-:'- - jk' ..-H y "" - . ;> rrr ~ .: ... 7H H T . 3 ar MED D A N SK TEK N IK 4 P IE R O En kavalkade af små og store ideer fra dansk teknik og forskning 75 AR MED DANSK TEKNIK U D G IV ET AF DANSK IN G E N IØ R F O R E N IN G FORORD Dansk Ingeniørforening blev stiftet for 75 år siden. Den tid, der er for løbet siden da, kendetegnes af en betydelig teknisk udvikling, som danske teknikere og forskere i høj grad har bidraget til. Vi har søgt at vise glimt fra denne udvikling igennem en udstilling på Danmarks tekniske Museu Det er i år Dansk Ingeniørforening stiftes. Vi har benyttet denne anled ning til at kaste et blik tilbage på den tekniske og naturvidenskabelige forskning i Danmark. Den har rige traditioner, og mange navne er in ternationalt kendte. Fire forskere er der dog særlig grund til at nævne: Tycho Brahe op Tycho Brahe (1546-1601). Nicolaus Steno (1638-86). Ole Rømer (1644-1710). H. C. Ørsted (1777-1851). Tycho Brahes store murkvadrant. Telegrafien forbedres! Civilingeniør, senere overingeniør Kay Oscar A r thur Gulstad ansat hos Det Store Nordiske Telegraf-Selskab har konstrueret et kabelrelæ, der er i stand til at yde en korrekt registre ring af selv stærkt udviskede tele grafsignaler. Det bliver herved mu ligt at arbejde sikre Gulstadkabelrelæ. Teleprinter Model 5. Overingeniør K. O. Gulstad. 1894 Efter beregninger foretaget af den 27-årige civilingeniør Asger Skovgaard Ostenfeld fuldendes Dan marks første jembetonbro. Det er fodgængerbroen ved Gefionspringvandet. Den har en spændvidde på ca. 20 m, og hvælvingen er en sær deles elegant konstruktion, også målt med nutidig målestok. Så go Ostenfeld opstiller en søjleformel, der får betydelig anvendelse. Den ses til venstre i hans egen håndskrift. Øverst fodgængerbroen ved Gefionspringvandet. Nederst Langeliniebroen. A n n o n c e fra 1896. F. L. Smldth & Cic INGÉNIEURS SIEGE SOCIAL: COPENHAGUE N E W -Y O R K P A R IS , 144, b o u le v a rd d a la V ille tte , 144 LONDRES INSTALLATIONS D USINES A CIMENT PORTLAND. A CHAUX HYDRAULIQUE ET D E B R IQ U E T E R IE S Dessins de dtlail pour usines compliles et fou Sektion fra verdens største roterovn leveret til USA i 1966. Længde 260 m. Diameter 7,6 m. Til venstre roterovn fra 1898. Længde 18 ni. og diameter 1,5 m. Til højre verdens største mølle leveret til USA i 1966. 2 I en lille træbarak i København ar bejder en dansk-færøsk læge med helbredelse af hudtuberkulose ved hjælp af lysstråler fra en kulbue lampe. Efter mange møjsommelige for søg lykkes arbejdet, og Niels Ryberg Finsen udgiver sin store af handling: Om Anvendelse i Medi cinen af koncentrerede Lysstråler Hvorfor ikke lave et tørt ele ment, der kan afløse væskebatteri erne? Det var det simple spørgsmål Wilhelm Hellesen og Valdemar Ludvigsen stillede sig i årene om kring 1890, men det viste sig dog ikke helt let at løse i praksis. Godt nok fandt man hurtigt frem til en zink-elektrode formet som en luk Vignetten på venstre side viser vognporten på Vodroffsvej i København, hvor det første tørbatteri blev konstrueret. Til højre ses gamle elementer (Teknisk Museum). Nedenunder et billede fra virksomhedens nye fabrik på Tigervej i Køge. Mekaniker Valdemar Poulsen i Kjø benhavns Telefon Aktieselskab har bygget en lydoptager og -gengiver. Under lydoptagelsen ledes strøm men fra en mikrofon til en lille elek tromagnet. Forbi denne føres en ståltråd, hvis enkelte dele magneti seres forskelligt i takt med ændrin gerne i mikrofonstrømmen 1890 Ud fra fabrikant H. C. Christian sens Dansk Automobil- og Cyclefabrik i Store Kongensgade i Kø benhavn kører et danskbygget auto mobil. Vognen har plads til fire per soner, hvoraf de to sidder som pas sagerer med ryggen i kørselsretnin gen. Selve styringen sker med en næsten lodret ratstamme m Store Kongens gade-vognen (Teknisk Museum). 