Tryghedsmåling 2015

TryGHedsmålinG 2015 Den lange vej ud af krisen Af Jacob Andersen, Anders Hede og Jørgen Goul Andersen

For mig handler tryghed om glæden ved at høre til, om at være sund og rask og om at turde stå ved sig selv. Hvis ikke du har trygheden, kan du hverken tro på dig selv eller hvile i dig selv. men når du er tryg, har du også overskuddet til at være noget for andre. Til at lukke nogen ind i din verden

Forord Verden er stor. Kaldes Moder Jord. Der findes børn, der må flygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig håber jeg. Ordene er Benny Andersens fra vuggevisen Barndommens land. De læses nok på en særlig måde på grund af flygtningekrisen i disse måneder, men de rækker ud over den

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 4 Trygheden faldt igen igen Andelen af utrygge er syvdoblet siden 2004. Sygemeldte topper som den mest utrygge gruppe. Familiens økonomi i tilfælde af sygdom er den største kilde til generel utryghed, men ledighed, vold og erosion af velfærd tynger også. Kapitel 2 22

Kapitel 7 68 Tryghed for enden af arbejdslivet Lidt mere end hver anden af de 40-65-årige er påvirket af reformer for at holde os længere på arbejdsmarkedet. 14 pct. er alvorligt negativt påvirket. Mange forsøger at forbedre deres position på arbejdsmarkedet, men der er stadig betydelig utryghed.

Kapitel 1 Trygheden er faldet igen igen

Danmark er et af de trygge steder på kloden, ingen tvivl om det. Trygheden er et hovedpunkt i den fortælling om Danmark, som vi helst fortæller udadtil og til hinanden. Syge bliver ikke ladt i stikken, hvis de også er fattige. Politiet henter ikke folk om natten, fordi de kritiserer regeringen. Bygn

Trygheden er faldet igen igen Figur 1.1 En utryg tendens 90 87.8 85 81.1 81.5 80 79.8 75.9 75 74.2 73.4 70 Gennemsnitlig tryghed (tryghedsscore) Andel utrygge (ekskl. ved ikke) 20 17.7 15 15.2 11.6 8.4 7.1 5 2.6 o 20032004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Spørgs

Det kan bemærkes, at det ikke er de allermest trygge, der er blevet færre af siden 2013. De blev væsentligt færre fra 53 pct. i 2004 til 30 pct. i 2013. I denne måling er der igen blevet lidt flere af de allermest trygge. Udviklingen var mest markant for dem, der slet ikke føler sig trygge (6-7 på

Trygheden er faldet igen igen Bjarne i eksportindustrien blev lidt af en politisk kæledægge, må stadig flere akademikere friste tilværelsen i tidsbegrænsede jobs med usikre fremtidsmuligheder. Langt den største utryghed finder man i grupperne uden for arbejdsmarkedet. Mest markant er udviklingen bl

samme som blandt ansatte i det offentlige. Den tid, da et job i kommunen var vejen til livslang tryghed, er for længst forbi. Velfærdsutrygheder Selvom man ikke føler sig utryg helt generelt, kan man naturligvis godt være utryg på bestemte områder. Når vi spørger til de konkrete utrygheder, får vi

Trygheden er faldet igen igen Figur 1.3 De store utrygheder og de mindre Tal i pct. 8 For at blive udsat for et seksuelt overgreb (5) 8 For at blive offer for et terrorangreb For at få en uoverskuelig opgave på mit arbejde 11 13 For at jeg bliver overfaldet eller slået 15 For at familiens u

At hver fjerde af vores svarpersoner er utrygge ved, om de har helbred til at arbejde helt til pensionsalderen, og at lige så mange frygter for, at familiens økonomi trues af sygdom, kan ligeledes give stof til velfærdsdebat. Kigger man nærmere på de forskellige grupper, træder flere forskellige utr

Trygheden er faldet igen igen Utrygheden for dimittender er blevet lidt mindre, men også kun lidt. Blandt de studerende er andelen af utrygge mht. at finde arbejde efter uddannelsen akkurat kommet under 50 pct.: 53 pct. i 2013, 49 pct. i 2015. Også bekymringen for, at familiens unge ikke kan få en

Pensionsopsparingen har haft det helt godt i kraft af kursstigninger, men i 201415 har det været vanskeligt at få afkast på lavrisikoaktiver såsom obligationer, og de høje kurser har faktisk gjort lavrisikoaktiver til højrisikoaktiver med betydelig kursrisiko. Flere pensionsselskaber melder da også

