Seniorerne begynder på søndag

Skibet - Som vi omtalte i Ugeavisen Vejle i sidste uge, kan Skibet IF i år tilbyde seniorfodbold. Det har været et mål i mange år, og det er altså nu nået. Dermed kan klubben tilbyde byens herrer at spille fodbold i klubben, fra de er cirka fem, til kroppen siger stop.

Det kommende seniorhold begynder i serie 5, og der er træningsstart på søndag 31. januar fra 12.00 til 13.30 på kunststofbanen i Balle. Omklædning sker i Skibet Hallen. Efter opstartstræningen vil der blive serveret suppe i Skibet Hallen. Efterfølgende vil der blive trænet tirsdag og torsdag i tidsrummet 19.00-20.30.