1900 Fysikeren og højskolelæreren Poul la Cour der i sin tid opfandt tone hjulet, den første form for en syn kron motor - offentliggør sin vind mølleteori i Forsøgsmøllen. La Cours undersøgelse resulterer i til fredsstillende møllekonstruktioner, ikke mindst takket være hans sind rige Kratostat, de La Cours tonehjul. På siden overfor ses kratostaten (Teknisk Museum). Forsøgsmølle i Askov fra 1929. Den afløste en ældre mølle, der brændte. Skal man opnå god og klar tele foni over lange kabler, må selvin duktionen øges. Det er emnet for den prisopgave, som civilingeniør Carl Emil Krarup besvarer i 1901, og som han får accessit for ved Kø benhavns Universitet i marts 1902. Den praktiske løsning kommer dog først nogle måneder senere, hv Fra udlægningen af Krarupkablet i 1902. Billederne er taget på den svenske side. I august udsender Sophus Mads Jør gensen kemiprofessor ved Køben havns Universitet - en lille redegø relse for Kemiens Grundbegreber - oplyste ved Exempler og simple Forsøg. Teksten er meget klart for muleret, og tillige er der givet en historisk redegørelse for de betyde ligste opdagelser. Dette em Professor S. M. Jørgensen holder forelæsning i organisk kemi i auditorium 2, Danmarks tekniske Højskole, Sølvtorvet. Fra Kemisk Laboratorium A i tyverne. På siden overfor ses en illustration fra S. M. Jørgensens lærebog. Det er en gengivelse af et kobberstik (Madame Lavoisier). 3' Mindre Meddelelser og Referater, Niels Bjerrum: Prof. K, Prytz' nye Slangepumpe. Efter Meddelelse, udsendt fra R. F oess, Berlin. Del bekendle Firma R. F u e s s bar fornylig bragt i Handelen en Purapc, som er bleven konstrueret af Prof. P ry tz . Denne Pumpe er, efter en udsendt Meddelelse fra Fir Fra Fysisk Laboratorium i tyverne. Slangepumpen (Teknisk Museum). Propionsyrebakterier i et næringssubstrat Øverst efter to dage ved 30C, nederst efter to dage ved 39C. Manden, der finder hullerne i schweizerosten, er danskeren, civil ingeniør Sigurd Orla-Jensen - gæ ringsfysiologen, hvis indsats er med til at hjælpe vore landbrugsproduk ter frem i Verden. I 1904 s Termostat fra Orla-Jensens laboratorium. Den er gengivet i Mælkebakteriologi. Termostaten gør stadig fuld nytte på laboratoriet. Suenson i materialprøvningslaboratoriet. Det er Suenson til venstre. Hans rådgivende virksomhed omfattede bl. a. genopbygningen af Christiansborg Slot. Det ny Teater med balkonen, der blev prøvebelastet. Baggrunden for danske ingeniørfir maers senere store successer inden for jernbetonkonstruktion Flyvedygtig helikoptermodel (1911). f7) / 0 M c ' C* Å' Cv4tuv ' h . k V L . X * - C a- va -C**, s 13 'X 'J b lA- /VIvv Til højre Ellehammers helikopter (Teknisk Museum). Nederst fra Ellehammers flyvning med hans nye flyvemaskine. På siden overfor et brev fra Den polytekniske Læreanstalt, der bevidner, at Ellehammers maskine kunne flyve. Hartmanns ensretter i funktion. Man ser en kviksølvstråle i svingninger. Julius Hartmann - assistent hos professor Prytz - får ideen til en elektrisk ensretter, der virker ved hjælp af en kvægsølvstråle (kvik sølvstråle). Hans ensretter bliver imidlertid i de nærmeste år udkonkurreret af andre mere Hartmanns luftstrålegenerator. Civilingeniør Peder Oluf Pedersen indbydes til at forelæse over telegra fi og telefoni ved Den polytekniske Læreanstalt. Hans baggrund er den bedst tænkelige. Sammen med Val demar Poulsen har han deltaget i udviklingen af telegrafenen, og han har beskrevet teorien bag Poulsenbuen, der kan frembringe Måling af surhedsgraden - brintion koncentrationen - skyldes den dan ske kemiker S. P. L. Sørensen. Han indfører betegnelsen pH som et mål herfor, og herved forstår han den negative logaritme til brintionkon centrationen. For lægmand lyder dette måske nok kompliceret, men S. P. L. Sørensen opnår sål To teknikere - P. A. Fisker og H. M. Nielsen - har i nogle år frem stillet elektromotorer til mange for skellige formål. I år søger de patent på en støvsuger, hvor indsugningen klares ved hjælp af to turbiner, og hvor støvet holdes tilbage i en stål beholder ved hjælp af et stoffilter. Året forud ha På siden overfor ses en gammel stregtegning af kakkelovnsrøret. ;' i T Nimbusmotorcyklen i idylliske omgivelser ved Fiskebæk. Den nye støvsuger fik hurtigt mange anvendelser. Cementindustri og vandbygningsan læg hører til de arbejdsfelter, der har befæstet danske ingeniørers ry. Civilingeniør Axel August Vilhelm Poulsen er engageret inden for beg ge områder. Under yderst primitive forhold arbejder han i Thyborøn med frem stilling af molercement. På Mors henter han nogle Portlandblokke og niolerblokke anbragt skiftevis i høfde fra ca. 1938. Molerblokke er i god stand. A. Poulsen stod i spidsen for et forsøgsarbejde med opførelse af høfder på vestkysten. Her er et billede fra ca. år 1900, der viser høfde nr. 59 ved Thyborøn. Etatsråd H. N. Andersen modtager daværende marineminister