Onsdag den 10. juni 2026
Byens Talerstol
Hvidovre Avis
7
KULTURHUSET ER ÅBENT FOR ALLE
Udvalgsformand MIKKEL DENCKER med svar på debatindlæg om udstyr
på Kulturhus Risbjerggaard
LÆSERDEBAT: I en tidligere
udgave af Hvidovre Avis er der
stillet spørgsmål til, hvem der
kan låne det tekniske lydudstyr
på Kulturhus Risbjerggaard.
Det er vigtigt for os i
Hvidovre Kommune, at der er
åbenhed om, hvordan vores
fælles kulturfaciliteter fungerer
og ikke mindst, at alle borgere oplever, at de er velkomne.
Derfor vil jeg gerne knytte nogle
bemærkninger til debatindlægget om Kulturhus Risbjerggaard.
Først og fremmest vil jeg
understrege, at Kulturhus
Risbjerggaard er et fælles hus for
hele Hvidovre. Huset bruges af
en bred vifte af foreninger, frivillige og borgere, og vores klare
ambition er at understøtte så
mange forskellige aktiviteter
som muligt. Det gælder alt fra
koncerter og foredrag til fællesspisninger og foreningsarrangementer.
Vi gør os umage for at hjælpe
og samarbejde med de frivillige
kræfter, som er helt afgørende
for et levende lokalt kulturliv.
Det gælder også samarbejdet
med Ældre Sagen, som har
afholdt en række vellykkede
arrangementer i huset. Vi oplever generelt en god dialog og et
velfungerende samarbejde med
foreningen, som vi sætter stor
pris på.
I forhold til det konkrete arrangement, der omtales i indlægget, kan vi fortælle, at der
ikke er blevet spurgt om lån
af husets koncert-PA-anlæg.
Tidligere har Ældre Sagen selv
medbragt udstyr til lignende arrangementer i huset. Men hvis
der er behov for hjælp, er det naturligvis noget, vi tager stilling
til i dialog med arrangøren.
Det er samtidig væsentligt
at være opmærksom på de vilkår, som gælder for brugen af
Risbjerggaard. Huset drives
efter et princip om selvhjælp.
Det betyder, at foreninger som
udgangspunkt selv står for praktiske forhold som opstilling af
borde og stole samt teknisk afvikling af deres arrangementer.
Denne model er valgt, fordi der
ikke er afsat budget til fast teknisk personale, og vilkårene er
kendt af brugerne af huset. Når
det er sagt, er der gode muligheder i huset. Strungesalen har et
velfungerende højttalersystem,
som frit kan benyttes til foredrag, musik og lignende arrangementer.
Derudover har vi i Hvidovre
Kommune flere forskellige faciliteter, som supplerer hinanden.
Hvis en forening har behov for
en fuld koncertløsning med
professionelt lydanlæg, tekniker og praktisk opsætning,
tilbyder Kometen netop disse
rammer. På den måde kan vi
imødekomme forskellige behov på tværs af kommunens
kulturtilbud.
Debatindlægget rejser også
en bekymring for, at spillestedet
RIGA optager alle weekender i
huset. Det billede genkender
vi ikke, da RIGA afvikler omkring 50 koncerter om året. Og
i år er der fortsat mange ledige
tider både på hverdage og i
weekender, hvor foreninger og
borgere meget gerne må bruge
huset. Bookinger sker løbende
på baggrund af konkrete aftaler.
RIGA er i øvrigt et godt eksempel på, hvordan et stærkt
samarbejde mellem ansatte og
frivillige kan skabe liv i huset.
Omkring 50 frivillige er med
til at drive spillestedet, og de
mange koncerter tiltrækker
publikum både fra Hvidovre
og resten af hovedstadsområdet.
Det ser vi som en styrke, der er
med til at sætte kommunen på
landkortet og bidrage til et levende kulturliv.
Afslutningsvis vil jeg
gerne gentage, at Kulturhus
Risbjerggaard er åbent for alle.
Vi ønsker en dialog med de foreninger og borgere, der bruger
huset, og vi står altid til rådighed, hvis der er spørgsmål eller
behov, der skal afklares.
Venlig hilsen
Mikkel Dencker, formand
for Kultur- og Fritidsudvalget
Mange beboere i Bredalsparken har fået store efterregninger på varmen.
