... lige nu Mureren er et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub. Bladet udgives seks gange årligt. Næste nummer udkommer i februar 2022. Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 14. januar. Stof der ønskes optaget i Mureren skal sendes til: Fagsagen Den faglige PR-service Alleen 7 A, 4180 Sorø Tlf. 22 995 375 soren@fagsagen.dk Stof der indsendes til bladet skal være forsynet med afsendernavn og adresse. Redaktion Morten Rasmussen (ansvarshavende) Søren Dam Nielsen Tekst Fagsagen Tlf. 22 995 375 Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame www.fingerprint.dk Tlf. 23 838 420 Tryk Jørn Thomsen Elbo, Kolding ISSN 1395-9980 ISSN 2446-4023 (elektronisk udgave) Mureren er FSC-certificeret og SvaneMærket. Følg med på murerfagets egen hjemmeside: www.3f-murer.dk Find murerfaget på facebook Søg på: @murerne Fagene skal have mere indflydelse ved OK23 For 3Fs medlemmer er det faget som skaber fællesskabet. Fagene skal derfor have langt bedre muligheder for at forhandle egen overenskomst, så resultatet passer til deres virkelighed 3Fs 15 murerfagfor eninger skal i det nye år fremsende krav til OK23 på vegne af de organiserede murer svende. Det er altid interessant, når vi som murersvende Af Jonas Andersen, skal genforhandle formand, Murervores overenskomst, svendenes da vi ofte er gået Brancheklub forrest i kampen København for bedre løn og arbejdsvilkår og som udgangspunkt aldrig har anerkendt middelmådige forhandlingsresultater. Løft i bunden var en succes Et markant løft af lønnen i bunden var hovedtemaet under overenskomst forhandlingerne i 2020 på bygge området, men det er ikke givet, at det gentager sig i 2023. Byggegruppens hovedforhandlere rejste på vegne af bygningsarbejderne i 3F et ultimativt krav, hvilket ikke er hverdagskost, hvis man iagttager fag bevægelsens forhandlingsstrategi gen nem historien. Byggegruppens nyvalgte hovedforhandler fastholdt og italesatte vores krav om et markant løft i bunden, hvilket førte til, at 3Fs byggefag blev samlet omkring enighed, mobilisering og aktivisme. Det ultimative krav var en succes. Næste skridt er, at fagene får mere indflydelse på det samlede overenskomstresultat. Forhandlingsmodel duer ikke Chancen for at opnå nye rettigheder som fag eller branche er i dag forsvindende lille ved en overenskomstforhandling. Det gælder også for murersvendene, som gennem en længere årrække desværre ikke har opnået nævneværdige resultater. Det skyldes måden, sektionsforhand lingerne er skruet sammen på. Forslag fra murerne må ikke koste noget og skal godkendes af hovedforhandlerne. Den nuværende forhandlingsmodel skriger på forandring og fornyelse. Faget betyder alt I 3F har man i forbindelse med sine mange organiseringsprojekter og evalu eringer heraf kunnet erfare, at medlem mernes tilhørsforhold til fag og branche er altafgørende for organiseringen og medlemsfastholdelsen. Det ville derfor også give mening, hvis brancherne kunne få direkte indflydelse på forhandlingen af deres respektive brancheoverenskomst, i stedet for at fastholde en strategi, hvor langt størstedelen af overenskomst aftalen fastsættes centralt af hoved forhandlerne, som i øvrigt langt hen af vejen i nyere tid har tilpasset sig indu striens forligsskitse. Der kan være stor forskel på eksempelvis tømrersvendenes og murersvendens brancherelaterede krav. For vi er ikke ens. Kulturen, arbejds metoderne mv. er forskellige fra fag til fag. Fagene skal selv bestemme Modsat hvad der er tilfældet i dag, bør vi på byggeområdet overveje at udskyde vores brancherelaterede sektionsfor handlinger, indtil vores hovedforhandlere har færdigforhandlet en overordnet ramme for overenskomstfornyelsen. Herefter bør de respektive brancher selv forhandle og vurdere, om det er syge-, minimalløn, opsigelsesregler, priskurant eller noget helt andet, som skal priorite res på deres område. Det burde i virkelig heden være helt naturligt, hvis man i 3F godt vil leve op til sit formål om at være en forening for fagene. Det topstyrede forhandlingssystem, som vi kender det i dag, vil også fremad rettet avle frustrationer i særdeleshed blandt murersvendene. Brancherne skal altid kunne kende sig selv i et forhand lingsresultat, hvis en forhandlingsmodel skal være langtidsholdbar og samlende for fællesskabet. Det er kun et spørgsmål om tid, før Danmark bliver overskyllet sydfra af ubrændt ler og poretegl, siger arkitektforsker Anne Beim Er det ikke murerarbejde? Mureren Medlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub. Nr. 6/2021 27. å ... lige nu Mureren er et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub. Bladet udgives seks gange årligt. Næste nummer udkommer i februar 2022. Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 14. januar. Stof der ønskes opta Kort nyt Murersvende på guldjagt: Jeg lavede mere end mester gav ellet Nyt fra BAT-Kart Europa-parlamentet: Det skal være sikkert at fjerne asbest Sørg for at al håndtering af asbest i Europa fremadrettet kommer til at foregå på forsvarlig og sikker vis. Det er den klare meddelelse fra en rappor Nye gamle byggematerialer Stampet lermur er teamwork, særligt her, hvor der også er beton i muren. Men der hører vel murere med til opgaven. Et overset byggemateriale: I DANMARK ER STAMPET LER HENVIST TIL HAVEN Man burde tage ubrændt ler dybt se riøst i Danmark, siger arkitekt Anne Beim. Beton stå Nye gamle byggematerialer Tsunami fra syd: Ubrændt ler og poretegl er på vej Det er kun et spørgsmål om tid, før Danmark bliver overskyllet sydfra af både ubrændt ler og poretegl, siger arkitektforsker Anne Beim. Otte huse på Toftagervej i Brønshøj med ydermure af ubrændt ler. Selvfølgelig med et Murernes landsmøde 2021 HØRT UNDER DEBATTEN: Lav et vedvarende pres: Vælg arbejdsmiljørepræsentant på pladsen, når I er fem. Men vælg også arbejdsmiljørepræsentant i hjemmevirksomheden. Det har man krav på, når der er ti ansatte. LETTE STILLADSER BØR NU VÆRE SELVFØLGE Ny branchevejledning er stort Murernes landsmøde 2021 Danske Tegl: Murværk er bestemt bæredygtigt Mursten er et gråsort kulfår, siger folkedomstolen. Når snakken går rundt om middagsbordene og til familiefesterne taler fætre og tanter om at bygge i træ for at lagre CO2 på den måde. Og mursten bliver udskammet som sort samvitti Tag på akkordkursus Kom med Ordblind. ADHD. Kan ikk e undværes i sjakket. Samt andre un dskyldninger. Kom som du er. Underv iserne er mestre i curling, så de rydder hindringer af vejen for di g. Næste hold starter: ug e9 Du kan tjene penge. Du kan forhandle dem hjem. Du snyder ikke dig selv for Tag på akkordkursus Vanvittigt god priskurant for murerarbejdsmændene: Murerarbejdsmanden voksede lige 20 centimeter Ja tak til akkordkursus Vi bliver glade, hvis du viser os din interesse for at komme på akkordkursus. Skan med kameraet på din mobil. Nok var murerarbejdsmand Tue Mortensen halvhø Tag på efteruddannelse Har du en længerevarende akkordaftale eller er ordinært ansat? Så er det nu, du skal tage murerarbejdsmandsuddannelsen Din store chance Murerarbejdsmænd har stor værdi for virksomheder i byggebranchen og for murere i murersjakket. De er problemknusere, der baner vej, fjer ne Tag på efteruddannelse ville bringe. Alligevel tog de gerne bl.a. lærlinge på fulde kontrakter. Vi gjorde hvad vi kunne Viljen til at uddanne mangler ikke, siger Michael Bang, HR-konsulent og ansvarlig for uddannelsesstillinger i MT Højgaard. - Jo flere, vi kan være med til at uddanne, desto flere Murerarbejdsmændenes Landsbranchemøde Man kan lave saltomortaler med exoskelet på - men skelettet skåner også dine led, muskler og knogler i dit helt almindelige, daglige arbejde Exo-skeletter er på alles læber i øjeblikket. I murerfaget blev exoskeletterne senest demon streret på stenhuggernes og Murerarbejdsmændenes Landsbranchemøde Hvad er et exo-skelet? Et exo-skelet er en mekanisk anordning, som man bærer uden på kroppen med det formål at styrke og skåne kroppens muskler og led. flytter man det tunge arbejde ned i hofter og ben. Det store spørgs mål i murerfaget er selvfølgelig, om man Murerhistorie Murere, der kæmpede, så blodet sprøjtede - og deres familier med Medrivende bog om murere, arbejdskampe og den hårde hverdag for 100 år siden Hvad er meningen? Vi knokler så hårdt. Og alligevel får vi en løn, vi knap nok kan forsørge vores familier for? Lone A. Sperschneider har skre Murerhistorie Carl Louis Henriksen var formand for syge- og begravelseskassen Hvidovre Hundredmandsforening af 1. maj 1928. i Rusland og store demonstrationer i Tyskland gik ikke ubemærket hen i Danmark: Der var mange faglige møder og store arbejdskampe. Der var enorme og brutale demonstra tioner i Bagmuren Mørtelsug: Det er fast inventar fra nu af Murersjak vil aldrig af med mørtelsug igen. Nu slipper de for snesevis af tunge løft hver eneste dag Ude på Østerbro, København, har murer Claus Vetling fået et lettere liv. Kollegerne med. De har nemlig fået en maskine, som hjælper dem med at løf