Winston Churchill. Det er Mr. Churchill en kær pligt at lykønske Danmark, den gamle søfarende nation, der har vist vejen, og som er gået i spidsen på en må de, som vil blive epokegørende i skibsfartens udvikling. Dette er de ord, som M /S Se Til højre et billede fra søsætningen af Selandia i november 1911. Nedenunder ses Selandias manøvreplads. . . - S I juli-oktober offentliggør Niels Henrik David Bohr tre afhandlinger On the Constitution of Atoms and Molecules i det engelske tidsskrift Philosophical Magazine. Heri for mulerer han sine to berømte postu later: 1. Et atom kan kun eksistere i bestemte såkaldte stationære tilstande, og til hvert af d Hevesy og Bohr foran instituttets højspændingsanlæg, mens dette er under bygning (1936). Tågekammeroptagelse af professor J. Bøggild på Bohrs Institut. Fission af uran ved beskydning med neutroner (1943). 5 m.må Sidste år opfandt fabrikant Morten B. Richter en fremstillingsmetode for telefonpropper. I år er maski nerne i gang med en storproduk tion. Fremstillingsmetoden bliver patenteret i de fleste lande, og fa brikationsretten sælges desuden til Sverige og England. Såvel jacks som propper bliver i de komm Gammel 50-ledningsstandardbord. (Telefon Fabrik Automatic A /S). fim Moderne omstillingsbord. 5* Den 9. februar opnår ingeniør K. W. Nielsen patent nr. 19858 på opfin delsen af sprængstoffet Aerolit. På A/S De danske Sprængstoffabrikker i Jyderup startes den første fabri kation. Sprængstoffet består af 79 % ammoniumnitrat, 10,3 % kaliumni trat, 3,5 % svovl, 1,75 % oksetælle, 1,75 % sagomel, 1,3 Sprængning af skorsten i nærheden af Fårevejle, 1965. 1 kg. Aerolit X. De ældre dele nedenfor findes på Teknisk Museum. Paul Bergsøe ved skrivebordet. Øverst på skrivebordet ses en kuglevægt. Den første verdenskrig har varet i to år, og erhvervslivet går praktisk taget i stå. Landet bliver kun spar somt forsynet med metaller, så nu opstår der pludselig efterspørgsel efter lejemetaller og loddetin fra Paul Bergsøes m Første tinovn. Opstøbning af færdigt hvidtmetal (ca. 1910). Onsdag den 26. september arbej der de to unge civilingeniører Fre derik Alfred Johnsen og Knud Rahbek med et elektrisk forsøg, hvor under de tilfældigt opdager den elektrostatiske tiltrækningskraft mellem en leder og en halvleder siden kaldt Johnsen-Rahbek effek ten. Effekten ytrer sig som en meget Principskitse for højttaleren. Johnsen og Rahbek demonstrerer deres apparat. To unge teknikere begge fra det første hold svagstrømsingeniører, der udgik fra Den polytekniske Læ reanstalt i 1912, har fået ideen til den støjfri talefilm. Axel Peter sen og Arnold Poulsen har kon strueret en fremdrivningsanordning, der får filmen til at løbe med jævn hastighed. De søger nu at f Det første anlæg til fremvisning af tonefilm til venstre. Det første tonekamera ses til højre. Petersens & Poulsens første tonefilmanlæg (1926). 1919 Hvor man tidligere kunne få 30 kg gær pr. 100 kg korn, kan man ved hjælp af den danske metode op nå et udbytte på 75 kg pr. 100 kg korn. Det er den danske farmaceut Sø ren Sak, der står bag ved denne ud vikling. Det nye i metoden er, at han lader gæren formere sig i en ganske tynd sukkeropløsn il Fotografi af pressegær. De enkelte gærcellers diameter er på omkring 7/1000 mm 5-10 milliarder celler på 1 g. 6 I I Leeuwenhoeks tegning af gærs udseende under mikroskop (1680). Når man løfter telefonen og taler med en anden abonnent, er der næppe mange der tænker på, at den hurtige og sikre forbindelse skyldes det arbejde, som en ung matemati ker udførte i Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. Agner Krarup Erlang er matema tikeren, der med sine banebryden de beregninger hjælpe Erlangs arbejder får betydning for moderne køteori. Efter forskellige eksperimenter med kork har A / S Sano i Hedehusene sat fabrikationen af en ny slags gulvbelægning i gang. Materialet Expanko Kork-Parket - er et hold bart, smukt og slidstærkt produkt, hvoraf der fremstilles 12 m2 om dagen. Ti år senere er kapaciteten udvi det til 400 m2 på otte ti Bohrmedaljen er indstiftet af Dansk Ingeniørforening. Den er foruden til Niels Bohr selv uddelt til Sir John Cockcroft i 1958, Georg de Hevesy i 1961 og Pjotr L. Kapitza i 1965. Da Niels Bohr fik forbedret det periodiske system, og de kendte grundstoffer blev sat på plads, duk kede nye muligheder o Fra