Figur 24 viser den geografiske spredning i kvinders anvendelse af ordningen. Mørke farve
indikerer dermed, at der er en højere andel kvinder i disse kommuner ift. de øvrige
kommuner, mens lyse farver viser, at der er en lavere andel kvinder i disse kommuner.
Dermed også en højere andel mænd.
Kortet viser først og fremmest at 50 pct. af kommunerne ligger mellem 72 og 74 pct.
anvendelse for kvinderne. Der er altså generelt en lille spredning. De store outliere er økommunerne, hvor population og anvendelsen er meget lav ift. landets øvrige kommuner.
Kortet bør derfor læses i denne sammenhæng
Der er dog en tendens til, at på Sjælland og Lolland-Falster anvender kvinderne ordningen
relativt mindre.
Figur 24: Kvinders andel af anvendelse på tværs af kommuner
67,4 - 71,7
71,7 - 73,3
73,3 - 74,2
74,2 - 100
Note:
Tallene dækker 2020
Kilde:
Danmarks Statistiks Myndighedsordning og egne beregninger
Deskriptiv analyse af psykologordningen
23
Deskriptiv analyse af psykologordningen 18. december 2022
Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål med analysen ............................................... 2 2 Introduktion til psykologordningen .............................................. 3 2.1 Økonomiske rammer for ordningen .................................................. 5 2.2 Generelle
Deskriptiv analyse af psykologordningen 1 Baggrund og formål med analysen Danske Regioners bestyrelse har ønsket en analyse af psykologområdet med henblik på at afdække, hvad der skal til for fremover at sikre effektive tilbud til borgere, der har brug for psykologhjælp, herunder unge under 25 år.
2 Introduktion til psykologordningen Psykologordningen dækker at det offentlige giver tilskud til behandling i psykologpraksis. Det foregår på baggrund af lægehenvisninger indenfor en række kriterier. Disse er fastsat i bekendtgørelsen om tilskud til psykologhjælp og beskriver personkredsen, der k
Tabel 1: Målgrupper i psykologordningen HenvisningsBeskrivelse af målgruppen årsag Røveri-, volds- og voldtægtsofre Trafik- og ulykkesofre Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Personer, der er ramt af en invaliderende sygdom Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende
2.1 Økonomiske rammer for ordningen Der er på psykologområdet fastsat to økonomiske rammer. En for henvisningsårsag 1-9 og en for henvisningsårsag 10-11 sidstnævnte dog kun for den del, hvor der er 60 pct. tilskud. I Tabel 2 kan man se, at den økonomiske ramme ikke har været overskredet de seneste
2.2 Generelle tendenser på området I dette afsnit bliver de generelle udviklinger på området beskrevet. Formålet med afsnittet er at skabe et overblik over, hvilket omfang, der er tale om og hvilke overordnede ændringer, der er sket hen over analyseperioden. 2.2.1 Antal patienter og konsultationer
Figur 3: Udvikling i antal konsultationer efter delordninger 500 1-9 10+11 Vederlagsfri Antal konsultationer (1.000) 450 9 32 241 229 47 75 251 252 152 140 2020 2021 400 350 300 251 250 200 150 100 193 184 179 2018 2019 50 0 2017 Kilde: Data fra Danske Regioner på baggrund
2.2.2 Ventetider Figur 5 viser udviklingen i ventetid for ikke-akutte patienter. Den viser, at ventetiden på området over perioden har været stigende. Psykologerne skal, jf. overenskomsten selv registrere deres ventetid for ikke-akutte patienter på sundhed.dk. Der er derfor usikkerhed forbundet med
2.2.3 Yderne Psykologerne, der arbejder på overenskomsten, har alle et ydernummer. Dette afsnit beskriver kort udviklingen for disse. Figur 6 viser først og fremmest, at der i 2021 var 892 ydere, der havde en samlet omsætning på 287 mio. kr. i året. Antallet af ydere er steget fra 851 i 2017 til 892
2.2.4 Geografisk overblik I dette afsnit præsenteres en række af de allerede viste variable på kommuneniveau. Det gøres for at illustrere evt. kommunale forskelle i anvendelsen af ordningen og hvilke rammevilkår der er, som fx antallet af psykologer i området samt deres ventetid. Figur 7 viser først
