Energibesparelse Energibesparelsen ved korrekt indstilling, udskiftning eller nyinstallation af bygningsautomatik afhænger af anlægstypen. Se endvidere kapitlet vedr. belysning. Varmeanlæg Fremløbstemperaturen i et varmeanlæg har meget stor betydning for varmeforbruget. Jo lavere fremløbstemperatur der benyttes jo lavere bliver varmeforbruget. Varmebesparelsen skønnes at udgøre 1 2 % af det graddage afhængige forbrug pr. C fremløbstemperaturen kan reduceres. Varmebesparelsen ved at sænke fremløbstemperaturen fremkommer ved: At der ikke kan opstå unødvendige høje rumtemperaturer, specielt i overgangsperioderne At varmetabene fra cirkulationsledninger (inkl. strengregulerings- og afspærringsventiler) bliver reducerede Det er derfor væsentligt at automatikken indstilles til en så lav fremløbstemperatur som muligt og at det løbende kontrolleres at afvigelsen fra den indstillede/ønskelige temperatur er minimal. For at beregne varmebesparelsen skal følgende kendes: Årligt varmeforbrug Graddage uafhængigt forbrug GUF (procent andel) Fremløbstemperatur Varmebesparelsen beregnes således: Ebesparelse = 0,01 Reduktion af fremløbstemperatur ( 1- ( GUF )) E 100 varme,årligt GUF kendes normalt ikke. Der kan i disse situationen anvendes en standardværdi på 2830 % af det årlige varmeforbrug. En anden mulighed er at bestemme/aflæse varmeforbruget i sommerhalvåret (typisk i månederne juni, juli og august) og så skalere det op til et helt år. De 0,01 betyder 1 % af det graddage afhængige forbrug pr. C fremløbstemperaturen kan reduceres. Side 249 BYGNINGSAUTOMATIK ENERGIHÅNDBOGEN 2019 ENERGI HÅNDBOG 2019 Dette er en håndbog for ansatte og lærlinge i el- og vvs-branchen, der sætter fokus på energiforbruget og besparelsespotentialer i boliger og erhverv. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Varmeproducerende enheder 7 Varmepumper 37 Varmesystemer 68 Varmt brugsvand 96 Ventilation 132 Teknisk isolering 162 Køl og frys 183 Belysningsanlæg 208 Bygningsautomatik 234 Solcelleanlæg 271 Graddage 287 Funktionsafprøvning af bygningsinstal INDLEDNING Denne håndbog skal hjælpe elektriker og vvs-energilærlinge med i deres uddannelse at sætte fokus på energiforbruget og besparelsespotentialer i boliger og erhverv. Håndbogen tænkes desuden anvendt på en række AMU-kurser indenfor energiområdet målrettet elektrikere og vvs-energiuddannede. ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VARMEPRODUCERENDE ENHEDER Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VARMEPRODUCERENDE ENHEDER Indhold 7 Fjernvarmeanlæg 8 Energibesparelse 9 Udførelse 14 Dimensionering af fjernvarmeanlæg 14 Montage 15 Funktionsafprøvning 16 Eftersyn 16 Naturgaskedler 17 Energibesparelse 19 Udførelse 23 Dimensionering af naturgaskedler 23 Montage 24 Funktio Montage 33 Funktionsafprøvning 33 Eftersyn 34 Elvarme 34 Energibesparelse 35 Udførelse 36 Dimensionering af elvarme 36 Montage 36 Funktionsafprøvning 36 Eftersyn og vedligehold 36 Varmeproducerende enheder Den varmeproducerende enhed skal sørge for at dække varmebehovet til rumvarme og varmt brugsvand. Varmt brugsvand behandles dog i et særskilt afsnit. Før der vælges en varmeproducerende enhed bør det altid undersøges hos kommunen om der er forsyningsplaner for området, og o Fjernvarmeanlæg Der findes to hovedtyper af fjernvarmeanlæg i ejendomme: Direkte anlæg med opblanding, blandesløjfeanlæg Indirekte anlæg, veksler Figur 1. Direkte anlæg med blandesløjfe i etagebolig Figur 2. Direkte anlæg med blandesløjfe - principdiagram Anlæggene i figur 1 og 2 er begge direk Direkte anlæg I et direkte anlæg (se figur 1 og 2) med blandesløjfe cirkulerer fjernvarmevandet direkte i varmeinstallationen via en blandesløjfe, hvor fjernvarmevandet blandes op med returvandet fra radiatorerne. Blandesløjfeanlæg er egnet til alle anlæg og giver god mulighed for central regulering Eksempel 1 Et hus fra 1965 på 140 m2, der opvarmes med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 5.600 kWh om året ved at konvertere til fjernvarme. Eksempel 2 Samme hus og kedel som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i Bygningsreglementet Konvertering til fjernvarme fra gaskedel Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved konvertering til fjernvarme fra gaskedel afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad. Besparelserne fremkommer ved at fjernvarmeanlægget har en årsvirkningsgrad på 95 - 98 % mens g Udskiftning af eksisterende fjernvarmeunit Man kan inddele anlæggene i tre typer: 1. Ældre installation 2. Nyere unit 3. Plusinstallation (ekstra energieffektiv installation) Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet. Denne type installation blev anvendt frem til ca. 1990. Ved udskiftning af en eksisterende kedel kan der enten vælges et direkte eller et indirekte fjernvarmeanlæg, alt efter de lokale fjernvarmebestemmelser. I nedenstående tabel ses kendetegn for de forskellige kedeltyper. Kedel Karakteristika 50 mm isolering på de væsentligste overflader Ingen ekspl I nedenstående tabel ses energibesparelser ved at udskifte forskellige typer oliekedler til fjernvarmeanlæg. Som det ses, kan der opnås en væsentlig energibesparelse ved udskiftningen. Kedel Brutto brændselsforbrug [kWh/år] Besparelse [kWh/år] Ældre, middel 600.000 1.500.000 3.000.000 57.084 14 Varmt brugsvand Anlæg til produktion af varmt brugsvand dimensioneres efter DS 439, Norm for vandinstallationer. Anlæg til produktion af varmt brugsvand behandles i et særskilt afsnit. Montage Anlæg i enfamilieshuse Konvertering Den eksisterende varmeforsyning kobles fra aftrækket (skorstenen), var Varmeanlægget tilsluttes afslutningsvis til fjernvarmeforsyningen. Der monteres afspærringsventiler mellem de to anlægsdele. Rør til varmt brugsvand tilsluttes enten gennemstrømningsvandvarmer eller varmtvandsbeholder. Det lokale fjernvarmeværks bestemmelser for montage skal altid følges. Installati Hovedeftersynet er det første eftersyn der foretages hos kunden. Herefter følger vedligeholdelsestjek. Vedligeholdelsestjek Hvert andet år bør der foretages et vedligeholdelsestjek af fjernvarmeanlægget, hvor alt bliver justeret, så det virker, som det skal. Naturgaskedler Der findes to hovedtyper Mellemstore kedler Virkningsgraden for brændselsfyrede kedelanlæg til rumopvarmning med en nominel nytteeffekt 70 kW og 400 kW og brændselsfyrede kedelanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med en nominel nytteeffekt 70 kW og 400 kW skal ifølge EUs ecodesign forordning nr. 813/2013 som mi Energibesparelse Anlæg i enfamilieshuse I enfamilieshuse er de typiske tiltag konvertering til naturgas fra oliekedel, elvarme eller udskiftning af eksisterende gaskedel. Konvertering til gaskedel fra oliekedel eller elvarme Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås v Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Årsnyttevirkningerne er baseret på nedre brændværdi. Olieforbrug i liter pr år Oliekedel fra før 1977 Oliekedel fra efter 1977 Oliekedel fra ef Udskiftning af eksisterende gaskedel Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af ek-sisterende gaskedel til kondenserende gaskedel afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad. Besparelserne fremkommer ved at den kondenserende gaskedel har en årsvirkn Store anlæg (etageejendomme, kontorer m.m.) I etageejendomme, kontorer m.m. er det typiske tiltag udskiftning af eksisterende gaskedel. I nedenstående tabel ses kendetegn for de forskellige kedeltyper. Kedel Karakteristika 50 mm isolering på de væsentligste overflader Ingen eksplosionsklapper In I nedenstående tabel ses energibesparelser ved at udskifte forskellige typer oliekedler til gaskedler. Som det ses, kan der opnås en væsentlig energibesparelse ved udskiftningen. Kedel Brutto brændselsforbrug [kWh/år] Besparelse [kWh/år] Ældre, middel 600.000 1.500.000 3.000.000 88.500 221.300 Montage Anlæg i enfamilieshuse Konvertering Den eksisterende oliekedel kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Oliekedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes. Gaskedlen må ikke placeres i rum med meget støv, frostrisiko, fugt, brandfarlige væsker eller rum Den nye gaskedel og eventuelt den nye varmtvandsbeholder monteres, hvorefter gaskedlen tilsluttes el. Renovering Den eksisterende gaskedel kobles fra aftrækket (skorstenen), varmeanlægget og varmtvandsbehol-deren. Gaskedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den skal udskiftes. Oliekedler Figur 7. Ældre oliekedel Figur 8. Kondenserende oliekedel Små kedler Virkningsgraden for brændselsfyrede kedelanlæg til rumopvarmning med en nominel nytteeffekt 70 kW og 400 kW skal ifølge EUs ecodesign forordning nr. 813/2013 som minimum være: 86 % ved 100 % af den nominelle nytteeff Store kedler I Bygningsreglement 2018, kapitel 12, § 308 står der: Store olie- og gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 400 kW, må højst have et røggastab på 7 pct. ved fuldlast og skal være forsynet med røggaskøler, hvis tempe-raturforholdene i det tilsluttede varmeanlæg er Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Årsnyttevirkningerne er baseret på nedre brændværdi. Olieforbrug i liter pr år 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000 Oliekedel fra før 197 Oliekedlen må ikke placeres i rum med meget støv, frostrisiko, fugt, brandfarlige væsker eller rum, der fungerer som fælles adgangsvej til flere boliger. Kedlen skal stilles, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk. Den nye oliekedel og den ev Biomassekedler Figur 9. Biomassekedel Kedler på op til 500 kW til fyring med fast brændsel, der installeres i eller i tilknytning til bygninger, skal mindst opfylde kravene til virkningsgrad for kedelklasse 5 i DS/EN 303-5 Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med e Energibesparelse I enfamilieshuse er de typiske tiltag konvertering til biomassekedel fra oliekedel eller elvarme eller udskiftning af eksisterende fjernvarmeunit. Konvertering til biomassekedel fra oliekedel eller elvarme Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler og biomassekedler Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Årsnyttevirkningerne er baseret på nedre brændværdi. Olieforbrug i liter pr år 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000 Oli Automatisk fyret pillekedel Den automatiske pillekedel skal ikke have akkumuleringstank. Den kører ligesom et oliefyr efter en driftstermostat, der kalder på varme, når kedelvandet er faldet til en bestemt temperatur. Ydelsen skal afpasses til bygningens varmetab. Samspillet mellem kedel, bygning og Indregulering og styring af varme- og køleanlæg omfatter vand- eller luftstrømme i anlægget, automatiske reguleringssystemer, tidsstyring, temperaturstyring og lignende behovsstyringer. Eftersyn Kedlen skal kontrolmåles og evt. renses en gang om året af skorstensfejer eller en tekniker. Det anbefal Elvarme er pga. de høje afgifter på elektricitet den dyreste form for opvarmning. Det kan være værd at overveje at skifte til anden opvarmning, fx en varmepumpe. Rumtemperatur efter behov I opholdsrum, køkken og badeværelse anbefales 20 C. Hold gerne lavere temperatur i andre rum. Elvarmen bør slu Eksempel 13 Et hus fra 1965 på 140 m2, der opvarmes med en elvarme, kan spare ca. 500 kWh om året ved at etablere natsænkning. Eksempel 14 Samme hus og opvarmningsform som i eksempel 13, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i Bygningsreglementet for huse o ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VARMEPUMPER Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VARMEPUMPER Indhold Varmepumper 37 Væske-vandvarmepumpe 38 Valg af væske-vandvarmepumpe 38 Vejledende størrelse (varmepumpeeffekt) 39 Energibesparelse 40 Udførelse 40 Dimensionering 40 Jordvarme 41 Lodrette jordslanger 41 Montage 41 Jo Montage 49 Funktionsafprøvning 49 Eftersyn 49 Brugsvandsvarmepumpe 50 Valg af brugsvandsvarmepumpe 50 Energibesparelse 50 Udførelse 51 Dimensionering 51 Montage 52 Funktionsafprøvning 52 Eftersyn 52 Varmepumper kombinered Varmepumper Væske-vand varmepumpe (jordvarme) Luft-vand varmepumpe Luft-luft varmepumpe I huse med ældre olie- eller gaskedler beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas er det ofte en mulighed at installere en væske-vandvarmepumpe (jordvarme) eller en luft-vandv Væske-vandvarmepumpe En væske-vandvarmepumpe (jordvarme) optager den solenergi, der lagres i jorden, via en jordvarmeslange, som er gravet ned på grunden og en varmepumpedel (fordamper) indenfor. Solenergien løftes i varmepumpen til et højere temperaturniveau til brug for opvarmning og varmt brugsva Vejledende størrelse (varmepumpeeffekt) Varmepumpens størrelse bestemmes ud fra bygningens varmetab. Typiske varmetab ses i skemaet nedenfor med udgangspunkt i husets byggeår. Hvis huset er energirenoveret på et senere tidspunkt, bruges tallene 1-2 kolonner længere til højre for det oprindelige bygg Energibesparelse Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved konvertering til væskevandvarmepumpe fra olie- eller gaskedel afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad. Eksisterende opvarmningsform Isolering Oliekedel før 1977 Oliekedel efter 1977 Oliekedel efter varmepumper vil dog kunne køre i længere perioder i dellast til gavn for levetid og effektivitet Væske-varmepumpe Husets varmesystem (radiatorer og eller gulvvarme) skal altid vurderes, inden valget af varmepumpe træffes. Fremløbstemperaturen til varmeanlægget skal være så lav som mulig. For hver presses ned i renden, før jorden i renden til sidst komprimeres. Slangen nedgraves i 80-120 cm dybde med ca. 1,25 meter mellem hvert slag. Varmepumpen placeres som regel på samme sted, som den tidligere olie- eller gaskedel har stået i et bryggers eller et fyrrum. De nedgravede slanger forbindes ti Luft-vandvarmepumpe En luft-vandvarmepumpe består af en udedel og en indedel. Udedelen optager varmeenergi fra luften. Denne varmeenergi løftes i varmepumpen til et højere temperaturniveau til brug for opvarmning og varmt brugsvand. Ved temperaturløftet bruges el, og det bør derfor være så lavt som Vejledende størrelse (varmepumpeeffekt) Varmepumpens størrelse bestemmes ud fra bygningens varmetab. Typiske varmetab ses i skemaet nedenfor med udgangspunkt i husets byggeår. Hvis huset er energirenoveret på et senere tidspunkt, bruges tallene 1-2 kolonner længere til højre for det oprindelige bygg Eksempler på brug af skemaet: Eksempel 5 Et hus fra 1970 på 140 m2, der opvarmes med en gaskedel med lukket forbrænding, kan spare ca. 18.800 kWh om året ved at konvertere til en luft-vandvarmepumpe. Eksempel 6 Samme hus og kedel som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, s Montage Indedelen placeres som regel på samme sted, hvor den tidligere olie- eller gaskedel har stået fx i et bryggers eller fyrrum. Udedelen, der kan indeholde hele varmepumpen eller kun dens fordamperdelen, placeres på et fast underlag i de afstande til ydervæg/tagudhæng, som producenten har fores Luft-luftvarmepumpe Luft-luftvarmepumper optager varmeenergi i udedelen fra udeluften. Varmeenergien løftes til et hø-jere temperaturniveau i varmepumpen og afgives af indedelen til luften i det rum, som indedelen er placeret i typisk i en stue eller et køkken-alrum. Det betyder, at varmepumpen ikk Hvis varmepumpen skal bruges til at holde et sommerhus frostfrit om vinteren, er det meget vigtigt, at den kan indstilles til en temperatur på 8-12 C. Ellers kan den forventede besparelse udeblive. Energibesparelse Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved konvert Montage Sammenbygning af ude- og indedel skal foretages af en certificeret kølemontør eller en montør med et kategori II-certifikat efter EU direktiv 303. El-tilslutning skal foretages af en elinstallatør. Udedelen, der indeholder kompressor og fordamper, placeres på et fast underlag i de afstande t Brugsvandsvarmepumpe En brugsvandsvarmepumpe er opbygget som et højt, smalt kabinet med udsugningsventilator, varmepumpe og varmtvandsbeholder. Varmepumpen genvinder varmen fra den varme og fugtige luft, der suges ud af bad, køkken og bryggers. Varmen bruges til produktion af varmt brugsvand. Denne Ny brugsvandsvarmepumpe Eksisterende ventilationssystem Energitillæg til forsyning af brugsvand varmepumpe kWh pr. år Personer Varmepumpe med energimærke A SCOP = 2,9 Varmepumpe med energimærke A+ SCOP = 3,8 1 504 402 2 801 628 3 1.098 854 4 1.394 1.081 5 1.691 1.307 6 1.907 1. De fleste brugsvandsvarmepumper kan justeres trinvist til at udsuge forskellige luftmængder, typisk 100 - 300 m3/h. Denne luftmængde er tilstrækkelig til at dække behovet for udsugning og et varmtvandsbehov på 150 - 450 liter pr. dag. Montage Brugsvandsvarmepumpen placeres opretstående i bryggers e Varmepumper kombinerede med andre anlæg Boligventilationsvarmepumpe Gashybridvarmepumpe Indledning I energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde fx er i form af elvarme, ældre olie eller gaskedler bør det overvejes at installere boligventilationsvarmepumper. Ved at montere en boli Varmepumpedelen genvinder den resterende varme (10 - 30 %) og leverer et supplement af varme til ventilationsdelens indblæsningsluft eller på nogle udgaver et supplement til varmt brugsvand. Installation af en boligventilationsvarmepumpe kræver ventilationskanaler til indblæsning i opholdsrum og uds Energibesparelse Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse og energitillæg, der kan opnås ved installere en boligventilationsvarmepumpe afhængigt af husets størrelse. Ny brugsvandsvarmepumpe Eksisterende ventilationssystem Samlet energibesparelse og varmesupplement kWh pr. år Natu Udførelse Dimensionering Huset bør være lige så tæt som et nyt hus, hvilket eksempelvis kan dokumenteres med en såkaldt blower-door test. Hvis ventilationsanlægget skal fungere korrekt, skal der være forbindelse mellem alle rum, også når dørene er lukkede. Dvs., at der skal indbygges riste i dørene, Hvis boligventilationsvarmepumpen placeres på loftet, skal det stå på et fast underlag, der har tilstrækkelig styrke til at bære både anlægget og 1-2 mand. Det skal placeres, så der er plads omkring det til at forbinde kanaler, tilslutte strøm og afløb. Desuden skal underlaget være vibrationsfrit. D Indregulering og styring af varme- og køleanlæg omfatter vand- eller luftstrømme i anlægget, automatiske reguleringssystemer, tidsstyring, temperaturstyring og lignende behovsstyringer. Eftersyn Afhængigt af størrelsen på varmepumpedelen og dens kølemiddelfyldning, som typisk varierer fra 0,5 - 3 k Gashybridvarmepumpe og add-on varmepumpe En gashybridvarmepumpe er en kombination af en moderne kondenserende gaskedel med en luft-vandvarmepumpe mens en add-on varmepumpe en kombination af en eksisterede gaskedel med en luft-vandvarmepumpe. Når udetemperaturen er høj, er varmepumpens varmeydelse st Varmepumpetype SCOP-værdi Luft-vandvarmepumpe til gulvvarme 3,83 Luft-vandvarmepumpe til radiatorer 3,20 På Energistyrelsens varmepumpeliste findes de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen overholder alle lovkrav og er testet af et uafhængigt testlaboratorium. Der bø Energibesparelse Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved konvertering til gashybridvarmepumpe fra gammel gaskedel afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad. Eksisterende opvarmningsform Isolering Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 Gasblæsebrænder Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved supplering af en gammel gaskedel med en add-on varmepumpe afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad. Eksisterende opvarmningsform Isolering Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 Gasblæsebrænder monteret på ked Udførelse Dimensionering Gashybridvarmepumpe Før gashybridvarmepumpen dimensioneres, bør oplagte energibesparende tiltag udføres fx hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer og tætning omkring vinduer. Gashybridvarmepumpen skal passe til varme- og varmtvandsbehovet sam muligt. Dette vil sikre den bedst mulige energiøkonomi og de bedste driftsbetingelser for anlægget. Vejrkompenseringsanlægget indeholder ofte også en rumføler. Gashybridvarmepumpe Add-on varmepumpe Før add-on varmepumpen dimensioneres, bør oplagte energibesparende foranstaltninger som fx hulmursis Anlægget forsynes endvidere med et vejrkompenseringsanlæg, der sørger for at regulere fremløbstemperaturen i forhold til udetemperaturen. Kurven for fremløbstemperaturen som funktion af udetemperaturen stilles så lavt som muligt. Dette vil sikre den bedst mulige energiøkonomi og de bedste driftsbeti Der bores huller i ydervæggen for at føre rør fra udedel til indedel. To rør med enten kølemiddel eller vand opvarmet af varmepumpen/returvand fra varmeafgivere forbindes mellem udedel og indedel. Hullerne tætnes, en eventuel dampspærrer reetableres og rørene isoleres. Hvis der skal cirkulere kølemi Det samlede varmepumpesystem sættes i drift, og betjeningspanel indstilles. Husets beboere informeres om, hvordan anlægget betjenes, og får udleveret en manual. Funktionsafprøvning I henhold til Bygningsreglementet kap 19 § 391 skal der gennemføres en funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg før ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VARMESYSTEMER Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VARMESYSTEMER Indhold Varmesystemer 68 Radiatoranlæg 68 Et-strengsanlæg 69 To-strengsanlæg 70 Energibesparelse 70 Udførelse 71 Dimensionering af radiatoranlæg 71 Montage 73 Funktionsafprøvning 73 Eftersyn 73 Gulvvarme 74 Energibespa Dimensionering af ventiler 81 Montage 82 Funktionsafprøvning 82 Eftersyn 82 Regulering af større varmeanlæg 83 Udetemperaturkompensering 83 Energibesparelse 83 Udførelse 84 Dimensionering 84 Indstilling af fremløbstemperaturkurven 84 Montage Funktionsafprøvning 92 Eftersyn 93 Reguleringsventiler til gulvvarme 94 Energibesparelse 94 Udførelse 94 Dimensionering 94 Motorventiler (termoaktuatorer) 94 Forindstillingsventiler 94 Beregning af forindstilling 94 Montage 95 Funktionsafprøvni Varmesystemer Indeklimaet i vore bygninger/boliger er baseret på to helt afgørende elementer, nemlig det atmosfæriske og det termiske - altså frisk luft og varme. Varmeanlæg er således en forudsætning for, at vi kan tilvejebringe et termisk indeklima, der kan tilfredsstille brugerne behov og krav om Et-strengsanlæg Ved et-strengsanlæg anvendes en ringledning med konstant cirkulation. Ved hver radiator bliver etableret en hydraulisk modstand. Det er tryktabet over denne modstand, der driver vandet gennem radiatoren. Radiatortermostatventilerne skal vælges med stor Kv-værdi (lille modstand og sto To-strengsanlæg Ved 2-strengs anlæg er radiatorerne parallelforbundne. Herved fås et højt tryk til hver radiatortermostatventil, og afkølingen over hele anlægget kan blive meget stor. Radiatortermostatventilerne bør vælges med et tryktab på maks. 0,1 bar (1 mVs) i dimensioneringstilstanden. Radiator Udførelse Dimensionering af radiatoranlæg Radiatorer dimensioneres til at kunne opvarme rum ved det dimensionerende varmetab, det vil sige ved en udetemperatur på -12 C. Ved dimensionering af radiatoranlæg benyttes de fremløbs- og returtemperaturer, som er angivet i tabel 1 og 2. Dimensionering af t Som det ses i tabel 1 og 2, er de temperatursæt, der benyttes ved dimensionering i nogle tilfælde væsentligt anderledes end de temperatursæt, som anvendes ved angivelse af radiatorydelsen i kataloger. Der må derfor fortages en omregning af radiatorydelse til det anvendte temperatursæt. Tabel 3 viser Montage Det er nødvendigt at tømme anlægget for vand ved udskiftning af eksisterende radiatorer eller montering af ekstra radiatorer. Funktionsafprøvning I henhold til Bygningsreglementet kap 19 § 391 skal der gennemføres en funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg før ibrugtagning. Funktionsafpr Gulvvarme Gulvvarme er blevet en populær opvarmningsform, også som eneste varmeanlæg. Der skelnes mellem barfodsområder og opholdsrum. I barfodsområder bør overfladetemperaturen kunne reguleres i intervallerne fra 26 - 30 C ved tunge materialer og fra 23 - 28 C ved lette materialer som træ I ophold Udførelse Dimensionering af gulvvarmeanlæg Varmeydelsen bestemmes for alle gulve ved: Φ = 8,92 (Tgulv To)1,1 I W/m2 Hvor Tgulv er gulvets temperatur i C To er omgivelsestemperaturen eller rumtemperaturen i C 8,92 er en konstant Der findes en del ydelsesangivelser fra de forskellige leverandører, s Figur 6. Let gulvvarme (vandbårent) Figur 