Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Januar Maaned 1901. Bull. Soc. dEncour. : Action du champ magnétique terre stre sur la marche dun chronomètre aimanté (Compt. rend de lAcad.), S. 880. Ztschrft. d. Ver. d. Ing. : Versuche mit einem Lufthammer, Fig. S. 1787. Die Berechnung der Evolutfeder (Bufferspirale), Fig. S. 1791. Bd. 45: Einfluss des Biegens und Richtens auf die Festigkeitseigenschaften von Flusseisen, Fig. 8. 46. Kugellager für beliebige Belastungen, Fig. S. 73 og 118. Schweiz. Bauztg., Bd. 37 : Beweis einiger Konstruktionen mit Hülfe der graphischen Statik, Fig. S. 19. Der prakt. Masch.-Konstr. Aarg. 34: Die Berechnung freitragender bogenförmiger Wellblechdächer, Fig. S. 9. Maskinvæsen. Tekn. Tidskrft. (Mek. och Elektrt.) 1901: Om vattenturbinerna och deres regulatorer â Parisutställningen (svensk Foredrag), Fig. S. 1. Normer för effektförsök med ängpannor och ângmaskiner (tysk) S. 15. Engng. : Milling machine heads at Paris, Fig. 8. 787. Locomotive for the tramways of Lyon-Neuville, Fig. S. 797. Details of express compound locomotive, Japan, Fig. S. 798. Burtons plastic-pressure tube expander, Fig S. 798. Heavy slotting machine, Fig. S. 798. Electrical locomotives and multiple-driven axles, S. 805. Power-gas and large gas enchines for central stations (Paper), Fig. S. 813 (ogsaa The Electr. Rev. S. 143). Saw for cold iron (engl.), Fig. S. 831. The liquid fuel-burning steamer Bulysses (engl.), Fig. 8. 832. Printing machines at the Paris Exhb., Fig. S. 832. Journ. of the Iron and Steel Inst. Vol. 58: Suggestions for the improvement of rolling-mills, Fig. S. 259. The Engng. and Min. Journ.: The American steam stamp, Fig. S. 701. The largest coal conveyor in the world (Robins conveyor), Fig. S. 763. Vol. 71: The Ramsay casting and conveying machine, Fig. 8. 7. Mackays amalgam press, Fig. S. 83. Bull. Soc. dEncour.: Distribution pour machines à vapeur, système Guédon, Fig. S. 705. Les Bulldozers (amer.), Fig. 8. 869. Economie relative des machines à triple et quadruple expansions (engl.), Fig. S. 873. Frap peur Boyer à longue course (engl.), Fig. S. 878. Ztschrft. d. Ver. d. Ing.: Verbunddampfmaschine von 150 P.S. für Dynamobetrieb, Fig. S. 1793. Bd. 45: Neuere Pumpmaschinen, Fig. 8. 1 og 37. Untersuchung über die Temperaturverhältnisse im Innern eines Lokomobilkessels während der Anheizperiode, Fig. S. 22. Explosionsmotoren (Paris. Udst.), Fig. S. 53 og 109. Petroleumsrückstände als Brennstoff für Lokomotiven, Fig. S. 61. Werkzeugmaschinen (Par. Udst.), Fig. S. 80. Der prakt. Masch.-Konstr. Aarg. 34: Die neue SupportDrehbank. Fig. 8. 1. Stehende einfach wirkende Tandem-Compound-Dampfmaschinen, Fig. S. 2. Hori zontale Feinsäge für Holz, Fig. 8. 3. Doppelte Vertikal-Fräsmaschine, Fig. 8. 4. Motor und Antriebs mechanismus (engl.), Fig. S. 5. Der neue oleothermische Dampfkessel (fransk), Fig. 8. 6. Die Schnell lade-Feldkanone C. 96 (tysk), Fig. S. 7. Hydraulische 193 Münzenpresse (System Seilers & Lewis), Fig. S. 12. 24-spindelige Vertikalbohrmaschine (engl.), Fig. S. 12. Eine neue Einlass- und Zündvorrichtung für Gas maschinen (amer.), Fig. S. 13. Automobil-Benzinmo tor, Syst : Abeille (fransk), Fig. S. 14. Speisewas ser-Filter (engl.), Fig. S. 15. Ändei'ung der Touren zahl einer Dampfmaschine durch Stufencheibe und Laufgewicht, Fig. S. 16. Supplmt.: Strahlgebläse und Ventilatoren als Ersatz der Fabrikschornsteine, Fig. S. 4. Ringschieber-Turbinen (amer.), Fig. S. 8. Anlage und Wartung der Triebwerke, Fig. S. 9. Die Maschinenanlage eines Wasserwerkes in Hannover, Fig, S. 11. Dampffeuerspritzen, Fig. S. 11. Journ. für Gasb. u. Wasserversorg. Aarg. 44: Normalien zu Rohrleitungen für Dampf von hoher Spannung, S. 13. Cokeaufbereitung und Coketransportanlagen in den Werken der Pariser Gasgesellschaft, Fig. S. 21. Mek. og Kern. Teknologi; Gas- og Vandvæsen. Engng.: Power-gas and large gas engines, Fig. S. 813 og 845. Amer. Soc. of C. E. (Proc.): The construction of gravity sand filters at Nyack, N. Y., Fig. S. 1176. The Engng. and Min. Journ.: The Tropenas process for steel castings, Fig. S. 761. Ztschrft. d. Ver. d. Ing. Bd. 45: Spiritus Rektifikation und Einrichtung einer Spiritusraffinerie im Gouv. Tula (Rusland), Fig. S. 85. Das Plattirverfahren von Wach witz (Brug af Aluminium), S. 134. Schweiz. Bauztg. Bd. 37: Sandsteinziegelei, System Schwarz, (Udst. i Dresden), Fig. 8. 34. Gesundh. Ing.: Gasglühliclit für kleinste Lichtquellen, S. 20. Neue Projekte zur Wasserversorgung von New York, S. 21. Journ. für Gasb. u. Wasservers., Aarg. 44: Ein neues Ver fahren zur Beleuchtung mit Gasglühlicht, Fig. S. 6. Ein nicht anbrennbarer Gasgummischlauch, Fig. S. 13. Das Pelton-Pumpwerk, insb. als Mittel zur Wasser beförderung nach hochgelegenen Orten, Fig. S. 24. Verfahren zur Erzeugung hoher Temperaturen mittels Verbrennen von Aluminium (Von Dr. Hans Gold schmidt, Essen a. d. Ruhr), Fig. S. 26 og 44. Ueber neuere Wasser- und Elektricitetswerke mit Gasbetrieb, 8. 41. Gasdruckrogier, Fig. S. 48. Skibsbygning. Engng.: Warship construction in 1900 (engl.), S. 806 og 838. Launches of American cruiser and battleship, Fig. S. 829. Bull, de la Soc. dEncour.: Los Marines de guørre modernes (Etats-Uni), Fig. S. 711. Der prakt. Masch.