Figur 8: Geografisk fordeling af antal konsultationer pr. patient 4,1 - 5,4 5,4 - 5,8 5,8 - 6,3 6,3 - 8,2 Note: Kortet viser antallet konsultationer pr. patient (18+) i en given kommune i 2021. Kilde: Sygesikringsregisteret Figur 9 viser fordelingen af antallet af ydere pr. 10.000 borgere. De m
Figur 9: Geografisk fordeling af antal ydere pr. 10.000 borgere 0,5 - 1,7 1,7 - 2,0 2,0 - 2,3 2,3 - 4,0 Note: Kortet viser antallet af ydere pr. 10.000 voksne borgere (18+) i kommunen i 2021. Udgangspunktet er, hvilken adresse yderne har angivet. Kilde: Sygesikringsregisteret Figur 10 viser, hv
Figur 10: Geografisk fordeling af samlet omsætning for ydere pr. borger 14,2 - 45,0 45,0 - 52,4 52,4 - 65,5 65,5 - 154,4 Note: Kortet viser den samlede omsætning (målt i kr.) pr. voksen borger (18+) i kommunen i 2021. Kilde: Sygesikringsregisteret Ventetid hos psykologer kan opstå, når der ikke
Figur 11: Geografisk fordeling af ventetider (gennemsnitlig ventetid i uger) 3,0 - 9,6 9,6 - 12,5 12,5 - 15,2 15,2 - 26,0 Note: Kortet viser den gennemsnitlige ventetid i hver kommune i 2021. Psykologer uden ydernummer er sorteret fra. Dækker alle henvisningstyper. Kilde: Sygesikringsregisteret
3 Patienternes karakteristika Formålet med afsnittet er at give viden om sammensætningen af patienterne, der anvender ordningen. Det indebærer bl.a. analyser af, hvilke særlige kendetegn, der er for de patienterne relativt til resten af befolkningen. Først beskrives nogle generelle karakteristika,
Figur 14 viser antallet af patienter i 2021 fordelt efter deres alder og køn. Generelt anvender unge ordningen mere end ældre, mens kønsfordelingen er nogenlunde konstant på tværs af aldersgrupperne. Gruppen af patienter over 65 år udgør en relativt væsentligt større population ift. de øvrige gruppe
Figur 16: Relativ anvendelse efter køn og alder 2021 5% Kvinder Mænd Anvendelsespct. 4% 0,7% 0,3% 0,6% 1,7% 0,7% 2,1% 0,7% 2,2% 2,4% 0,8% 1,0% 1,1% 2,8% 3,0% 3,3% 1,5% 1,5% 1% 1,3% 2% 3,8% 4,5% 3% Note: Andel patienter ift. hele populationen indenfor samme aldersgruppe i 20
Figur 18 viser hvor stor andel af de respektive populationer, der anvender ordningen. Figuren viser, at 2,4 pct. af alle danskere med en MVU har anvendt ordningen i 2020, mens 2,3 pct. med en gymnasial uddannelse har anvendt ordningen. Omvendt anvender patienter med hhv. grundskole, erhvervsfaglig e
Figur 19: Fordeling af antal patienter efter deres tilhørende familieindkomst 14.000 13.249 12.530 11.539 12.000 9.527 Antal patienter 10.000 7.579 8.000 6.346 6.000 4.270 3.805 4.000 3.599 2.234 2.000 759 0 0 til 50 50 til 100 100 til 150 150 til 200 200 til 250 250 til 300 300 t
3.4 Socioøkonomiske sammenhænge Den socioøkonomiske gruppe opgøres teknisk på familie-niveau efter hvilken gruppe personen i familien med den højeste indtægt tilhører. Derfor viser figurerne herunder ikke patientens socioøkonomiske status, men snarere familien socioøkonomiske status. Figur 21 viser,
Figur 22: Relativ antal patienter efter familiens socioøkonomiske gruppe 4% 3,5% Anvendelsespct. 3% 2,4% 2% 1,8% 1% 0,6% 0% Beskæftiget Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken Folkepensionist Landsgennemsnit (1,6%) Note: Inddelingen er foretaget på baggrund af FAMSOCIO_13. Variablen definere
3.5 Geografiske opdelinger I dette afsnit præsenteres aldersgennemsnittet og kønsfordelen, men opdelt geografisk. Det gøres for at give et overblik over de geografiske variationer i disse variable. Figur 23 viser den geografiske fordeling af den relative anvendelse af ordningen for patienter ældre e
Figur 24 viser den geografiske spredning i kvinders anvendelse af ordningen. Mørke farve indikerer dermed, at der er en højere andel kvinder i disse kommuner ift. de øvrige kommuner, mens lyse farver viser, at der er en lavere andel kvinder i disse kommuner. Dermed også en højere andel mænd. Kortet