7. Elektrisk gulvvarme (varmemåtte) Eksempel 2 I et nyt enfamilieshus skal der installeres gulvvarme. Varmetabet i stuen, som er på 50 m2, er beregnet til 1,6 kW ekskl. gulvet. Det svarer til et specifikt varmetab på 32,0 W/m2. Gulvet er af træ og fabrikan Kaloriferer Kaloriferer anvendes fx til opvarmning og ventilation af industrihaller, fabriks- og montagehaller, salgslokaler, sportshaller og væksthuse. Anvendelse af kaloriferer sker således i bygninger, hvor det ikke er muligt at benytte traditionelle centralvarmeanlæg, fx på grund af lokalernes i Figur 9. Gasfyret kalorifere Energibesparelse Det opleves ofte, at der cirkulerer varmt vand gennem kalorifererne udenfor fyringssæsonen. Det betyder, at der reelt foregår et energispild. Denne cirkulation bør afbrydes ved at der monteres afspærringsventiler på rørledningen der forsyner kaloriferen Indregulering af centralvarmeanlæg Større centralvarmeanlæg Ofte er store centralvarmeanlæg ikke indregulerede tilstrækkeligt fra starten, eller det er adskillige år siden, en indregulering har fundet sted. Der kan også være udført større eller mindre energibesparende foranstaltninger som fx udskift Mindre centralvarmeanlæg Hvis det er nødvendigt at indregulere varmeanlæg i enfamilieshuse og andre mindre bygninger, kræver det, at der er monteret forindstillelige termostatventiler eller termoaktuatorer (gulvvarme) i anlægget. Når alle termostatventiler eller termoaktuatorer er åbnet så meget, so Energibesparelse En indregulering af varmesystemet giver ikke i sig selv en varmebesparelse. En indregulering medfører, at varmesystemet kommer i balance, og at der tilføres de vandmængder til de enkelte radiatorer, som er nødvendige for at opretholde de ønskede rumtemperaturer. Men når anlægget kom Montage Det er nødvendigt at tømme anlægget for vand ved udskiftning af eksisterende eller montering af nye strengreguleringsventiler. Vandet tømmes ned i et afløb eksempelvis via en slange. Funktionsafprøvning Afprøvningen skal eftervise, at anlægget er indreguleret efter forudsætningerne. Flowene Regulering af større varmeanlæg Regulering af varmeanlæg. Udetemperaturkompensering I de fleste varmecentraler er der installeret et vejrkompenseringsanlæg, som regulerer fremløbstemperaturen til radiatoranlægget afhængigt af udetemperaturen. Jo lavere udetemperatur, jo højere er fremløbstemperatur Det forudsættes, at der kan opnås en besparelse på minimum 5 % af det graddageafhængige forbrug (GAF), dvs. forbruget til rumopvarmning. Større besparelser ses imidlertid ofte. Varmebesparelsen beregnes således: Udførelse Dimensionering Indstilling af fremløbstemperaturkurven Eksempel 4 I et vejrko I figur 13 ses, at kurverne er rette linjer. I nyere vejrkompenseringsanlæg er kurverne krumme. Denne krumning sikrer, at fremløbstemperaturen i overgangsperioder (forår og efterår) bliver højere, end den ville være blevet, hvis kurven var en ret linje. Se figur 11. Figur 15. Vejrkompenseringsanlæg Kaskadekoblede/seriekoblede gaskedler med lille vandindhold I anlæg med kaskadekoblede/seriekoblede gaskedler med lille vandindhold må der ikke påbygges en shunt og en motorstyret trevejsventil. I denne type kedel kan der benyttes en glidende kedeltemperatur efter udetemperaturen. Det vil sige, at k Vejrkompenseringsanlægget Vejrkompenseringsanlægget (regulatoren) placeres i nærheden af varmeanlægget. Udeføleren skal monteres på bygningens nordside og placeres således, at den ikke påvirkes af solstråler. Andre temperaturfølere samt el-tilslutninger monteres som beskrevet i vejledningen til vejr Nat- og weekendsænkning Vejrkompenseringsanlægget, som blev beskrevet i det foregående afsnit, bør endvidere indeholde en funktion, der gør det muligt at sænke rumtemperaturen på bestemte tidspunkter, eksempelvis om natten og i weekenden. Energibesparelse Etablering af nat- og weekendsænkning giver Radiatortermostatventiler Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede radiatorventiler frem for manuelle. Varmeforbruget kan yderligere reduceres ved anvendelse af termostatstyrede radiatorventiler med elektronisk automatik. Ved valg af radiatortermos Ved fjernvarmeanlæg, som er direkte tilsluttet fjernvarmeledningerne, er der ofte problemer med reguleringen på grund af det høje og svingende gadeledningstryk. Problemet med reguleringen konstateres ved pendling, hvor rumtemperaturen svinger. I nogle tilfælde med helt op til 3 C. Det kan løses i d flowet i anlægget går ned, når termostaterne lukker, reducerer pumpen trykket, så risikoen for støj mindskes Forindstillinger af termostatventiler Termostatventiler kan fås med og uden forindstilling. Hvis ventilerne er forindstillede korrekt, er anlægget i hydraulisk balance, også når anlægget og Eksempel 5 I figur 20 ses et eksempel på en kurve til bestemmelse af forindstillingen af en radiatortermostatventil. Forindstillingen findes ved at gå ind på x-aksen med varmebehovet og y-aksen med differenstrykket. Skæring mellem de to viser forindstillingsværdien. I figuren er skæringen mellem var Eftersyn Husejeren eller beboerne bør informeres om, at termostatstyrede radiatorventiler ca. en gang om måneden skal motioneres for ikke at sætte sig fast, og hvad der skal gøres, hvis ventilen først sidder fast. Figur 22. Radiatorventil Hvis en radiator ikke bliver varm, kan det ofte skyldes, at Reguleringsventiler til gulvvarme Gulvvarmeanlægget er forsynet med reguleringsventiler, der åbnes og lukkes af en regulator med en rumføler. Systemet skal sørge for at opretholde de ønskede rumtemperaturer. Systemet skal sikre, at ventilerne lukker, hvis der fx er varme fra solindfald eller anden g Eksempel 6 I nedenstående figur ses et eksempel på en kurve til bestemmelse af forindstillingen af en gulvarmeventil. Forindstillingen findes ved at gå ind på x-aksen med flowet og y-aksen med differenstrykket. Skæring mellem de to viser forindstillingsværdien. Flowet i den længste slange er beregne ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VARMT BRUGSVAND Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VARMT BRUGSVAND Indhold Varmt brugsvand 96 Varmt brugsvand med fjernvarme 96 Gennemstrømningsvandvarmer 97 Varmtvandsbeholder 98 Ladekreds 98 Energibesparelse 99 Udførelse 99 Dimensionering af varmtvandsanlæg 99 Montage 106 Funktionsafprøvning 107 Funktionsafprøvning 120 Eftersyn 120 Varmt brugsvand med solvarmeanlæg 121 Energibesparelse 122 Udførelse 125 Dimensionering af solvarmeanlæg til varmt brugsvand 125 Montage 125 Funktionsafprøvning 126 Eftersyn 126 Cirkulationssystemer 127 Energ Varmt brugsvand Varmtvandsanlægget skal sørge for at det varme brugsvand opvarmes til en passende temperatur i forhold til brug til bad, håndvask og rengøring og så udvikling af bakterier i rørsystemet og eventuelle beholdere minimeres mest muligt. Anlæg til produktion af varmt brugsvand skal under Gennemstrømningsvandvarmer Gennemstrømningsvandvarmeren kan findes i flere udførelser men den mest anvendte type er pla-devarmeveksleren hvor vandet passerer opvarmningsmediet i modstrøm. Gennemstrømningsvandvarmer anvendes primært i fjernvarmeinstallationer hvor der er den tilstrækkelige effekt til Varmtvandsbeholder Varmtvandsbeholdere har i modsætning til gennemstrømningsvandvarmeren et mindre effektbehov pga. den buffervirkning beholderen har. På grund af det relativt store vandvolumen i forhold til gennemstrømningsvandvarmeren, er det vigtigt at der er fokus på hvordan bakteriedannelse kan Energibesparelse I fjernvarmeanlæg kan energibesparelser på anlæg til varmt brugsvand fx opnås i form af et mindsket varmetab, fx ved udskiftning af vekslere eller beholdere til nye med bedre isolering og varmespiraler der ikke er tilkalkede og derfor har højere nyttevirkning. Der bør samtidig foret Anlæg i enfamilieshuse Gennemstrømningsvandvarmer En gennemstrømningsvandvarmer bør mindst kunne klare 32,3 kW ved et dimensionerende temperatursæt på: Fjernvarme, fremløb: 60 C Fjernvarme, retur: 25 C Varmt brugsvand: 45 C Koldt brugsvand: 10 C Varmtvandsbeholder Anlæg til produktion af varmt van Eksempel 1 I et enfamiliehus er der installeret en fjernvarmeveksler med en maksimal effekt på 14 kW. Kedlen har varmtvandsprioritering, og den maksimale effekt tilføres beholderen ved varmtvandsproduktion. Der er installeret badekar i boligen, og et normalt varmtvandsbehov. Effekten skal som tidlig Store anlæg (etageejendomme, kontorer m.m.) Gennemstrømningsvandvarmer De væsentligste data for et anlæg til varmtvandsproduktion er antallet af normallejligheder, for det andet den effekt, som varmefladen kan tilføre vandet, og for det tredje beholderens volumen. I den forbindelse anvendes: Antall Eksempel 3 I en ejendom er der 100 lejligheder med gennemsnitligt tre personer pr. lejlighed. Der er en varmtvandsenhed pr. lejlighed. På baggrund af dette kan antallet af normallejligheder N beregnes til: N = (100 3 1 4,36)/ 3,5 4,36 = 86 Der vælges en gennemstrømningsvandvarmer med en effekt på Figur 9. Dimenisonering af varmvandsbeholder med spiral til fjernvarme Eksempel 4 I en ejendom er der 100 lejligheder med i gennemsnit tre personer pr. lejlighed. Der er en varmtvandsenhed pr. lejlighed. På baggrund af dette kan antallet af normallejlighed N beregnes til: N = (100 3 1 4,36)/ 3,5 Regulering Anlæg til varmt brugsvand kan reguleres enten med en selvvirkende mekanisk ventil med en termostatisk føler eller med en motorventil og en elektronisk styring. Figur 10. Regulering af anlæg til varmt brugsvand med motorventil og en elektronisk styring Der er vigtigt for afkølingen af fj Montage Anlæg i enfamilieshuse Renovering Den eksisterende varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer kobles fra varmeanlægget og demonteres. Den nye varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer monteres på væggen eller placeres på gulvet og tilsluttes de eksisterende rørforbindelser Funktionsafprøvning Der stilles ikke krav til funktionsafprøvning af anlæg til varmt brugsvand i bygningsreglementet. Dog stilles der krav til at varmeforsyningsanlægget indreguleres og funktionsafprøves i henhold til Bygningsreglementet kap 19 § 391 før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvi Varmt brugsvand med kedelanlæg og varmepumper Nedenfor beskrives de mest anvendte anlægstyper til varmt brugsvand i kedelanlæg og i systemer med varmepumper. Varmtvandsbeholder I forbindelse med kedelanlæg og varmepumper anvendes normalt varmtvandsbeholdere til opvarmning af brugsvand pga. det rela Derudover kan der opnås besparelser ved etablering af solvarmeanlæg til supplering af det eksisterende kedelanlæg. Renovering af anlæg til varmt brugsvand Det anbefales at renovere anlæg til varmt brugsvand i kedelanlæg og anlæg med varmepumper, hvis der er: Et stort varmetab Mistanke om bakterie I figur 12 ses den effektive beholderydelse Peff som funktion af beholderens effektive volumen Veff. Figur 12 stammer fra DS 439. Figur 12. Fastlæggelse af varmvandsbeholders effektive energiindhold Eksempel 5 I et enfamiliehus er der installeret en gaskedel med en maksimal effekt på 14 kW. Kedlen Figur 13. Fastlæggelse af beholderstørrelse ved forskelige varmtvandsbehov Varmtvandsbehov Liter pr. minut i 10 min. Det svarer fx til Lille 6-9 Bruser Normalt 9 - 12 Bruser og håndvask samtidig Stort 12 - 15 12 - 15 Badekar eller to brusere samtidig Meget stort 15 - 18 15 - 18 To brus Store anlæg (etageejendomme, kontorer m.m.) Varmtvandsbeholder Anlæg til produktion af varmt vand skal dimensioneres til en maksimal fremløbstemperatur på 60 C og en maksimal returtemperatur på 30 C. Ved disse temperaturer skal vandet kunne opvarmes fra 10 C til 55 C. Det er vigtigt, at der er en go Figur 14. PV-kurver for ladekredsanlæg eller beholdere med indbygget veksler forsynet fra kedler Eksempel 7 I en ejendom er der 100 lejligheder med i gennemsnit tre personer pr. lejlighed. Der er en varmtvandsenhed pr. lejlighed. På baggrund af dette kan antallet af normallejlighed N beregnes til: Store anlæg (etageejendomme, kontorer m.m.) Renovering Den eksisterende varmtvandsbeholder kobles fra varmeanlægget og demonteres. Den nye varmtvandsbeholder monteres. I forbindelse med udskiftning af varmtvandsbeholder bør størrelsen vurderes i forhold til det beregnede behov. Det bør