overrækkelsen af Bohr-medaljen. Det periodiske system oprindeligt opstillet af Mendelejev, og her vist i Bohrs modificerede version af .lidius Thomsens opstilling. Johannes Nicolaus Brønsted bliver kendt som den kemiker, der opstil ler en ny definition af begreberne syre og base. En syre er et stof, der kan fraspalte en brintion (proton), medens en base er et stof, der kan optage en brintion. Til hver syre svarer en korresponderende base, og når en syre reager Professor Brønsted i laboratoriet. På siden overfor ses en skitse af Brønsteds og Hevesys apparat til fraktionering af kviksølv. Kviksølvet befinder sig i et evakueret hulrum (H) af en dobbeltvægget kolbe, hvis øvre væg afkøles med flydende luft (A). Kviksølvet fordamper og fryser fast på væggen. Nå Under et ophold i Toronto sikrede professor August Steenberg Krogh sig allerede for to år siden retten til at fremstille insulin. Sammen med læge Hans Christian Hagedorn og indehaveren af Løvens kemiske Fa brik, apoteker August Kongsted be gynder han en fabriksmæssig frem stilling af stoffet. Insuli Fra virksomhedens start. Ekstraktion af insulin fra kirtler af svin. Steril aftapning i ampuller. På siden overfor ses etikettering. (Ca. 1926). Midt i november sejler M/S Nico line Mærsk ud på prøvetur med den første helt elektrisk drevne styre maskine. Fra styreapparatet på bro en overføres manøvrerne rent elek trisk til rormotoren, der trækker rorkvadranten, og som kun arbej der når der styres. De nye danske styremaskiner vi ste sig snar Thrige-bil fra omkring 1912 vist på siden overfor. Herover: Omnibussen, der i 1927 besætter andenpladsen i Rom-København-løbet. Vognen har en 6-cyiindret motor på 70 hk og vejer 4500 kg. Den gennemfører løbet på 52 timer. Til venstre: Styremaskine af ældste type. Maskinen har én motor med bremse og 196 Civilingeniør Johan Ernst Nyrop ar bejder med udvikling af en ny tørre metode. Den anvendes til tørring af en opløsning eller en suspension i én arbejdsgang. Dermed skaber han grundlaget for Niro Atomizer. Produktet, der skal tørres, fin deles af en speciel hurtig-roterende forstøver og slynges 3PFS På siden overfor ses anlæggets virkemåde, sådan som den blev illustreret i en ældre brochure. Lufttilgang til venstre, luftafgang til højre. Her ses et billede af et ældre anlæg. 7* Aage Nyrop, der er autodidakt, bli ver nærmest leet ud, da han ønsker at købe en centrifuge med automa tisk slamudtømning. En sådan fin des ikke på markedet. Som den stæ dige nordjyde han er, rejser han hjem og skitserer hvordan centrifu gen kan bygges. I december måned påtager Titan sig at udføre Aage Nyrop ved et prøveanlæg på Titan. På siden overfor ses en skumfri Titan-mælkecentrifuge. Slamcentrifugen viser sig uundværlig ved kontinuerlig udsmeltning af fedt. Her ses et moderne anlæg fra Ålborg Eksportslagteri. Det kan behandle 1500 kg fedt pr. time. Brandfuldmægtig, civilingeniør Einer Schrøder og docent Jan Arent van Deurs har i årets løb fundet en ny fremgangsmåde til slukning af brande med skum. Gennem en kapselpumpe (eller en anden volumetrisk pumpe) pres ses skumvæske, vand og luft gen nem et piskeorgan og videre gen nem trykslange til str S P lflfi Skumaggregatet med manøvretavle. Bilen har aggregatet monteret i højre side. Kemiingeniøren Henrik Dam opda ger, at kyllinger fodret med bestem te diæter får blødninger. Han begyn der nu en række undersøgelser, der fører til opdagelsen af et nyt fedt opløseligt vitamin. Han giver det navnet vitamin K. Vitaminet findes bl. a. i spinat, kål og andre grønne planter. Det dannes Fra Afdelingen for biokemi og ernæring, Danmarks tekniske Højskole. Fra Laboratoriet i Malmøgade. Det bliver i 1932 afløst af nye lokaler på DtH, Øster Voldgade. Professor A . H. M. Andreasen ar bejder i disse år med undersøgelser af de faste stoffers finhed. I 1928 fandt han relationen mellem tæt heden hos et stof opbygget af løse korn og stoffets fordeling på de Snedker Ole Kirk Christiansen be gynder hjemme at lave legetøj af træ - godt og solidt kram, der kan stå for børns hårdhændede behand ling. Sådan starter Legofabrikken. Først tyve år senere kommer imid lertid eksperimenterne med plastic, og hermed skabes grundlaget for en blomstrende eksportvirksomh Øverst ses et eksempel på anvendelse af Modulex. Vignetten på siden overfor stammer fra Dansk Patent nr. 92683 (legetøjselement) udstedt i 1962. Christiani & Nielsen indleder for handlinger med De Danske Stats baner. Det fører til overdragelse af arbejdet med fundering og jernbe tonkonstruktioner for Storstrøms broen, som bliver den største entre prise firmaet har udført i Danmark. Dr. ing. Rudolph Christiani og kaptajn Aage Nielsen grundlag Vignetten til venstre viser C & N-kajen. Til højre ses en kaj til olieraffinaderi i Gibraltar. Nederst til venstre Kishbank fyrtårn udfor Dublin, bygget 1963-65. Til højre radiotårn i Johannesburg, bygget 1961-62. 