Trygheden er faldet igen igen Utryghed og bekymring En lære af de hidtidige tryghedsmålinger er, at der bør skelnes mellem utryghed og bekymring. Utrygheden er personlig, den rammer trivsel og nattesøvn f.eks. ved udsigten til at ryge ud af jobbet eller dagpengesystemet. Bekymringen som vi bruger

Den utryghed, der rammer hårdest, handler om familiens økonomi i tilfælde af sygdom. I Tryghedsmåling 2013 var det frygten for at blive overfaldet, der toppede (om end på decimaler). Voldsutrygheden ligger på andenpladsen denne gang. Da utrygheden for familiens økonomi ikke var med i 2013, kan vi ik

Figur 1.5 Det som ryster os Spørgsmål: Se figurerne 1.1 og 1.3. Korrelation mellem generel tryghed i hverdagen og de enkelte tryghedsaspekter. Hvor hårdt slår de forskellige utrygheder, vi lever med, igennem på vores almindelige tryghed? Det giver figuren her et indtryk af. I statistisk sprogbrug k

Klimaproblemer ude af kontrol / 0.01 Blive udsat for et seksuelt overgreb / 0.13 RYSTER OS MINDRE Familiens unge kan ikke få en erhvervsuddannelse / 0.17 Familiens unge kan ikke finde arbejde eller praktikplads / 0.17 Blive mobbet på arbejde/uddannelsessted / 0.17 Pensionsopsparing taber i værdi

Trygheden er faldet igen igen Eneste rigtig markante undtagelse er grupperne uden for arbejdsmarkedet, der er blevet voldsomt meget mere utrygge. Denne andel fylder dog ikke nok i statistikken til at kunne forklare hele den reducerede tryghedsscore i befolkningen, vi kan konstatere. Derimod fylder

De vigtige træk er følgende: 1. Flere er blevet utrygge for at miste deres arbejde. Utrygheden faldt fra 2004 til 2007, men tog derefter til, og den er endnu ikke mildnet voldsomt af opsvinget. Derfor er det stadig en af de mest plausible forklaringer på den langsigtede stigning i utrygheden. Meget

Trygheden er faldet igen igen Nogle ville nok mene, at vi burde gøre mere ud af det mangefacetterede og udflydende fænomen, vi kalder globalisering. Globaliseringen fører til velstand og tryghed for dem, der forstår at tilpasse sig vilkårene. Men den skærper også konkurrencen mellem virksomheder,

Noter 1 Man skal nok være varsom med at fortolke den markante stigning fra 2004 til 2005, der måske kan være påvirket af skift i dataindsamlingsmetode. 2 Med den trods alt begrænsede gruppe af kontanthjælpsmodtagere i Tryghedsmålingerne skal man dog vær opmærksom på den betydelige stikprøveusikke

Kapitel 2 Krisen er ikke slut for alle

For langt de fleste danskere er krisen et overstået kapitel. Der skulle gå lang tid, før nationen turde tro, at konjunkturen omsider var vendt, men i foråret 2015 var flertallet kommet op fra kulkælderen. Tilbage i efteråret 2011, da eurokrisen kulminerede, og Europas regeringer slog bremserne i, me

Krisen er ikke slut for alle Man kunne godt på den baggrund forvente, at den økonomiske utryghed også ville være faldet. Det er den også, men faktisk overraskende lidt jf. figur 2.2. Figur 2.2 Økonomisk tryghed Procentdel økonomiske utrygge 20 19 15 15 18 16 5 0 2007 2009 2011 2013 201

Figur 2.3 Uventede regninger Tal i pct. 2013 43 Slet ikke vanskelig jeg har allerede pengene 48 17 16 21 Noget vanskelig men jeg kan formentlig skaffe et sådant beløb Meget vanskelig jeg kan nok ikke skaffe et sådant beløb KIL D E: TRYG H EDS M ÅL ING 2 0 15 Kun lidt vanskelig jeg kan

HØJERE FUNKTIONÆR 8% UNDER UDDANNELSE uden løn FOLKEPENSIONIST 8% 15% LAVERE FUNKTIONÆR 11% FAGLÆRT 11% UFAGLÆRT 17% SELVSTÆNDIG 18% EFTERLØNNER 11%