-Konstr. Aarg. 34: Der neue Panzer kreuzer Prinz Heinrich, Fig. S. 7. Fysik, Elektricitet og T el egr af i med herhen hørende Appar at er og Anlæg. Tekn. Ugebi. 19. Aarg.: Fremskridt i elektrisk kemi, S. 6. Oversigt over Telegrafvæsenets anlægsarbejder i året 1900, S. 15. 25 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT, Foreningens Bestyrelse. 19 0 0 1 9 0 1. Redaktør Cand. polyt.. Direktør A lb . Andresen. K øbenhavn. W ilheim Priors Hofboghandel. Det H ofTensbergské Etabi 1901. IN D H O LD . Side 1 . i Generalforsamling d. 22de Maj 1900 .................. 61 Medlemsliste d. Isto April 1900. . . Meder i 1900: 1ste Møde, afholdt i København d. Ilte Januar. 1 Et Eksempel paa Forholdet mellem organiserede og uorganiserede Fermenter. Af Laboratoriebestyrer, Cand. polyt de Om Skinnebrud. A f H. O. ....................... .Tordens Jærnbaner den 1ste Januar 1899. A f H. O........................................................ Prisbelønninger ved Verdensudstillingen i Paris. M V. B........................................... Hurtig Jærnbcnebygning. Af H. O. . . . Hur F optegnelse ovor M e d le m m e rn e i den te k n is k e F o re n in g den Iste April 1900. (Hvor i tet Opholdssted er angivet, er dette Køb nhavn). Aagreen, L . V ., Maskinkonstruktør. Abrahamson, M. A ., Ingeniør. Agerskov, .T. C. M., Cand. polyt,, Ingeniør. Albrechtsen, S. F. K ., Ingeniør. Al 2 Medlemsfortegnelse. Davidsen. V ., Overmaskinmester. Didrichsen, O ., Cand. polyt., In geniør. Dobel, H . J., Tømmermester. Drechsel, C. F ., Havnekaptajn. Dreyer, C. T ., Blikkenslagermester. Dreyer, H . C., Maskinfabrikant. Duus, F. L., Direktør. Eickhoff, G ., Maskinfabrikant. Elben, H . A . 3 Medlemsfortegnel se. Jochimsen, T h ., Cand. polyt., Stads ingeniør. Johannsen, Fr., Cand. polyt., Ingeniør, Entreprenør. Johansen, Frode, Ingeniør, St. Cruz, Brasilien. Johansen, J. C., Drejermester. Julil, P . E . Th., Konstruktør. Juul, V . A ., Cand. polyt., Kontor chef ved Statsbanedriften. 4 Medlemsfortegnelse. Ollendorff, J. E. F ,, Cand. polyt.. Ram sing, Chr., Cand. polyt., Civil Seemann, J. Chr., Arkitekt, Mur Ingeniør, Frederikshavn ingeniør. mester. Olsen, Constantin, Entreprenør. Rasmussen, C. N. G ., Zinkstøber. Simoni, D ., Cand. polyt., Afdelings Olsen, Holger, Ingeniør. & Medlemsfortegnelse. Vieth, E., Cand. polyt., Ingeniør, Ebeltoft. Vogt, H. 0., Ingeniør. Wagner, F. A. H., Generalmajor, Artillerichef. Wassmann, G. G., Kaptajn i Fodfolket. Weien, P. A. F. E., Cand. polyt., In geniør. Weilbach, .1. C., Fabrikant. Weilbach, Ph., Mekaniker, Horsens. Weiss, E., Mol fi Et Eksempel paa Forholdet mellem organiserede og uorganiserede Fermenter. Enzymerne som Stoffer i k e m is k Forstand, som ke miske Individer, og Enzym virkningen, Evnen til at fremkalde Gæring, som en k e m isk Egenskab hos disse Stoffer, eller man, som hævdet af Franskmanden A rth u s, bør op Et Eksempel paa Forholdet mellem organiserede og uorganiserede B'ermenter. hed) som man maa anvende, der gør, at Garver standen aldrig rigtig har villet akeeptere Syrerne som Erstatningsmiddel for Pyren, men desuden er det jo ogsaa kun en af Pyrens Opgaver, nemlig Fjernelsen af Kalken, som Syrerne e 8 Et Eksempel paa Forholdet mellem organiserede og uorganiserede Fermenter. utvivlsomt fremstillet endnu flere. Paa forskellig Maade søgte nu Wood at isolere Bakterierne fra de i Pyren forekommende kemiske Bestanddele, og han prøvede dernæst de fremstillede Bakteriekulturer paa Skind; det lykkedes i) Ët Eksempel paa Forholdet mellem organiserede og uorganiserede Fermenter. 1. Hundegødningspyr i stadig Brug i 1 Uge............................................ 2. Hundegødningspyr, frisk tilberedt 3. Den samme som 2, efter at være passeret af 1 Hold Skind............. 4. Duegødningspyr......... 10 Et Eksempel paa Forholdet mellem organiserede og uorganiserede Fermenter. udtalte, at der efter hans Formening ikke var Spor af Tvivl om, at saavel Wood som Popp & Becker havde løst Opgaven fuldt tilfredsstillende, og at deres kunstige Pyr tilfredsstillede selv de allerstrængeste Fordringer, ma Frederiksberg Elektricitetsværk. 11 batteriet, der er indskudt i Parallel med Lysdyna moer, en i hver Ende af Akslen, med henholdsvis moerne, herved bliver ulige afladet paa de to Halv 550 og 240 Volts Spænding og 270 og 550 Ampères dele, maa hver af disse kunne aflades for sig. Det Maksimalydelse 12 Westinghouses automatiske og hurtigt virkende Lufttrykbremse. A f Ingeniør Heinrich Ohrt. Med et Oversigtskort paa Plan 2. I min Artikel i dette Tidsskrifts forrige Aargang 1 ind paa en Detaillebeskrivelse af denne, men maa henvise til ovenfor citerede Artikler. Det er dog nød Side 197 o. fl. n Westinghouses automatiske og hurtigt virkende Lufttrykbremse. For et Par Aar siden blev den yderligere for bedret og fik da Navnet High speed . Ved disse tvende Forbedringer er tilsammen opnaaet, at Brem sen kan standse et Tog paa omtrent den halve Tid og paa den halve Længde af den, som den Ordina 14 Westiughouses automatiske og hurtigt virkende Lufttrykbremse. Bremcylinderen, eller 40 pCt. mere, end de tidligere 60 Pd. Og han har endda Luft nok til at bremse endnu 2 a 3 Gange med 60 Pd.s Tryk, som er det normale, og som er det, hvortil en paa den ny Bremse anbragt Reguleringsventil som