4
Hvidovre Avis
Nyheder
Borgmesterens sommerhilsen:
Så meget godt er
i gang i Hvidovre...
Hvidovres fælles indsats
skaber liv og udvikling,
skriver Borgmester Anders
Wolf Frisdahl Andresen
NYHEDER: Sommerferien er
lige om hjørnet for de fleste
af os. Hvidovre blomstrer lige
nu, og vi er så heldige, at vi bor
ud til kysten og kan dyppe tæerne i vandet, hvis vi får lyst. I
Kommunalbestyrelsen har vi
også holdt vores sidste møde
inden ferien, vores arbejde
med kommunens budget er
sat på pause, inden vi for alvor
tager fat på budgetforhandlingerne i august. Frem til den 4.
september kan alle komme med
idéer til kommunens budget for
2027-2030 på Deltag Hvidovre,
og der plejer ikke at være mangel på idéer og input til nye tiltag hverken fra borgere eller
politikere. Den lyst til udvikling
og det store lokale engagement,
som de mange idéer jo er et udtryk for, er fantastisk dejligt at
opleve år efter år. Alle, der bidrager både blandt borgerne,
fra foreningslivet, kommunens
råd, nævn og bestyrelser og
i Kommunalbestyrelsen skal
have stor tak.
Når kommunen inviterer til
at komme med input til bud-
gettet, så følger der altid en lille
note med: Husk, at det ikke er
alle idéer, der kan blive til virkelighed. Kommunen har et budget på 5 milliarder kroner om
året, og når idéerne er mange, er
vi i Kommunalbestyrelsen nødt
til at prioritere de penge, vi har
i Hvidovre Kommune. Men så
er det jo godt at kigge rundt og
konstatere, at der allerede er så
meget godt i gang her i vores by.
Fra børnenes trivsel til
styrket butiksliv
Der er større og mindre projekter og tiltag i gang på alle kommunens fagområder. Tiltag og
initiativer, der involverer både
kommunens fagfolk, frivillige
borgere og organisationer, kommunens råd og samarbejdspartnere i det lokale erhvervsliv og
har til formål bl.a. at udvikle og
forbedre velfærden, de fysiske
rammer i vores by, balancen
i boligudbuddet, skabe bedre
fremkommelighed og sundhed,
sikre bedre miljø og forhold for
natur og biodiversitet.
Det er f.eks. alle tiltagene
under En skole for alle, der er
i gang med at løfte både faglighed og trivsel for alle Hvidovres
børn og unge i vores folkeskoler. Og tilsvarende indsatser i
vores dagtilbud. Det er samarbejdet mellem kommunen
og boligselskaberne om sociale
viceværter og tiltagene U-start
og Genstart, som hjælper børn
og unge med skolevægring tilbage til en almindelig hverdag
igen. Vores indsats for at løfte
børnenes trivsel og faglighed
har givet så fine resultater, at
Gungehusskolen var den første
skole, som den nye undervisningsminister valgte at besøge
efter sin tiltrædelse. Det er vi
stolte af. Det er også arbejdet
med Kommunalbestyrelsens
idrætsvision, som skal fremtidssikre og forbedre forholdene for
idræts- og foreningslivet. Det er
indsatsen for at styrke de ældre
borgeres livskvalitet og selvstændighed gennem rehabilitering og træning i eget hjem.
Det er byudviklingsprojekter,
som Gartnerhaven i Avedøre,
området syd for Høvedstensvej
og Hvidovre Havn, som tilfører
værdi til eksisterende områder
og giver bedre mulighed for
fællesskaber. Det er de fælles
indsatser for at skabe Danmarks
grønneste erhvervsområde på
Avedøre Holme med vedvarende energi, mere biodiversitet
mv., og for at skabe gode forhold
for butikslivet og livet i det
hele taget på Hvidovre Torv.
Og alt dette er bare nogle få
eksempler på de mange, mange
forskellige gode udviklingstiltag, der allerede er i gang.
Tak for engagement og
bidrag
Vi ser tilbage på et første
halvår af 2026, hvor aktive
seniorer fortsat bidrager til
Seniorvenlig By-projektet og
mange borgere engagerede sig
i klimaspørgsmålet omkring
Borgernes Klimamøde i marts.
Hvor beboere og foreninger
langs med kysten har givet deres besyv med om fremtidens
kystsikring af Hvidovre, og
hvor vi endnu engang oplever,
at alle kommunens råd fra
det Fælles Ungdomsråd over
Udsatterådet, Handicaprådet,
Integrationsrådet og Det Grønne
Råd til Seniorrådet fungerer
som gode sparrings- og samar-
bejdspartnere for kommunen
og Kommunalbestyrelsen.
