6
Hvidovre Avis
Byens Talerstol Onsdag den 29. juli 2026
MON MADSENS OG MOSHOLTS POINTE OM
REGNBUEN ENDELIG RYKKER VED NOGET?
UGENS KOMMENTAR
LÆSERDEBAT: Det er først og
Af Niels Erik Madsen
Godag med en
SKAMPLET
KOMMENTAR: De fleste vil nok være enige i at det ikke er særlig
præsentabelt for Hvidovre, det syn der møde én, når man kommer ned fra Frihedens station, og beskuer den næsten tomme
ejendom på den anden side af vejen hjørnet af Hvidovrevej/
Gl. Køge Landevej. I 2-3 år har det været en SKAMPLET for
kommunen, endda på et centralt sted.
Den tidligere så nydelige bank-, apotek-, klinik/laboratorieog aftenskolebygning er, bortset fra en mindre Netto-butik
gået i totalt forfald, efter at kommunalbestyrelsen for flere år
siden besluttede sig for en nedrivning og et større højhusprojekt på stedet. Forståeligt nok mødte dette projekt imidlertid så
megen modstand, bl.a, på grund af de gener, der ville blive for
det omkringliggende parcelhuskvarter. Så det kunne ikke vedtages politisk, og det har medført årelange drøftelser omkring en
mindre bebyggelsesgrad, samt ændring af kommuneplanerne
og selvsagt også forberedelser til en ny lokalplan.
I håb om at bebyggelsen skulle se lidt mere brugbar ud,
har kommunen dog af og til åbnet op for at nogen kunne benytte lokaliteterne midlertidigt, bl.a. til vaccination og senest
til kunstudstilling. Det ville være synd at sige, at det seneste
initiativ, bl.a. med grafittikunst på murerne, har gjort udsigten
til bygningen pænere det ligner snarere begyndelsen til et
Klondyke-sted.
Hvor længe vi skal byde velkommen til Hvidovre med denne
SKAMPLET er lige nu uvist men måske kommer det med
i et nyt kommuneplanforslag senere på året?
HØJ FART PÅ FEMAGERVEJ?
LÆSERDEBAT: Kære Filip. Vedr.
dit indlæg i Hvidovre Avis
den 22/7-26, ang. høj fart på
Femagervej.
Nu vil jeg så høre, om der er
lignende planer for Rebæk Allé
og M. Bechs Allé?
Nu vil jeg så høre, om der
er lignende planer for Rebæk
Allé og M. Bechs Allé? Rebæk
Allé er blevet til en motorvej,
især morgen- og aftentimerne.
Biler skyder genvej igennem
Rebæk Allé med høj fart, for
at undgå trængslen på Avedøre
Havnevej og Hvidovrevej. Der
er ikke mange der overholder
hastighedsbegrænsningen på
40 km. Det er ikke kun alm.
Personbiler, men også tung trafik. Den tunge trafik er ikke længere pga. fjernvarmen, men andet som intet har med hverken
fjernvarmen eller renovation at
gøre. Der er lavet chikaner på
begge veje, men det har ingen
betydning. Det virker nærmest
som om at flere bilister synes det
er sjovt at flyve over.
Der går ikke en dag, hvor der
ikke opstår farlige situationer.
Det er en skolevej, og det kan
simpelthen ikke være rigtigt, at
man fra kommunens side ser på
alle mulige andre skoleveje, men
ikke på denne.
Der burde laves nogle tiltag,
således at man kommer denne
voldsomme trafik på Rebæk
Allé og M. Bechs Allé til livs, så
de bløde trafikkanter kan føle
sig sikre.
Rebæk Allé bugter sig, og nu
når mørket kommer, så bliver
vejen mere farlig end den er nu
for de bløde trafikkanter. Der er
kun cykelsti fra M. Bechs Allé
ned til Allingvej, og ikke fra M.
Bechs Allé ned til rundkørslen
ved Rebæk sø. Underligt nok.
Om få dage begynder skolen
igen, og med det også en masse
små nye skolebørn. Jeg har ikke
skolebørn mere og da jeg havde,
var trafikken slet ikke som nu.
Jeg har dog børnebørn, som
inden for få år skal begynde
på Præstemoseskolen, og jeg
kommer til at frygte hver dag
de skal bevæge sig ud i det trafik-helvede.
Håber der vil blive set på
dette, inden der sker noget alvorligt.
Med venlig hilsen
En bekymret borger på
Rebæk Allé.
NYBODER
VIN
med mere
jo nok
De ve
fremmest glædeligt, at Hvidovre
Kommune og Regnbuens bestyrelse har fundet en løsning.
