Uge 43
I Oktober 2026 I
7
Borgere klagere over stank fra fabrik:
- Uudholdeligt!
Frederiksværk: Virksomheden har fået nu fået en tidsfrist til at løse problemet.
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
kasper.doenbo@sn.dk
Bag portene i en gammel fabrik i Frederiksværk knokler
Circle X Group med nye metoder til at genanvende mere
plastik, så det ikke havner i
naturen. Intentionerne er
noble, men i over et halvt år
har virksomheden selv været
kilde til problemer for sine
omgivelser.
En stank af brændt plastik
breder sig fra fabrikken blandt andet flere gange i
denne uge - og den er så voldsom, at det plager borgere og
virksomheder i nærheden.
- Det stinker ganske forfærdeligt. Det er uudholdeligt og giver både hovedpine
og ubehag. Folk er begyndt
at tænke på, om det kan være sundhedsskadeligt, siger
Ida Iversen, der arbejder på
en virksomhed nær Circle X
Group.
Hun gør det klart, at hun
udtaler sig som privatperson
og derfor ikke ønsker sin arbejdsplads nævnt.
Men på arbejdspladsen
har lugtgenerne været et tema siden marts, og medarbejderne har gentagne gange
siden da klaget over stanken
til ledelsen.
Flere gange har medarbejdere fået lov at køre hjem,
fordi de ikke kan holde lugten ud.
- Det har stået på virkelig
længe. Lige nu er det særligt
om morgenen, der stinker,
fordi de brænder plastik af
om natten. Jeg møder ind
klokken 6, og der stinker det
med det samme, hvis vinden
er i retning mod mit arbejde,
siger Ida Iversen.
Tager det seriøst
Circle X Group - der tidligere
gik under navnet Circular
Plastic Systems - har de seneste fem år testet og eksperimenteret på deres anlæg på
Havnevej.
Her har virksomheden
godkendelse til to anlæg, der
skal omdanne husholdningsplast til olie, der kan bruges
til at lave ny plastic. På den
måde kan langt mere plasticaffald på sigt genanvendes.
Hvert anlæg har godkendelse til at køre 24 timer i
døgnet i 26 dage om måneden, og kan håndtere 1,5 tons
plasticaffald i timen. Men det
er først, når produktionen er
i fuld gang.
Så langt er Circle X Group
ikke endnu.
- Vi er mindre eksperimentelle og er i sommer begyndt at producere olie. Det
er i den forbindelse, at lugtgenerne er opstået. Vi blev
først selv opmærksomme på
det, da vi fik en klage, men vi
tager det meget seriøst, siger
Philip Bresling, CEO i Circle
X Group, og bekræfter samtidig udfordringerne.
- Det er korrekt, at vi har
fået et par klager over lugtgener, og vi knokler på med at
finde en løsning. Vi har en
meget konstruktiv dialog
med kommunen og har involveret flere eksperter. Vi er
her ikke for at genere nogen,
og vi er selv meget interesseret i at få det løst, siger den
administrerende direktør.
Ingen gør noget
Udover at klage til sin egen
ledelse har Ida Iversen også
kontaktet Arbejdstilsynet,
Miljøstyrelsen og Halsnæs
Kommune, som er miljømyndighed for Circle X Group.
- Vi har været ihærdige,
men der er intet sket. Vi føler,
at det er strandet hos kommunen, og folk bliver mere
og mere desperate, siger Ida
Iversen.
Hos Halsnæs Kommune
er man i fuld gang med at
håndtere problemet.
- Jeg kan bekræfte, at vi
har været på løbende tilsyn
på virksomheden. Der har
været en række klager fra
borgere og virksomheder, og
vi har kunne konstatere, at
der er væsentlige lugtgener
fra produktionen, siger Niels
Hedegaard Jørgensen, leder
af Klima og Miljø i Halsnæs
Kommune.
Brud på godkendelse
På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger rapporter fra
tre tilsyn, som Halsnæs
Kommune siden i sommer
har været på hos Circle X
Group.
Derudover har kommunen i en periode været på
ugentlige besøg og har taget
prøver flere steder på virksomheden, blandt andet af
røgen, der hvor gassen brændes af, og i dekanteren hvor
olien bliver udskilt.
- Vi har taget både lugt- og
røgprøver, og emissionsgrænserne i miljøgodkendelsen er overholdt. Men det
ændrer ikke på, at der ifølge
virksomhedens miljøgodkendelse ikke må være væsentlige lugtgener fra produktionen i virksomhedens omgivelser, siger Niels Hedegaard
Jørgensen.
I miljøgodkendelsen står
ordret, at 'Virksomheden må
ikke give anledning til lugt eller støjgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne'.
Har fået frist
Circle X Group har siden forsommeren arbejdet med forskellige løsninger på lugtgenerne, men intet har endnu
afhjulpet problemet.
Nu har virksomheden udarbejdet en handleplan og arbejder på en løsning, der
kræver tekniske installationer, som forventes at blive
sat op snarest muligt.