Reg Westinghouses automatiske og hurtigt virkende Lufttrykbremse. hverken jeg eller vel nogen ved fuld Besked, saa bliver der kun tilbage til Stansningen 6 a 700 Fod, og saa maatte Ulykken ske. Westinghouse har ogsaa opfundet en Indikator, som anbringes paa Lokomotivet, uden nogen mulig Adgang for Fører 1 Westinghouses automatiske og hurtigt virkende Lufttrykbremse. Bremse t i d l ig e re havde været anvendt i Tyskland, men nu var bleven kasseret dér, saa maa her fore- . ligge en Misforstaaelse af det faktiske Forhold, som er ganske omvendt. Hvad man har k a sse r et i Tysk land er Carpenders sle 17 Lidt om Cykler. Yed Laboratoriebestyrer V. Bøgh. Siden Luftringene for omtrent 8 Aar siden satte Kronen paa det Arbejde, der i de foregaaende Aar var udrettet for at gøre Cyklen til et praktisk og nyttigt Befordringsmiddel, kan der meldes store Ting om den Indgang og udbredte Anvendelse som saa 18 Lidt om Cykler. I FiR. 1 Mellemled indskudt en meget stærk Staalfjeder, som giver et elastisk Traad for Cyklisten og bevirker, at den Raslen eller Hakken, som Tandhjulsindgribningen giver, ikke mærkes i Fødderne. Om det helt vil lykkes den kædeløse Cykle i dens nuværende Form at fortrænge Kæd 19 Lidt om Cykler. hvad der bliver det samme, at Kædehjulet kan staa stille og Navet rotere frem efter inden i det. En af de hyppigst anvendte Konstruktioner af saadanne fri Kædehjul ses paa Fig. 2. I den indre Ring paa Fi guren, som udgør en Del af Navet, er der, som man ser, gjort nogle Indsnit, 20 Lidt om Cykler. kan rotere. Bremsningen foregaar ved, at denne kegle- I maa fremkaldes en Forskydning af Kædehjulet udefter. formige Bremse, hvis Overflade er beklædt med Fiber, Ophører Trædningen, saa Kædehjulet staar stille, og tvinges indad i Navets klokkeformige Del, og den vil Navet fortsæ Lidt om Cykler. Side, idet den løber om en Trisse umiddelbart under Pedalarmenes Omdrejningsaksel, bevirker, at den ene Pedalarm hæves, idet dens Kæde opvikles, naar der trædes ned paa den anden Pedal. Denne tredje Kæde benyttes tillige til Bremsning, idet den omtalte Trisse under Pedalakslen sidder 22 Mindre Meddelelser. til Aluminiet, faas et haardt og sprødt Metal, som kan modtage en meget høj Politur og fortrinligt egner sig til Spejlmetal. Det støbte Magnaliums Styrke vokser med Mag niumindholdet, medens dets Strækkelighed aftager, altsaa jo mere Magnium Legeringen indeholder, desto haar Mindre Meddelelser. virkelig Vægtstang ved at forsyne den mod et Støtte punkt lige under Bufferen. Manden kan derved fore- ' tage Koblingen med den ene Haand, medens lian holder en Lampe i den anden. En halvvoksen Dreng kan baade koble og frakoble med een Haand. Den bøjede Del af Stangen udgør et 24 Artikler i udenlandskt Tidsskrifter for Marts Maaned 1900. Bro- og T u n n e l b y g n i n g . Engng.: Transfer bridges, Fig. 8. 377. Hopetown bridge (with details), Fig. 8. 382. Nouv. Ann. de la Constr.: Pont å transbordeur de Bouen, Fig. S. 33. Execution des tunnels de la ligne dAlaeheir å Artikler i udnlandske Tidsskrifter for Marts Maaned 1900. Mek. og Kern. T e k n o l o g i ; Gas- og Vandvæsen. Tekn. Tidskrft. (Kemi och Bergv.): Tillverkningen af eldfast tegel i Tyskland oeh Østerrike, Fig. S. 38. Amer. Soo. of O. E. (Proc.): The Albany water filtration plant (Discuss.), Fig. S. 26 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Marts Maaned 190U. Bogfortegnelse. Engng.: The Vincennes annexe of the Paris Exhibition, S. 358. Journ. of the Franklin Inst. : Photographic record work, S. 206. Bull. Soc. dEncour: Comparaison du travail a la main et du travail a la machine, Fig. S. 2 Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1900. Gemmel, P. Altäre, Kanzeln und Chorgestühl. Vorlagen mittelalterlicher Holzarchitektur für Kirchenmöbel der Neuzeit. 1 Leifg. Berlin, Hessling................ Kr. 6.7B Graef, A., u, M. Graef. Moderne Thüren und Thoren aller Anordnungen. Zum praktischen Geb 28 Udfærdigede Patenter 1900. 2898 9/3 Gathmann, Chikago, Brandrør Iil Brisantgranater. 2899 Høje, Kristiania, Maskinrulle. 2900 Landén, Gøteborg, Manøvreringsordning til elek trisk drevne Elevatorer. 2901 Knoch, Berlin, Premgangsmaade til Fremstilling af Stofplader i Bølgeform. 2902 10/a Gesel 29 2det Møde 1 9 00, afholdt i København den 22de Februar. Mødet lededes af Formanden, Generalmajor F. Wagner, som gav Ordet til Artillerikaptajn L. Ernst, der holdt efterfølgende af Forsøg ledsagede Foredrag om forskellige Fremskridt og Nyheder paa Elektricitetens Omraade. Forskellige Fremskridt 30 Forskellige Fremskridt og Nyheder paa Elektricitetens Omraade. derved Straalerne fra et elektrisk Buelys; ved at blænde dettes Lysstraaler længere eller kortere Tid ad Gangen kan man naturlig let udsende Telegramdepe cher; men de ere synlige og aflæselige for alle og saaledes ikke hemmelige, o Forskellige Fremskridt og Nyheder paa Elektricitetens Omraade. En anden Anvendelse af saakaldet koldt Lys , altsaa Lys, der ikke skyldes et Legemes Opvarmning, haves i de bekendte Geisslerske Rør, disse temmelig lufttomme Rør (ca. x/o00 Atmosfæres Tryk), der ved Gennemgang af højtspændt Elektricitet 32 Forskellige Fremskridt og Nyheder paa Elektricitetens Omraade. fasede Vekselstrømme, de saakaldte Drejestrømme, faar man et meget godt økonomisk Resultat, hvorved man bliver i Stand til paa fyldestgørende Maade at udnytte de store Energimængder, som Naturen har skæn ket Mennesket i Vandfaldene, Forskellige Fremskridt og Nyheder paa Elektricitetens Omraade. 