Figur 2.4 Sit på det tørre Spørgsmål: Hvor tryg eller utryg vil du overordnet set betragte den nuværende økonomiske situation i din husstand? 1) Meget tryg, 2) Tryg, 3) Hverken tryg eller utryg, 4) Utryg, 5) Meget utryg, 6) Ved ikke. 55 procent af befolkningen mellem 18 og 65 år oplever sig selv so

Krisen er ikke slut for alle Figur 2.5 Afsavn Tal i pct. 20 Jeg har udskudt at gå til tandlægen Jeg har stort set ikke gået i byen med venner 17 Jeg har undladt at udskifte tøj eller sko, selvom det var meget slidt 17 Jeg har undladt at invitere gæster hjem, selvom jeg burde 10 Jeg har und

Figur 2.6 Mindst tre afsavn Tal i pct. 5 Efterløn/pensionist 7 Lavere funktionær Faglært Selvstændig Ufaglært Lærling/studerende Ledig- dagpenge Sygemeldt Kontanthjælpsmodtager 9 10 13 16 23 KI L D E : TRYG HE D S M ÅL ING 2 0 15 Højere funktionær 32 48 66 Spørgsmål: Hvad er din nuværende

Kapitel 3 De fælles bekymringer

Utryghed og bekymring er bestemt ikke synonymer. Utrygheden rækker helt ind i det private lønkammer, mens bekymringerne rækker udad evt. til hele verden. Et eksempel, som blev demonstreret i kapitel 1, er klimabekymringen, som vi nærer på klodens vegne. Det er ikke en utryghed, der holder særligt m

De fælles bekymringer Figur 3.1 Bekymringshitlisen Tal i pct. At der ikke bliver penge nok til de mange ældre 66 At der ikke bliver råd til velfærd i fremtiden 64 At det mislykkes at integrere indvandrerne i samfundet At politikerne mangler de rigtige svar på de økonomiske udfordringer i Danma

Figur 3.2 Skiftende bekymringer 2009 2011 2013 2015 Kriminalitet 61.7 53.9 57.7 53.1 At Danmark bliver ramt af et terrorangreb 24.5 25.7 21.5 30.5 At det mislykkedes at integrere indvandrerne i samfundet 53.8 48.6 56.7 56.2 At man ikke kan stole på de fødevarer, man køber 44.8

De fælles bekymringer Det er kun for alvor gået den anden vej på to punkter. Bekymringen for, at vi ikke kan stole på vores fødevarer, er hoppet fra 46 til 54 pct. Vi vil ikke forsøge at forklare det, men her er da lidt at tænke over for de involverede brancher. Og så er der terroren: Som vi så i k

Trusler afbødes dog af, at folk godt ved, at medierne ofte overdriver og prioriterer mindre vigtige emner frem for mere vigtige. Den sunde skepsis over for medierne afspejles bl.a. i, at journalister som regel konkurrerer om sidstepladsen i troværdighedsmålinger med politikere, ejendomsmæglere og br

Figur 3.3 Så godt rammer medierne Normalt har vi været mere på vagt for overdrivelser end for underdrivelser i medierne. I 2015 er der dog balance mellem antallet af overdrivelser og underdrivelser: Det står 9 9, mens folk finder, at medierne rammer plet i 3 af de 21 samfundsspørgsmål. Det kan udm

Kil d e: Tryg h ed sm ål ing 2 0 15 Spørgsmål: Man diskuterer ofte, om medierne puster sager op, så problemerne fremstår som overdrevne. Men der kan også være problemer, som faktisk er mindst lige så alvorlige, som de fremstilles i medierne. Du bedes angive, om medierne efter din opfattelse undervu

De fælles bekymringer Kontanthjælpens størrelse er også et problem, medierne efter vælgergennemsnittets opfattelse overdriver. Vi kan ikke udelukke, at det hænger sammen med den politiske debat op til og under valgkampen 2015, der delvist faldt sammen med dataindsamlingsperioden. Det samme gælder p

Vi er dog på de disse områder med værdien -2 tæt på at være tilfredse med medierne i gennemsnit altså. Gennemsnitsdanskeren finder hverken, at gennemsnitsmediet over- eller underdriver. De lange linjer Da de fleste af disse spørgsmål har været stillet før, kan vi aflæse, hvordan opfattelsen af med