Regnbuen kan fortsætte som
selvejende institution med den
særlige kultur, de værdier og det
fællesskab, som gennem mere
end 40 år har gjort stedet til
noget helt særligt for børn og
familier i Hvidovre.
Tak til Madsen og Mosholt.
Med deres kommentarer og
debatindlæg er der givet nyt liv
til en vigtig principiel debat om
politisk ansvar. En debat, der
fyldte meget ved AOFs valgdebat under kommunalvalgkampen og noget, der undrede mig
meget at stå nærmest alene med.
For selv om der nu er fundet
en løsning for Regnbuen, står
spørgsmålet tilbage: Hvem skal
træffe beslutninger med så store
konsekvenser for vores lokale
tilbud administrationen eller
de folkevalgte politikere?
For Socialdemokratiet er svaret klart.
Juridisk rådgivning er nødvendig. Kommunen skal naturligvis handle lovligt, og
administrationen skal rådgive
om regler, muligheder og risici.
Men juraen kan ikke erstatte
det politiske valg og for mig
slet ikke ansvaret. Når der inden for lovgivningens rammer
er flere mulige veje, skal politikerne beslutte og tage ansvaret.
Både når der skal klippes snore
og holdes taler og når der skal
træffes svære beslutninger.
Derfor forsøgte vi fra den
socialdemokratiske gruppes
side under kommunalbestyrelsens behandling af sagen om
Regnbuen at få truffet to principielle beslutninger.
For det første ønskede vi, at
delegationsplanens mulighed
for , at administrationens mulighed for alene at kunne opsige
driftsoverenskomster uden om
det politiske niveau konkret tages med i den kommende revision af delegationsplanen i 2026.
I dag kan administrationen opsige en driftsoverenskomst med
en selvejende institution, uden
at hverken fagudvalg eller kommunalbestyrelsen først træffer
en politisk beslutning. Det mener vi er en alt for vidtgående
delegation.
For det andet ønskede vi
en klar politisk beslutning og
udmelding om, at Hvidovre
Kommune ønsker at bevare og
udvikle sine selvejende institutioner. Bestyrelser, medarbejdere og forældre skal ikke være
i tvivl om, hvor det politiske
niveau står. En udmelding, der
kunne give ro i sindet for de
mange borgere, medarbejdere
og ledere, som med rette tænker
hvad bliver så det næste?.
Desværre var der ikke flertal
for vores forslag. Og det er mildest talt besynderligt, hvis man
genhører udmeldingerne under
punktet Spørgetid ved sidste
kommunalbestyrelsesmøde.
Regnbuen er den aktuelle
sag, men problemet med delegationsplanen er ikke nyt. I
den seneste kommunalbestyrelsesperiode blev sprogtilbuddet for småbørn SprogUglerne
nedlagt, læseindsatsen på
Engstrandskolen lukket og
specialtilbuddet Sommerfuglen
lukket. Der kan sagtens være tilbud, der skal lukkes, ændres og
udfases, men hvorfor er der ikke
flertal for at det bliver politiske
beslutninger?
I sagen om Sommerfuglen
måtte Socialdemokratiet fremsætte et medlemsforslag for
overhovedet at få behandlet lukningen. Der var først et spinkelt
flertal for at bremse lukningen.
Kort efter blev sagen behandlet
igen, og Sommerfuglen blev
alligevel lukket. HvidovreNyt
beskrev efterfølgende både for-
løbet og forældres kritik af, at
politikerne manglede centrale
oplysninger.
Det er ikke holdbart, at tilbud
reelt er lukket ned eller grundlæggende ændret uden og
inden fagudvalg, kommunalbestyrelse og borgerne generelt via
åbne og tilgængelige sagsfremstillinger - får mulighed for at
følge med, træffe beslutninger
og tage ansvar. Jeg oplever at
bruge uforholdsmæssigt meget
tid i kommunalbestyrelsesgruppen på at læse helt ned i detaljer,
for at opdage, hvad der kan være
på vej.
Beslutninger, der kan ændre
eller lukke særlige og værdifulde
tilbud, skal ikke alene betragtes
som administrative driftsbeslutninger. De har politiske, menneskelige og lokalsamfundsmæssige konsekvenser.
Juristerne skal rådgive.
Administrationen skal administrere. Men politikerne skal
træffe beslutningerne, vælge
retningen og stå på mål for den.
Det er det, vi er valgt til.
Af Anders Liltorp,
gruppeformand og
spidskandidat for
Socialdemokratiet i Hvidovre
ET STÆRKT DEMOKRATI KRÆVER
BÅDE POLITIKERE OG EMBEDSVÆRK
LÆSERDEBAT: Den seneste tid
har medierne i Hvidovre været
præget af et gennemgående
tema: Er det politikerne eller
forvaltningen, der bestemmer?