8* I den lille landsby Elsmark på Als begynder en ung ingeniør, Mads Clausen, produktionen af sit første apparat, en automatisk ekspansions ventil til køleanlæg. Begyndelsen er beskeden. Fabrikken består af et kammer på 20 m2. Varesalget den første måned lyder på 277 kr., og for hele året 1933 på 15.00 Billedet overfor viser firmaets første regnskabsbog. Til højre glimt fra Mads Clausens første forsøgsafdeling, som blev etableret på hans loft. En støvsuger blev brugt til trykafprøvning. Nederst en af de moderne fabrikshaller. jS b j 4 p IL : y m r i Zs L-SS fil y f *r r y f e - jg / Danske bygningsingeniører gør sig gældende i udlandet. Allerede flere årtier tidligere skabte fremragende lærerkræfter på Den polytekniske Læreanstalt et miljø, som satte de studerendes skabende evner i funk tion. For bygningsingeniørernes vedkommende ser vi resultaterne i 30erne - og på samme måde F unchal-bølgebryderen. Tegningen viser to snit til belysning af bølgebryderens dimensioner. Til venstre Ingeniørhuset. s* L i Under sirenefløjt og jubelråb fra over 40.000 mennesker indvier Kong Christian X den 14. maj Lil lebæltsbroen. Opførelsen af en bro over bæltet var blevet diskuteret al lerede i begyndelsen af tyverne, og der var stor tvivl om broen over hovedet kunne bygges. Og måske også om danske ingeni Sænkekassen vendes. Det er vist såvel på tegningen som på billedet til højre. Yderst til højre glimt fra broens indvielse. Den transiranske jernbane er under bygning. I august 1938 kan Shah Reza Pahlevi skrue den sidste gyld ne skinnebolt i den næsten 1400 ki lometer lange bane. Consortium Kampsax, bestående af Kampmann, Kierulff & Saxild, Saabye & Lerche og Nohab har fuldført banen ved bygning af i alt 1050 km. Kontrak Viadukt på den transiranske jernbane. Shah Reza Pahievi skruer den sidste gyldne skinnebolt i. Flere af de danske bygningsingeni ører, der gør sig gældende i udlan det, bliver derude. De grundlægger firmaer, der får verdensry, Peter Lind & Co. Ltd., har allerede i mange år arbejdet i England, og de får nu overdraget bygningen af den nye Waterloo Bridge over Themsen. Den opføres på nøjagtig de Boulder Dam i USA (øverst til venstre). Model af operahuset i Sydney (øverst til højre). Watcrloo Bridge (nederst). 9 Kemiingeniøren Kaj LinderstrømLang afløser S. P. L. Sørensen som leder af Carlsberg Laboratoriums kemiske afdeling. Han er allerede kendt for sine arbejder med enzym forskning, og sammen med Heinz Holter har han gennemført en ræk ke undersøgelser, der giver et nyt indblik i enzymernes lokalisation i Linderstrøni-Lang på Carlsberg-laboratoriet. Øverst ved et vakuuminddampningsapparat, nederst ved et målemikroskop. n ) * _S ! r m Kabler, der lægges i jorden eller i havet, skal være særlig robuste og vandtætte. Og deres opbygning er derfor ofte temmelig kompliceret. Civilingeniør Johannes M ø erh ø j anmelder et nyt patent på et såkaldt fladkabel - et oliefyldt kabel med indvendigt overtryk. Temperatur ændringer giver variati 1 0 4 0 Danske kraftværker projekteres af danske civilingeniører, og i dette år indvies et nyt stort kraftværk ved Isefjorden. Bag opførelsen står Elek tricitetsselskabet Isefjordværket In teressentskab (IFV), hvis interes senter er Frederiksberg Kommune (FK), Nordsjællands Elektricitets og Sporvej I Fig. er låselig skitseret eu Generator af denne Åil saaledgs som den har va-ret hygget her i Byen i D H j t . Burmeister & Warns Maskin* og Skibsbyggeri, A er Geuemtomi. B er Borfowameren for lifte n . I d t Linjen aa er Rørforvarmeren fyldt med Vand, der ved sin Fordampning afgiver Vanddampe til I august begynder produktionen af jern på Det Danske Staalvalseværk i Frederiksværk. Råmaterialet er skrot - det gamle jern såvel som jernaffaldet fra industriproduktio nen. Opførelsen af et stålværk har