ligeledes vur Varmt brugsvand med el opvarmning El opvarmning er pga. de høje afgifter på elektricitet den dyreste form for opvarmning af varmt brugsvand. Nedenfor beskrives de mest anvendte anlægstyper til varmt brugsvand med el opvarmning. Varmtvandsbeholder Varmtvandsbeholder til el opvarmning findes i mange De væsentligste data for varmtvandsbeholderen er den effekt, som varmefladen kan tilføre vandet og beholderens volumen. I den forbindelse anvendes: det effektive beholdervolumen Veff (det volumen vand, der kan tappes fra beholderen med varmtvandstemperatur Tv,0, før vandets afgangstemperatur er sun Figur 17 Fastlæggelse af beholderstørrelse ved forskelige varmtvandsbehov Varmtvandsbehov Liter pr. minut i 10 min. Det svarer fx til Lille 6-9 Bruser Normalt 9 - 12 Bruser og håndvask samtidig Stort 12 - 15 12 - 15 Badekar eller to brusere samtidig Meget stort 15 - 18 15 - 18 To bruse Store anlæg (etageejendomme, kontorer m.m.) Varmtvandsbeholder Anlæg til produktion af varmt vand skal dimensioneres til en maksimal fremløbstemperatur på 60 C og en maksimal returtemperatur på 30 C. Ved disse temperaturer skal vandet kunne opvarmes fra 10 C til 55 C. Det er vigtigt, at der er en go Eksempel 10 I en ejendom er der 100 lejligheder med i gennemsnit tre personer pr. lejlighed. Der er en varmtvandsenhed pr. lejlighed. På baggrund af dette kan antallet af normallejlighed N beregnes til: N = (100 3 1 4,36)/ 3,5 4,36 = 86 Der vælges en beholder på 1.000 liter, svarende til ca. 12 l Funktionsafprøvning Der stilles ikke krav til funktionsafprøvning af anlæg til varmt brugsvand i bygningsreglementet. Dog stilles der krav til at varmeforsyningsanlægget indreguleres og funktionsafprøves i henhold til Bygningsreglementet kap 19 § 391 før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvi Varmt brugsvand med solvarmeanlæg Nedenfor beskrives de mest anvendte anlægstyper til varmt brugsvand i anlæg med solvarme. I anlæg med solvarme er der typisk også en anden opvarmningskilde til dækning af behovet i vinterhalvåret eller ved spidslast. Det kan f.eks. være et kedelanlæg eller elvarme. Figur 20 Større solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand på tagflade Energibesparelse Energibesparelser i forbindelse med solvarmeanlæg til varmt brugsvand opnås typisk i forbindelse med at eksisterende varmeforsyning suppleres med solvarmeanlægget. Anlæg i enfamilieshuse I enfamilieshuse er de t I figur 21 ses, hvordan placering og ydeevne hænger sammen. Figuren kan anvendes til at finde den procentvis mindre ydelse eller til at gøre bestemme hvor meget arealet af solfangerne tilsvarende skal gøres større. Figur 21. Ydelser angivet i % for afvigelser i forhold til palcering mod syd og i fo Store anlæg (etageejendomme, kontorer m.m.) I etageejendomme, kontorer m.m. er de typiske tiltag konvertering til fjernvarme fra oliekedel eller renovering af eksisterende fjernvarmeanlæg. Figur 22. Solfangerydelse og dækningsgrad i til valgt solfangerareal og forbrug af varmt brugsvand Eksempel 1 Udførelse Dimensionering af solvarmeanlæg til varmt brugsvand Anlæg i enfamilieshuse I enfamiliehuse anbefales normalt 4m2 solfanger og en 200 liter solvarmebeholder. Hvis der er flere end fire beboere i huset bør solfangerarealet øges med 1m2 og solvarmebeholderens volumen med 50 liter for hver eks Solvarmeanlæg skal opføres i overensstemmelse med følgende standarder og regler: DS 469 Norm for varmeanlæg og køleanlæg i bygninger DS 439 Vandinstallationer DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer Arbejdstilsynets regler for ufyrede varmtvandsanlæg, 58/1-975 Arbejdstilsynets beken Cirkulationssystemer Cirkulationssystemer til varmt brugsvand skal under hensyn til varmtvandstapstedernes antal og anvendelse kunne yde en tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm med en temperatur, der passer til formålet. Ved de tapsteder, hvor der er behov for varmt vand, skal der være en passende Udskiftning af cirkulationspumpe Hvis der er en ældre cirkulationspumpe i systemet, kan det måske betale sig at udskifte den med en ny mere energieffektiv pumpe. Tidsstyring af cirkulationspumpe I anlæg der ikke er i drift hele tiden f.eks. kontorbygninger kan der være tale om at lave en tidsstyrin Eksempel 13 I et varmt vandsystem er varmetabet fra varmtvandsledningen og cirkulationsledningen be-regnet til 800W. Der ønskes et temperaturfald på maks. 3C. Cirkulationsstrømmen bestem-mes ved: Qcirkulation = Varmetab [W] 0,86 / T = 800W 0,86 / 3C = 229,3 L/h Montage Det har tidligere været alm Vækst af Legionella skyldes ofte lav driftstemperatur, døde ender med stillestående vand eller at vandets cirkulation hindres af kalk, slam og rust. Problemerne kan reduceres, hvis varmtvandssystemet overholder de foreskrevne mindstekrav til brugsvandstemperaturer. I den nedenstående tabel er angive Metoder til bekæmpelse af Legionella Desinficering af varmtvandssystemer kan ske på flere forskellige måder. I nedenstående tabel er angivet en række metoder der kan anvendes til formålet: Metode Virkemåde Bemærkninger Termisk desinfektion, Temperaturchok (temperatur-gymnastik). Forhøjet tempera ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VENTILATION Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VENTILATON Indhold Ventilation 132 Ventilationssystemer 133 Ventilationsanlæg 133 Friskluftanlæg 133 Komfortanlæg 133 CAV anlæg 134 VAV anlæg 134 Energibesparelse 135 Udførelse 150 Dimensionering af ventilationsanlæg 150 Montage 160 Ventilation Ventilation er nødvendig for at opretholde et tilfredsstillende indeklima for de personer, der opholder sig i lokalet, samt af hensyn til produktionsprocesserne. Konsekvenserne af dårligt indeklima kan vise sig som nedsat velbefindende og arbejdsevne. I værste fald kan et dårligt indekli Ventilationssystemer Ventilationsanlæg Der findes to hovedtyper af ventilationsanlæg i ejendomme: Friskluftanlæg og komfortanlæg. Friskluftanlæg Friskluftanlæg er anlæg som udelukkende arbejder på at opretholde det atmosfæriske indeklima. Til styring af friskluftanlæg benyttes oftest en regulator, Der eksisterer to grundlæggende ventilationssystemer nemlig CAV (Constant Air Volume) anlæg og VAV (Variable Air Volume) anlæg. CAV anlæg CAV-anlæg er ventilationssystemer med konstant volumenstrøm. Systemet kan vælges, hvis den parameter (f.eks. emissioner til rumluften eller varmebelastning) som Energibesparelse Der er mange faktorer der har betydning for energiforbruget til et ventilationsanlæg. Disse faktorer ses nedenfor: Indblæst og udsuget luftmængde Indblæsnings- og udsugningstemperatur Temperaturvirkningsgrad for varmegenvindingsenheden (afhænger af typen) Effektoptag for ventila Varmeforbrug I figur 6 er energiforbruget til opvarmning af ventilationsluft opgjort for tidsrummet fra kl. 8.00 til 16.00 mens energiforbruget i figur 7 er opgjort for tidsrummet fra kl. 0.00 til 24.00 (samtlige af årets timer). På figurerne ses betydningen af indblæsningstemperaturen og temperatur Som det ses i figur 6 og 7 har temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingen stor indflydelses på energiforbruget til opvarmning af luften. I tabel 1 ses temperaturvirkningsgrader for forskellige typer varmegenvindingsenheder. Figur 8. Krydsvarmeveksler Opnåelig temperaturvirkningsgrad: 50 65 % Energiforbrug til nedkøling af luft I tabel 2 er energiforbruget til køling af ventilationsluft opgjort for tidsrummet fra kl. 8.00 til 16.00 mens energiforbruget i tabel 3 er opgjort for tidsrummet fra kl. 0.00 til 24.00 (samtlige årets ti-mer). Bemærk, at det årlige energiforbrug er opgivet i Wh/m Elforbrug Effektbehovet til lufttransport afhænger primært af luftmængderne og tryktabene eller trykdifferenserne i anlæggets komponenter, sekundært af virkningsgraden for ventilatorer, remme, motorer og evt. frekvensomformere. Ventilatormotorens effektoptag P defineres således: hvor: qv er luftmæ Som det fremgår, er de normalt forekommende trykdifferenser i kanalsystemerne inkl. indblæsnings- og udsugningsarmaturer betydeligt højere end de optimale. Dette indikerer, at kanalsystemerne ikke er opbygget strømningsmæssigt korrekt og er underdimensionerede, dvs. at der er anvendt for små kanaldi Ventilatorer Ventilatoren har også stor betydning for elforbruget. I tabel 5 og 6 ses de hyppigst anvendte ventilatorer i ventilationsanlæg og deres virkningsgrader. Centrifugalventilatorer med fremadkrummede skovle bør så vidt muligt undgås på grund af lave virkningsgrader. Se tabel 5. I ventilatio Motorer Motorerne leveres typisk sammen med ventilatorerne som samlede enheder. Der benyttes tre typer motorer, som beskrives nedenfor. Asynkronmotorer I 2008 blev der med vedtagelsen af den internationale standard IEC 60034-30:2008 indført nye effektivitetsklasser IE1, IE2 og IE3, se tabel 6. I IE Figur 17. Virkningsgrader for 4-polede motorer i henhold til IEC 60034-30:2008 og IEC 60034-31:2010 I 2011 blev der i EU indført krav om miljøvenligt design (ECO-design) af elmotorer. Kravene gælder almindelige trefasede elmotorer med én hastighed i størrelsen 0,75 kW til 500 kW. Kravene gælder ogs Effektiviteten eller virkningsgraden for en elmotor afhænger udover størrelsen Pm også af belastningsgraden. Belastningsgraden for elmotoren defineres således: Belastningsgrad = Pm Pm,N hvor: Pm er den aktuelle akseleffekt [kW] Pm,N er den nominelle akseleffekt [kW] I figur 19 ses virkningsgrade Figur 19. Virkningsgrad for 4-polede PM-motorer inkl. frekvensomformere som funktion af belastningsgraden (P/PN) Figur 20. Virkningsgrad for 22,8 kW PM-motorer inkl. frekvensomformere ved tre forskellige hastigheder som funktion af belastningsgraden (P/PN) EC-motorerne er normalt designet således, Figur 21. EC-motor indbygget i ventilatorhjulet. Billedet er leveret af den tyske motorfabrikant ebmpapst Figur 22. Virkningsgrader for EC-motorer inkl. frekvensomformer ved et omdrejningstal på 1.500 o/min. Figur 22 viser virkningsgrader for EC-motorer inkl. frekvensomformer ved 1.500 o/min. Virk Synkron reluktansmotorer I figur 23 ses virkningsgrader for en 15 kW 4-polet synkron reluktansmotor inkl. frekvensomformer ved tre forskellige omdrejningstal som funktion af belastningsgraden. Ved alle tre hastigheder er virkningsgraden nogenlunde konstant i store dele af belastningsgradsområderne. Reduktionsfaktoren (a) beregnes på baggrund af en forventet gennemsnitlige luftmængde i forhold til den maksimale. Faktoren er kun relevant for VAV-anlæg. En reduktionsfaktor på 0,7 betyder at den gennemsnitlige luftmængde er 70 % af den maksimale. Det specifikke varmeforbrug som funktion af tempera Eksempel 3 En kontorbygning har installeret et ventilationsanlæg til ventilering af kontorlokalerne. Anlægget er et VAV-anlæg og den indblæste og udsugede luftmængde er dimensioneret til 20.000 m3/h. Driftstiden er fra kl. 8.00 17.00 i fem dage pr. uge svarende til en årlig driftstid på 2.000 timer Udførelse Dimensionering af ventilationsanlæg Friskluftanlæg Ventilationsanlægget skal dimensioneres til at opretholde et tilfredsstillende atmosfærisk indeklima. Ved ikke-sundhedsskadelig forurening, f.eks. ubehagelige lugte fra processer eller fra menneskelige aktiviteter, kan ventilationsbehovet Køkken: Bad og toilet: Toilet/bryggers/kælderrum: 20 l/s 15 l/s 10 l/s Er det arealmæssige luftskifte lavere end den funktionsbaserede, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (variabelt VAV anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV. Komfortanlæ Trækrisikoen måles med et måleudstyr til ventilation og indeklima, der kan måle samhørende værdier for lufttemperatur og hastighed. Disse måledata omsættes i måleudstyret til trækrisikoen. Kvaliteten af det atmosfæriske indeklima omfatter CO2-koncentration, som er en god indikator for forureningen f Figur 29. Kompensering af indblæsningstemperaturen efter udetemperaturen På figur 30 ses, at ved lave udetemperaturer, hvor varmebehovet er størst, indblæses med mak-simumstemperaturen. Ved stigende udetemperaturer indblæses med lavere temperaturer, indtil der er opnået en vis minimumstemperatur R Komfortanlæg Til styring af komfortanlæg, hvor anlæggets funktion både er at opretholde det termiske og det atmosfæriske indeklima, benyttes typisk en regulator, der regulerer