4 Ordningens anvendelse I dette afsnit beskrives hvordan ordningen anvendes af patienterne i ordningen. Anvendelsens beskrives over tid og indenfor køn ift. både antallet af patienter og antallet af konsultationer. Patienternes henvisningsmønster beskrives ift. hvilke delordninger patienterne har,
Figur 26: Udviklingen i samlede antal konsultationer efter køn (2017 = 100) 110 106 Indeks 2017 = 100 105 102 100 99 100 102 98 100 100 98 97 95 90 2017 2018 2019 Mænd Kilde: 2020 2021 Kvinder Sygesikringsregisteret Figur 27 viser, hvordan antallet af patienter udvikles fra 2017
4.2 Henvisningsårsager I Figur 28 herunder betragter vi de godt 245.000 patienter, der i perioden 2017 til 2021 har haft mindst en konsultation under psykologordningen. 220.000 af dem kun haft konsultationer under en delordning, men muligvis flere henvisningsårsager. Det svarer til knap 90 pct. Stør
30,5 Figur 29: Antal konsultationer pr. patient efter antal forskellige delordninger og faktiske delordning 25 20 8,2 8,8 10+11 Vederlagsfri 10 6,5 15 15,8 23,3 30 19,3 35 5 1 delordning Note: Antallet dækker hele perioden fra 2017 til 2021 Kilde: Sygesikringsregisteret 2 delord
Figur 30: Antal konsultationer pr. patient efter køn og alder 9,5 Mand 8,1 6,4 7,4 8,9 7,4 9,5 8,0 10,0 8,2 8,3 10,0 10,1 Kvinde 8,5 10,1 8,4 9,7 8,5 9,6 8,5 8,4 8,0 9 9,8 12 6,3 Antal konsultationer pr. patient 15 6 3 Samlet 65+ 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39
10% 1,7% 1,8% 1,7% 1,7% 1,6% 1,5% 1,5% 1,4% 1,3% 1,3% 1,3% 2,6% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,6% 2,7% 37+ 6,0% 6% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Andel patienter 8% 7,3% 7,7% 7,3% 6,6% 6,0% 5,3% 4,9%
Figur 33 viser den forskellen på patientgrupperne med hhv. 1-4 og 12 konsultationer ift. den samlede patientpopulation, der også er vist i Figur 14. For patientgruppen, der har haft 1-4 konsultationer er der 3,5 pct.point færre unge mellem 18 og 24 år ift. den samlede population. Omvendt er der 4,5
4.4 Gengangere i psykologordningen over tid Dette delafsnit skal illustrere, hvordan patienterne anvender psykologordningen over tid. Der er taget udgangspunkt i 2018 for at have flere år med i analysen. Andelen af gengangere fra år til år også undersøgt for andre år og giver samme konklusioner som
4.5 Kontakt til andre dele sundhedsaktører Figuren herunder, hvordan patienterne i 2018 fordelte sig ift. kontakt til andre sundhedsaktører. Der er taget udgangspunkt i de godt 78.000, der i 2018 havde en kontakt ift. psykologordningen. Figuren tager kun udgangspunkt i 2018, da det er det eneste år,
5 Datagrundlag Dette afsnit beskriver i detaljer, hvilket datagrundlag, der er anvendt i denne analyse. Det gælder også, hvilke konkrete afgrænsninger der er anvendt for at identificere populationen, der har anvendt psykologordningen. 5.1 Datagrundlaget Datagrundlaget baserer sig grundlæggende på
5.2.1 Afgrænsning af populationen Tabellen herunder viser, hvilke ydelseskoder fra overenskomsten, der er anvendt i forhold til afgrænsningen af de forskellige grupper. Gruppe Ydelseskoder før oktober 2019 Ydelseskoder efter oktober 2019 1 0110, 0111, 0112, 0113, 0116, 0117, 0120-0139, 0110,
For almen praksis indgår følgende ydelseskoder: 6101 og 4610 under speciale 80. 6101 er ydelseskoden for samtaleterapi i overenskomsten. 4610 er en lokalaftalt kode for samtaleterapi fra Region Syddanmark, som er nødvendig at medtage for at få det fulde billede af brugen af samtaleterapi i almen pra
6 Figurliste Figur 1: Udvikling i antal patienter ......................................................................................... 6 Figur 2: Udvikling i antal konsultationer (1.000) .................................................................... 6 Figur 3: Udvikling i antal konsulta
Implement Consulting Group Strandvejen 54 2900 Hellerup, Denmark implementconsultinggroup.dk Phone: +45 4586 7900 Email: info@implement.dk CVR: BANK: 32767788 Danske Bank