33 som bekendt, indrettede saaledes, at Strømmen fra Maalinger, foretagne paa polyteknisk Læreanstalt hen Dynamoerne paa Centralstationen (S, Fig. 5) føres til holdsvis om Morgenen og om Aftenen, idet en ObserSporvognene gennem den ove 34 Forskellig Fremskridt og Nyheder paa Elektricitetens Omraade. Afbrydningstallet forøget har man derefter konstrueret de saakaldte Turbine-Kviksølv-Afbrydere, i hvilke en fin af en Turbine vandret udslynget Kviksølvstraale træffer en med Udsparinger forsynet Metalring. Ved disse Afbrydere faas f 35 Forskellige Fremskridt og Nyheder paa Elektricitetens Omraade. tid blive fundet en skønne Dag og vil mulig være af gennemgribende Betydning. Jeg har allerede længe lagt Beslag paa de Her rers Opmærksomhed, men ved efter Opfordring at fremføre forskellige Nyheder og Fremskridt paa nogle af Elektr 36 Om amerikanske Personbanegaarde. Nu havde man ogsaa naaet Grænsen for, hvad der kunde udskilles fra Hovedpersonbanegaardene, men man havde endnu langt fra naaet Grænsen for Trafikudviklingen, denne Grænse skimtedes stadig kun i det fjerne Biae, og den naas forhaabentlig aldrig. Der stod altsaa Om amerikanske Personbanegaarde. kanske Banegaarde, og disses Forhold tydeliggøres ved Tegninger. Jeg vil tillade mig at begynde med og tillige mest detailleret beskrive den sidst byggede, og som tillige indtil nu er Verdens største. Det er T h e So ut h T e r m i n a l S t a t i o n i Bo ston 38 Om amerikanske Personbanegaarde. E n e r g i k i l d e at benytte T r y k l u f t og E l e k t r i c i t e t i saa stor en Maalestok som muligt, og at reducere Anvendelsen af Damp. Ligeledes maatte der ogsaa straks tages Hensyn til det fornuftige Forlangende, at Togene skulde tage til i Antal, Om amerikanske PerSonbanegaarde. maa indrømme, at den har den Fordel, at den større Bredde, som Vognhallen med dens mange Spor og Perroner indtager, ved Struben kan lægges u d e n fol den egentlige Trafik, til den ene eller til bægg Sider af denne, og dér faa fri Anvendelse til andet Brug, her f. Ek 40 Om amerikanske Personbanegaarde. Forinden Sporplantegningen forlades, skal der gøres opmærksom paa, at Fort Point-Kanalen mod Syd passeres af en 6-sporet R u l l e b r o eller R u l l e klapbr o, og at de to mod Syd og Sydvest udgaaende Hovedbaner ere forbundne ved en dobbeltsporet F o rb i n Om amerikanske Personbanegaarde. I Stationsstruben bliver derimod Togbevægelsen Perronerne ere alle lave i Amerika, thi da man mere livlig paa de derværende 8 Spor, idet der her dér kun kender Boggievogne med Indgang fra Enderne kun er 10 12 Minutter mellem hver Togbevægelse og flere bekvemme Trin n 42 Om amerikanske Personbanegaarde. A f de 14 Spor paa Dresdens Banegaard ere de 8 Gennemgangsspor, og af disse benyttes atter 2 ude lukkende til Gods. Hamborgs og Københavns foreslaaede ny ere til Dels Gennemgangsstationer. Dresdens Station har kostets 60 Millioner Kroner eller 8 pCt. af, hvad al 43 Om amerikanske Personbanegaarde. 1200 elektriske Lamper. Ind til Ventesalen vender af Boston & Albany Jærnbaneselskabets Kontorer, der en hel Række Billetudsalgssteder, saa at man altmedens Ide og 5te Etage benyttes af New-York, New saa kan faa sine Billetter her uden at gaa ud. Haven og Hartf Om amerikanske Personbanegaarde. 44 Lysmaskinerne skulle forsyne 6000 Glødelamper, 260 Buelamper og 26 Elevatorer m. m. A f disse ere de 5 udelukkende for Passagerer, 6 ere bestemte til for skelligt inde i Bygningerne og 14 benyttes til Gods af alle Arter. P e r r o n s i derne ere saa lange, 23 0 Om amerikanske Personbanegaarde. Banens Navn. Afgang N. H. Ankomst 8.00 8.00 8.00 B. & A. N. H. B. & A. 8.00 8.02 8.03 8.05 8.05 8.07 N. H. 8.07 8.08 8.10 B. dk A. 8.10 8.10 8.10 Spor Nr. Der sælges Mi le bi l le tt er. En 1000 Miles Billet koster 20 Doliers = 75.20 Kr., eller ca. 35 Øre 46 Om amerikanske Personbanegaarde. lige Ende ses (Plan 5, Fig 17) en Marmortrappe, der fører op til T h e Thi rd A v e n u e E l e v a t e d Railroada Station, som findes paa 1ste Sal i Hovedbyg ningen. Ogsaa ad andre Trapper og ad Elevatorer kommer man op til denne Station. Østsiden af Vognhalle 47 Om Prøveudtagning. Ved Laboratoriebestyrer, Cand. polyt. V. Begh. Naar en Vare skal bedømmes efter en udtagen Prøve, hvad enten Bedømmelsen sker ved kemiske eller mekaniske Undersøgelser, ved Tælleanalyser (som de benyttes ved Frøundersøgelser) eller blot ved et sagkyndigt Skøn, er det en først 48 Om Prøveudtagning. materialier anvendte Frugtsorter (Dividivi og Algorabilla, der ere Bælgkapsler af forskellige eksotiske Plan ter, og Yalonea, der er Frugtskaaler af en i Orienten forekommende Egeart), ved, at de enkelte Frugter eller andre Plantedele gnides mod hverandre i Sækkene, undergaa Om Prøveudtagning. derfor let at forstaa, at Opfinderne have beskæftiget sig med og fremstillet en Række af Apparater og Ma skiner, hvorved der tilstræbes en Fuldkommengørelse af Prøveudtagningen, og som ogsaa i større eller min dre Grad have opnaaet dette Maal. Fra første Færd var det den mægtigt 50 Om Prøveudtagning. lige Dele, egentlig ikke kunne kaldes for Maskiner, men blot kunne betegnes som Apparater eller Indretninger, kan D o b b e l t k e g l e n gælde som Type. Tragten A (Fig. 1), som optager Materialet, tøm mer det gennem sin snævre Aabning ud over Keglen B, hvis Frembringere, n Om Prøveudtagning. 