JEG SKAL BETALE 10.504 KR
Frygtede det værste i vinter da der var problemer med regulering af
målerne, skriver B.M.:
LÆSERDEBAT: Jeg har med
interesse læst indlægget om
Varmeregnskab i Bredalsparken,
da jeg selv er ramt af følgerne af
nye varmemålere. Jeg frygtede
det værste, da jeg i vinter havde
problemer med regulering af
målerne. Jeg klagede til boligkontoret, og der kom en venlig
mand ud for at se på reguleringen. Radiatoren i køkkenet var
utrolig varm, der stod en varm
luft ud fra den, når man gik
forbi, og radiatoren i soveværelset var så varm, at jeg var nødt
til at holde altandøren åben hele
dagen for at temperaturen var
tilpas til at sove i.
Ejendomsfunktionæren
konstaterede imidlertid, at de
nye målere, der var sat op, da
jeg fik nye køkkenvinduer, var af
et system, som han ikke kendte.
Måleren i køkkenet faldt af og
resulterede i, at den nu var kold.
Nu har jeg modtaget
Varmeregnskabet, og skal efterbetale 10.504 kr. plus min
husleje stiger med 1.105 kr.
Efterbetalingen på de 10-504
skal betales over de 3 næste måneder samtidig med den forhø-
jede husleje. Jeg har selvfølgelig
klaget over afgørelsen, men jeg
skal betale efterbetalingen alligevel. Såfremt undersøgelserne
viser, at der er fejl i mit regnskab, vil jeg naturligvis få eventuelt for meget opkrævet beløb
tilbagebetalt.
De mangler kun at ønske
mig god sommerferie. Jeg har
heldigvis ikke bestilt nogen ferie
endnu.
Hilsen
B.M.
BEREGNINGER AF STØJ ER
DETALJEREDE OG PRÆCISE
CENTER for TRAFIK og EJENDOMME med svar på læserbreve om
måling af trafikstøj
LÆSERDEBAT: I de sene-
ALT FOR HØJ FART PÅ FEMAGERVEJ
CHIKANER VIRKER IKKE
LÆSERDEBAT: Jeg vil gerne
sætte fokus på et voksende problem på Femagervej: Der bliver
ganske enkelt kørt for stærkt
på trods af de etablerede chikaner. Dét handler konkret om det
stykket af Femagervej, imellem
Landlystvej, og rundkørslen.
Som ny beboer i området oplever jeg dagligt, at hastighedsgrænsen enten bliver ignoreret
eller betragtet som vejledende.
Det er en udvikling, der skaber utryghed for både beboere,
cyklister og ikke mindst børn i
området. Man skulle ellers tro,
at de etablerede fartdæmpende
foranstaltninger som chikaner
ville have en mærkbar effekt
men i praksis ser det desværre
ikke sådan ud.
Mange bilister accelererer
mellem chikanerne og kører
med en hastighed, der virker for
høj i forhold til vejens karakter
og omgivelser. Det underminerer hele formålet med trafiksikringen og efterlader en følelse
af, at der mangler konsekvens
og kontrol.
Det er ikke rimeligt, at vi
som borgere skal acceptere
den risiko, det medfører. Der
bør derfor overvejes yderligere
tiltag. Det kunne eksempelvis
være:
Øget politimæssig hastighedskontrol
Opsætning af fartvisere, der
gør bilister opmærksomme
på deres hastighed
Yderligere fysiske fartdæmpende foranstaltninger, som
er sværere at ignorere
En vurdering af, om den
nuværende indretning af
chikanerne overhovedet er
tilstrækkelig
Det handler i sidste ende om
tryghed i hverdagen. Når man
færdes på sin egen vej hvad
enten man går, cykler eller kører
skal man kunne føle sig sikker.
Derfor håber jeg, at Hvidovre
Kommune vil tage problemstillingen alvorligt og handle,
før der sker en ulykke.
Med venlig hilsen
Ole Mortensen,
Femagervej 53
ste udgaver af avisen har
et par bekymrede borgere udtrykt kritik over, at
Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen
og Transportministeriet ikke
foretager fysiske målinger af
trafikstøj. Borgeren opfordrede
samtidig Hvidovre Kommune
til at kræve dokumentation
for den faktiske støj, når staten beslutter nye store vejprojekter, som fx udvidelsen af
Amagermotorvejen.