De fælles bekymringer Det stærke fokus på gerningsmanden efterlod måske hos mange en fornemmelse af en psykisk ustabil, socialt udsat og meget ung mand. Selvom han havde radikaliseret sig selv via internettet, og måske var lidt copy cat efter Charlie Hebdoattentatet, blev han næppe opfattet som en

Noter 1 I valgundersøgelserne spørger man om vælgernes politiske dagsorden eller issue saliency (der er spurgt, hvilke emner, politikerne skulle tage sig af, men uden at nævne emner, for at få top-of-mind-angivelser). Tryghedsmålingernes bekymring kommer faktisk ret tæt på det, man søger at måle i

Kapitel 4 Politiets faldende stjerne

Tillid til politiet er en af de mest afgørende faktorer bag trygheden i et samfund. Det opdager man om ikke andet, når tilliden mangler som i samfund, hvor politiet f.eks. er korrupt eller partisk eller optræder som en (politi-)stat i staten. Den slags anklager er der heldigvis langt imellem i Danm

Politiets faldende stjerne Figur 4.1 Rykker politiet ud i tilfælde af... Tal i pct. Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Cykeltyveri 53 28 10 4 3 Hærværk hvor du bor 20 34 25 13 6 Trusler 14 27 26 18 12 Indbrud i hus 31 29 19 11 Overfald på gaden

Figur 4.2 Beskedne forventninger Balance 2015 Tal i pct. Balance 2013 Cykeltyveri -74 -65 Hærværk hvor du bor -36 -23 Trusler -11 1 Indbrud i hus -9 11 Overfald på gaden KI LD E : TRYG HE D S M Å L I N G 2 0 15 37 47 Trafikulykke 50 56 Spørgsmål: Som 4.1. Slet ikke og i mindre grad er trukket

Politiets faldende stjerne for trusler, mod 35 pct. i 2013. Omvendt mener kun 30 pct., at man i høj eller meget høj grad kan regne med politiets bistand, hvis man trues. I 2013 regnede 37 pct. med politiets hjælp her. Også når det gælder indbrud i ens hus, er det gået meget alvorligt tilbage. I 201

Figur 4.3 Politiets prioritering For lidt/alt for lidt Tal i pct. Alt for højt/lidt for højt Indbrud i private hjem 66 19 1 Lokale politistationer med folk, der kender beboerne 61 19 2 Patruljering på gaderne 57 29 3 Cykeltyveri 52 28 2 Forebyggende indsats for at forhindre, at urolige unge

Politiets faldende stjerne Når man spørger til efterforskning af mord, terror, graffiti og fodboldvold, er der i det store hele tilfredshed med politiets indsats. De fleste svarer passende eller ved ikke, og der er næsten balance mellem dem, der finder prioriteringen for høj og for lav. I alle tilf

Selvom der således er vigtige forskelle i vælgernes opfattelse af problemer og løsninger, er der ikke desto mindre et samlet budskab, der er til at forstå: Det kan godt være, at politiet er gode til at fange mordere og terrorister, men trygheden i dagligdagen forsømmer de. Kilder Danmarks Statistik

Kapitel 5 Vi lader os ikke terrorisere

Folk i Danmark lod sig ikke ryste permanent af attentaterne i Paris og København i vinteren 2015. Terroren påvirkede kun den overordnede tryghed marginalt. Det så vi i kapitel 1. Bekymringen for, at Danmark rammes af et terrorangreb, er derimod gået i vejret. Samtidig synes flertallet dog, at medier

Vi lader os ikke terrorisere Figur 5.1 Hvor godt synes du om... Enige minus uenige pct. Politiets arbejde med at opspore og arrestere gerningsmænd 34 Den overvågning, som politiets efterretningstjeneste foretager Udveksling af informationer om mistænkte med andre lande 28 Beskyttelsen af per

Diskussionen om Syrien-krigere har fyldt meget i den offentlige debat, og her er det også kun en tredjedel, der giver neutrale svar. Overvægten er klart til den anerkendende side for myndighedernes indsats, men godt 20 pct. mener, der er gjort for lidt for at forhindre folk i at drage i krig på priv