Flere har tegnet et billede af
en kommune, hvor de folkevalgte har overladt ansvaret til
embedsværket og juristerne.
Debatten er vigtig. Som nyvalgt
medlem af kommunalbestyrelsen genkender jeg ikke fortællingen om et grundlæggende
modsætningsforhold mellem
den politiske og den administrative ledelse, tværtimod.
Jeg er blevet mødt af en kompetent og engageret forvaltning,
der leverer faglige vurderinger,
analyser og juridiske vurderinger, som gør det muligt for os
politikere at træffe oplyste beslutninger. Det er præcis sådan,
kommunestyret er tænkt. Der
er en grundlæggende arbejdsdeling i en kommune. Politikerne
fastlægger retningen, prioriterer
økonomien og træffer de politi-
ske beslutninger. Forvaltningen
omsætter beslutningerne til
praksis, sikrer at lovgivningen
overholdes og rådgiver os om
konsekvenserne af forskellige
valg.
Det er ikke et demokratisk
problem. Det er en demokratisk styrke.
Jeg er ikke altid i enig i hvilke
sager vi skal prioritere i kommunalbestyrelsen, men hvis vi
som politikere begynder at tilsidesætte juridiske vurderinger
eller blander os i enkelte personale- eller byggesager, risikerer
vi netop at undergrave retssikkerheden og den ligebehandling, som borgerne med rette
forventer. Det betyder ikke, at
forvaltningen altid har ret. Jeg
har udfordret, stillet kritiske
spørgsmål og forsøgt at ændre
rammerne, når de ikke fungerer. Det oplever jeg også, at mine
kolleger gør. På udvalgsmøderne bliver administrationens
indstillinger ikke blot taget til
HVIDOVRE STRANDVEJ 85
Ring før besøg 3031 8117
så jeg er i butikken eller bestil så leverer jeg
ved René Langhorn
efterretning. Der bliver spurgt
ind, ønsket yderligere belysning
og foreslået ændringer. Det er
en vigtig del af det politiske arbejde, også selv om det sjældent
foregår i offentligheden.
Sagen om Regnbuen illustrerer netop, hvor vanskeligt det
kan være at vurdere politiske
processer udefra. Mange har
efterlyst mere handling fra politikerne, mens andre har peget
på, at tavshedspligt og personalesager sætter snævre rammer
for, hvad der kan siges offentligt. Det kan skabe et indtryk af
passivitet, selv om der arbejdes
intensivt bag kulisserne og bør
minde os om, at offentligheden
sjældent har hele billedet.
Borgernes oplevelser skal tages alvorligt. Hvis mange føler,
at de ikke bliver hørt, eller at
beslutninger træffes langt væk
fra dem, er det et politisk ansvar
at skabe bedre dialog og større
gennemsigtighed. Det handler
ikke om en kamp mellem for-
valtning og politikere, men om
at styrke kommunikationen
mellem borgere, politikere og
administration. Jeg er valgt til
kommunalbestyrelsen for at
tage politisk ansvar. Det indebærer også at stå på mål for de
beslutninger, vi træffer. Det er
helt legitimt at være uenig i de
beslutninger, kommunalbestyrelsen træffer, men vi bør føre
debatten på et grundlag, hvor vi
ikke opfinder en kunstig modsætning mellem politikere og
forvaltning. De fleste af kommunens medarbejdere går hver
dag på arbejde for at skabe gode
løsninger for Hvidovres borgere,
ligesom de fleste politikere bruger mange timer på at sætte sig
ind i komplekse sager og træffe
de bedst mulige beslutninger.