61 vejeiser end i de rige praktiske Erfaringer, som I præsenterer som Prøvegods det nøjagtige Gennemsnit af hele det forarbejdede Matertale. Det af det til Geissler under sin mere end 30-aarige Virksomhed i Prøvetagerens Tromler tilstrømmede Materiale, der Formalingsteknikken ha 52 Om Prøveudtagning. Den Geisslerske Prøvetager er beskyttet ved Det er en Selvfølge, at en Artikel som den ovenPatent i næsten alle Kulturstater. Eneretten til Forstaaende, der saa afgjort reklamerer for et bestemt færdigelse og Forhandling af den indehaves af Fir Apparat, altid maa mødes med en 53 Mindre Meddelelser. Ny Fremgangsmaade for Fremstilling af Portland-Cement. industritidende, Nr. 7 af 15. April i Aar, anmelder en ny Fremgangsmaade for Fremstilling af Poitland-Cement og tilføjer en Del Bemærkninger om nu brugte Metoder. Da nævnte Bemærkninger ere vildledende og ganske fejlagti 54 Mindre Meddelelser. Det skal til Slutning blot bemærkes, at PortlandCementfabrikken la Société de Vicat i Sydfrankrig alle rede for 10 Aar siden brugte den i Industritidende anmeldte nye Fremgangsmaade til Fremstilling af Portland-Cement at opvarme Raastofferne før disses Finmaling og Blanding Mindre Meddelelser. 55 blev flydende Brint hældt i et lille Reagensglas med ] ned til omtrent 25 mm., saa blev Massen lidt efter lidt mindre gennemsigtig og man saa, at Stoffet i dobbelte Vægge, som derpaa blev sat ind i et videre Røret var som gennemsigtig Is paa den nederste Del, Rør, ligeledes 56 Boganmeldelser. Lærebog i E lektrotekn ik. A f Sømineraester, Oand. mag. H. J e s p e r s e n . 2den Dels 1ste Hæfte. Orlogsværftet 1900. Hov edkommissionær: H. Hagerup. A f Søminem ester Jespersens Lærebog i Elektroteknik er allerede 2den Dels 1ste Hæfte udkommet. Dette, der omhandler Lovene fo Artikler i udenlandske Tidsskrifter for April Maaned 1900. Min. of Proc. Inst. C. E .: Quebec dock works, Fig. S. 286. Leith harbour, docks and reclamation embankment, Fig. S. 293. Penzance harbour and docks, Fig. S. 295. j T e o r e t i s k e U n d e r s ø g e l s e r , Tekn. Mek a n i k og gr 58 Artikler i udenlandskt Tidsskrifter for April Maaned 1900. Gesundh.-Ing.: Die Wasser-Enteisenung von Linde und Hess, S. 105. Journ. f. Gasb. u. Wasserversorg.: Ein neuer Photometeraufsatz, Fig. S. 250. Neuere Pressgas-Erzeuger, Fig. 8. 252 og 275. S k ib s b y g n i n g . Tekn. Tidskrft. (Al 59 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for April Maaned 190o. Udfærdigede Patenter 1900. The Engng. and Min. Journ.: The Egleston mineralogical museum of Columbia University, S. 407. A new method of shaft sinking, Fig. S. 411. Bull. Soc. dEncour. : Les marines de guerre modernes, S. 361. La pla 60 Udfærdigede Patenter 1900. 2998 ult Haag, Karlsruhe, Proppeskæremaskine. 2999 Potsch, Minden, armeret Huldrager af Jærn- eller Staalplade. 3000 ls/4 Davidsen, København, en Kuglemølle. 3001 Des Pours, Luzern, Svejts, Apparat til Udsætning af Redningsbaade. 3002 Haugen, Sandefjord, Styremekan 61 Generalforsamling, afholdt i København den 22de Maj 1900. Professor C. Borch valgtes efter Formandens For slag til Dirigent og meddelte, at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet, og at Dagsordenen for samme var: 1. Aflæggelse af B e r e tn in g for det forløbne Aar. 2. Fremlæggelse af R e g Den tekniske Forenings Regnskab for 1 8 9 9 1900. Kr. A. Medlemmer: Øre Indtæ gt. Restkontingent for 1898 99 ...................................................................................... Kr. Kontingent for 1899 1900..................................................................... Den tekniske Forenings Regnskab for 1 8 9 9 1900. A. Møder: 1. 2. B. Kr. Øre 485 60 6718 99 1412 72 967 15 660 500 19 n . 10744 65 U dgift. Lokale, Bud m. m.................................................... , ...........................................Kr. Foredragshonorarer, T Den tekniske Forenings Budget for 1 9 0 0 01. Kr. Indtægt. Medlemmer: Kr. 235. 4770. Restkontingent for 1899 1900 Kontingent for 1900 01 . B. 5005 Trykte S krifter: I. T id s s k r ifte t. 1. Aargangen 1900- -01 2. Ældre Aargange Kr. 400. 50. ff ff Kr. II. A n d re S k r i f t e r ... 65 Generalforsamling. Tidsskriftets Augusthæfte (23de Aarg., S. 77 96), samt i et tilstrækkeligt Antal Eksemplarer var blevet indsendt til Københavns Kommunalbestyrelse, hvorfra Initiativet til Ændringer i den paagældende Lov for ventedes at ville udgaa. Det af Foreningen sammen med Dansk Ingeniør 66 Generalforsamling. Aarg. X V I - X X I I I (12 Hft. pr. Aarg.) Hele A a rg a n ge................................... 698 Ekspl. Enkelte overskydende Hæfter . . . . 1749 Bestemmelser for ensartet Levering og Undersøgelse af Portland-Cement . . . Om Indretning og Betjening af Dampkedler og Fyrst Om Lovmæssighed i Sammensætningen af Mælk og Eftervisning af Forfalskninger deraf. 07 0.65 0.76 0.77 0.76 0.71 0.62 0.75 0.64 0.69 0.66 0.74 0.78 0.77 0.73 0.70 0.78 5.76 0.69 0.72 0.69 0.76 Forholdet I Sukker: 1 Aske ! 