Vi lader os ikke terrorisere Kan det virkelig passe, at så mange danskere har valgt strudsepolitikken over for så stort et samfundsproblem? Eller regner de simpelthen med, at myndighederne gør det, der bør eller kan gøres? En tredje tolkning er også mulig: En del af respondenterne kan være modvil

voldelig i sig selv. Andre mener tværtimod, at siden islam kræver hellig krig af sine tilhængere, må muslimer pr. definition udfordre rivaliserende trossamfund med alle midler. I Tryghedsmåling 2015 har vi spurgt til religioner mere generelt. Resultatet ses i figur 5.3: Figur 5.3 Tro og terror Eni

Vi lader os ikke terrorisere Sidstnævnte resultat er både overraskende og særdeles politisk ukorrekt. Siden tegningekrisen i 2005 og med nyt eftertryk oven på myrderierne på Charlie Hebdo er synspunktet ofte blevet set som et knæfald for ytringsfrihedens fjender. Det er en ældgammel frihedsret at

terror ved at gå i krig mod nogle, som terrorister sympatiserer med. Det fremføres typisk af minoritetsunge og repræsentanter fra den yderste venstrefløj, mens mere etablerede partier tager kraftigt afstand fra påstanden. Et relativt flertal på 43 pct. af danskerne ser ikke desto mindre ud til at væ

Kapitel 6 Tryg ved chefen

Kan vi regne med, at dem, vi er afhængige af, vil os det godt? Det spørgsmål er ikke mindst relevant på jobbet, hvor man indgår i en sammenhæng med nogle, man ikke selv har valgt som f.eks. chefen. En ondskabsfuld chef kan gøre arbejdsdagen til et mareridt og arbejdspladsen til et utrygt sted. Chef

Tryg ved chefen Figur 6.1 En positiv forskel Tal i pct. Helt uenig Helt enig Hverken eller Delvis uenig Delvis enig Ved ikke Det løbende samspil med mine ledere får mig til at yde bedre resultater 6 7 37 21 3 26 Man får normalt den information, man har brug for fra ledelsen 10 20 2

Figur 6.2 Kritik, kontrol og konkurrence Tal i pct. Helt uenig Helt enig Hverken eller Delvis uenig Delvis enig Ved ikke Der er meget mere kontrol med de ansatte på mit arbejde end tidligere 17 14 26 21 7 15 Ledelsen på mit arbejde bruger for meget tid på at slås indbyrdes 30 16 23

lse 8 /1 e nn n ge da ud In r Ko r de i tv e nd e gå /2 1 Ingen uddannelse / 18 ng re de vi e nd e gå 8 /1 La Kort videregående uddannelse / 21 Lang videregående uddannelse / 14 B Bankuddannelse og lignende / 31

KIL D E: TRYG H EDS M ÅL ING 2 0 15 Figur 6.3 Chefens skygge At stemningen mellem kolleger bliver dårligere, kunne f.eks. hænge sammen med et stigende arbejdspres. At presset rent faktisk har været stigende ses i figur 6.2, hvor vi har trukket dem, der har oplevet et positiv udvikling fra dem, der

Tryg ved chefen Forringet arbejdsmiljø i det offentlige Der kunne godt være en sammenhæng mellem øget konkurrencepres og dårligere stemning i de sidste (krise-)år. I givet fald vil den antagelig især komme til udtryk i den mere konkurrenceudsatte private sektor. Omvendt gætter vi på, at mere kont

Vi har i figuren kun medtaget de spørgsmål fra de to foregående figurer, hvor der var en væsentlig forskel på svarene blandt offentligt og privat ansatte. Som det ses, oplever privatansatte i særdeleshed, at konkurrencen er taget til. Men det er især i det offentlige, at folk oplever, at de mangler

Tryg ved chefen Figur 6.5 Job og livstilfredshed Tal i pct. TRYG100 Livstilfredshed Det løbende samspil med mine ledere får mig til at yde bedre resultater -0,082*** -0,227*** Man får normalt den information, man har brug for fra ledelsen -0,060*** -0,229*** Man kan normalt regne med de op

Derimod er der en noget stærkere sammenhæng mellem de fleste af vores spørgsmål og den almindelige tilfredshed med tilværelsen. Korrelationerne er typisk over 0,2, så det er lettere at nævne undtagelserne. Om arbejdspladsen har været udsat for skarpere konkurrence, betyder slet ikke noget. Kontrol o

Kapitel overskrift Kapitel 7 Den utrygge ende af arbejdslivet 68

Som vi så i kapitel 1, er tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet én af de store utrygheder i mange menneskers liv. Det gælder ikke mindst dem over 40 år, som begynder at kunne se pensionist-scenarierne for sig. Ca. hver tredje frygter, at pengene ikke slår til efter sidste arbejdsdag. Ca. hver fjerde