- Vi kan ikke leve med, at
der bliver ved at være de
lugtgener fra virksomheden,
som der er nu. Det skal løses
det her. Nu har de fået frist
frem til slutningen af november til at få implementeret
En voldsom stank spreder sig fra Circle X Group på Havnevej
i Frederiksværk, så det generer borgere og virksomheder i
nabolaget. Foto: Skråfoto / Klimadatastyrelsen
den løsning, de har stillet os
i udsigt, siger Niels Hedegaard Jørgensen.
Allerede i august sendte
kommunen en indskærpelse
til virksomheden, og Niels
Hedegaard lufter muligheden
for at gribe hårdere ind.
- Nu har de fået en frist,
og hvis ikke den bliver overholdt, kan de forvente yderligere håndhævelsesskridt fra
os, siger Niels Hedegaard
Jørgensen.
Forventer det løst
Circle X Group har sporet
lugtgenerne til deres olierens
og har forsøgt sig med flere
løsninger.
- Vi har blandt andet afprøvet et kæmpe kulfilter,
som skulle absorbere lugten.
Det er den gængse måde at
håndtere den slags på, men
det har ikke virket, siger Philip Bresling og afviser i samme ombæring, at lugtgenerne
er sundhedsskadelige.
- Vi har fundet en anden
løsning, som vi er i gang med
at få implementeret. Vi forventer, at det er løst inden for
en måned, siger han.
Elever møder industrien i Frederiksværk Første strikkefestival overgik alle forventninger Side 6 Side 8 Uge 43 Oktober 2026 Foto: Skråfoto/Klimadatastyrelsen Grøn ambition grim stank Frederiksværk: I flere måneder har borgere og virksomheder nær Havnevej været plaget af en grim stank fra Circ
2 I Uge 43 I Oktober 2026 Kulturnatten: - Den er kommet for at blive Frederiksværk: Lokale aktører åbnede dørene, og både børnefamilier og andre kulturinteresserede fyldte byen med liv, da der blev afholdt Kulturnat i Frederiksværk. Af Thomas Quvang thomas.quvang@sn.dk Tre høje kanonskud fra det
Uge 43 I Oktober 2026 I 3
4 I Uge 43 I Oktober 2026 Radio Halsnæs samler byen: Knæk Cancer med musik og bingo! Af Thomas Quvang thomas.quvang@sn.dk Efter aflysningen af Radio Halsnæs oprindelige Knæk Cancer-arrangement i sidste måned skulle sponsorgaverne egentlig have været leveret tilbage. Men opbakningen fra giverne ga
Uge 43 I Oktober 2026 I 5
6 I Uge 43 I Oktober 2026 Fra museum til smedje: Elever møder industrien i Frederiksværk Frederiksværk: Hvordan bliver de ting, vi bruger hver dag, egentlig lavet? Det spørgsmål har elever fra 4.-6. klasse fået mulighed for at undersøge Af Thomas Quvang thomas.quvang@sn.dk For mange børn er arbej
Uge 43 I Oktober 2026 I 7 Borgere klagere over stank fra fabrik: - Uudholdeligt! Frederiksværk: Virksomheden har fået nu fået en tidsfrist til at løse problemet. Af Kasper Daugbjerg Dønbo kasper.doenbo@sn.dk Bag portene i en gammel fabrik i Frederiksværk knokler Circle X Group med nye metoder ti
8 I Uge 43 I Oktober 2026 Første strikkefestival overgik alle forventninger: - Vi landede endnu større Hundested: Der var kø foran Hundested Bådeværft, længe før den første Halsnæs Strikkefestival blev åbnet sidste fredag. Tre dage senere kunne arrangørerne se tilbage på en weekend med udsolgte wo
Uge 43 Frederiksværk: Fire boksere, fire finaler og fire medaljer til Frederiksværk Bokseklub. Det blev det fine facit for den lokale bokseklub, der i den forgangne weekend repræsenterede byens farver ved det store internationale og traditionsrige stævne HSK Cup i Hillerød. Det var Joumard Hasan, S
10 I Uge 43 I Oktober 2026
Uge 43 I Oktober 2026 I 11 Tjek ind på løjerne Afholdshotellet åbner dørene Af Thomas Quvang thomas.quvang@sn.dk Lørdag 24. oktober kan man på Frederiksværk Bibliotek høre mere om fredsaktivisternes forsøg på at sejle til Gaza. Foto: Ship to Gaza Danmark Mød aktivisterne som sejler til Gaza Af
12 I Uge 43 I Oktober 2026 Frivillighed giver nye muligheder for seniorer Af Michael Hansen michael.hansen@sn.dk Halsnæs: I Café 50+ på Havnevej 15 inviterer Frikirken Salem mandag 26. oktober klokken 14.30 til en spændende eftermiddag, hvor fri- villighedens betydning og muligheder i seniorlive
Uge 43 I Oktober 2026 I 13
14 I Uge 43 I Oktober 2026
Uge 43 I Oktober 2026 I 15
Halsnæs Avis