12 Byggeriets dagblad Torsdag 22 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Landskabsekspert om klimatilpasning: - Vandet er ikke vores fjende Vi skal arbejde med og ikke imod vandets kræfter, hvis vi vil have både god økonomi og mere livskvalitet ud af klimatilpasning. Det mener partner hos landskabsdesigneren SLA Af Peter Kargaard kargaard@nordiskemedier.dk Det er lettere at forholde sig til en klimatilpasning, der giver værdi i hverdagen her og nu. End at gå og frygte noget, der sker om 30 år. Det er budskabet fra en af landets største landskabsdesignere, og afsættet er en ny analyse, nemlig rapporten Vandkøbing fra Cowi/Arkitema, som netop er udkommet. Den påviser, at investeringer, der på overfladen er voldsomt dyre, på længere sigt kan spare Danmark for flere mia. kroner i udbedring efter stormflods- og oversvømmelseshændelser. En investering på eksempelvis 700 mio. nu kan forhindre en regning på over halvanden mia. om nogle få årtier. Men hvad er den mest farbare vej derhen? Vand følger ingen grænser Det har vi talt med Alexandra Vindfeld Hansen om. Hun er partner hos landskabsarkitektfirma, SLA, kendt for en række danske og internationale naturbaserede løsninger fra Canada over Skandinavien til De Forenede Arabiske Emirater. Hun kan genkende, at de, ligesom mange andre i branchen, som Licitationen har beskrevet, kommer til at arbejde fra matrikel til matrikel, og at der mangler helhedstænkning i forhold til kyst- og oversvømmelsesbeskyttelse, siger hun. - Vand følger jo ikke kommunegrænser, matrikelgrænser eller administrative ansvarsområder. Det gør naturen heller ikke. Alligevel er det ofte sådan, vi organiserer vores planlægning og vores klimatilpasning, påpeger hun. Hun kalder det en stor SLA og Rambøll udarbejdede i 2024 for Sund & Bælt en tekniske rapport om stormflodssikringen af København. Den anviser forslag til en komplet stormflodssikring af hovedstaden. Den estimerede omkostning anslås til 12-13 mia. kr., med en anlægsperiode frem mod 2075. Grafik: SLA Vandet er sammenhængende, men ansvaret er opdelt. Der kan være én kommune, én forsyning, én lodsejer og én myndighed, der hver især har en del af problemet Alexandra Vindfeld Hansen, partner, SLA udfordring, fordi en løsning, der fungerer godt ét sted, i nogle tilfælde kan flytte problemet videre til naboen, eller nedstrøms i systemet. - Derfor er vi nødt til at begynde et andet sted, det vil sige ikke med den enkelte matrikel eller det enkelte anlæg, men med landskabet og de sammenhængende vandstrømme, mener Alexandra Vindfeld Hansen. Vi skal i højere grad planlægge efter landskabets logik end efter en administrative logik. Det betyder ikke, at kommunegrænser og matrikler forsvinder. Men de bør ikke være det, der definerer selve strategien for klimatilpasning. Hvad ser du som den største hindring for beskyttelse af kyster og kystbyer? - Den største er, at vi stadig grundlæggende tænker klimatilpasning som et anlægsprojekt: Et dige, en mur, en sluse eller en pumpe. Men klimaforandringerne ændrer ikke kun vandstanden. De ændrer selve de systemer, som vores byer og landska- Ved at genåbne den to km lange Østerå i Aalborg har man omdannet en serie indhegnede områder og jernbanearealer i midten af byen til et biodiverst åsystem, ifølge tegnestuen med naturbaseret klimatilpasning og nyt rekreativt byliv. Foto: SLA ber er en del af, siger SLApartneren. Ansvaret er opdelt En anden hindring er, at ingen præcist ved, hvordan fremtidens vandlandskaber vil se ud. Derfor er det problematisk at designe én endelig løsning. Den tredje store udfordring, ifølge Alexandra Vindfeld Hansen, vores måde at organisere beslutninger på. - Vandet er sammenhængende, men ansvaret er opdelt. Der kan være én kommune, én forsyning, én lodsejer og én myndighed, der hver især har en del af problemet, men ingen, der har hele billedet. Derfor handler effektiv klimatilpasning ikke kun om at finde den rigtige tekniske løsning, men om at danne fælles billeder af fremtiden, og prioritere på tværs af fagligheder, ejerskab og kommunegrænser. - Vi tror på løsninger, hvor klimasikring og byudvikling ikke er to forskellige dagsordener. Hvis vi alligevel skal investere massivt i at beskytte vores byer, skal vi spørge, hvad infrastrukturen kan, mere end bare holde vandet ude, påpeger hun. Arbejde med naturen Og hun giver eksempler på spørgsmål, der bør stilles: Kan den samtidig skabe nye naturtyper? Håndtere regnvand? Skabe levesteder? Give adgang til nye rekreative muligheder og skabe et bedre mikroklima? Landskabsarkitketerne forsøger ikke nødvendigvis at holde naturens kræfter væk, men at arbejde med dem og give dem plads. Det kan være ved at genåbne vandløb, arbejde med vådområder og oversvømmelseslandskaber eller skabe kystzoner, der kan optage og håndtere vand over tid. - Og der ligger også en vigtig økonomisk pointe her, mener hun. - Hvis et klimatilpasningsanlæg samtidig løser flere andre samfundsopgaver, får man flere værdier ud af den samme investering. Det er langt lettere at skabe opbakning til klimatilpasning, når det ikke kun handler om en risiko, der måske rammer om 30 år, men om et sted, der giver værdi hver eneste dag, understreger Alexandra Vindfeld. Derfor skal man væk fra tanken om, at klimatilpasning handler om at bygge en grænse mellem os og vandet, mener hun. - Det handler mere om at gentænke vores forhold til vand, der ikke er et problem, der skal elimineres. Det er en grundlæggende del af det landskab, vores byer ligger i. Hvis vi begynder dér, kan klimatilpasning blive noget langt større end beskyttelse, siger SLA-partneren, og giver et eksempel: - I stormflodssikringen af København var det vigtigt at forstå hele kysten, dens natur, byer og potentialer. 