Den utrygge ende af arbejdslivet ren. Fra årgang 1970 skal man efter alt at dømme vente 9-10 år længere, fordi folkepensionsalderen vil være 69-70 år og efterlønnen i praksis så lille, at den ikke udgør en reel mulighed. Tilbagetrækningsreformen trådte i kraft 1. januar 2014. Interessant nok skete

De 60-65-årige er, eller har netop været, midt i problematikken. Her siger 30 pct., at de helt har undladt/vil undlade at bruge ordningen eller (lidt mere typisk), at de har valgt at udskyde tidspunktet. Det tyder på, at hovedtendensen fra 2007 vil fortsætte i de kommende år, og det vil pr. definiti

Det længere arbejdsliv Der er mange ting på spil, når vi beslutter os for at forlade arbejdslivet. En forskergruppe har kortlagt ikke færre end 23 faktorer, der enten skubber os ud eller trækker i os ude fra. De varierer efter bl.a. køn og økonomisk situation, og de ændrer sig også over tid. Udvikli

I et internationalt perspektiv arbejder danskerne allerede forholdsvis længe i gennemsnit. Danmark har en af de højeste beskæftigelsesrater for seniorer i Europa med 63 pct. af de 55-64-årige mod et europæisk gennemsnit på 52 pct. i 2015. Den overgås dog af både Tyskland med 66 pct. og Sverige med 7

Den utrygge ende af arbejdslivet Derimod er der en sammenhæng til folks økonomiske tryghed, og så er det i øvrigt lige meget, om de kun er påvirket af den ene eller af begge reformer. Der er 13 pct. økonomisk utrygge blandt dem, der ikke føler sig påvirkede af reformerne, men hhv. 23 og 22 pct. bla

Det næste spørgsmål er, hvad de borgere, der angiver at være påvirket af efterlønsreformen, har valgt at gøre arbejdsmæssigt. Spørgsmålet er stadig kun stillet til de reformpåvirkede +40-årige i job. Svarene er vist i fugur 7.3: Figur 7.3 Tilpasningsstrategier Andel ja-svar i pct. Prioritere jobb

Den utrygge ende af arbejdslivet Har arbejdsgiverne ændret adfærd? Kritikere af den tidligere efterlønsordning har blandt andet fremført, at den gjorde livet alt for let for arbejdsgiverne: De fik mulighed for at udskifte udtjente medarbejdere på en nem og billig måde. Arbejdsgiverne havde heller i

De allerfleste rapporterer, at der ingen ændring er sket, eller de svarer ved ikke. Men på alle spørgsmål er der flere, der svarer i mindre grad end i højere grad. Mere efteruddannelse til medarbejdere over 55 år er en vigtig vej til at langtidssikre de ansatte. Men det er kun 3 pct., der rapportere

Kapitel 8 En lidt tryggere barndom

Tryghedsmåling 2007 var i høj grad helliget temaet Tryghed i børnehøjde, og resultaterne var i flere henseender så bemærkelsesværdige, at vi gerne ville se dem gentaget, før vi helt turde tro på dem. Målingerne viste bl.a., at det samlet set næsten ikke var lykkedes at mindske andelen af utrygge bør

En lidt tryggere barndom Figuren ligner den, vi bragte i Tryghedsmåling 2007 med et kraftigt hop i utrygheden bland de børn, der er født fra slutningen af 1950erne til begyndelsen af 1970erne og en gradvis forbedring siden da: Andelen af utrygge børn er mindsket med ca. en tredjedel. Stikprøveusi

og lidt færre har kendt til enten alvorlig fysisk og psykisk sygdom eller misbrugsproblemer i barndomshjemmet. Derimod er vold mindre udbredt 11,5 pct. er åbenbart ikke ukendte med det, mens knap 5 pct. husker volden, som noget der prægede barndommen. Nederst på listen ligger seksuelle overgreb, hv

En lidt tryggere barndom Hvis de seksuelle overgreb, som svarpersonerne sigter til, var i klasse med f.eks. dem, der blev rullet op under Tøndersagen eller andre af de senere års uhyggelige sager om børnemisbrug, skulle man tro, at størsteparten ville svare, at de husker deres barndom som utryg.

