6 I Uge 18 I April 2026 Brøndby IF inviterede børn med kommunens hjælp - ekspert advarer om mulig ulovlig støtte Brøndby: Dørene åbner klokken 16 i Familieloungen på Brøndby Stadion, hvor omkring 150 børn har meldt deres ankomst. Men hvad er det egentlig for et arrangement, og hvor meget er kommunen involveret? Af Janus Spøhr janus.spoehr@sn.dk Af Robert Hendel robert.hendel@sn.dk Programmet byder på fri leg i fanzonen udenfor i en times tid, inden borgmester Maja Højgaard (S) holder tale. Kort efter kan børnene tage billeder med både borgmesteren og Brøndby IFs maskot. Kommunen kalder det opbakning, mens en ekspert advarer om tvivlsom støtte til en privat virksomhed. Arrangementet er målrettet alle kommende skolebørn i Brøndby Kommune og skal samle dem på tværs af børnehaver før skolestart. Maja Højgaard afviser dog at stå bag arrangementet. - Hverken borgmester eller kommune er medarrangør, men vi bakker op, oplyser hun i et skriftligt svar, hvor hun også fortæller, at idéen udspringer af en forældrehenvendelse. En aktindsigt i korrespondancen mellem Brøndby Kommune og det professionelle selskab bag fodboldklubben Brøndby IF tegner dog et andet billede. Behandlet på chefniveau Af korrespondancen i sagen fremgår det, at kommunen har været inde over både indhold og udformning af invitationen til arrangementet. Undervejs er der blandt Til arrangementet for de kommende skolebørn i Brøndby fik børnene blandt andet mulighed for at få taget billeder med Brøndby IFs maskot, Nanok. Foto: Robert Hendel andet blevet foretaget ændringer efter ønske fra borgmesteren. Sagen har også været behandlet på chefniveau i kommunens forvaltning, ligesom kommunen har stået for at sende invitationerne ud til børnehaverne og finansieret et fælles snackbord til arrangementet. Netop den konstruktion får Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til at undre sig. Han mener, at Brøndby Kommune giver en stor hjælpende hånd til et privat firma, som både sparer firmaet for udgifter og arbejde, og Forening eller forretning Selvom både foreningen Brøndbyernes IF og selskabet Brøndbyernes IF Fodbold A/S i daglig tale går under navnet Brøndby IF, er der tale om to vidt forskellige juridiske enheder. Amatørklubben er en almennyttig idrætsforening med bredde- og ungdomsaktiviteter, som drevet af medlemmer, frivillige og kontingenter. Da amatørklubben ikke har kommercielt formål, kan den derfor som udgangspunkt godt modtage kommunal støtte efter de almindelige regler for folkeoplysning og foreningsliv. Det professionelle fodboldhold hører derimod hjemme i Brøndbyernes IF Fodbold A/S, som er et kommercielt aktieselskab. Her gælder et helt andet regelsæt, for hvis støtten giver selskabet en økonomisk fordel, som tilsvarende private virksomheder ikke får, kan der være tale om ulovlig kommunal erhvervsstøtte. Forvekslingen mellem amatørklubben og det professionelle selskab opstår ofte, fordi de to organisationer deler navn, logo og identitet, men i juridisk forstand er de altså vidt forskellige. som samtidig kommer firmaet til gavn. - Efter min vurdering er det tvivlsomt, om en kommune inden for reglerne kan lave så meget ubetalt arbejde for en virksomhed, siger han. Brøndby Kommune afviser imidlertid, at der er tale om støtte til en privat virksomhed. - Det er et arrangement, som vi selv kunne holde inden for rammerne af den kommunale opgaveløsning, og derfor kan vi også støtte det, når det afholdes af eksterne aktører, oplyser kommunen. Men den forklaring køber Roger Buch ikke uden videre. Grænser for samarbejde Spørgsmålet er ifølge Roger Buch ikke kun, hvad formålet er, men hvem der i sidste ende høster gevinsten af samarbejdet. - Den underliggende præmis er jo, at det her også gavner Brøndby IF. Og så bliver spørgsmålet, hvorfor en kommune bruger tid og ressourcer på det, siger han, og det er han ikke alene om at mene. Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, forklarer, at der er grænser for, hvor tæt en kommune kan samarbejde med en privat virksomhed. Ifølge ham er det en udbredt misforståelse, at det altid er almennyttigt, hvis det handler om sport. Er der tale om en professionel fodbold- klub, er det benhård business. - Her gælder de samme regler, som hvis det var en chokoladefabrik eller en hvilken som helst anden virksomhed, siger han. Samarbejdet mellem Brøndby Kommune og Brøndby IF møder dog også politisk kritik. Lyder officielt Lene Skallebæk (K), der er medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby, mener, at kommunen spiller en større rolle end blot at bakke op om et arrangement hos en ekstern aktør. Hun ser imidlertid ikke et problem i, at borgmesteren bliver inviteret til et arrangement hos en privat virksomhed. Problemet opstår, når kommunen betaler for en del af det og bruger medarbejderressourcer på planlægningen. Samtidig hæfter Lene Skallebæk sig ved, at arrangementet ifølge borgmesteren kan blive en fast del af overgangen fra børnehave til skole: - Det har en umiskendelig officiel klang. I det oprindelige oplæg fra Brøndby IF var det kun maskotten Nanok, børnene kunne få taget billeder med. I det endelige program indgår også borgmesteren i fotoseancen. Maja Højgaard oplyser selv, at hun ikke har haft nogen holdning til fotografering, men den forklaring køber Dansk Folkeparti ikke. Korrespondancen mellem Brøndby IF og Brøndby Kommune giver indblik i, hvordan arrangementet er blevet planlagt, og hvordan invitationen er udformet i samspil mellem kommune og fodboldklub. Brøndby IF lægger op til, at der kan blive taget billeder af børnene med maskotten Nanok. I den endelige invitation er borgmesteren også skrevet ind i fotoseancen. Foto: Aktindsigt fra Brøndby Kommune Her er opfattelsen, at borgmesteren bruger arrangementet til at iscenesætte sig selv politisk. - Det ligner politisk indoktrinering af børn, som man kender det fra Sovjet-tiden, når hun stiller op med sin borgmesterkæde og tager billeder med børnene, siger Poul Gaardbo (DF). Anklagerne fra Dansk Folkeparti har Maja Højgaard ikke ønsket at kommentere. Hun fastholder dog, at kommunen ikke er medarrangør, og at der alene er tale om opbakning til projektet. Sagen handler imidlertid ikke kun om kommunens rolle. Spørgsmålet er også, om arrangementet har et kommercielt formål. Det mener Brøndby IF ikke. For fællesskabet Fodboldklubben har en medlemsordning for børn, der er rettet mod samme målgruppe som deltagerne i arrangementet. Ifølge Brøndby IF's hjemmeside giver ordningen en 'tryg og sjov indgang til fællesskabet' og mulighed for oplevelser på stadion. Brøndby IF afviser dog, at arrangementet for de kommende skolebørn har et kommercielt formål eller skal bruges til at rekruttere nye, unge tilhængere til klubben. - Vores motiv er at samle børn i kommunen til en god dag og fejre, at de går fra ét fællesskab til et andet. Fællesskab er en kerneværdi for klubben, lyder det i et skriftligt svar fra Søren Hanghøj, der er kommunikationsdi- rektør i den professionelle fodboldklub. Selvom det er Brøndby Kommune, der har sendt invitationerne ud til børnehaverne, foregår tilmeldingen hos Brøndby IF. På den måde får klubben oplyst forældrenes e-mailadresser, og