rumtemperaturen efter et sætpunkt for ønsket rumtemperatur. Der bruges enten et CAV anlæg (constant air volume) eller VAV a Eksempel 5 I nedenstående figur ses et eksempel på et styringsdiagram for et komfortanlæg. Regulatoren (kaldet STCU) styrer spjæld i indtag- og afkastkanalen (M10 og M14 markeret med rød) samt bypass spjæld med varmegenvindingsenheden (M16 markeret med blåt). Regulatoren styrer endvidere omdrejnin Eksempel 6 En kontorbygning fra 1990 har installeret et ventilationsanlæg til ventilering af kontorlokalerne. Anlægget er et CAV-anlæg og den indblæste og udsugede luftmængde er dimensioneret til 20.000 m3/h. Indblæsningstemperaturen er 22 C. Effektoptaget for motoren til indblæsningsventilatoren er Det årlige varmeforbrug i før-situationen udgør: Qvarme = 5,5 m3/s (3.600/8.760) 48.000 kWh/m3/s) (9,5 kW 3.600 h/år) = 74.300 kWh/år Det årlige varmeforbrug i efter-situationen udgør: Qvarme = 5,5 m3/s (3.600/8.760) 24.000 kWh/m3/s) (2,6 kW 3.600 h/år) = 44.900 kWh/år Besparelsen udgør såle Ecodesign krav Ventilatorer Den 1. januar 2013 trådte nye krav til miljøvenligt design af elmotordrevne ventilatorer i kraft. Kravene, som er minimumskrav, vedrører ventilatorer, som er udformet til brug med eller udstyret med en motor med en effekt fra 125 W til 500 kW designet for driftspunktet me Ventilationsaggregater Minimum ventilatorvirkningsgrad for aggregater I EU-forordning nr. 1253/2014 stilles der yderligere krav om minimum ventilatorvirkningsgrad for aggregater (ηv, ag). Fra den 1. januar 2018 er kravene: ηv, ag 6,2 % ln(P) + 42,0 %, hvis P 30 kW ηv, ag 63,1 %, hvis P 30 kW hv Montage Eksisterende installation Det eksisterende ventilationsanlæg, som typisk er placeret i kælder, i loftsrum eller på tag demonteres. Ny installation Det nye ventilationsanlæg monteres. Eftervarmefladen og eventuelt kølefladen forbindes til henholdsvis varme- og kølesystemet. Der etableres afl Eftersyn Ventilationsanlægget skal vedligeholdes for at fungere korrekt. Dette gælder også den tilhørende automatik, der styrer og regulerer anlægget. Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for ventilationsanlægget ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om ENERGIHÅNDBOGEN 2019 TEKNISK ISOLERING Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond TEKNISK ISOLERING Indhold Teknisk isolering 162 Rør til radiatorer 165 Energibesparelse 165 Udførelse 168 Dimensionering 168 Montage 168 Rør til varmt brugsvand 169 Energibesparelse 169 Udførelse 172 Dimensionering 172 Montage 172 Teknisk isolering For isolering af rør, ventiler, flanger, beholdere, vekslere, kedler, ventilationskanaler o. lign. gælder en række krav. De er bl.a. angivet i DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer. Producenter og leverandører af isoleringsmaterialer har med baggrund i førnæv Ventilationsanlæg Anlægstype Omgivende temperatur Ta Ventilationsanlæg 5 C1) 5 C2) Tilslutningskanaler, der er placeret i de rum, de betjener - Kl. 0 Fraluftskanaler og tilluftskanaler på anlæg med varmegenvinding Kl. 3 Kl. 0 Tilluftskanaler på anlæg uden mekanisk køling med dimensioner Luft-vand og luft/luft varmepumper Anlægstype Omgivende temperatur Ta Luft-vand og luft/luft varmepumper 5 C1) 5 C2) Varme forbindelsesrør til udedel Kl. 6 Kl. 5 Kolde forbindelsesrør til udedel Kl. 03) Kl. 44) Tabel 6. Isoleringsklasser for anlæg til varmt brugsvand Jordvarme (væske t Rør til radiatorer Rør til radiatorer m.m. bør være isoleret uden for det rum, hvor radiatoren, konvektoren eller gulvvarmeanlægget befinder sig. Hvis rør til radiatorer, konvektorer eller rør frem til gulvvarme kun er isoleret med 20 mm isolering eller mindre, bør rørene efterisoleres. Figur 1. Is Rør uden for isolering af klimaskærm Hvis rørene er placeret uden for isoleringen af klimaskærmen fx i skunk eller i krybekælder, kan energibesparelserne findes i tabel 9. Eksisterende forhold Rørdimension og isolering Ny samlet isoleringstykkelse Op til 40 mm isolering Op til 50 mm isolering Ene Store anlæg (etageejendomme, kontorer m.m.) I etageejendomme, kontorer m.m. er de typiske rørstørrelser til radiatorer, konvektorer og gulvvarmeanlæg 35 mm, 38 mm, 60 mm og 89 mm. Hvis disse rør er uisolerede eller isoleret med maksimalt 30 mm isolering, bør de efterisoleres. Centralvarme - kælder Udførelse Dimensionering Ifølge Bygningsreglementet skal installationer udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer. Montage Anlæg i enfamilieshuse Rørføringerne skal muligvis flyt Rør til varmt brugsvand Hvis rør til varmt brugsvand kun er isoleret med 20 mm isolering, bør rørene efterisoleres. Figur 2. Isolering af rør til varmt brugsvand Energibesparelse Anlæg i enfamilieshuse I enfamilieshuse er de typiske rørstørrelser til armaturer i køkkener og badeværelser 15 mm, 18 Rør uden for isolering af klimaskærm Hvis rørene er placeret uden for isoleringen af klimaskærmen fx i skunk eller i krybekælder, kan energibesparelserne findes i tabel 13. Eksisterende forhold Rørdimension og isolering Ny samlet isoleringstykkelse Op til 40 mm isolering Op til 50 mm isolering En Store anlæg (etageejendomme, kontorer m.m.) I etageejendomme, kontorer m.m. er de typiske rørstørrelser til armaturer i køkkener og badeværelser 35 mm, 48 mm, 60 mm og 89 mm. Hvis disse rør er uisolerede eller isoleret med maksimalt 30 mm isolering, bør de efterisoleres. Varmt brugsvand kælder Hvi Udførelse Dimensionering Ifølge Bygningsreglementet skal installationer udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer. Montage Anlæg i enfamilieshuse Rørføringerne skal muligvis flyt Ventiler og pumper Omkring bygningens varmeproducerende enhed befinder der sig ofte en række delvist isolerede eller uisolerede ventiler, svavssamlere og pumper. Uisolerede ventiler, snavssamlere og pumper m.m. bør efterisoleres med isoleringskapper. Figur 3. Præfabrikeret isoleringskappe på cirkul For centralvarme er der forudsat en gennemsnitstemperatur på 45 C for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 C. Driftstid 6.000 h. For det varme brugsvand er der forudsat en temperatur på 55 C. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 C. Driftstid 8.760 h. Store anlæg (etageejendomme, kontorer m.m.) I etageejendomme, kontorer m.m. er de typiske rørtilslutninger til ventiler og cirkulationspumper 35 mm, 48 mm, 60 mm og 89 mm. Hvis ventilerne og cirkulationspumperne er uisolerede, bør de efterisoleres. Ventiler I tabel 19 ses varmebesparelser i kWh pr. Udførelse Dimensionering Ifølge Bygningsreglementet skal installationer udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer. Montage Anlæg i enfamilieshuse og store anlæg (etageejendomme, Varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny eller efterisolere en beholder med for lidt isolering. Hvis varmtvandsbeholderen i et enfamilieshus er isoleret med mindre end 20 mm isolering, bør den udskiftes med en beholder, der højst har Varmetabene er baseret på en beholdertemperatur på 55 C og en omgivelsestemperatur på 20 C. Tabene fra varmtvandsbeholderne er inkl. tilslutninger. I tabel 22 findes energibesparelserne ved udskiftning af beholdere. Eksisterende varmtvandsbeholder Ny varmtvandsbeholder Energibesparelse i kWh pr. år Eksisterende varmtvandsbeholder Ny varmtvandsbeholder Energibesparelse i kWh pr. år 500 l 1.000 l 2.000 liter Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi 500 l med 50 mm isolering 491 771 - - - - 500 l med 75 mm isolering 245 526 - - - - 1.000 l med 50 mm isolering Plane flader I mange installationer vil man ofte kunne konstatere at plane flader i f.eks. produktionsapparater, firkantede eller runde beholdere, låger, vekslere, kedelflader eller ventilationskanaler er uisolerede, hvilket medfører et overforbrug af energi. Figur 5. Ventilationskanaler Energibes I tabel 26 ses varmetab fra en plan flade (ventilationskanal) som funktion af isoleringstykkelse og indvendig temperatur. Indvendig temperatur [C] Tab i W/m2 Isoleringstykkelse [mm] 0 20 40 60 80 100 20 139 25 14 10 7 6 22 160 28 16 11 8 7 24 181 21 18 12 9 8 Tabel 26. Va Udførelse Dimensionering Ifølge Bygningsreglementet skal installationer udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer. Montage Overflader med høje temperaturer (kedler, ovne m.m.) Nå ENERGIHÅNDBOGEN 2019 KØLE- OG FRYSEANLÆG Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond KØLE- OG FRYSEANLÆG Indhold Køle- og fryseanlæg 183 Kompressoren 183 Fordampnings- og kondenseringstemperatur 184 Køling af ventilationsluft 186 Valg af køleanlæg 186 Energibesparelse 187 Udførelse 190 Dimensionering af køleanlæg til ventilationsluft 190 Montag Placering af varer i køle- og frostrum samt køle- og frostmøbler 202 Afdækning af køle- og frostmøbler 202 Udførelse 204 Dimensionering af butikskøleanlæg 204 Montage 204 Funktionsafprøvning 205 Eftersyn 205 Køle- og fryseanlæg Gamle og udtjente køleanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet med at vedligeholde og driftssikre et udtjent anlæg. Desuden kan det være både vanskeligt og besværligt at skaffe reservedele til ældre anlæg. Der kan med andr Fordampnings- og kondenseringstemperatur Fordampnings- og kondenseringstemperaturen har overordentlig stor betydning for elforbruget til et køleanlæg. Figur 2. Fordamper (luftkøler) Figur 3. Kondensatorer (luftkølede) Som tommelfingerregel gælder der følgende for et køleanlæg: Fordamper Luftkøler Mulige årsager til for høj kondenseringstemperatur: Forkert indstilling af temperaturen Snavs og belægninger på kondensatorens varmeoverførende flader Blokeret luftindtag på kondensatoren Defekte ventilatorer Svigtende vandtilførsel til kondensatoren Placering af kondensatoren i varme omgivelser Fo Køling af ventilationsluft Energiforbruget til opvarmning af ventilationsluft og drift af ventilatorer udgør størstedelen af elforbruget for et ventilationsanlæg over året, men energiforbruget til køling af ventilationsluft udgør en stor del af driftsudgifterne for sommerhalvåret og det er derfor vi Energibesparelse Her følger de vigtigste punkter, der sikrer lavest muligt energiforbrug: 1. Kondenseringstemperaturen (og dermed kondenseringstrykket) for køleanlægget skal være lavest mulig. Da besparelsen ligger mellem 3 og 4 % for hver C kondenseringstemperaturen sænkes, kan der være meget at he Eksempel 1 Belastning og driftstimer for et køleanlæg er i tabel 2 eksemplificeret for et ventilationsanlæg med en luftmængde på 5.000 m3/h og en temperatur efter kølefladen på 15 C. Som det kan ses varierer belastningen meget med udetemperaturen, det er derfor vigtigt hvordan køleanlægget kører ved Køling af ventilationsluft forenklet beregning I tabel 2 og 3 er energiforbruget til køling af ventilationsluft opgjort for henholdsvis tidsrummene kl. 8.00 til 16.00 og kl. 0.00 til 24.00 (samtlige årets timer). Bemærk, at det årlige energiforbrug er opgivet i Wh/m3 pr. time. Der er samtidig tale Eksempel 2 En kontorbygning ventileres med 20.000 m3 luft pr. time. Indblæsningstemperaturen er 18 C. Kølefladen i anlægget tilføres vand med en temperatur på 10 C. Anlægget er i drift i tidsrummet fra kl. 8.00 til kl. 16.00 i 5 dage om ugen. I tabel 4 kan det årlige energiforbrug aflæses til 99 Wh Rumkølingen samt eventuelle ventilationskøleflader og andre installationer tilsluttet køleanlægget skal dimensioneres for en fremløbstemperatur, som ikke må være lavere end 10 C, og en returløbstemperatur, som ikke må være lavere end 15 C ved de dimensionerende forhold. I DS 469 anvises endvidere hv Eftersyn Både ventilationsanlæg og køleanlæg skal serviceres for at sikre, at den projekterede ydelse og effektivitet opretholdes. Hvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemidd Serverkøling Køling af serverrum udgør normalt ca. 30 % af serverrummets samlede elforbrug. Serverrum er kendetegnet ved en høj køletemperatur og et næsten konstant kølebehov henover året og døgnet, uanset udetemperaturen. Det giver optimale betingelser for frikøling og derved store besparelser på e Energibesparelse Elbesparelse ved frikøling Fremløbstemperatur på væsken Grænse for frikøling Antal timer pr. år med frikøling Andel af år med frikøling Årligt elforbrug pr. kW afsat varme2) Besparelse11) [C] [C] [h] [%] [kWh] [%] 5 2 2.071 24 1.530 16 8 5 3.331 38 1.310 