4.41 4.75 4.96 4.99 4.61 4.43 4.53 4.78 4.69 4.71 4.63 4.49 4.98 4.52 4.68 4 68 Om Lovmæssighed i Sammensætningen af Mælk og Eftervisning af Forfalskninger deraf. rindelse, d. v. s. sandsynligvis er opstaaet ved en af Proteinmængden sig til 1/3 af Fedtmængdens. Gaar man ud fra hvilken som helst af Prøverne i Rækken Spaltning af en og samme Grundsubstans, medens Resten af Om Lovmæssighed i Sammensætningen af Mælk og Eftervisning af Forfalskninger deraf. 69 Tabel II. Nr. Fedekvæg do do. Klovsyge Dyr 31. Oktober 1889 31. V 1. November ,, V 12. V O V 3. V 3. 4. V 4V 5. f) 5 6. n 6. ff 7. 7V 8. V 8. 9. 9. V 10. V 10. 11. 11. 14. 14. 18. V 18. Mælk fra en Simme T 1 II III T U T V Forperioden Hovedperioden 4.20 4.10 Forperioden Hovedperioden Forperioden Hovedperioden 4.29 4.15 4.52 4.29 4.35 4.32 [ Forperioden Hovedperioden 3.13 3.40 3.33 3.44 3.47 3.44 3.49 3.51 3.43 3.45 3.50 3.45 8.58 3.50 3.52 3.51 Differens Beregnet Protein og beregnet P Om Lovmæssighed i Sammensætningen af Mælk og Eftervisning af Forfalskninger deraf. Proteinindholdet næppe nogen Sinde afvige mere end 0.06 % fra den beregnede Værdi, medens Indholdet af Sukker og Aske vil bevæge sig inden for de nævnte snævre Grænser 4.4 og 5 % . Vi skulde derfor nu undersøge, paa h Om Lovmæssighed i Sammensætningen af Mælk og Eftervisning af Forfalskninger deraf. 72 en Skumning, hvis Størrelse kan beregnes efter Formlen F = Heraf faas V = 19.6 og F = 4.05, 0.35 medens den virkelige Vandtilsætning var 16.7 /o og det oprindelige Fedtindhold 3.72 /o. Men man ser dog heraf, at Mindre Meddelelser. talt den uddannede Smag, medens livlige, straalende Farver kunde glæde sig ved mere almindelig Yndest. Det sorte blev frembragt ved at blande Kulpulver med Leret. Nu til Dags bliver Leret gennemtrængt med Kulbrinter under Udelukkelse af Luften. Naar dette ikke sker meget omhygge 74 Mindre Meddelelser. Del praktiske Vanskeligheder, som vare forbundne med Sagens Realisation. Blandt andet har det vist sig nødvendigt med passende Tidsmellemrum at løfte Staalpladen op fra Gibsmodellen, ikke saa meget for at observere, hvor langt Ætsningen er skredet frem, som navnlig for at re Mindre Meddelelser. kun har en enkelt Opgave at udføre, saa vil hver Mand nøjagtig vide, hvad han har at gøre paa ethvert Tidspunkt under Kampen. Engng. 13/ 4 1900. W. S. B. Fare ved liaarde Staalskiimer. Efter de i de sidste Aar gjorte Erfaringer ved de svenske Jærnbaner skete der Brud gennemsnitl 7(5 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Maj Maaned 1900. H u sb y g n in g , V e n t il a t io n og O p v a rm n in g . Tekn. Tidsskrft. (Allm. Afd.): Aktiebolaget Tennis nya idrottsbygnad, Fig. S. 114. Nouv. Ann. de la Constr. : Groupe scolaire, à Nimes (Gard), Fig. S. 68 . Schweiz. Bztg.: Pr Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Maj Maaned 1900. Udst), Fig. 623. Turbinenbau (Pariser Udst.), S. 657. Leitspindelbank von 150 ram. Spitzenhöhe, Fig. S. 6.60. Die Förderung mit Treibscheibe, Fig. S. 675. Der prakt. Masch.-Konstr.: Kopierfräsmaschine (amer.), Fig. S. 81. Akkumulator-Autom 78 Bogfortegnelse. Minel, P. Introduction à lélectricité industrielle. Cirquit Matematik. magnétique; induction, machines. Paris, Masson et Co. Aretin, Th., Frh. v. Handbuch zum Abstecken von Curven Kr. 2.25 sowie zur Bestimmung der Winkel (ohne Messinstru Paterson, G. W. L. Management of dynamos. Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1900. Kinn, F. H- Irrigation and drainage. London, Macmillan. Kr. 6.60 Lavergne, G. Manuel théorique et pratique de l'automo bile sur route. Paris, Baudry et Co. Lineham, W. J. Text book of mechanical engineering. London, C h a p m a n ........................ 80 Udfærdigede Patenter 1900. 8087 9/6 Salenius, Albano, Stora Kräftriket, Sverrig, Ord ning ved Centrifuger. 3088 12/4 Bachmann, Jörg, Kirchner, König, Weiner og Vogt, alle af Wien, et rørformet elektrisk Op varmningsapparat. af Kunststenmasse. 3089 Karlskrona Lampfabrik og Kapt. Palm, bægge i K Konkurrence-Projekterne til Ordningen af Københavns Personbanegaardsforhold, (Med Tegninger paa Pl. 6). Projekt, hvis Forfatter var Regierungs- und Baurath I Aaret 1898 nedsattes en blandet parlamentarisk Kommission til Behandling af Spørgsmaalet om Ord- I Karsch, Essen a. d. Ruhr, samt et med en D 82 Konkurrence-Projekterne til Ordningen af Københavns Personbanegaardsforhold. trækkene i, at Centralpersonstationen flyttes om paa den søndre Side af Yesterbrogade i Terrainet mellem Tivoli og Reventlowsgade og bliver en Gennemgangs station med Forbindelse baade mod Nord til Østerbro Station ved Konkurrence-Projekterne til Ordningen af Københavns Personbanegaardsforhold. 