Nyheder 3
Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026
BEREDSKAB
Fortsat uklarhed om
antallet af beskyttelsesrum
For et år siden
efterlyste Herlevs
borgmester svar fra
Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab på, hvor
mange beskyttelsesrum Herlev skal
have klar, hvis krisen
rammer. På trods af
ny lovgivning på området blæser svaret
stadig i vinden.
Antallet af herlevborgere
vokser og er oppe på over
32.000, men det gør antallet af beskyttelsesrum ikke.
Tværtimod faktisk. Ifølge
Herlev Kommunes hovedplan
for beredskab og drift vedtaget sidste år var der dengang
omkring 30.000 beskyttelsesrum, og tallet er faldende, da
der pt. ikke stilles krav om
etablering af nye efter nedrivning.
Allerede for et år siden
fortalte Herlevs borgmester,
Marco Damgaard (S), at han
ad flere omgange havde rettet henvendelse til Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskab for at høre, hvor
mange beskyttelsesrum kom-
munen bør klargøre i tilfælde
af krig eller kriser, og nu viser
det sig, at netop det spørgsmål har man stadig ikke fået
svar på:
Der er fortsat ingen klare meldinger om, hvad der
egentlig tilstræbes i forhold
til antallet af beskyttelsesrum. Der er heller ikke indført et direkte lovkrav, som
fastlægger, hvad de enkelte
kommuner skal have som
målsætning, oplyser Herlev
Kommune i et svar til Herlev
Bladet.
Det på trods af, at daværende minister på området,
Torsten Schack Pedersen (V),
til Herlev Bladet udtalte, at
han forventede at kunne give
kommunerne et svar før sommer. Det kom bare ikke.
Stadig ikke noget konkret
I stedet er der blevet vedtaget en ændring af loven om
beskyttelsesrum, som kommunerne skal leve op til, hvis
det kræves vel at mærke.
Ændringen af loven har
indført skærpede regler for
tilsyn og forpligtelser til levering af statistik vedr. antal
rum mv., samt tilsynsbeføjelser for den nye styrelse for
samfundssikkerhed. I forhold
til antallet af rum indeholder
loven primært bestemmelser,
som giver mulighed for at
fastsætte detaljerede regler
om krav, som kommunerne
skal stille til bestemte bygninger, krav om opførelse af
flere offentlige beskyttelsesrum og en ny mulighed for
at stille krav om indbetaling
af et beløb til en kommunal
beskyttelsesrumspulje som
alternativ til at opføre rum-
mene selv. Kommunens indsats afhænger dog af, at disse
nye bestemmelser udnyttes
til at fastsætte konkrete regler, men indtil videre må vi
afvente, at der udarbejdes og
vedtages bekendtgørelser om
dette, oplyser kommunen.
... kommunens indsats
afhænger dog af, at disse
nye bestemmelser udnyttes til at fastsætte konkrete
regler, men indtil videre må
vi afvente ...
Nærmere betegnet betyder loven, at ministeriet kan
kræve, at kommunerne skal
opføre nye offentlige beskyttelsesrum, og at ministeriet
kan fastsætte regler for, at
der skal være beskyttelsesrum i nyopførte bygninger.
Der står altså intet konkret
om, at rummene i dag skal
kunne være funktionsdygtige
uden varsel i tilfælde af et
pludseligt angreb for eksempel. Tværtimod er det op til
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab at
vurdere, hvor lang tid kommunerne har til at klargøre
rummene efter et angreb/
krise.
Der står heller ikke noget
konkret om, hvor mange rum
Herlev Kommune forventes
at have, og om der skal være
UBEKENDT. Kommunerne ved ikke, hvor mange sikringspladser og beskyttelsesrum, de skal stille til rådighed og efterlyser svar fra Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. Arkivfoto.
nok til alle herlevborgere.
Det eneste håndfaste, som
kommunen skal gøre er at
indberette hvert fjerde år
det samlede antal offentlige
beskyttelsesrumspladser og
sikringsrumspladser til Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Plan for borgerinddragelse
I marts i år vedtog kommunalbestyrelsen de to beredskabsplaner, som kommunerne lovmæssigt skal have,
nemlig Plan for beredskab og
fortsat drift og Sundhedsberedskabsplan. Af førstnævnte fremgår, at Herlev Kommune har en indsatsplan for
beskyttelsesrum i de tilfælde,
at Herlev Kommune bliver
bedt om at sikre klargøring af
rum. Indsatsplanen indeholder en oversigt over antal og
placering af beskyttelsesrum
i Herlev Kommune.
Derudover beskriver Indsatsplanen også, hvordan
Herlev Kommune vil informere borgere og virksomheder om rummenes placering.
På mødet blev det også vedtaget, at forvaltningen laver
en plan for borgerinddragelse, kommunikation og information, som formentlig også
vil skulle vedtages politisk.
Udover de to beredskabsplaner har politikerne i Herlev tidligere afsat penge til
indkøb af midler til tre døgns
kriseberedskab samt vedtaget etablering af mobile nødgeneratorer til plejecentrene.