været diskuteret i mange år. Alle rede i 90erne kan man i tidsskriftet Ingeniøren se forslag til Forskningen inden for bygningsvi denskaberne videreføres af Knud Winstrup Johansen, der i november bliver dr. techn. på sin afhandling Brudlinieteorier om beregning af jernbetonplader efter plasticitetsteorien. Tidligere skridt på denne vej er taget af blandt andre Aage Ingerslev, men det er K. W. Brudlinier. På siden overfor ses eksempler på komplicerede pladeformer, der simpelt kan beregnes efter brudlinieteorien. Treleddet trappe i Dansk Folkeforsikringsanstalt beregnet efter brudlinieteorien. Da nederste gulv har ringe bæreevne, og 1. repos ikke effektivt kan indspændes i muren, hænger h Teknisk snilde og fantasi er der be hov for inden for modstandsbevæ gelsen, hvadenten det gælder våben konstruktion eller fremstilling af små transportable radiosendere og -modtagere. Radiotelegrafist og elektroingeni ør Lorens Arne Duus Hansen byg gede tidligt i krigens år en kompakt sender, kaldet ) wm 10* En leg med kugler og modeller på et køkkenbord gav allerede for nog le år siden murermester Svend Aage Rasmussen ideen til at bygge et au toværn. I 1939 udtog han patent, men først i efterkrigsårene kommer der gang i en egentlig produktion. Hans autoværn fremstillet i be ton vinder i en række år ind Den første vibrationstromie. Til højre autoværnet på prøve. På siden overfor ses betonværnet på tysk motorvej. Betonrørmaskine fra 1967. Privatflyvningen er ved at komme i gang igen, og på Skandinavisk Aer o Industri A / S , er man klar til at dække behovet. KZ III er færdigudviklet, og KZ VII er omtrent klar. Begge fly er højvingede typer, den første med en maksimal rejsefart på 160 km/timen, den anden på 175 km/timen. Da fabrikken KZ II-T er en efterkrigsversion af KZ Il-Sport. Den anvendes bl. a. til grundskoling af danske militærflyvere. KZ III er en sikker og velbygget maskine. I disse år ser vi mange resultater af en inspirerende undervisning i svag strømselektroteknik på Danmarks tekniske Højskole, og danske instru menter og apparater vinder ry over hele Verden. Briiel & Kjær konstruerer en lo garitmisk potentiometerskriver, og så kaldet en niveauskriver, der be nyttes t 1 1 m .. j g p i 9 ii Y * v P J/ , l l K r l l* wm - # m i 1948 På det keramiske laboratorium hos Porcelainfabriken Norden udvikler man i årene lige efter den anden Verdenskrig en teknisk brugbar por celænsmasse med en langt større styrke end de hidtil kendte. Norden har en mangeårig tradition inden for fremstilling af højspændingsiso latorer. 11917 konstru 4040 Forsøg på at indføre produktions tekniske forbedringer i sukkerfrem stillingen skaber grundlaget for en ny maskinproduktion. På De Dan ske Sukkerfabrikker udvikler civil ingeniør H. Briiniche-Olsen den så kaldte DDS-diffusion. Det er et kontinuerligt apparat, der kan an vendes til såkaldt modst Tre DDS-diffusioner med en samlet kapacitet på 10 000 tons sukkerroer pr. døgn i en italiensk sukkerfabrik. DDS-diffusion i en californisk roesukkerfabrik. Fræsemaskiner i funktion på dansk virksomhed. Specialmaskiner til mange forskel lige formål ligger godt for dansk in dustri. Et eksempel fra i år er en skotøjsmaskine - en såkaldt afsymaskine fra Vilhelm Pedersens Ma skinfabrik A / S i Høng. Maskinen går efter en lang række forsøg i serie produktio -:'- - jk' ..-H y - . ; rrr ~ .: ... 7H H 1931 Under krigen drev fabrikant Karl Krøyer en lille karamelfabrik i År hus. Råstoffer var det vanskeligt at få, og Karl Krøyer fandt da på at undersøge mulighederne for at frem stille råstoffet glucose udfra kartof felstivelse. I en gammel leksikonar tikel fandt han en beskrivelse af me toden. På Skibet AI Kuwait sank i 1964 i Kuwaits havn. Krøyer finder på at pumpe plasticskum (polystyrenkugler) ind i skroget, og det lykkes på denne utraditionelle måde at hæve skibet. Krøyer-anlæg installeret på Hoffmanns Stårkefabriken, Bad Salzuflen i Vesttyskland. Gladsaxeplanen. Det industrialiserede byggeri holder i disse år sit indtog i Danmark. Bellahøj er det første højhusbyggeri. Først byggeriet ved Engstrands Allé i Hvidovre er imidlertid planlagt med henblik på udnyttelse af præ fabrikerede betonelementer. Lejlig hedsplanen bliver her udformet, så de Medens spørgsmålet om atomker neenergiens nyttiggørelse i det væ sentlige er blevet reduceret til et teknisk problem, har