Vi forstår godt, at det kan
virke mærkeligt, at myndighederne ikke er ude at måle
støjen, inden der bliver truffet
beslutninger om, hvordan der
fx skal skærmes mod støjen fra
bilerne. Men faktisk er det sådan i dag, at modellerne til at
beregne trafikstøj er meget detaljerede og præcise. Derfor er
det fagligt set den bedste metode til at vurdere, hvor meget
støj, der vil komme, når man
anlægger eller udvider en vej.
Beregningerne baserer sig
på målinger af trafik ved forskellige hastigheder og forskel-
lige vejbelægninger på både
danske og europæiske veje. I
beregningerne indgår også oplysninger om trafikmængder,
køretøjstyper, vejens beliggenhed, bygninger, støjskærme
og støjvolde, terrænhøjder og
terrænoverflader, som påvirker
spredning af støjen.
Den beregningsmetode, der
bliver brugt i Danmark, hedder Nord2000. Det er en fælles
nordisk metode, der anses for
at være en af de mest nøjagtige, der findes. Derfor har vi
i Hvidovre Kommune tillid
til de beregninger, der bliver
lavet i fx Vejdirektoratet og
Miljøstyrelsen.
Dette betyder dog ikke, at vi
ikke også forsøger at påvirke de
statslige beslutninger, når det
drejer sig om veje, der skærer
gennem Hvidovre.
Vi er bl.a. glade for, at det
lykkedes at få sænket hastigheden på Holbækmotorvejen
på strækningen gennem vores
by, og vi oplever, at der fortsat er interesse for Hvidovre
Kommunes idé om at over-
dække motorveje med solceller. At de støjskærme, der bliver
sat op ved Amagermotorvejen
og på Kalvebodbroen, er forberedt til overdækning, er faktisk
et direkte resultat af vores arbejde. I 2022-2025 kom et lokalt støjudvalg i Hvidovre med
forslag til indsatser mod støj,
og kommunen har i mange
år været med i partnerskabet
Silent City, hvor kommunerne
i hovedstadsområdet sammen
arbejder for løsninger i forhold til trafikstøj. Bekæmpelse
af støj er et emne, som ligger
både kommunens fagfolk og
Kommunalbestyrelsen meget
på sinde, og vi har borgernes
sundhed og trivsel i fokus.
Igennem en lang årrække har
vi derfor arbejdet med støjbekæmpelse på forskellig vis
både administrativt, praktisk
og politisk.
Venlig hilsen
Center for Trafik og
Ejendomme
Hvidovre Kommune
ONSDAG den 10. juni 2026 Uge 24 101. årgang hvidovreavis.dk 16 SIDER Festlig Seniordag på torvet på søndag Risbjerggaard gruppen til dialogmøde Læs side 2 Hvidovre er foran med klimamålene Læs side 3 Læs side 5 Merudgifter og ventelister trods ny tandreguleringsklinik Komplekse patientforlø
2 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 10. juni 2026 Aftenåbent i Genbrugshallen Der er masser af herligheder i den populære hal på næste onsdag ARRANGEMENT: På onsdag, den 17. juni fra kl. 17-19 holder folkene i Genbrugshallen igen aftenåbent og herligheder er der som sædvanlig rigeligt af, her vi
Onsdag den 10. juni 2026 Nyheder Hvidovre Avis DE UBÆREDYGTIGE Hvidovre Musikråd ved deres sidste succesarrangement med Sebastian i Kometen i november 2023, inden det blev politisk lukket ned. 3 DE KOMMERCIELLE Risbjerggaard Gruppen har de seneste tre år lagt mindst tusind frivillige arbejdst
4 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 10. juni 2026 nyt fra HVIDOVRE KOMMUNE Uge 24 - 2026 Borgermøde om kystbeskyttelse i Kalveboderne SENIORDAG PÅ HVIDOVRE TORV Søndag den 14. juni kl. 11-14 HYGGELIGE AKTIVITETER OG STANDE INTERESSANTE OPLÆG LÆKKER MAD OG DRIKKE FÆLLESSANG, MUSIK, STRIK, D