Brian Køster,
medlem af
Kommunalbestyrelsen
(Radikale Venstre)
NYBODERVIN.DK
RENE@NYBODERVIN.DK
ONSDAG den 29. juli 2026 Uge 31 101. årgang hvidovreavis.dk 16 SIDER Affaldsskandale ved Avedøre Holme Samarbejde på tværs skaber fællesskab Læs side 3 Masser af stemning ved Kalvebod Triatlon Læs side 4 Læs side 12 Hvidovre skruer op for klimaambitionerne Kommunen hæver målet for CO2-reduk
2 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 29. juli 2026 Hvem reddede telefonen? EFTERLYSNING: En telefon tog for nylig turen fra en altan ved ældre- og handicapboligerne på Hvidovrevej 336 til jorden. Heldigvis blev den fundet af en venlig mand, som sørgede for, at den kom tilbage til sin 89-årige ejer
Onsdag den 29. juli 2026 Nyheder Hvidovre Avis Kommunen lader affald ligge i årevis borger kræver indgriben Affaldsskandale ved Avedøre Holme og Gammel Køge Landevej NYHEDER: Det ser ud, som om kommunen har givet op. En tur langs Avedøre Holme og Gammel Køge Landevej afslører et syn, der choker
4 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 29. juli 2026 Samarbejde på tværs skaber fællesskab og oplevelser for alle generationer Stærke relationer mellem Regnbuen og Bredalsparken Fritidscenter BØRN: Gennem det sene- ste halve år har Regnbuen og Bredalsparken Fritidscenter arbejdet målrettet med at s
Onsdag den 29. juli 2026 Nyheder Hvidovre Avis FRIHEDENS BUTIKSCENTER - et n r ø j h m o e g i L dinApoteker.dk APOVIT 65+ multi med cholin Multivitaminer til personer over 65 år, 150 stk. 32 for 20,- Iskasse 212-624 g. Flere varianter. Pr. kg max 94,34 på legetøj* Fredag d. 31/7 søndag d
6 Hvidovre Avis Byens Talerstol Onsdag den 29. juli 2026 MON MADSENS OG MOSHOLTS POINTE OM REGNBUEN ENDELIG RYKKER VED NOGET? UGENS KOMMENTAR LÆSERDEBAT: Det er først og Af Niels Erik Madsen Godag med en SKAMPLET KOMMENTAR: De fleste vil nok være enige i at det ikke er særlig præsentabelt f
Onsdag den 29. juli 2026 Nyheder Hvidovre Avis TILBUDDENE GÆLDER FRA 18.07-08.08 SPAR 45 /o * 40+ ARS ERFARING Vi haelper dig med at gene valget nemmere ttJrlrlr: 4,9/5 PA TRUSTPILOT Kunderne anbefaler os PLUS 7-ZONET MAGASIN BOX SENG Praktisk og solid seng med ekstra rummelig opbevaringsp
8 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 29. juli 2026 På træningslejr i naturskønne omgivelser Anette Brandt og Asta Hjelm om HVG 37 60+-gymnastikholdets tur til Frederiksværk EFTEROMALE: Tirsdag den 16. juni mødtes 29 gymnaster på Auderød Havn. Da vi er et gymnastikhold begyndte dagen selvfølgelig me
Nyheder Onsdag den 29. juli 2026 Hvidovre Avis H old poole n re n hele so m m ere n! 9 3290 Sandkassesand, 20 kg Sigtet, naturligt sand til sandkasser. 17-5403 8990 4990 Cykelpumpe Klortabletter Fodpumpe af plast med manometer. Passer til de normale ventiler på markedet. 27-0504 Til desi
10 Hvidovre Avis Nyt om Navne 60 ÅR 75 ÅR: dag den 4. august fylder en kendt Hvidovredreng, Torben Hallum, 60 år. Han er uddannet eksportingeniør, og har i en lang årrække haft sit daglige virke Nordic Senior Salesmanager hos Panasonic. Torben Hallum har boet i Hvidovre siden drengeårene, og bl
Onsdag den 29. juli 2026 Nyheder Hvidovre Avis Flot donation til Red Barnet Brøndby-Hvidovre Red Barnet Brøndby-Hvidovre har modtaget en donation på 75.000 kr. fra LB Foreningen, som skal bidrage til at styrke lokalforeningens arbejde med at skabe trygge fællesskaber og aktive fritidsliv for fami
12 Hvidovre Avis Sporten Onsdag den 29. juli 2026 Drømmedebut! Donavan Bagou fik en perfekt start i Hvidovre-trøjen, da han scorede til 1-0 i sin første kamp fra start mod Vendsyssel FF. Kom med til et brag af en triatlon-fest på næste lørdag. Arkiv foto Kalvebod Triathlon forvandler havnen til
Onsdag den 29. juli 2026 Nyheder Hvidovre Avis 13
14 Hvidovre Avis Det sker i Hvidovre Onsdag den 29. juli 2026 BOLD- LIBRETTO VARSLER STATION KLUB TRÆ RAM FISKEN RYSTEDE Han viser flot fotokunst KORRIGERET JEG Invitation til fotoudstilling på Hovedbiblioteket ARRANGEMENT: Hvidovre- AFFALD LANGSOM RARE VANDRETUREN OMRÅDET TILBEREDE BR
Onsdag den 29. juli 2026 Det sker i Hvidovre Hvidovre Avis Sommerfesten i Avedøre kirke vender tilbage AKTIV SOMMER: Tre dage med volleyball Så er der igen Musik i Gården Hvidovre Volleyball Klub inviterer alle børn mellem 10 og 16 år til Volley Camp i Frihedens Idrætscenter AKTIV SOMMER: Vol
16 Hvidovre Avis Nyheder Onsdag den 29. juli 2026