Herlev Bladet har forsøgt
at få en kommentar fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, men uden
svar, hvilket formentlig er på
grund af regeringsforhandlingerne.
Af Kenneth Kjæp Hougaard
Ærgerligt at dusørpenge skal gå til legeplads
I forbindelse med
drabet i Elverparken
tog Anita Jensen initiativ til at indsamle
en dusør. Pengene er
aldrig blevet brugt,
og nu foreslår forvaltningen i Herlev
Kommune, at de skal
gå til renovering af
en legeplads. Anita
Jensen ærgrer sig
over ikke at være
blevet spurgt.
Med foreningen Care4u2.dk
stod Anita Jensen fra Herlev
i 2017 bag to foredrag med
tidligere drabschefer og en
indsamling blandt herlevborgerne. Indtjeningen fra
de to initiativer skulle gå til
en dusør til den eller dem,
der havde oplysninger, som
kunne hjælpe politiet med at
løse det dengang uopklarede
drab i Elverparken. Dusøren
på 20.065 kroner blev aldrig
udbetalt, og nu har Herlev
Kommune i samråd med
Københavns Vestegns Politi
foreslået, at pengene går til
renovering af legepladsen i
Elverparken. Noget der ifølge
forvaltningen opfylder kravet om et tryghedsskabende
formål, fordi man mener, det
kan tiltrække mere liv og dermed bidrage til at skabe mere
tryghed i parken.
Det er Anita Jensen dog
ikke enig i:
Den legeplads har været
misligholdt i årevis, og det er
primært skolebørn, der bruger den. Jeg kan kun konkludere, at Herlev Kommune og
jeg har hver vores holdning
til, hvad et tryghedsskabende
formål er. Kommunen burde
selv have stået for renoveringen af legepladsen for mange
år siden, siger hun, der i stedet mener, at pengene bør gå
til noget med omsorg som for
eksempel et bosted eller et
socialpædagogisk projekt for
udsatte børn.
Aftale med politiet
Derudover er Anita Jensen
også skuffet over, at Herlev
Kommune ikke har spurgt
hende, før de stillede et forslag.
Jeg har det lidt sådan her
med Herlev Kommune, at
når borgere tager et initiativ,
som jeg gjorde, så synes jeg,
det havde været rimeligt, at
de måske havde spurgt mig:
Hvad var dine tanker, men
jeg har intet hørt fra dem, og
det er jeg ikke tilfreds med,
siger hun.
I et skriftligt svar til Herlev
Bladet forklarer Herlev Kommune, hvorfor man ikke har
inddraget Anita Jensen:
... jeg kan kun konkludere,
at Herlev Kommune og jeg
har hver vores holdning til,
hvad et tryghedsskabende
formål er ...
Vi beklager borgerens oplevelse. Københavns Vestegns
Politi har dengang dusøren blev fastlagt, indgået en
aftale med dusørgiver, og
har stået for dialogen med
dusørgiveren dengang og nu.
I aftalegrundlaget står der,
at beløbet skal gå til et tryg-
hedsskabende formål i Herlev
efter aftale med Herlev Kommune, såfremt dusøren ikke
kan udbetales til konkrete
personer, der har medvirket
til sagens opklaring, og som
i forvejen ikke er ansat ved
politiet. Herlev Kommune
har nøje vurderet, hvordan
de 20.000 kroner bedst kunne
anvendes. Valget er faldet på
en renovering af legepladsen
i Elverparken, da det vil skabe liv og glæde blandt børn
og forældre i Elverparken og
kan bidrage til øget tryghed i
parken. Københavns Vestegns
Politi har vurderet, at Herlev
Kommunes forslag til anvendelse af midlerne opfylder
betingelserne i aftalegrundlaget, oplyser kommunen.
Det tilføjes, at Københavns
Vestegns Politi efter Herlev
Bladets henvendelse nu har
talt med Anita Jensen.
jø-, Klima- og Teknikudvalget
27. april og skal efterfølgende
i kommunalbestyrelsen 13.
maj. Det er en del af et større
projekt, som også skal politisk behandles, som går ud på
at bruge 3,25 millioner kroner
på vedligeholdelse af udearealer på skoler og børneinstitutioner samt renovering
af lege- og opholdsarealer i
parker og naturområder med
fokus på at fastholde et højt
sikkerhedsniveau på legepladser samt at have attraktive udemiljøer.
Heraf bliver der udover de
20.000 kroner afsat 600.000
kroner til renovering af legepladsen.
Der blev i øvrigt sat endegyldigt punktum i drabssagen
fra Elverparken i november
2025, hvor en 32-årig mand
blev idømt fængsel på livstid
i Østre Landsret.