Figur 8.4 Varige mærker Beta-koefficienter Alvorlig fysisk sygdom i din nærmeste familie 0.031 Psykiske lidelser i din nærmeste familie 0.036 Seksuelle overgreb Vold eller trusler om vold At familiens voksne ikke levede op til deres ansvar 0.055 0.001 Spørgsmål: Se figur 8.2. Vold er den bar

Kapitel 9 Trygheden i det lange løb

Nogle af de mest udbredte tryghedsbekymringer i befolkningen drejer sig om fremtidens velfærd. Det så vi bl.a. i kapitel 3, hvor omtrent to ud af tre tvivlede på, om der ville være penge nok til velfærd i fremtiden, og i særdeleshed til de mange ældre. Samtidig mødte medierne kritik for at fokusere

Trygheden i det lange løb De klassiske og ukontroversielle svar er, at vi skal uddanne os bedre og forske mere. Der er også pæne flertal for at afbureaukratisere i det offentlige og nok lidt mere overraskende at stille grønne krav til virksomhederne, så de forbliver i front på dette område. En ræ

Det mindst upopulære er forslaget om at beskære sociale ydelser for personer uden for arbejdsmarkedet, hvor balancen er -6. Der er formentlig lidt mere stemning for sociale nedskæringer end i tilsvarende målinger, måske fordi vi spørger til, hvad der er nødvendigt og ikke til, hvad svarpersonerne sy

Trygheden i det lange løb Figur 9.2 Samfundsudfordringer og interessekamp Opinionsbalancer Ufaglærte Lavere funktionærer Faglærte Højere funktionærer Selvstændige Førtidspensionister Uddannelsessøgende Folkepensionister Importér arbejdskraft 19 19 42 38 27 25 52 41 Lønnen ned -54 -5

Tilslutningen blandt selvstændige vokser markant på de to sidste spørgsmål om at reducere sociale ydelser hhv. fagforeningernes indflydelse. Det er i det hele taget i disse spørgsmål, at polariseringen er mest udpræget. Når det gælder idéer om at sænke sociale ydelser, er modstanden ikke overraskend

Kapitel 10 Har Danmark toppet?

Der kan umuligt fortsætte på den måde! Vi taber i produktivitetskapløbet. Vi bliver opslugt af unionen. Dygtige businessfolk flytter til lavskattelande og arbejdspladserne til lavtlønslande. Middellevetiden halter bagefter resten af Vesteuropa. Kulturen trues af muslimsk indvandring. Kinesiske børn

Har Danmark toppet? Figur 10.1 Grunde til tilfredshed Tal i pct. Danmark er et af verdens mest velstående lande 60 I Danmark giver man forholdsvis mere hjælp til borgere, der ikke kan klare sig selv 77 Der er en høj mindsteløn i Danmark Der er grundlæggende mere tillid mellem folk i Danmark e

Forskellen ligger i nuancerne. De forklaringer, som de fleste tilslutter sig, er frihed, velstand, fredelige konfliktløsninger og sikring af de svageste. De ligger omtrent lige højt og i nærheden af 80 pct., mens de øvrige årsager har 10-20 procentpoint lavere tilslutning. Ser man kun på dem, som sv

Har Danmark toppet? Figur 10.2 Viden og omstillingsevne Andel vigtig og meget vigtig i pct. Iværksættere har haft gode vilkår i Danmark 64 Danmark har haft et forspring inden for uddannelse og forskning Politikerne har vedtaget de nødvendige reformer 76 62 Danske virksomheder har været gode t

Figur 10.3 Det er dansk... Procentandel positive minus negative Dansk design 82 Ytringsfriheden i Danmark 78 Kvaliteten af danske varer 76 Dansk forskning 75 Den danske velfærdsstat 68 En aktiv indsats for klimaet 63 Spillefilm og TV-serier 46 Støtten til menneskerettigheder 45 Spor

Har Danmark toppet? Danskerne er åbenbart mest enige om at være stolte af dansk design, hvor stoltheden næsten ikke kunne være større. Her er opinionsbalancen på +82 procentpoint, og andelen af stolte er ikke mindre end 86 pct. (ikke vist). Herefter følger ytringsfriheden med 82 pct. stolte og en o

Hvis du nu prøver at se på Danmarks muligheder ti-femten år frem, tror du så, at Danmark vil have lige så meget at være stolt af som i dag? Der blev også spurgt til danskernes rigdom og tilfredshed i det samme perspektiv jf. figur 10.4. Figur 10.4 Danmarks fremtid Danmark stadig vil være et af ve