forsøgene på at opnå en dybere forståelse af de kræfter, der binder atomkernernes bestanddele sammen, mødt mange problemer. Størst succes har man haft med fænomenologiske teorier 1 forbindelse med udbygningen af det sendernet, der skal give lands dækning af FM- og TV-udsendelser, rejses en serie næsten 200 m høje radiomaster af ny konstruk tion projekteret af dr. techn. /. G. Hannemann. Mens sådanne afbardunerede master normalt opføres i rørgitterkonstruktion, er de danske u Nærbillede af Gladsaxemasten. Man ser skruenlufferne, hvormed de enkelte sektioner er skruet sammen. Jens Olsens verdensur indvies. Dets sindrige konstruktion og håndværks mæssige udførelse vækker alminde lig beundring. Jens Olsen viede det meste af sit liv til konstruktionen af dette ur. Beregningerne af urets mange funktioner var afsluttet, da han var 50 år gammel. Og i begyn delsen af tyverne af Mens produktionen af personbiler i Danmark aldrig blev til noget, går det bedre med andre køretøjer. Mo torfabriken Bukh A / S i Kalund borg begynder den 15. september en seriefabrikation af dieseltrakto rer. Produktionen er til at begynde med to stk. dagligt, og allerede i oktober afskibes de først Den nyeste traktor vist til højre. irttn Den moderne formemaskine vist til højre. Første laboratoriemodel. Professor Vagn Aage Jeppesen ud vikler en ny automatisk formeproces til støberier. Han tager patent på sin formemaskine, der åbner store muligheder i forbindelse med mekanisering og automatisering af støberiteknikken. Den første mas Bygningen af den første helt igen nem dansk konstruerede elektron regnemaskine begynder. Det er reg nemaskinen GIER (Geodætisk In stituts Elektroniske Regnemaskine). Hermed lægger Regnecentralen grunden til en helt ny dansk pro duktion, og en fabrik for fremstil ling af elektronregnemaskiner bli ver In- og output til Gier sker bl. a. via perforeret papirstrimmcl. W b t TS&.'I pi åUaig U lS fl# DR 3, Dansk Reaktor nr. 3, er nu færdiggjort på forsøgsanlægget Risø med det nydannede udtryk Risø tempo som karakteristisk for den meget korte byggeperiode. DR 3 er en materialeprøvnings reaktor på 10.000 kW varmeenergi. Neutronintensiteten i reaktorkernen vil blive den største på det europæ iske Reaktortoppen på DR 3 med instrumentpaneler til styring af bestrålingsforsøg. Blybeholderen, der hænger i ringkranen, anvendes til udtagning af de stærkt radioaktive bestrålede forsøg. Ikke blot de danske entreprenører gør sig gældende i udlandet. Også en række rådgivende ingeniører får store opgaver uden for landets grænser. Ostenfeld & Jønson ud vikler deres eget konstruktionsprin cip for siloer og beholdere, og i ud landet projekterer de såvel cementsom sukkersiloer, vandtårne På siden over for ses stregtegning af silo til 15 000 tons sukker. Til højre broen over Glomma. (Ostenfeid & Jønson). Øverst er vist det europæiske runiforskningscenter. Nederst ses anlæg fra Eurochemic i Belgien. (Steensen & Varming). Danmarks tekniske Højskole er un der opførelse. For to år siden - i 1959 - blev byggeriet påbegyndt, og det vil inclusive videnskabeligt apparatur komme til at koste 564 mili. kr. (1962-priser). Projektet er Danmarks største enkeltbyggeri. Fremsynethed har præget den politiske beslutning bag etabler Civilingeniør Ole-Bendt Rasmussen udvikler en ny metode til fremstil ling af garn og uvævede tekstiler. Under navnet splitfibermetoden om tales den i Ingeniørens Ugeblad, og Ole-Bendt Rasmussen fortæller her om principper bag fremstillingen. Man begynder med at fremstille en folie, og denne splittes Splitfibre trækkes ud fra et stykke særligt behandlet nylonfolie. 13* Verdens største bilfærge! Sådan kal der internationale tidsskrifter tre dækkerfærgen Arveprins Knud, da den bliver søsat på Helsingør Skibs værft. Om betegnelsen holder, vides ikke, men med sine 130 meters længde og med plads til 400 biler har færgen en virkelig usædvanlig størrelse. De tre dæk anve Brødrene Carlsen i Gentofte ar al lerede for mange år siden uviklet en dansk regnemaskine. D e egyn der i det små i 1945 med dn så kaldte lyntæller. Senere ertattes den af en driftssikker regnemskine, der nærmest er en krydsning rellem en konventionel additionsmskine og en kalkulationsmaskine. O i å Fra fabrikken. En fiks idé og en simpel formel bli ver kendt og omtalt over hele Ver den: 1 Når p er lig med 