28 1 Frikøling Frikøling kan ske ved: Direkte frikøling med indblæsning og udsugning af frisk luft Indirekte frikøling med en glykol/væskeblanding som varmebærer Direkte frikøling med luft er den mest effektive kølemetode, da der ikke er unødvendige varmevekslinger i køleprocessen. For at sikre konstan Et anlæg med frikøling kan spare op imod 50 % af elforbruget til køling af serverrummet. Som tommelfingerregel kan man sige, at anlægget bruger ca. 14 el ved frikøling i forhold til almindelig mekanisk køling. Figur 10. Indirekte køleanlæg med frikøling Side 196 KØLE- OG FRYSEANLÆG ENERGIHÅNDBOG Indretning af serverrum Indretningen af serverrummet spiller en stor rolle i forhold til elforbruget til køling af serverrummet. Jo mindre den kolde luft fra fancoilen i serverrummet opblandes med den varme luft fra IT-udstyret, jo højere kan temperaturen af kølemediet være. For hver grad celsius te Figur 13. Luftindblæsning via ventilationsriste i EDB-gulve Figur 14. Indførelse af blændplader på tomme pladser i rackene Figur 15. Server Side 198 KØLE- OG FRYSEANLÆG ENERGIHÅNDBOGEN 2019 Montage Eksisterende installation Det eksisterende serverkøleanlæg nedtages. Nedtagningen skal foretages af en autoriseret kølemontør, VVS-installatør og el-installatør. Ny installation Det nye serverkøleanlæg opsættes og idriftsættes af en autoriseret kølemontør. Hele køleanlægget skal udføres, så Butikskøling Køling og frysning af varer udgør en betragtelig andel af elforbruget i butikker. Køling og frysning af varerne sker hovedsageligt i køle- og frostmøbler samt køle- og frostrum. Der findes forskellige typer af køleanlæg. Et af dem er kondenseringsaggregater, som der er energikrav til. Energibesparelse Varernes opbevaringstemperatur Der er vigtigt, at varer ikke opbevares ved en unødvendig lav temperatur. Ofte forekommer der rumtemperaturer på ca. -30 C, hvor -20 C er tilstrækkeligt. I bilag 1 ses typiske varers lagringstemperatur. Temperaturniveauet kan normalt ændres uden større Eksempel 4 I et supermarked findes et frostrum på 100 m3. Elforbruget til kompressoren er via en bimåler målt til 15.000 kWh/år. Temperaturen i frostrummet er målt til 25 C og omgivelsestemperaturen er 5 C. Fordampningstemperaturen er aflæst til -40 C på kompressorens manometer. Temperaturen i frost Permanent afdækning med glaslåg I de fleste supermarkeder er der etableret permanent afdækning af køle- og frostmøblerne med glaslåg. Dette resulterer i elbesparelser til køling, både indenfor og udenfor åbningstiden. Undersøgelser har vist, at der kan opnås besparelser på ca. 20 % af elforbruget ti Eksempel 5 I et supermarked er der installeret to stk. åbne kølereoler. Der ønskes foretaget en undersøgelse af energisparepotentialet ved etablering af glasfronte i disse. Længden af hver kølereol er 3 meter og højden 1,5 m. Det vil sige at det samlede areal er 9 m2. Ved at have opmålt arealerne af Der findes en række standarder på køleområder, som det er lovpligtigt at følge i Danmark, fordi henvisninger til dem er skrevet ind i lovgrundlaget. Det drejer sig om: DS/EN 378-1 +A2:2012 Kølesystemer og varmepumper Sikkerheds- og miljøkrav Del 1: Generelle krav, definitioner, klassifikation og u Bilag 1. Fortegnelse over anbefalede maksimaltemperaturer Kølested Temperatur [C] Kølerum Frostrum Slagteropskæring 10 Kødkølerum 5 Pålægskølerum 5 Mælkekølerum 5 Delikatessekølerum 5 Bistrokølerum 5 Grøntkølerum 5 til 8 Grøntsvalerum 8 til 12 Indfryser -30 til -35 Dybfrostrum K ENERGIHÅNDBOGEN 2019 BELYSNINGSANLÆG Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond BELYSNINGSANLÆG Indhold Belysningsanlæg 208 Lysudsendelse (lysstrøm) 208 Lysstyrke 208 Belysningsstyrke 209 Belysningens regelmæssighed (Uniformitet) 209 Luminans 210 Lysets farvegengivelse 210 Farvetemperatur (CCT) 210 Flicker-procent (flimmer) 212 Spekt Belysningsanlæg Lys er en meget vigtig indeklimafaktor. Lys i bygninger, i lokaler på arbejdspladsen er helt afgø-rende for, at vi kan fungere på jobbet, men naturligvis også i boligen. Lys i dagligdagen bygger dels på dagslys udefra altså sollys og dels på kunstigt lys via energiforbrugende lyski Belysningsstyrke Belysningsstyrken defineres som den lysmængde, der falder på et givent areal. Enheden for belysningsstyrken er lumen pr. kvadratmeter [lm/m2] eller lux. Lux-værdier kan være interessante i forbindelse med kortlægning af belysningsniveauer i konkrete zoner og områder. Det er ofte lux Eksempel 1 I et lokale der er 10 meter langt og 10 meter bredt må den maksimale afstand mellem punkter i måleplanet være 1,0 m og den maksimale afstand mellem punkterne i målepla-net være 10. Det maksimale antal punkter i måleplanet dermed 100. Luminans Luminans beskriver den reflekterede lysmængde Der er en vis sammenhæng mellem belysningsniveauet og en foretrukken farvetemperatur. Erfaringen viser, at varme lysfarver (2800 K) foretrækkes ved lave belysningsstyrker (100-200 lux) og koldere lysfarver (5.000 K) i lokaler med høj belysningsstyrke. Kombineres dagslys og kunstlys er det uhensigtsm Flicker-procent (flimmer) Flicker-procent (flimmer) er et relativt mål for den cykliske variation i lyset fra en lyskilde (dvs. procent modulation). Dette er også undertiden benævnt graduering indeks. Flicker-procent = 100% x (max - min)/(max + min) Figur 5. Flicker. (Kilde: http://www.ledbenchmark Energibesparelse Energibesparelsen ved udskiftning af et belysningsanlæg afhænger af: Antallet af armaturer Antallet af lyskilder pr. armatur Lyskildens effekt målt i W (aflæses på lyskilden) Tabet i en eventuel forkoblingsenhed (tabet tillægges lyskildens effekt) Styringsform Ovenstående forhold Energibesparelser på belysningsanlæg Reduktion af driftstiden Sektionsopdeling Reduktion af belysningsstyrken Dagslysstyring Bevægelsesmeldere (PIR følere) Vælge lyse farver på vægge og lyse møbler Figur 7. Armaturer til T8-lysstofrør Figur 8. Armaturer til T5-lysstofrør Strømforsyning (dri Lysstyring Hvorfor lysstyring Der kan være to grunde til at man installerer lysstyring. Den ene kan være ønsket om at have et belysningsanlæg som bruger så lidt energi som muligt. Den anden kan være ønsket om et bestemt visuelt indeklima af hensyn til de personer som befinder sig i lokalerne, eksem Automatisk tænd/sluk (ur- eller tidsstyring) er også et meget anvendt styringsprincip. Her programmeres lyset til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter. Med automatisk lysstyring er der mulighed for at opnå store elbesparelser i forhold til manuel styring. I eksempel 2 ses hvorledes besparelses Bevægelse og tilstedeværelse I lokaler der kun er i brug lejlighedsvis bør belysningsanlægget være udstyret med bevægelses- eller tilstedeværelsesfølere. De mest typiske typer af tilstedeværelsesfølere er PIR-sensorer (passiv infrarød) der registrerer tilstedeværelse vha. varmedetektering, akustisk Figur 9. Zoneopdeling af belysningsanlæg i storrum Figur 10. Zoneopdeling af belysningsanlæg. Armaturerne i højre side af lokalet er slukkede mens armaturerne til venstre er tændt. (Kilde: https://installator.dk/store-besparelser-med-lysstyring) Døgnrytme/dynamisk Forskellige lyskilder har forske Farvetemperaturen sty-res ved, at et lysarmatur indeholder en kombination af to eller flere forskellige typer LED-lyskilder, som styres individuelt. Ved dynamisk belysning skal styringen kunne sørge for lyskilderne yder forskellige lysstyrker i forhold til forskellige tidspunkter på døgnet eller for Lysstyringsanlægget Lysstyringsanlæg kan være mere eller mindre avancerede eller komplekse. Meget simple anlæg er baseret på en kontakt, en forkoblingsenhed eller LED-driver samt en lyskilde mens meget store og komplekse anlæg er baseret på mange typer af sensorer, farveønsker, lysprofiler, tidsinds Figur 12. Bevægelsesmelder Lyssensorer benyttes til at registrere behovet for lys. Lyssensoren måler lysniveauet på et givet sted og sender informationen videre til en regulator der herefter indstiller lysudsendelsen fra lyskilden. Lyssensoren kan også være bygget sammen med regulatoren til en enhe HF-forkobling HF-forkoblingen står for at sende for at sende den korrekte energi til lysstofrøret ved en frekvens på 25 50 kHz. Figur 13. Eksempel på HF-forkobling (Kilde: https://www.osram.com) Dæmpning med HF-forkoblingen sker ved at regulere på den frekvens, som lysstofrøret får tilført. I fig LED-driver Som tidligere nævnt står LED-driveren for at sende den korrekte energi til LED-lyskilden, så der opnås den ønskede lysudsendelse. Figur 15. Eksempel på LED-driver (Kilde: https://www.osram.com) LED drivere kan udføre dæmpning af LED-strømmen, så en lavere strøm sendes til LED-lyskilden LED-drivere og effektivitet LED-driverens energieffektivitet findes ved at måle effekten, der kommer ind og ud af LED-driveren og herefter dividere udgangseffekten med indgangseffekten. Effektiviteten er derfor forholdet mellem ud- og indgangseffekt udtrykt i procent. Da LED-driveren kan fungere ved den internationale standard for standardiseret digital protokol til lysstyring (DALI). DiiA står for certificereringer og giver retten for et produkt at bære DALI-certificeringslogoet. Med DALI er det muligt at foretage digital styring af individuelle forkoblingsenheder eller LED-drivere i større be Brugerflade Brugerfladen er den del af lysstyringssystemet, hvor brugerne har mulighed for at styre belysningsanlægget. Der er to brugere af brugerfladen. Den ene bruger et belysningsteknikeren der skal indstille og programmere de ønskede indstillinger af belysningsanlægget mens den anden er persone Figur 19. Elbesparelser ved on/off regulering af Figur 20. Elbesparelser ved kontinuert regulering af belysningen (Kild: BPS-publikation 132. Februar 2000.) belysningen (Kilde: BPS-publikation 132. Fe-bruar 2000.) For at beregne elbesparelsen ved anvendelse af en af de to reguleringsformer kan o Energiforbruget til det nye anlæg kan først beregnes, når der er foretaget en belysningsberegning. Ved en belysningsberegning bliver der estimeret et antal armaturer med tilhørende lyskilder. I programmet angives typisk en samlet optagen effekt for belysningsanlægget inklusiv forkoblingsenhed eller Udførelse Dimensionering af belysningsanlæg Belysningsanlæg skal dimensioneres, så de lever op til kravene i Bygningsreglementet (BR18). Kravene beskrives nedenfor. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal: 1. have elektrisk belysning i fornødent omfang. Arbejdspladsbelysning skal udføres i overen De 500 lux på synsobjektet kan tilvejebringes med effektbelysning eller arbejdspladsbelysning installeret ved arbejdspladsen. I detailhandlen kræves der en almenbelysningsstyrke på 300 lux, mens der kræves 500 lux i kasseområdet. Når noget skal fremhæves ekstra meget er effektbelysningen typisk mell Figur 23. Ældre armatur med T8-lysstofrør (Kilde: Figur 24. Nyt armatur med LED lyskilder (Kilde: http:// https://www.ledproff.dk/produkter/8081-led-arma- www.lighting.philips.dk/prof/indendors-ar-maturer/ tur/5886-4x18w-interioerarmatur-elektronisk-bal-last/) indbyggede-armaturer/powerbalance- Kort fortalt om lysdioder En lysdiode er en elektronisk halvlederchip, der udsender lys, når der sendes strøm igennem den Lysdioder udsender et meget koncentreret eller fokuseret lys LED-pærer består af flere små lysdioder En enkelt lysdiodechip er typisk på ca. 0,5 0,5 mm En enkelt lysdiodechip ha Eftersyn og vedligehold Belysningsanlæg skal passes og vedligeholdes for at fungere korrekt. Dette gælder også den tilhørende automatik, der styrer og regulerer belysningen. Det ses dog ofte, at disse belysningsanlæg ikke drives og vedligeholdes efter forskrifterne fra leverandøren eller installatør ENERGIHÅNDBOGEN 2019 BYGNINGSAUTOMATIK Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond BYGNINGSAUTOMATIK Indhold Bygningsautomatik BMS 234 CTS 236 234 IBI 238 Regulering 239 Varmeautomatik 239 Ventilationsautomatik 241 Belysningsautomatik 244 Energibesparelse 249 Varmeanlæg 249 Ventilationsanlæg 250 Belysningsanlæg 253 Udførelse 255 Projektering af bygningsautomatik V Bygningsautomatik Optimal komfort med det lavest mulige energiforbrug. Det er, hvad korrekt anvendelse af bygningsautomatik og styresystemer skal kunne sikre. I dette afsnit beskrives, hvordan man styrer og regulerer bygningers