62 kilometer kyst blev læst som ét sammenhængende system. Det førte til en erkendelse af, at der ikke findes én stormflodsløsning. Der findes mange måder at beskytte byer på. Alexandra Vindfeld Hansen, partner hos SLA. Foto: SLA 2. SEKTION Torsdag 22. oktober 2026 Fredede flagermus tæt på at forsinke milliardprojekt Side 89 Foto: Nf/Ritzau Scanpix JACOB POST A/S STYRET UNDERBORING JACOB JACOB POST POST A/S A/S STYRET STYRET UNDERBORING UNDERBORING VI KLARER ALLE TYPER JORD- OG ANLÆGSOPGAVER Ingen opgave er for stor ell 2 Byggeriets dagblad Torsdag 22 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Trafikkaos får Vejdirektoratet til at ændre kravene til entreprenør på Marselistunnelen Tunnelentreprisen på det 4,2 milliarder kroner dyre infrastrukturprojekt i Aarhus ventes sendt i udbud i foråret 2027 Af Lars Dalsgaard Ado Lad vandet blive en del af løsningen Mere og kraftigere regn stiller nye krav til vores byer, veje og udearealer. Når store mængder regn falder på kort tid, skal vandet kunne nedsives, forsinkes, opbevares eller ledes sikkert videre. Hos IBF finder du løsninger til håndtering af regnvand både over 4 Byggeriets dagblad Torsdag 22 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Arkæologer graver over 1000 skeletter op i park i København Københavns Museum foretager arkæologiske undersøgelser i Hans Tavsens Park, i forbindelse med at den omdannes Af Lars Dalsgaard Adolfsen lda@nordiskemedier.dk Med små Torsdag 22 oktober 2026 Byggeriets dagblad Licitationen 2. sektion 5 Mere letbane på vej i Odense: Entreprenører inviteres inden nye udbud Letbane-bygherre vil have input fra entreprenører, rådgivere og togleverandører inden kommende udbud Af Lars Dalsgaard Adolfsen lda@nordiskemedier.dk Odense 6 Byggeriets dagblad Torsdag 22 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Ringfenner, et 345 hektar stort område ved Store Vildmose i Vendsyssel, er et af de klima-lavbundsprojekter, som Naturstyrelsen tidligere har gennemført. Det blev omdannet til vådområde i 2023. Foto: Naturstyrelsen De største 8 Byggeriets dagblad Torsdag 22 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Milliardprojekt tæt på et års forsinkelse undgik bureaukratiske snubletråde Et snævert tidsvindue for flytning af fredede flagermus var tæt på at forsinke Energinets udbygning af elnettet på Sjælland. Nu er der fundet en løsni Torsdag 22 oktober 2026 Byggeriets dagblad Licitationen 2. sektion 9 æk, før arbejdet kunne gå i gang. En arborist skærer med kyndig hånd særlige snit i træstammer tæt på byggepladsen. Træet lever videre, og flagermusene kan finde nye levesteder. Foto: Energinet Jo bedre vi er til at skabe over 10 Byggeriets dagblad Torsdag 22 oktober 2026 Licitationen 2. sektion For op mod 300 millioner kroner kloakrenovering er sendt i udbud Entreprenører skal kunne dokumentere erfaring med tilsvarende arbejder for mindst 100 mio. kr. Af Tine Bielefeldt tib@nordiskemedier.dk Klar Forsyning søger en e RE KL 3 M ÅR AT S IO NS R ET www.baychristensen.dk Tlf. 5671 1700 Industrivej 33 . 4683 Rønnede 12 Byggeriets dagblad Torsdag 22 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Landskabsekspert om klimatilpasning: - Vandet er ikke vores fjende Vi skal arbejde med og ikke imod vandets kræfter, hvis vi vil have både god økonomi og mere livskvalitet ud af klimatilpasning. Det mener partner hos landskabs Skandinaviens mest erfarne sikringsfirma Vi er det mest erfarne firma på markedet, og vi har aldrig haft en vandskade grundet svigtende barrierer. Udstyr og løsninger til skybrudssikring og stormflodssikring Stormflodssikring ApS er et kvalitetsbevidst firma, der siden 2008 har beskyttet bygninger p 14 Byggeriets dagblad Torsdag 22 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Ni studier giver vidt forskellige tal for byggeriets klimaaftryk Et nyt notat fra Strateginetværket for bæredygtigt byggeri afdækker betydelige forskelle i opgørelserne af dansk byggeris klimabelastning. Nu efterlyser arbejdsg Fremtidens skybrudsrende - HYDROblock fra DUCO Minimere risikoen for oversvømmelser med fremtidens Skybrudsrende HYDROblock. DUCO har i årevis specialiseret sig i effektive og innovative afvandingsløsninger til både private og offentlige skybrudsprojekter. I takt med at klimaforandringerne giver mer GMR er Danmarks førende producent af redskaber og maskiner til renhold af park, vej og anlæg Vores produktprogram er specialudviklet og bygget til professionelle forhold og brugere NEPRIS KAMPAG ECO Weedkiller varmtvandsanlæg - 100% elektrisk STAMA Multi EL med STAMA ELS-L 100% elektrisk sugeenhe