På vegne af Kommunalbestyrelsen vil jeg gerne sige tak
til alle, der enten som ansatte i
kommunen, som frivillige eller som samarbejdspartnere
bidrager til at skabe det gode
liv, vi har her i Hvidovre, og i
udviklingen af vores by. Når vi
i Kommunalbestyrelsen efter
sommerferien gennemgår de
nye idéer til budgettet, som er
kommet fra både borgere og
politikere, så foreslår jeg, at vi
gør det med blik for alle de tiltag og udviklingsprojekter, der
allerede er sat i gang i Hvidovre
i de seneste år. Og at vi hvis vi
beslutter at sætte nye initiativer i
søen - gør det med respekt for, at
mennesker trods alskens ny teknologi ikke har uanede ressourcer. Alle de nye tiltag, der bliver
arbejdet med, kræver en stor
arbejdsindsats fra kommunens
ansatte, og der er grænser for,
hvor mange flere udviklingsspor, der kan sættes i gang, hvis
medarbejderne skal kunne løse
deres opgaver ordentligt og med
høj kvalitet.
Endelig vil jeg også sende en
tak til Kommunalbestyrelsen.
Det har stor betydning for
Hvidovre, at vi over de seneste
år har fået opbygget en god samarbejdskultur. Når vi på tværs af
politiske partier og grupper er
sammen om at sætte retningen
for vores by f.eks. i arbejdet
med kommunens klimaplan,
Hvidovrestrategien og de seneste to budgetaftaler så giver
det både ro, stabilitet og en positiv grobund for udvikling.
Nu skinner solen, og for
mange af os er det tid til at lade
batterierne. Jeg vil ønske alle
i Hvidovre en dejlig sommer.
God ferie til jer, der skal have
dét og tak til jer, der arbejder
over sommeren og holder vores
by i gang.
Venlig hilsen
Anders Wolf Frisdahl Andresen
Borgmester
Onsdag den 1. juli 2026
Centerchef for skole og uddannelse Ole Møller Laursen, faglig sekretær Cindie Christoffersen, fællestillidsrepræsentant Rikke Graae
Jakobsen og Borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen, underskrev sidste mandag aftalen.
Historisk lønløft
NYHEDER: Sidste mandag tog
Hvidovre Kommune endnu
et vigtigt skridt for at fastholde og tiltrække kvalificerede pædagoger. På legepladsen ved Børnehuset Cirklen
på Høvedstensvej underskrev
borgmester Anders Wolf
Frisdahl Andresen sammen
med centerchefer, fællestillidsrepræsentanter og BUPL en
række aftaler, der skal give et
lønløft til det pædagogiske personale.
Aftalerne er en direkte følge
af sidste års budgetforhandlinger, hvor der blev afsat seks millioner kroner årligt til løntillæg
på velfærdsområderne. Heraf
går tre millioner kroner til pædagogisk personale i dagtilbud,
klubber, SFOer og skoler, mens
de resterende tre millioner går
til undervisningspersonale.
Aftalen indeholder en række
konkrete tiltag for at gøre
Hvidovre Kommune mere attraktiv for pædagoger og ledere:
Nye tillæg: Pædagoger
i dagtilbud, SFOer og
klubber modtager et nyt
Hvidovretillæg.
Løntrin for ledere: Der gives
løntrin for afdelingsledere og
to løntrin for souschefer.
Særtilskud: Pædagoger, der
arbejder med enkeltintegrerede pladser i dagtilbud,
modtager et ekstra tillæg.
Aftale for pædagoger på rådhuset: For første gang er der
indgået en aftale, der dækker
pædagoger ansat på Hvidovre
Rådhus.
Incitamenter til nyuddannede: Studerende, der har afsluttet deres sidste praktik og får
ansættelse i Hvidovre, modtager
et løntrin som incitament til at
blive i kommunen.
BUPL Storkøbenhavn ser
aftalen som et vigtigt skridt for
at kunne fastholde og rekruttere
flere pædagoger i Hvidovre.
Borgmester Anders Wolf
Frisdahl Andresen understregede ved underskrivelsen, at
aftalen er et udtryk for det tætte
samarbejde mellem kommunen
og de faglige organisationer.
For forældre i Hvidovre betyder aftalen, at der bliver sat
ekstra ind for at fastholde dygtige pædagoger. Det kan blandt
andet føre til mere stabilitet i
personalet, bedre kvalitet i det
pædagogiske arbejde og flere
specialiserede tilbud til børn
med særlige behov.
red
nyt fra
HVIDOVRE KOMMUNE
TJEK BADEVANDET
Husk at tjekke badevandets kvalitet, inden
du hopper i havet. I nogle tilfælde kan der
være en sundhedsrisiko.
Tjek badevandet på badevand.dk
Find også prognoser for de kommende
dages badevandskvalitet og strandvejr her.