Har Danmark toppet? Er der nogen sammenhæng mellem trygheden og tiltroen til Danmark. Man kan få et indtryk i figur 10.5. Figur 10.5 Tryghed og fremskridtstro Andel af ja-svar 60 62 53 50 44 51 6 7 40 36 KIL D E: TRYG H EDS M ÅL ING 2 0 15 35 30 24 20 10 0 1 2 3 4 5 Spørgsmål: Vand

Noter 1. Der er en del trøst at hente i økonomisk historie. Der er en enorm resiliens hos lande i OECD-klassen. Ingen er nogensinde faldet igennem og endt som lav- eller mellemindkomstlande. Omvendt er det forbløffende svært for mellemindkomstlande at slippe ud af the middle income trap. 2. I Chr

Bilag

Bilag 1 Utrygheder fra syv målinger Tal i pct. 2004 2005 2007 2009 2011 2013 2015 For sygdom i familien 32.8 35.0 40.5 40.6 For at miste mit arbejde (beskæftigede) 16.6 17.2 14.0 18.8 For at få en uoverskuelig opgave på mit arbejde 5.4 6.5 7.1 8.4 11.0 11.4 12.7 For at mang

Bilag 2 Tryghed og personlighed Tryghed afhænger af ydre forhold, men også af, hvordan man opfatter dem. Det er både teoretisk og praktisk interessant at finde ud af, om man kan skille ydre og indre faktorer ad. Bl.a. skal der helt forskellige strategier til for at afhjælpe utryghed, der bunder i y

Bilag 2 Stilfærdig, tilbageholdend e Forstående over for andre Lidt doven, nonchalant Rolig, følelsesmæssig stabil Vanemenneske, ikke så kreativ De ti udsagn passer sammen to og to, således at svarmulighed 1 udadvendt modsvarer svarmulighed 6 stilfærdig, tilbageholdende. Spørgeskemaets respondente

Bilag 2 Modellen giver følgende resultater: Tal i pct. Estimate Std. Error t value Pr(t) (Intercept) 0,10 0,06 1,75 0,08 Ekstravation 0,00 0,00 0,59 0,56 -0,02 0,01 -2,81 0,00 0,03 0,01 5,24 0,00 Medgørlig Samvittighedsfuld Emotionel stabil 0,07 0,01 11,90 0,00 Åbenhed fo

Bilag 2 0,9 0,8 0,7 0,6 Ekstraversion Medgørlig Sam i e l Emotionel tabilitet ben e o n t 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 Grafen kan give et bedre overblik over, hvor stærke effekter personlighedsmålene har. Grafen er udregnet på baggrund af regressionskoe

Bilag 2 Konkluderende må det siges, at personlighedsmålene viser sig at have selvstændige effekter, selv når man kontrollerer for klassiske faktorer som uddannelse, køn og alder. I videre undersøgelser kunne det være interessant at dykke ned i, om personlighedsmålene virker i et sammenspil med de f

Bilag 2 Ekstraversion 5 0 4,5 0 4 0 3,5 0 1 3 3 2,5 7 2 12 1,5 21 1 33 0,5 23 0 0 5 10 15 20 25 30 35 Medgørlighed 5 0 4,5 0 4 0 3,5 0 3 0 2,5 1 2 3 1,5 9 1 21 0,5 38 0 27 0 5 10 15 20 Sam i 5 0 4,5 0 4 0 3,5 0 3 25 e 30 l 35 40 45

Bilag 2 Emotionel Stabilitet 5 0 4,5 0 4 0 3,5 0 3 1 2,5 2 2 5 1,5 11 1 23 0,5 35 0 22 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Åbenhed 5 0 4,5 0 4 0 3,5 0 3 0 2,5 2 2 4 1,5 9 1 22 0,5 37 0+ 26 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Samme tendens går igen for alle fem

Copyright Trygfonden smba Udgiver: TrygFonden redaktion: dansk Kommunikation Aps. design og grafik: Camilla Thyrring ludvigsen og dansk Kommunikation Aps. Udgiver: Trygfonden smba isBn: 978-87-992261-7-7 TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) Hummeltoftevej 49 d K-2830 Virum www.trygfonden.dk

TryGHedsmålinG 2015 TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.