88 Lyngbyvej, ad den nuværende Linie til Ingeniør kasernen, under Strandvejen, langs Personsporenes (Indleveret uden for Konkurrrence). i Vestside til lige Nord for Aarhusgade, hvor det gaar under Personsporene og fortsæt 84 Konkurrence-Projekterne til Ordningen af Københavns Personbanegaardsforhold. over Terrainhøjden), Nørrebrogade (løftet fra Koten 30 til 46.5), Svanemøllen (i nuværende Kote). Den nu værende Frederiksberg Station nedlægges; dog bibe holdes et Trinbrædt for Søndags-Person-Trafik til Frede rikssun Konkurrence-Projekterne til Ordningen af Københavns Personbanegaardsforhold. tionens østlige Del er en Gennemgangsstation med 2 lavt liggende Perronsider (Skinnekoten 3) for Tog fra Vest til Nord og omvendt. Den større vestlige Del af Stationen er en Kopstation med 8 Perronsider i Gadehøjde. Forbin 86 Konkurrence-Projekterne til Ordningen af Københavns Personbanegaardsforhold. Nord et særligt Dobbeltspor fra Hovedpersonbanegaarden følgende Dobbeltsporet for Fjerntrafik over Roskilde gennem Boulevarden og Centralstationen til Frederiksberg, hvorfra det bøjer mod Nord og stadig som Højbane for 87 Telegrafonen. Telefonløb (primært, sekundært, tertiært) i Stedet for Høre telefonen. Naar man nu taler i Mikrofonen, vil de ved Lydsvingningerne foraarsagede Variationer i Kresløbets elek triske Strøm bevirke til svarende Variationer i Elek tromagnetens og derigennem i Skriftgrundens Magnetisme 88 Telegrafenen. apparat. Tromlen bringes til at rotere om sin Akse ved et Urværk, en lille Elektromotor eller lignende. Elektromagneten er ophængt i Bøsningen C, der kan glide hen ad Førestangen A B. Naar Tromlen ro terer, vil Magneten af den paa Tromlen skrueformigt opviklede Klavertraad føres 89 Telegrafonen. deres egne Stemmer gengivne af Telegrafonen, have de indrømmet, at Opfindelsen var mulig. Efter Foredraget udtalte: Ingeniør H ofm an-Bang : Jeg vilde gerne tillade mig at spørge Foredragsholderen, om den for nylig i Bladene omtalte Opfindelse af en Hr. Kirkegaard i Amerika er den 90 Mindre Meddelelser. dræbtes dens frivillige Besætning, i alt 32 Mennesker; men det lykkedes dog for den at sprænge en Korvet. Alle disse Baade havde mindre end 30 Tons Déplacement, brugte Vandballast, bevægedes ved Haandkraft og lignede plumpt byggede Fisk i deres Form. Senere begyndte man at g 91 Mindre Meddelelser. Morse af 36 m. og Narvalen 34 m. Endvidere I omtrent 545 000 Kr.. Lægges en Tredjedel til denne er der sagt, at de ikke ere gode søgaaende Skibe; i Sum, saa kan der leveres en Torpedoødelægger med firdobbelt Hastighed og trefolds Rummelighed, daarligt udrustede for haardt Ve 92 Mindre Meddelelser. bevæges ved 2 Benzinmotorer af tilsammen 60 HK. Sidehjulene og et Baghjul paa Boret, hvorved Fartøjet bliver styret lige saavel under Vandet som paa Over fladen, ere af samme Slags som ved den første Argonaut. En lille fire Hestes Hjælpemaskine driver Luft trykpumpen og en D 93 Mindre Meddelelser. Boganmeldelse Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juni Maaned 1900. I dette, mest af Arbejdere og Kommuneskoler søgte Bassin, opholder sig samtidigt 30 til 50 badende Personer. Vandet bliver fornyet to Gange ugentlig. Til Forsyning bruges dels Brøndvand og dels fortætt 94 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juni Maaned 1900. Journ. of the Franklin Inst.: Railway bearings invest, of causes of hot boxes, and methods for prevention, Fig. 8. 439. Nouv. Ann. de la Constr.: Epreuves de résistance des pas serelles de lExposition de 1900, S. ii7. Schweiz. Bztg.: Die Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juni Maaned 1900. Udfærdigede Patenter 1900. 95 Bull. Soc. dEncour.: Les marines de guerre modernes, Fig. tact bonds, Fig. S. 401. Electromagnetic mechanism S. 762. with reference to telegr. work, S. 459. Ztsehrft. d. Yer. d. Ing.: Schiffalirt und Kiistenb 96 Udfærdigede Patenter 1900. 3157 6/e Yaeuum brake Company, lim., London, General repräsentanz in Wien, Ordning ved Bremsecylindre til Vakuumbremser. 3158 7/e Freuler, Zürich, sammenskydelig Bærebør. 3159 van Gülpen, Mühlheim am Rhein, Ordninger ved Cykler. 3160 Rawson, London, galvaniske Batte 97 Mindre Meddelelser. Om Skinnebrud. Hr. C. P. Sandberg i London har i Jernbanebladet Nr. 11 for i Aar skrevet en interessant Artikel om Skinnebrud. Jeg skal ikke gengive Artiklen, da den er for lang og for en stor Del tager Sigte paa særlig svenske Forhold, men kun gengive nogle enkelte af de de 1 Land. 2 . . 1 3 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 II. Amerika. I Amerikas forenede Stater................. I Britisk Nordamerika.......................... Newfoundland.................................... Mexiko........... III. Asien. IY. Afrika. 59 60 61 62 63 64 65 66 22.183 687.505 245.139 365.110 Europa................................................. Amerika............................................. Asien.................................. 41.970 j Afrika................................. 13.103 Australien 100 Boganmeldelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juli Maaned 1900. Boganmeldelser. en Remskive som at sætte krogede Stolper under et Hus. Af P. Lobben. En praktisk Bogen vil dog vist kunne være til Nytte for Folk, som Haandbog, indeholdende Principper, Formler, Tabeller, Regler og Data Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juli Maaned 1900. Riga Indstr. Ztg.: Statische Untersuchung von Böschungs mauern, Fig. S. 137. Baumaterialienkunde: Wann kann Reibung an den Driickflächen auf die Art der Formänderungen Einfluss üben? Fig. S. 177. Deutsche Bauztg.: Die richtige Knickformel (fo Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Juli Maaned 1900. Bogfortegnelse. 102 Fig. S. 46. The electric lighting and tramways of Buenos Aires, Fig. 8. 61 og 95. Generating sets in the German section of the Par. Exhb., Fig. S. 88. Southhampton corp. electr. tramways, Fig. 8. 