varme-, køle- og ventilationsanlæg, anlæg til varmt brugsvand samt belys BMS-systemer består af flere niveauer som kan variere alt efter omfang og opbygning: Hovedcentral Alle input fra de tekniske anlæg samles via BMS-systemets hovedcentral. Hovedcentralen har tidligere været placeret lokalt i de enkelte bygninger, men er i højere grad flyttet ud i skyen i et datacente CTS CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring. Det er et centralt kontrolsystem, bestående af programmerbare undercentraler der styrer og regulerer en bygnings installationer fx vand-, varme- og ventilationsanlæg samt belysningsanlæg mens overvågning og opsamling af data sker via hovedcentra eller komponenter med BUS modul kan ske med en enkelt kabelforbindelse uden de samme begrænsninger på kabellængden. Se figur 1. for eksempler på forbindelser til undercentral. I figur 3 ses et eksempel på et skærmbillede fra et CTS-anlæg, hvor der er koblet et centralvarmeanlæg og et brugsvandsanlæg IBI IBI er en forkortelse for Intelligent Bygningsinstallation. Et IBI-anlæg består af flere små enheder kaldet IBIcontrollere. En IBI-controller er en automatik, der placeres i brugsområder fx for at styre og regulere lys, varme, ventilation, køling, solafskærmning og mørklægning i forhold til de Regulering Varmeautomatik Til styring af radiatorsystemer benyttes en regulator til at vælge forskellige kurver for sammenhængen mellem fremløbstemperaturen og udetemperaturen (udetemperaturkompenseringsanlæg). Kurverne har forskellige hældninger og de kan endvidere parallelforskydes. Kurvens hæld- Eksempel 1 I nedenstående figur til venstre er et eksempel på kurverne i et udekompenseringsanlæg. Kurverne har som det ses forskellige hældninger (her kaldet autoritet). Kurverne kan endvidere parallelforskydes. I dette tilfælde 20 C. Der kan endvidere vælges en minimum- og maksimumbegrænsning af f Ventilationsautomatik Friskluftanlæg Til styring af friskluftanlæg, som udelukkende arbejder på at opretholde det atmosfæriske indeklima, benyttes oftest en regulator, der regulerer indblæsningstemperaturen efter et sætpunkt for ønsket indblæsningstemperatur. Regulatoren styrer typisk en varmegenvi Figur 9. Kompensering af indblæsningstemperaturen efter rumtemperaturen (kaskaderegulering) Ved lave rumtemperaturer, når varmebelastningerne i rummet er lave, indblæses med maksimumtemperaturen, se figur 9 herover. Ved stigende rumtemperatur indblæses med lavere temperaturer, indtil en vis minimum Regulatoren for både CAV og VAV anlæg styrer typisk en varmegenvindingsenhed (bypass spjæld), en ventil til varmefladen og en ventil til kølefladen i sekvens (dvs. en regulering der sørger for, at der eksempelvis ikke foregår varmegenvinding og køling samtidig). Regulatoren bør indeholde en funktio Belysningsautomatik Belysningsautomatik til lysstyring anvendes blandt andet til styre, hvornår og hvor længe belysningsanlægget er tændt. Hvorfor lysstyring Der kan være to grunde til at man installerer lysstyring. Den ene kan være ønsket om at have et belysningsanlæg som bruger så lidt energi som Automatisk lysstyring Ved automatisk lysstyring styres lyset ved hjælp af sensorer, kontroludstyr (forkoblinger eller drivere) og programmering (tidsstyring). Lysets funktion og styringsprincip vælges ud fra brugsmønster og dagslysindfald. De mest anvendte automatiske lysstyringsprincipper er styri Der findes endvidere avancerede systemer, der er baseret på forskellige scenarier og smarte systemer, hvor styringen er programmeret til aktivering på forskellige tidspunkter. Bevægelse og tilstedeværelse I lokaler der kun er i brug lejlighedsvis bør belysningsanlægget være udstyret med bevægelse Figur 11. Zoneopdeling af belysningsanlæg i storrum Figur 12. Zoneopdeling af belysningsanlæg. Armaturerne i højre side af lokalet er slukkede mens armaturerne til venstre er tændt. (Kilde: https://installator.dk/store-besparelser-med-lysstyring) Døgnrytme/dynamisk Forskellige lyskilder har fors Ved dynamisk belysning skal styringen kunne sørge for lyskilderne yder forskellige lysstyrker i forhold til forskellige tidspunkter på døgnet eller forskellige lysstyrker i forskellige områder af en bygning/arbejdsmiljø. Dynamisk døgnrytmebelysning skal simulere variationer af dagslyset over døgnet, Energibesparelse Energibesparelsen ved korrekt indstilling, udskiftning eller nyinstallation af bygningsautomatik afhænger af anlægstypen. Se endvidere kapitlet vedr. belysning. Varmeanlæg Fremløbstemperaturen i et varmeanlæg har meget stor betydning for varmeforbruget. Jo lavere fremløbstemperatur Eksempel 3 I en ejendom med vejrkompensering er varmekurven indstillet således at fremløbstemperaturen vil være ca. 70 C ved en udetemperatur på -12 C (dimensionerende udetemperatur) og 40 C ved en udetemperatur på -12 C. Det vurderes, at varmekurven kan parallelforskydes nedad med 5 C. Det årlige v Eksempel 4 En kontorbygning har installeret et ventilationsanlæg til ventilering af kontorlokalerne. Anlægget er et CAV-anlæg og den indblæste og udsugede luftmængde er dimensioneret til 20.000 m3/h (= 5,5 m3/s). Indblæsningstemperaturen er 22 C og temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingen er Eksempel 5 En kontorbygning har installeret et ventilationsanlæg til ventilering af kontorlokalerne. Anlægget er et VAV-anlæg og den indblæste og udsugede luftmængde er dimensioneret til 20.000 m3/h . Driftstiden er fra kl. 8.00 17.00 i fem dage pr. uge svarende til en årlig driftstid på 2.000 time Belysningsanlæg Der er mange faktorer der har betydning for elforbruget til et belysningsanlæg. Disse faktorer ses nedenfor: Antallet af armaturer Antallet af lyskilder pr. armatur Lyskildens effekt målt i W (aflæses på lyskilden) Tabet i forkoblingsenheden (tabet tillægges lyskildens effekt) Styri Figur 17. Måling og beregning af dagslysfaktor Endvidere skal der foretages beregninger i forhold til enten sydvendte eller nordvendte vinduer. Elbesparelsen i procent i forhold til et belysningsanlæg uden dagslysstyring findes på y-aksen. Eksempel 6 En kontorbygning med nord- og sydvendte vinduer Udførelse Projektering af bygningsautomatik Bygningsautomatik skal projekteres, så den sørger for, at anlæggene lever op til kravene i Bygningsreglementet (BR18) og tilknyttede normer og standarder for varme og køl, ventilation, brugsvand og belysning. For ventilationsanlæg skal automatikken sikre, Figur 18. Eksempel på PI diagram for et ventilationsanlæg Automatik opbygning Undercentraler opbygges med et antal IO moduler med de nødvendige ind og udgange (også kaldet CTS-punkter) til de tilsluttede anlæg. Der skelnes mellem analoge og digital ind og udgange. Analoge og udgange er til komponen skal overføres og hvad de enkelte produkter understøtter. Nedenfor er kort forklaret en række af de mest anvende kommunikationsprotokoller til bygningsautomatik. BACnet BACnet er en international standardiseret protokol udviklet specifikt til bygningsautomatik og kan anvendes på flere niveauer i BM Varmeautomatik Gas og oliefyrede kedler Kedler med stort vandindhold I anlæg med gas- og oliefyrede kedler med stort vandindhold påbygges en shunt og en motorstyret trevejsventil, som styres af vejrkompenseringsanlægget. På de fleste anlæg er shunt, trevejsventil og vejrkompenseringsanlægget dog all Figur 20. Indirekte fjernvarmeanlæg Vejrkompenseringsanlægget Vejrkompenseringsanlægget (regulatoren) placeres i nærheden af varmeanlægget. Udeføleren skal monteres på bygningens nordside og placeres så den ikke påvirkes af solstråler. Andre temperaturfølere samt el-tilslutninger monteres som beskr Ventilationsautomatik Ventilationsautomatikken består af en række komponenter som anvendes til at regulere temperatur og luftmængde. Spjældmotorerne S11 og S21 åbner når anlægget er i drift og lukker når anlægget slukkes så der ikke sker cirkulation af luft pga. f.eks. vindpåvirkninger. Temperaturfø Belysningsautomatik Lysstyringsanlæg kan være mere eller mindre avancerede eller komplekse. Meget simple anlæg er baseret på en kontakt, en forkoblingsenhed eller LED-driver samt en lyskilde mens meget store og komplekse anlæg er baseret på mange typer af sensorer, farveønsker, lysprofiler, tidsinds Figur 22. Bevægelsesmelder Lyssensorer benyttes til at registrere behovet for lys. Lyssensoren måler lysniveauet på et givet sted og sender informationen videre til en regulator der herefter indstiller lysudsendelsen fra lyskilden. Lyssensoren kan også være bygget sammen med regulatoren til en enhe Regulatorer Regulatoren eller controlleren er sammen med en lyssensor en af hovedkomponenterne i et lysstyringsanlæg. Regulatoren opgave er at oversætte lyssensorens måling til et fornuftig eller ønsket lysniveau i lokalet. Mange moderne regulatorer kan integreres i større lysstyringssystemer basere LED-driver Som tidligere nævnt står LED-driveren for at sende den korrekte energi til LED-lyskilden, så der opnås den ønskede lysudsendelse. Figur 26. Eksempel på LED-driver (Kilde: https://www.osram.com) LED drivere kan udføre dæmpning af LED-strømmen, så en lavere strøm sendes til LED-lyskilden LED-drivere og effektivitet LED-driverens energieffektivitet findes ved at måle effekten, der kommer ind og ud af LED-driveren og herefter dividere udgangseffekten med indgangseffekten. Effektiviteten er derfor forholdet mellem ud- og indgangseffekt udtrykt i procent. Da LED-driveren kan fungere ved Med DALI er det muligt at foretage digital styring af individuelle forkoblingsenheder eller LEDdrivere i større belysningssystemer. Der er store fordele ved det, såsom muligheden for opdeling af belysningsanlægget i grupper og muligheden for ændringer af lysprofiler efter opsætning af belysningsanlæ Brugerflade Brugerfladen er den del af lysstyringssystemet, hvor brugerne har mulighed for at styre belysningsanlægget. Der er to brugere af brugerfladen. Den ene bruger et belysningsteknikeren der skal indstille og programmere de ønskede indstillinger af belysningsanlægget mens den anden er persone Montage Undercentraler monteres på DIN skinner i pladekapslede tavler hvor der også kan monteret IO m-duler, strømforsyninger til komponenter, eventuelle stærkstrømsrelæer mm. Der er i mange tilfælde tale om tavler der produceres af en tavlebygger, og er klar til fortrådning når den monteres i bygni Funktionsafprøvning I henhold til Bygningsreglementet kap 19 § 391 skal der gennemføres en funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at varme- og køleanlæggene overholder bygningsreglementets krav til indregulering og styring. I henhold til Bygni Ventilationsautomatik I forbindelse med service/eftersyn på ventilationsanlægget bør der foretages et tjek af indblæsningstemperaturen. Tjekket skal vise, om der er overensstemmelse mellem den ønskede og målte indblæsningstemperatur. Hvis indblæsningstemperaturen er for høj, kan det skyldes, at regu ENERGIHÅNDBOGEN 2019 SOLCELLEANLÆG Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond SOLCELLEANLÆG Indhold Solcelleanlæg til husstande 271 Solcelleteknologier 271 Energiproduktion (energibesparelse) 273 Dimensionering 273 Hældning orientering 274 Skygge 275 Udførelse 276 Eltilslutning m.m. 276 El tavle RCD(fejlstrømsafbryder) 277 Kab Solcelleanlæg til husstande Solcelleanlæg er velegnede til bygninger, der har en facade eller tagflade, som vender tilnærmelsesvist mod syd særligt hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge fra midt formiddag til sen eftermiddag i sommerhalvåret. Det er især oplagt at etablere solcelleanlægget i Solceller af krystallinsk silicium er de ældste, mest udbredte og mest effektive. De kendes på den typiske inddeling i et antal firkantede celler på størrelse med en stor håndflade. Krystallinske solceller kan inddeles i mono- og polykrystallinske celler, hvor monokrystallinske er skåret af én kryst Energiproduktion (energibesparelse) Solcelleanlæggets elektriske ydeevne angives i Wattpeak (Wp), som er den effekt, det kan levere i kraftigt solskin og køligt vejr. Et sydvendt anlæg på 1 kWp producerer under danske forhold ca. 950 kWh årligt. Et typisk husstands-solcelleanlæg på 3 6 kW vil alts Forudsætning: Elproduktionen i tabel 1 og 3 forudsætter, at solcellemodulerne orienteres mod syd med en hældning på 30-40, at