Onsdag den 10. juni 2026 Nyheder Hvidovre Avis Klimaaftrykket i Hvidovre er mindre end forventet Mere grøn strøm, fjernvarme og flere elbiler gør den store forskel. Nu skal gode hverdagsvaner, grønne fællesskaber og klimavenlige boformer bidrage til at tage det sidste ryk mod en klimaneutral fors
6 Hvidovre Avis Byens Talerstol Onsdag den 10. juni 2026 IKKE ET VÆRDIGT SYN I HVIDOVRE UGENS KOMMENTAR Har kørt forbi AOF-bygningen utallige gange og efterhånden generer det mig at der ikke sker noget, skriver VAGN MAJLAND Af Niels Erik Madsen Vil politikerne tage magten tilbage? LÆSERDEBAT
Onsdag den 10. juni 2026 Byens Talerstol Hvidovre Avis 7 KULTURHUSET ER ÅBENT FOR ALLE Udvalgsformand MIKKEL DENCKER med svar på debatindlæg om udstyr på Kulturhus Risbjerggaard LÆSERDEBAT: I en tidligere udgave af Hvidovre Avis er der stillet spørgsmål til, hvem der kan låne det tekniske lydud
8 Hvidovre Avis Nyt om Navne 90 ÅR OG STADIG AKTIV HIP HIP HURRAAA... NAVNE: Børge Grøn Iversen, i mange år et stort aktiv for Hvidovre, runder de 90 år i morgen torsdag 11. juni. Han har hele sit liv været igangsætteren og initiativtageren i frivilligt arbejde. Og han er - trods den høje alde
Onsdag den 10. juni 2026 Nyt om Navne Hvidovre Avis 9 Da Schmeichel råbte sig af Mexico-holdet i 86 Vind et eksemplar af Nils Finderups nye bog 1986 da hele Danmark fik VM-feber Rasmussen tage over. Der skulle imidlertid tre målmand med til Mexico, og mange eksperter fandt det helt oplagt at gi
10 Hvidovre Avis Sporten Seriebold Dansk mesterskab til talent i Hvidovre UGENS SPORT: KICKBOKSNING: Hvidovre FODBOLD: Fredag d. 12. juni: Kl. 18: Avedøre - Køge BK, Avedøre stadion (serie 1). Lørdag d. 13. juni: Kl. 12: Friheden Brøndby Strand, Strandm. Fritidscenter (serie 1). Kl. 13: Rose
Onsdag den 10. juni 2026 Nyheder Hvidovre Avis 11
12 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 10. juni 2026 Cykelture med Ældre Sagen ARRANGEMENT: Hvert år ar- rangerer Ældre Sagens turudvalg to velbesøgte sommer-cykelture. I år lægges der ud næste torsdag den 18. juni med en tur til Amager og Christianshavn på i alt 31 km, med start fra Åmarkens Stati
Onsdag den 10. juni 2026 Nyheder Hvidovre Avis KØR SELV-FERIE SCAN KO D E N OG SE FLERE REJSETILBUD Som læser af Hvidovre Avis får du disse specielle læsertilbud på kør selv-ferie. Oplys rejsekoden HVIDOVREAVIS ved bestilling så får du automatisk rabatprisen. NYHED 3 nætter 1.549,4 nætter 2.
14 Hvidovre Avis Det sker i Hvidovre TONE- KIGGE DEBET GALSKAB RÆKKER SKIBSFART DRIK INSTRU- SMULE MENT LØFTE Onsdag den 10. juni 2026 Musik i Gården KATTEØJE Sommerfest Musik i Gården vender tilbage i Avedøre kirkes hyggelige rammer med lokalbandet WONDERCOVERS LALA NODE BINDEORD TALOR
Onsdag den 10. juni 2026 Det sker i Hvidovre Hvidovre Avis DET SKER I HVIDOVRE ONSDAG DEN 10. JUNI: Kl. 8.30-9: Morgensang for alle i Kulturhus Risbjerggaard. Kl. 9: Morgenandagt og prædikenværksted i Riabjerg kirke. Kl. 10-12: Hjælp til syning - for pens./efterlønnnere i Paletten, Hv,gade 49. Kl
16 Hvidovre Avis Det sker i Hvidovre Onsdag den 10. juni 2026 MMER, S M SUL SULTNE LTNE KØBERE OG EN LT SUVERÆN PRÆSENTATION AF DIN BOLIG! Hos LokalBolig ser vi sommeren som en af årets stærkeste perioder for boligsalg. Vi oplever stor interesse fra købeklare kunder, som aktivt leder efter der