSHAUS startede som ny post.doc. ved FAOS i marts 2026, hvor han de kommende år skal arbejde på projektet Business Power in the High-Salience Politics of Wage Inequality and Climate Change (BIZPOWER) ledet af Christian Lyhne Ibsen. Stephan afsluttede sin ph.d. i 2019, hv NYT FORSKNINGSPROJEKT Kan erhvervslivets selvregulering foregribe statslig regulering? Hvilke strategier kan erhvervslivet anvende, når samfund og borgere stiller krav til politikere om bekæmpelse af ulighed og klimaforandringer. Kan selvregulering forhindre eller erstatte statslig regulering? Et n Foto: Colourbox NYE VIDENSKABELIGE ARTIKLER Løn- og arbejdsvilkår på børne- og ældreområderne i Danmark og Holland Der er vedvarende udfordringer med jobkvalitet på børne- og ældreområderne i Danmark og Holland, men der kan også iagttages forbedringer. Arbejdsmarkedets parter har afgørende indflyd Foto: Colourbox København er en af de byer, som oplever større mangfoldighed og øget gentrificering. Urbane arbejdsmarkeder udfordrer traditionelle fagforeninger Hvordan påvirkes fagforeninger af udviklingen i befolkningens mangfoldighed samt af ændringer i jobsammensætning, gentrificering og befo NYE VIDENSKABELIGE ARTIKLER Udvikling af grønne kompetencer på erhvervsuddannelser Hvordan og i hvilket omfang integrerer erhvervsuddannelser i Danmark grønne kompetencer? Det beskrives i en ny artikel i Regulation and Governance, som konkluderer, at der er store forskelle i tilgangen til grønne re Foto: Hubertus45 Rejsen fra Ribe om centralisering og mikroarbejdsmarkeder Det offentlige arbejdsmarked i mindre provinsbyer i Danmark har oplevet store omvæltninger de seneste årtier. I antologien Bliver der længere mellem Land og By? har Anna Ilsøe i samarbejde med Danmarks Statistik analyseret, PUBLIKATIONER RAPPORTER Nr. 213: Fleksibel løndannelse, forsvar og fritvalg - Forventninger til OK26 Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet December 2025 Nr. 212: OK25: Perspektiver for overenskomsternes udvikling Christian Lyhne Ibsen, Nana Wesley BØGER OG ØVRIGE ARTIKLER Urban labour markets and trade unions - A review of the challenges and opportunities Christian Lyhne Ibsen Publiceret i bogen Social democracy and urban politics, redigeret af Øivind Bratberg and Nik. Brandal, Manchester University Press January 2026 Report on the comparat information Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier BESØG FAOS PÅ FAOS.DK Her kan du tilmelde dig FAOS mailliste, så du modtager e-mails, når der er nyt om publikationer, arrangementer mv. Du kan finde dette nyhedsbrev som e-paper på faos.dk/publikationer/ faos_information Ken