2, har vi en gan ske almindelig ellipse. Piet Hein indsætter et tal større end 2 og får så formlen for superellipsen. Den anvendes bl. a. ved udformning af Stockholms nye bycenter, der her ved får en arki Superellipsoiden er blevet til legetøj. Her ses et glimt fra arbejdet på Stockholms nye bycenter. N 4 ,, jn n p # 1 60 'xXvw E , l w sk * .j? Blandt årets mange tekniske nyhe der har vi valgt Stornos tonesender som eksempel. Senderen kan tilslut tes bestående anlæg, f. eks. radio telefoner i hyrevogne. Når der er foretaget et opkald herfra, udsendes automatisk en tonekode, der på ho vedstationen aktiverer et lystableau, så man straks kan Billedet på siden overfor viser den rørløse radiotelefon opbygget af moduler. u,u Danmark er broernes land. En ny Lillebæltsbro er under bygning. Pro fessor Anker Engelunds forslag om at gøre Langeland landfast med Fyn realiseredes sidste år med indvielsen af Svendborgsundbroen. Tre store broprojekter er under debat. Det er Øresundsbroen, Øster søbroen og Storebæltsbroen. I fe br Den nye Lillebæltsbro ses på siden overfor. Største fri gennemsejlingshøjde er 42 m. Til venstre Svendborgsundbroen. Nedenfor til venstre forslag til idekonkurrencen fra Gimsing og medarbejdere. Det blev præmieret med 100 000 kr. 14 Forslag til idekonkurrencen om Storebæltsbroen fra Rambøll & Han EMNEORD (Årstallene er anvendt som sidetal. Når der for en bestemt begivenhed henvises til et årstal, betyder dette således ikke, at den pågældende begivenhed har fundet sted dette år). A A ccelerator........................... A e ro lit................................... Akademiet for de tekniske E Elektromagnetisme............... Ellehammer, Jacob Christian Engelund, A n k e r................... Engelund, A n k e r................... Engstrands A llé .................... E nzym er................................ Erlang, Agner K rarup........... Eurochemic . . i ..................... Europea Komplekskemi...................... Kongsted, A u g u st................ K orkparket............................ Kramme & Z e u th en ............. Krarup, Carl E m il................ K rarupkablet........................ K ratostaten........................... Krogh, August Steenberg . . . . Krystal Propionsyregæring............... Proteinforskning ................... Prytz, P. K.............................. Prytz, P. K.............................. 1904 1938 1903 1907 R Radiobølger.......................... R adiom aster......................... Rahbek, K n u d ....................... Rambø INDHOLD (Grupperet efter årstal). Alum inium ............................. Brahe, T y c h o ........................ Danmarks tekniske Højskole . Dansk Ingeniørforening . . . . Polyteknisk Læreanstalt, Den Elektromagnetisme............... F ah ren h eit............................ Kepler .......... Christiansborg S lo t............... Jernbeton............................... M aterialprøvning.................. Ny Teater, D e t ..................... Ostenfeld, Asger Skovgaard. . Suenson, E d o u ard ................. Ellehammer, Jacob Christian Flyvem askiner...................... H elikopter.. Nicoline M æ rsk..................... Styremaskine, elektrisk........ Thrige, Thomas B.................. T rian g el................................. Forstøvningstørring ............. Niro A tom izer...................... Nyrop, Johan E rn st............... Aalborg Eksportslagteri . . . . Nyrop, A a Briiniche-Olsen, H ................ Danske Sukkerfabrikker, De . DDS-diffusion....................... Forenede Papirfabrikker, De . Fræsemaskiner...................... Pedersen, V ilhelm ................ Skotøjsmaskiner.................... Glukosefremstilling............... Krøyer, K a r l ......... BILLEDER En lang række firmaer, institutioner og laboratorier har velvilligt stillet billeder til rådighed for denne publikation. Her skal bl. a. nævnes følgende billedarkiver: Danmarks tekniske Højskole: 1892 - 1894 - 1902 - 1904 - 1907 - 1908 1929 - 1930 - 1941 - 1943 - 1957 (et eller flere bille 75 år med dansk teknik Udgivet af Dansk Ingeniørforening Redaktion: Civilingeniør T. Morsing, Ingeniørens Ugeblad under medvirken af ingeniør Mogens Boman, Danmarks tekniske Bibliotek. Lay out: Studio Tekna. Omslagstegning: Projekt i idekonkurrencen om Storebæltsbroen udarbejdet af Niels Jørgen Gims