Handicappede mangler emner
Vejle - Vejle Handicap Center inviterer tirsdag 2. februar til en hygge- og inspirationsstund.
Det finder sted i Foreningernes Hus og begynder klokken 13.00.
”Målet med invitationen er, at man gerne vil høre noget om, hvordan der kan samarbejdes om at gøre Foreningernes Hus til et sted, som man rigtig gerne vil bruge. Derfor er man interesseret i at høre, hvordan der i fællesskab kan bygges noget op til glæde for både nuværende og kommende brugere af huset,” hedder det i en pressemeddelelse.
Vejle Handicap Center efterlyser blandt andet ønsker og forslag til den fremtidige drift? Og - hvad der vil være interessante tiltag - for brugerne af huset?
Der vil blive budt på kaffe og kage.