Del af større vedligehold
Forslaget blev behandlet i Mil-
Af Kenneth Kjæp Hougaard
Elever er blevet skak-lærere Den bedste sæson i mere end 30 år Lokale elever er blevet oplært i at hjælpe yngre, for det er der mange fordele i. Herlev Eagles er nomineret til titlen som Årets Sportsprofil. KULTUR SIDE 13 SPORT SIDE 15 ... som borger kan man være tryg ved kommunens initiativ o
2 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 Vold og voldtægt mod tre kvinder En 26-årig mand er idømt seks års fængsel for en række alvorlige forhold, herunder voldtægt samt psykisk og fysisk vold mod tre tidligere kærester. Overgrebene fandt blandt andet sted i Herlev. Retten i Glostrup ha
Nyheder 3 Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 BEREDSKAB Fortsat uklarhed om antallet af beskyttelsesrum For et år siden efterlyste Herlevs borgmester svar fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab på, hvor mange beskyttelsesrum Herlev skal have klar, hvis krisen rammer. På trods af n
4 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 HERLEV BYMIDTE CENTER Efter påbud: Nu skal der etableres adgang for ambulancer Ejeren af Herlev Bymidte Center skal senest 1. september sørge for, at ambulancer kan køre uhindret op til boligerne på taget. TAGET NED. Skiltet med ambulanceadgang e
Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 5 Tema: Mors Dag MORS DAG Det vidste du ikke om Herlevs mødre Hvor mange er de, hvor gamle, hvor mange børn har de født og hvor kommer de fra? Herlev Bladet har allieret sig med Danmarks Statistik i jagten på at finde ud af, hvem Herlevs mødre egentlig er?
6 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 BØRNS VILKÅR EFTER HERLEV-SAG: Skolebestyrelser bør også have børneattester En sag fra Herlev har aktualiseret spørgsmålet, om der bør indhentes børneattester for forældre i skolebestyrelser. Børns Vilkår siger ja, og Red Barnet mener, det er rele
Nyheder 7 Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 KOMMUNALBESTYRELSENS PARTIER: Enighed om at børneattester er en god idé Herlevs borgmester samt alle partier i kommunalbestyrelsen mener, at Christiansborg-politikerne bør arbejde på at ændre lovgivningen, så skolebestyrelsesmedlemmer også skal ha
8 Navne/Debat Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 Kommentar til artikel om biodiversitet Fra torsdag den 30. april 2026 Hans-Jørgen Riising bakker i sit debatindlæg Stig Mellergaard i nedenstående artikel op i, at biodiversitet ikke automatisk opstår ved at sætte dyr i naturfolde. Dyr, biodi
Navne 9 Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 POPULÆRT. I den nye sæson af DR-programmet: Er der en arkitekt til stede? med Ane Cortzen (billedet) er Herlevs rådhustårn også kaldet Erhvervstårnet med. Pressefoto: Klaus Nedergaard/DR. ARKITEKTUR Erhvervstårnet med i populært DR-program I den fem
10 Kultur Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 Fuglekig og optælling Gospelstemmer fra Herlev til Tivoli Lørdag 9. maj deltager DOF Gladsaxe Herlev i den landsdækkende Fugletårnenes Dag, hvor lokale ornitologer tæller fuglearter. I det her tilfælde foregår det i fugletårnet i Smørmosen fra kl
11 Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 MEDLEMMER AF HERLEV HÅNDVÆRKERFORENING ANNONCE Glarmester Schlæger FRA KÆLDERDYB METRO TIL IKONISKE FACADER løsninger, der holder. Med samlet 125 års erfaring og egne glarmestre, tømrere og snedkere tilbyder virksomheden skræddersyede løsninger til både
12 Serie Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 WASHINGTON D.C., APRIL 30, 2026 Den lokale poet J.M. SOLSTORM giver dig ugens poetiske indspark Står bag digtsamlingen Ud over afgrunden med åbne øjne Himlen hiver op i trøjen og jeg kan ikke få øjnene ned men intet har fået fingrene i dét jeg
Kultur 13 Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 DANSK SKOLESKAK Ældre elever skal undervise yngre i skak Dansk Skoleskak var forbi Lindehøjskolen for at uddanne nye playmasters - unge lærere, som skal undervise de mindste klasser i skoleskak. Parvis sidder eleverne i 1. D ved hvert sit bord med
14 Kultur Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 Herlevitterne OM TEGNEREN Stine Torndal Christensen 53 år Arbejder som autodidakt illustrator/kunstmaler Havde første soloudstilling i januar 2024 Fra Kalundborg-egnen Har boet i Herlev siden 2000 Har tre børn. MUSIKALSKE MULTIEVNER Når C
Sport 15 Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 Den ene guldmedalje efter den anden BMS Herlevs U17-piger leverede i weekenden en fantastisk præstation i DM-finalen i en tætpakket UCC Arena i Skovlunde mod favoritterne fra Aabyhøj. Det blev til en 72-64-sejr i finalen, hvor BMS Herlevs Nevena Vel
16 Herlev Bladet Torsdag den 7. maj 2026 SKOVLUNDE GÆLDER TORSDAG 7.5.2026 TIL OG MED ONSDAG 13.5.2026 bemærk 1 kg PR. ÆSKE 22.- 4 STK./700 G 119 95 1 KG/PAKKE SKARP PRIS TYKSTEGSBØFFER ELLER TYKSTEGSMEDALJONER HVIDEBÆK PØLSER Kg pris 171,36 . 79.- SKARP PRIS MAGNUM ISPINDE SKARP P