hvor børnene går i børnehave. Ifølge Roger Buch yder kommunen dermed en hjælp til en privat virksomhed, som andre virksomheder næppe ville få. Søren Hanghøj mener imidlertid ikke, at den udlægning er retvisende. Brøndby IF håndterer tilmelding og indsamler oplysninger om børnene, herunder hvilken børnehave de går i. Hvad er formålet med den dataindsamling? - Det handler udelukkende om at kunne give en god oplevelse. Børnenes forældre har fået en infomail om alt det lavpraktiske. Navnet på børnehaven har vi spurgt om, så vi ved, hvilke områder i kommunen der er repræsenteret hvordan. Søren Hanghøj uddyber ikke nærmere, hvordan oplysningerne om deltagerne konkret indgår i planlægningen af arrangementet. Han afviser dog, at de vil blive brugt til markedsføring. Det er ikke første gang, at et samarbejde mellem Brøndby IF og kommunen møder kritik. For få måneder siden fik den professionelle fodboldklub lov til at bruge rådhuset til reklameoptagelser, mens betalingen ifølge kommunen var en kage. Politisk kritik af kommunens samarbejde med Brøndby IF Få styr på det vilde vejr med Jesper Theilgaard Debat: K ønsker at fejre erhvervsuddannede Side 6 Side 11 Side 13 Glostrup-Brøndby Uge 18 April 2026 Foto: Jesper Ernst Henriksen Kamp om bronzemedaljer intensiveres Eksplosion i boligom 2 I Uge 18 I April 2026 Panserværnsraket var muligvis årsag til eksplosion i boligområde Glostrup: Ifølge Sjællandske Nyheders oplysninger skyldtes eksplosionen i Glostrup en panserværnsraket. Af Kasper Ellesøe kasper.ellesoe@sn.dk Af Morten Christensen morten.christensen@sn.dk Af Jesper Ernst Hen Uge 18 I April 2026 I 3 4 I Uge 18 I April 2026 Uge 18 I April 2026 I 5 6 I Uge 18 I April 2026 Brøndby IF inviterede børn med kommunens hjælp - ekspert advarer om mulig ulovlig støtte Brøndby: Dørene åbner klokken 16 i Familieloungen på Brøndby Stadion, hvor omkring 150 børn har meldt deres ankomst. Men hvad er det egentlig for et arrangement, og hvor meget er kommun Uge 18 I April 2026 I 7 8 I Uge 18 I April 2026 Sønderjyske ydmyger Brøndby og tager kontant revanche Brøndby IF vandt seneste møde med Sønderjyske 6-0, men fik søndag prygl og tabte 0-3 i Haderslev. Sønderjyske fik søndag i den grad revanche mod Brøndby IF efter 0-6-nedsablingen i de to holds seneste møde i Superligaens Uge 18 I April 2026 I 9 10 I Uge 18 I April 2026 Det er kun få måneder siden, at 7832 stemte på Sofie - nu skifter hun regionen ud med Christiansborg Ballerup: For under et halvt år siden blev hun valgt ind i regionsrådet, men nu træder hun ud for at tage plads i Folketinget. Af Amanda Liisberg Helding amanda.helding@sn. Uge 18 I April 2026 I 11 Få styr på det vilde vejr med Jesper Theilgaard Ishøj: Jesper Theilgaard er en af de personer, som ved mest om klimaforandringernes betydning for det danske vejr nu og i fremtiden. Og onsdag den 6. maj kan man møde ham i Ishøj, når han giver foredrag klokken 19 i Brohuset 12 I Uge 18 I April 2026 Uge 18 I April 2026 I 13 Konservative ønsker at fejre erhvervsuddannede i Glostrup Debat Af Dan Kornbek Christiansen (K), medlem af kommunalbestyrelsen Debat: Det konservative Folkeparti ønsker, at vi i Glostrup Kommune fremadrettet afholder et årligt arrangement, hvor borgere, der har afsluttet 14 I Uge 18 I April 2026 Hver femte af os rammes af det - gode råd er gratis Glostrup: En ud af fem bliver ramt af et slagtilfælde, også kaldet stroke, i form af en blodprop eller blødning i hjernen. Hver dag rammes 33 personer i Danmark, og mange får sygdommen tæt ind på livet som pårørende. De f Uge 18 I April 2026 I 15 Glostrup-Brøndby Folkebladet