Genbrugshallen er åben på lørdag
Mangler du et eller andet til sommerferien? Eller
leder du måske efter en gave af en art? Så skulle
du tage og du kigge forbi Genbrugshallen på
Høvedstensvej 45 lørdag den 4. juli kl. 10-13.
Her finder du de ting, som Hvidovres borgere har
givet til Hvidovreforeningernes Genbrugshal.
Se mere på: facebook.com/genbrugshal
Pladsanvisningen er lukket i uge 30
Fra mandag den 20. juli til og med fredag den 24. juli
er pladsanvisningen lukket.
I uge 31 er der igen åbent til de normale tider.
Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget
kan du læse mere på hvidovre.dk/plads
Klimaplan 2045 er i høring
Hvidovre Kommunes Klimaplan 2045 er blevet
opdateret med nye temaer og en justering af
klimamålene.
I den tidligere udgave af Klimaplanen var det sat som
mål, at CO2-udledningen i Hvidovre skal være mindsket med 80 procent i 2030. Dette mål er nu sat lidt
højere, så det hedder 85 procent.
Desuden er der sat et delmål, som siger, at udledningen
af CO2 skal være mindsket med 93 procent i 2035.
De nye temaer, som nu er med i klimaplanen, handler
om grønne fællesskaber og klimavenligt byggeri.
Hvidovre Kommune har fået input fra borgerne til
revisionen af Klimaplan 2045. Det er bl.a. sket i
forbindelse med Borgernes Klimamøde i marts 2026
Den opdaterede Klimaplan er i høring fra den 29. juni
til og med den 16. september.
Du finder Klimaplanen på hvidovre.dk/klimaplan
Du kan også gå på biblioteket og få en printet
udgave af Klimaplanen at læse i.
Du kan også gå ind på Deltag Hvidovre og skrive
dine kommentarer til Klimaplanen. Her kan du også
komme med idéer til en mere klimavenlig hverdag.
Find Deltag Hvidovre på deltag.hvidovre.dk
Den 10. september holder kommunen et borgermøde
om Klimaplan 2045. Mere information om mødet
kommer senere.
Hvidovre Kommune - Hvidovrevej 278 - 2650 Hvidovre - Tlf. 3639 3639
Uge 27 - 2026
Det nye bruger- og pårørenderåd
2026-2028
I april var der valg til bruger-pårørenderådet på
hjemmehjælpsområdet.
Det nye bruger- pårørenderåd er sammensat med
disse repræsentanter for brugere og pårørende.
Birthe Mingon (Bruger) formand for rådet
Randi Outzen (Bruger)
Bente Rasmussen (Bruger)
Pia Eirfeldt (Bruger)
Thomas Kylmann (Pårørendere)
Bruger- og pårørenderådet består desuden af en
repræsentant fra Seniorrådet, leder af Visitationen i
Hvidovre Kommune, leder af den kommunale hjemmeog sygepleje og to repræsentanter fra den private
leverandør af hjemme- og sygepleje (DFS Plus).
Bruger- og pårørenderådet er valgt for to år.
RÅDHUSETS ÅBNINGSTIDER
Personlig henvendelse
Mandag-onsdag kl. 10.00 - 14.30
Torsdag
kl. 13.00 - 17.30
Fredag
kl. 10.00 - 13.30
Borgerservice med tidsbestilling:
Lørdag
kl. 10.00 - 12.00
hvidovre.dk
facebook.com/hvidovrekommune
ONSDAG den 1. juli 2026 Uge 27 101. årgang hvidovreavis.dk 16 SIDER Nye regler truer ældres ret til tryghed Hotel Romantik gav Gitte mere end hun havde ventet Læs side 5 God sommer! Vi holder dig opdateret på hjemmesiden Læs side 8 Vi ses igen i uge 30 Vi må alle kæmpe for Regnbuens selvstæ
2 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 1. juli 2026 Friluftsbadet er åbnet Hjemmeplejen får en god bedømmelse Friluftsbadet Præstemosen er nu klar til at åbne for sommergæster NYHEDER: Vandprøver har mandag den 29. juni vist, at vandkvaliteten i bassinet i Friluftsbadet Præstemosen nu er så god, at
Onsdag den 1. juli 2026 Nyheder Hvidovre Avis MMER, S M SUL SULTNE LTNE KØBERE OG EN LT SUVERÆN PRÆSENTATION AF DIN BOLIG! Hos LokalBolig ser vi sommeren som en af årets stærkeste perioder for boligsalg. Vi oplever stor interesse fra købeklare kunder, som aktivt leder efter deres næste bolig Sa