de ikke udsættes for meget høje driftstemperaturer, og at der ikke forekommer skygger af betydning. Der er under disse forhold antaget en årlig elproduktion på 950 kWh pr. in Eksempel 2 Eksempel på anvendelse af tabel 4: Et solcelleanlæg på 4,5 kWp, placeret sydvendt med en hældning på 35, frit ventileret og ikke udsat for skygger kan producere ca. 4.050 kWh/år (svarer til de 100 % i tabel 4). Hvis taghældningen er 60 fra vandret, og orienteringen er sydvest, yder anlægg Udførelse Bygningens tag, hvorpå solcellemodulerne skal monteres, skal grundigt gennemgås. Både med hensyn til, at anlæggets ydeevne bedre kan beregnes, men også at der ikke pludseligt er uventede udfordringer/besværligheder ved monteringsarbejdet. Inden selve udførelsen bør det sikres, at lokalplan Det bør tilstræbes at minimere afstanden mellem vekselretter og eltavle samt solcellemodulerne for at mindske de elektriske tab. Nogle solcellemoduler er udstyret med hver sin vekselretter, som sidder på bagsiden, og i så fald er der ingen DC kabler. Figur 7. Eksempel på udendørs monteret inverter Det frarådes at bore i tegl, som vist på billedet til venstre. En mulighed er eksempelvis taghætter, skorsten, tudsten eller lignende, som man kan bruge, uden at man skal lave destruktive indgreb på taget. Adgangsforhold til moduler Ved planlægning af montagen af solcellemodulerne bør adgangsforhol Batterianlæg til husstande Det bliver mere og mere økonomisk interessant for mange ejere af solcelleanlæg at forøge den del af produktionen de kan bruge selv, og energilagring er i den forbindelse et oplagt virkemiddel. Batterier kan, sammen med en passende styring, prioritere hvad overskuds-strømme Energieffektivitet. Den andel af den påfyldte energi der kan hentes ud igen. Typisk ligger det på 80-95 % for selve batteriet og 65-80% for det samlede system med lader og vekselretter. Standbyforbrug. Den effekt som BMS (Battery Management System) og effektelektronikken bruger, selv om der ikke ta AC eller DC batteri? Alle batterier er lagre for jævnstrøm, men for at bruge dem på nettet skal der tilkobles en vekselretter(inverter) og ladeensretter. Som regel er det bygget sammen til én enhed. Batterilagres kapacitet måles som regel i kWh, og det er her vigtigt at se på om det er den nominelle AC koblet batteri Kan tilsluttes alle installationer (med eller uden eksisterende solceller) Uafhængig inverterdimensionering Ekstra inverter/lader DC koblet batteri Enklere installation, men kræver særlig solcelleinverter forberedt for batteri Fylder mindre Passer ikke altid effektmæssigt Fi Figur 14 Selv et beskedent batteri giver en betydelig forøgelse af den egetforbrugte andel sol-el ved timeafregning. [Energinet.dk] Hvis der bruges en separat batteriinverter, kan denne med fordel dimensioneres til cirka halvdelen af solcelleinverterens effekt for at undgå for mange driftstimer med Sikkerhed Energiindholdet i batterierne er steget betragteligt med litium-ion teknologien. Dette giver helt nye udfordringer med hensyn til sikkerhed og størrelsen på laderne. Med litium-ion-teknologien fulgte også nye risici for brand i batteriet, hvis spændingen kommer uden for det mulige driftsom Adgangsforhold til batterilager Batterilageret bør anbringes så det er lettilgængeligt for service og eftersyn. Alt efter batteritype kan der være forskellige krav om ventilation og brandsikring. Temperatur Batterier til solcelleanlæg bør installeres i et tempereret rum. Kapacitetstabet afhænger i Funktionsafprøvning Der stilles ingen krav til funktionsafprøvning, men der er omfattende krav om teknisk dokumentation. Anlægget skal sluttes til elnettet af en autoriseret elinstallatør. Der er ingen specifikke krav i bygningsreglementet til batteriets effektivitet eller kapacitet. Installationer, ENERGIHÅNDBOGEN 2019 GRADDAGE Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond GRADDAGE Indhold Hvad er graddage 287 Definitioner 287 Anvendelse 288 Kølegraddage 288 Graddagesignatur 288 Energisignaturen 289 Anvendelse 290 Andre graddagesystemer 292 Hvad er graddage Graddage er et udtryk for, hvor koldt det har været udendørs. Det udtrykkes ved, at det for det første er et mål for den kuldepåvirkning en bygning udsættes for i en given periode og for det andet ved, at det er et mål for, hvor meget energi, der bruges til rumopvarmning. Anvendelse Anvendelse Graddage benyttes til så forskellige formål som: Varme- eller energiforbrugskontrol Varmebudgettering Fordeling af varme- og energibidrag Styrings- og kontrolredskab via graddagesignatur Kontrol og dokumentation af gennemført energibesparende foranstaltninger Beregning og planlægning af Figur 1. Ved hjælp af graddagesignaturen er det muligt fx for hvert døgn, uge eller måned at aflæse eller få et overblik over, hvorvidt det aktuelle energiforbrug ligger på eller afviger fra bygningens graddagesignatur. Af graddagesignaturen er det også muligt at aflæse GAF-andelen (graddageafhængi Figur 2. Anvendelse Analyse af energiforbrugets udvikling sker ved at sammenholde det registrerede eller den faktiske energisignatur med den beregnede eller forventede energisignatur på døgn-, uge eller månedsbasis i forhold til energisignaturen. I energisignaturen fx via et monitorerings- og visu Eksempel 1 Energiforbruget til rumopvarmning i en bygning har i februar 2017 været på 1.250 m3 gas og i februar 2018 et energiforbrug på 1.420 m3. Det skal nu undersøges, hvor mange procent, gasforbruget har ændret sig. Februar måned 2017 har 407 graddage og februar 2018 har 483 graddage. Se figur 3 Andre graddagesystemer DMI (Danmarks Meteorologisk Institut) udarbejder også graddage. DMI har rundt omkring i Danmark en række vejrmålestationer. DMIs normalår er på 3037 graddage. DRY året (Design Referenceåret Year) og også baseret på DMIs datagrundlag og indgår som klimagrundlaget i Be18 beregni ENERGIHÅNDBOGEN 2019 FUNKTIONSAFPRØVNING AF BYGNINGSINSTALLATIONER Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond FUNKTIONSAFPRØVNING AF BYGNINGSINSTALLATION Indhold Funktionsafprøvning af bygningsinstallationer 293 Hvad står der i bygningsreglementet 293 Ventilationsanlæg 293 Varme- og køleanlæg 293 Belysningsanlæg 293 Elevatorer 293 Kravene 293 Bygninger med centrale styringssystemer 294 Vejledninger f Funktionsafprøvning af bygningsinstallationer Den 1. juli 2017 blev der indført krav i bygningsreglementet BR15 om funktionsafprøvning af en række bygningsinstallationer inden ibrugtagning af bygningen. Disse krav er videreført i bygnings-reglementet BR18. De bygningsinstallationer, som funktionsafp Dokumentation for resultatet af funktionsafprøvningen skal indsendes til kommunen og opfyldelse af kravene er en forudsætning for, at bygningen må tages i brug. Bygninger med centrale styringssystemer I bygninger med et centralt styringssystem f.eks. CTS-anlæg for de energitekniske installationer Funktionsafprøvning Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Test Fjernvarmeanlæg Naturgasanlæg Indeholder kontrol af Indregulering Bygningsautomatik Fjernvarmeveksler Blandeventil i blandekreds Indregulering Bygningsautomatik Virkningsgrad for kondenserende naturgaskedel Virkningsgr Funktionsafprøvning i praksis Normalt udfører entreprenøren ved projektets afslutning sin egenkontrol og indregulering. Herefter udføres funktionsafprøvningerne som beskrevet i udbudsmaterialet. Funktionsafprøvningen gennemgås og resultatet fører enten til en accept af afleveringen eller til iværk Byggeriets værdikæde 2 Afleveringsfasen: Inden funktionsafprøvningen skal entreprenøren have indreguleret og testet anlæggene. Funktionsafprøvning: Funktionsafprøvningen skal ske efter færdigmeldingen af projektet, men før selve overleveringen. Det er vigtigt, at konklusioner og dokumentation fo Eksempel på funktionsafprøvning af varmeanlæg I det efterfølgende afsnit vises et eksempel på fremgangsmåden for gennemførelse af en funktionstest af varmeanlæg. Kontrol af indregulering af varmeanlæg Test nr. 1 Anlægs nr.: Udført af: Formål Formålet med testen er at vise, om indreguleringen af Test nr. 1 Forudsætninger for test Kontrol af indregulering af varmeanlæg Alle vandkredse til varme skal være indreguleret af de respektive entreprenører i henhold til DS 469:2013 - Kap. 14.7 om indregulering - Kap. 16 om kontrol og afprøvning - Kap. 16.1 om indregulering - Samt øvrige skærpende k Eksempel på funktionsafprøvning af ventilationsanlæg I det efterfølgende afsnit vises et eksempel på fremgangsmåden for gennemførelse af en funktionstest af ventilationsanlæg. Test nr. 1 Kontrol af SFP-faktor for centrale ventilationsanlæg Anlægs nr.: Udført af: Lovkrav I Bygningsreglement 201 Test nr. 1 fortsat Forudsætninger for test Omfang af test Kontrol af SFP-faktor for centrale ventilationsanlæg I henhold til DS 447:2013, kapitel 6.3, 7.3 og 8.3 Indregulering og aflevering skal et ventilationsanlæg være indreguleret af ventilationsentreprenøren. I afsnit 6.3.3 er det væsentligt Målingen foretages ved Krav til SFP-værdi [J/m3] BR18 BK 2020 Med konstant luftydelse 1.800 1.500 Med variabel luftydelse 2.100 1.800 Med konstant luftydelse 1.000 800 Med variabel luftydelse 1.000 800 1.500 1.200 800 - Ventilationsanlæg til andre bygninger end boliger Ventilatio Eksempel på funktionsafprøvning af belysningsanlæg I det efterfølgende afsnit vises et eksempel på fremgangsmåden for gennemførelse af en funktionstest af belysningsanlæg. Belysningsstyrke Test nr. 1 Anlægs nr.: Udført af: Formål Formålet med testen er at eftervise, at det elektriske belysnings Test nr. 1 fortsat Belysningsstyrke Principskitse Forudsætninger for test For at kunne udføre funktionsafprøvning af belysningsstyrken skal følgende være opfyldt: Omfang af test Belysningsinstallationen er afsluttet og installeret med de projekterede lyskilder, armaturer og lysstyring. Nye lys Eksempel på funktionsafprøvning af hybridanlæg I det efterfølgende afsnit vises et eksempel på fremgangsmåden for gennemførelse af en funktionstest af belysningsanlæg. Kontrol af hybridstyring (fast bivalentpunkt) Test nr. 4 Anlægs nr.: Udført af: Formål En gashybridvarmepumpe kombinerer enten Kontrol af hybridstyring (fast bivalentpunkt) Test nr. 4 fortsat Principskitse Acceptkriterium Dokumentation Årsager til afvigelser Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til hybridstyringen kan accepteres hvis: Bivalentpunktet afviger mindre end 2 C fra den indstillede værdi. Bivalentpun ENERGIHÅNDBOGEN 2019 KILDEHENVISNINGER Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond KILDEHENVISNINGER Indhold Varmeproducerende anlæg 307 Fjernvarmeanlæg 307 Naturgaskedler 307 Oliekedler 307 Solvarme 307 Biomassekedler 307 Elvarme 307 Kombinerede anlæg 307 Varmepumper 308 Væske-vandvarmepumpe 308 Luft-vandvarmepumpe 3 Køleanlæg 310 Ventilationskøling 310 Serverrum 310 Butikskøling 311 Belysningsanlæg 311 Armaturer inkl. lyskilder og forkoblinger 311 El producerende VE anlæg 311 Solcelleanlæg (husstand) 311 Batterilagring af egen elproduktion 311 Bygningsautomatik Varmeproducerende anlæg Fjernvarmeanlæg Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Naturgaskedler Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Viessmann Oliekedler Teknologisk Instit Varmepumper Væske-vandvarmepumpe Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Dansk Energi Luft-vandvarmepumpe Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Dansk Energi Luft-luftvarmep Varmesystemer Radiatoranlæg Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Gulvvarme Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Dansk Energi Kaloriferer Teknologisk Institut Videncente Radiatortermostatventiler Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Danfoss Reguleringsventiler til gulvvarme Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Danfoss Teknisk isolering Butikskøling Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet TEKNIQ Belysningsanlæg Armaturer inkl. lyskilder og forkoblinger Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Sikkerhedsstyrels Varmt brugsvand Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Graddage Teknologisk Institut Funktionsafprøvning Teknologisk Institut Videncenter for energibesparelser i Bygninger Dansk Standard Bygningsreglementet Side 312 KILDEHENVISNINGER ENERGIHÅNDBOGEN 2019