4 Hvidovre Avis Nyheder Borgmesterens sommerhilsen: Så meget godt er i gang i Hvidovre... Hvidovres fælles indsats skaber liv og udvikling, skriver Borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen NYHEDER: Sommerferien er lige om hjørnet for de fleste af os. Hvidovre blomstrer lige nu, og vi er så hel
Onsdag den 1. juli 2026 Nyheder Hvidovre Avis 5 Skal kærligheden skilles ad ved døren til plejehjemmet? Nye regler truer ældres ret til at blive sammen. Seniorrådet: Det strider mod værdighed og tryghed... NYHEDER: Hvidovre Kommune har ændret praksis for retten til at kunne blive boende i ægte
6 Hvidovre Avis Byens Talerstol Onsdag den 1. juli 2026 Idrætsvisionen hele Hvidovres projekt? UGENS KOMMENTAR Af Anders Liltorp, gruppeformand og spidskandidat for Socialdemokratiet i Hvidovre LÆSERINDLÆG: Hvidovre har Af Niels Erik Madsen Et brud på Ældreloven? KOMMENTAR: Hvidovre Kommune
Onsdag den 1. juli 2026 Byens Talerstol Hvidovre Avis 7 VEDLIGEHOLDER KOMMUNEN SLET IKKE MERE? TILLYKKE TIL ALLE Men det kan da ikke være ikke kan køre ved siden af hinNIELSEN: Biodiversitet læs ukrudt på meningen, at vi som borgere anden. HVIDOVRES STUDENTER EVA kommunens områder: skal gøre k
8 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 1. juli 2026 Hotel Romantik-stjernen Gitte Pedersen: En rejse mod selvtillid og nye drømme ømme En kvinde, der turde om musik, klatring, venskaber, kærlighed og kampen for andre NAVNE: Det yderst populære tv-program Hotel Romantik havde i år hele to deltagere
Onsdag den 1. juli 2026 Nyheder Hvidovre Avis 9
10 Hvidovre Avis Nyt om Navne 25 ÅRS JUBILÆUM NAVNE: I dag, onsdag den 1. juli, kan frisør Lotte Andersen fejre 25 års jubilæum som indehaver af Frisørhuset på Gl. Køge Landevej 263 På dagen er der åbent hus/ reception i salonen fra kl. 15.00 for kunder, familie, venner og forretningsforbindels
Onsdag den 1. juli 2026 Nyt om Navne Hvidovre Avis 11 Turkish Delight 2: En solrig fortsættelse med familiens hjælp og Hvidovre-rødder En drøm, der blev til virkelighed med Hvidovre i bagagen Freja Caroline Ankerstjerne og Frida Juul Nørgaard repræsenterede Holmegårdsskolen ved Orlaprisens ju
12 Hvidovre Avis Sporten læs nyhederne online på www.hvidovreavis.dk eller følg os på facebook KIROPRAKTIK360 360 SPECIALISTER i nakke-, ryg- & sportsskader Han vandt DM Længdespringeren Andreas Trajkovski fra Hvidovre Atletik & Motion vinder DIF DM-ugens første guldmedalje ATLETK: Den allerfø
Onsdag den 1. juli 2026 Det sker i Hvidovre Hvidovre Avis Aktiv Sommer: Aktiv Sommer: Skate Camp med L.O.W. Academy Spil skak i sommerferien Er du klar til en sommer fyldt med fart, balance og fede tricks på løbehjul, skateboard eller rulleskøjter? AKTIV SOMMER: På L.O.W Skate Academys Skate
14 Hvidovre Avis Det sker i Hvidovre Onsdag den 1. juli 2026 HEL UDRÅB MØBEL HEDVIN ENDEL FUGL BEHOLDER MÅLERE BUMSERNE PUKLE PILESPIL KENDEORD STARTE BÆNDELORM FØLTE Tre inspirerende dage med foredrag, musik, fællesskab og god mad ARRANGEMENT: Risbjerg SAMT FLADEMÅL RØG DEL AF RIGET ANTAL
Onsdag den 1. juli 2026 Det sker i Hvidovre Hvidovre Avis Sommerbyvandringer Masser af gode loppefund Forstadsmuseet byder på to rundvisninger i Brøndbyøster og Avedøre landsbyer den første finder sted på onsdag Genbrugshallen åbner igen dørene på lørdag ARRANGEMENT: Så hå- ber vi på godt v
16 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 1. juli 2026 9LOODHOOHU U NNHKXVVoJHV .XQGH,' 9LOODVoJHV .XQGH,' )DPLOLHS§YRNVQHRJ /RNDOIDPLOLHVoJHUHQYLOOD .oEHUVoJHUHQHOOHU EoUQVoJHUHQYLOODHOOHUHW LLQGπWQLQJVNODUVWDQGL Y UHOVHVOHMOLJKHGL U NNHKXVL+YLGRYUH GHQQRUGOLJHGHODI +YLGRYUH/HMOLJKHGHQVNDO