108. Impressions of Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1900. Elektroteknik. Atkinson, P. Power transmitted by electricity and applied by electric motor, incl. railway construction. London, Lockwood............................................................Kr. 8.25 Hottone, S. It. Wireless telegraphy and Hertzian wa 104 Udfærdigede Patenter 1900. 3221 27/c New departure beil company, Bristol, Konnektikut, Nordamerika, Fremdrivnings- og Bremseordninger ved Cykler og andre Køretøjer. 3222 Schweizer, Stuttgart, Tyskland, Fremgangsmaade til Fremstilling af Nøglekamme ved Trækning. 3223 28/ Ohlsson, Södertelje, S 105 4de Møde 1 9 0 0 , afholdt i København den 5te April. N. Mødet lededes af Formanden, Generalmajor F. Wagner, som gav Ordet til Cand. polyt., Ingeniør Chr. Schouboe, der holdt nedenstaaende Foredrag om Ophejsning og Fordeling af Mnrmaterialier. Ophejsning og Fordeling af Murmaterialier. A f C 106 Ophejsnmg og Fordeling af MurmaterialW. Tidligere bar man jo saavel Stenene som Mørtelen op i Dragter, et Arbejde, som er meget anstrængende og har vist sig meget nedbrydende for Arbejdernes Sundhed. Ved Anvendelsen af mekanisk Kraft er man i Reglen gaaet frem paa den Maade, at man med Spil, d OphejSning og Fordeling af Murmaterialier. den op i fuld Højde, saa at den kan bruges under hele Arbejdet. Underbygningen bestaar af 3 firkantede Piller, byggede af Planker, samlede med Bolte. Kra- nen anbringes inde i Bygningen og bevæges med Maskinkraft. Da den kan drejes rundt, yder den nogen Tr Ophejsning og Fordeling af Murmaterialier. 108 Vogne, lignende de, der benyttes til Traadtovsbaner, og løbende paa en Skinne, befæstet paa Stillads bommene. Kun derved var det muligt ikke at optage Plads paa Stilladset og fordre større Bredde af dette. Naar nu Vognene blive enten til at aabne i Bu Ophejsning og Fordeling af Murmaterialier. er forsynet med et drejeligt Skinnestykke af fladt Jærn, der fanges af nogle paa de faste Skinneender anbragte Forlængelser. Paa Ophejsningssiden ender den øvre Skinnevej i en bevægelig Tunge, der griber om det drejelige Stykke paa Elevatorstolen. Naar nu S 110 Ophejsning og Fordeling af Murmaterialier. mod en fremstaaende Stilladsbjælke eller lignende. Den dannes af en Vinkelvægtstang, der holdes i sin øverste Stilling af en Fjeder. Naar Elevatorstolen naar sin øverste Stilling, trykkes den ned af Skinne tungen, saa at Vognen kan køre ud. Naar Vogne Ophejsning og Fordeling af Murmaterialier. gæld ikke vil tage saa haardt paa sin Mand, saa at denne vil være arbejdsdygtig i længere Tid end forhen. Indførelsen af mekanisk Kraft ved Losning af Kul frembyder mange Ligheder med nærværende og har, trods den energiske Modstand, hvormed den fra først mø 112 Ophejsning og Fordeling af Murmaterialief. Men det gælder for Bygmesteren mest om, at det, man bruger Dag for Dag og Time for Time, er saa praktisk og billigt som muligt. Professor Steenberg: Jeg vilde gerne spørge, om der maa betales ekstra høj Dagløn til de Folk, der betjene disse Apparater? na Mindre Meddelelser. Prisbelønningerne ved Verdensudstillingen i Paris. A f de i Industri- og Landbrugsafdelingen paa danske Udstillere faldne Præmier kunne nedenstaaende rnuligen være af Interesse for den tekniske I orenings Tidsskrifts Læsere. U d e n f o r K o n k u r r e n c e som Medlemmer 114 Mindre Meddelelser. til den elektriske Ledning begyndte alleiede Kl. 1 Nat. til at sætte sin Villie igennem, saa opgav man Mod Kl. 2 Nat mødte Kontra Baneselskabet, der havde standen, og Kanalen blev gravet. faaet Nys om Sagen, op med en Protest, som dog Se vi efter denne lille Divergens atter 115 Mindre Meddelelser. at se Tilfælde, hvor Danmark kan rykke op som Nr. 1, er tilgiveligt, og man kan vel ogsaa vente Tilgivelse for, at man ønsker andre Danske delagtiggjorte i samme Glæde. En Hr. Fativ i Genf har gennem autentiske og private Kilder skaffet sig Oplysning om Sparelysten hos de ci 116 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for August Maaned 1900. H u sb ygn in g, V e n t ila t io n og O p v a rm n in g . Teknisk Ugeblad: Norges pavillon pâ Pariser-udstillingen, Fig. S. 481. Billeder fra den nyere Kristianias arkitektur, Fig. S. 482. Min. of Proc. Inst, C. E.: The vacuum system Artikler i udenlandske Tidsskrifter for August Maaned 1900. Schneider pavillon at Par., Fig. S. 231. The exhibit of the Sächsische Maschinenfabrik, Paris, Fig. S. 236. Donaldsons tube-bending machine, Fig. S. 249. Journ. of the Iron and Steel Inst.: A blowing-engine worked by blast furnace gas, Fig 118 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for August Maaned 1900. Bogfortegnelse. eleetric tramways, Fig. S. 303. Some developments in the use of Priees guard-wire in insulatiou tests, Fig. S. 320. Fault tests for oable core, Fig. S. 321. Journ. of the Franklin Inst.: Prismatic lighting for the i 119 Udfærdigede Patenter 1900. Fortsættelse. 3284 30/, Choné, Berlin, Strømoverf'ører for enkelt- eller dobbeltsporede elektriske Baner med en fælles Luftledning. 328B Getzmann, Stockholm, Ordninger til ved centrale Indstillingsværker at indstille og fastlaase Jærnbanesignaler og Sporskifter i ret 12 O Udfærdigede Patenter 19Û0. Den tekniske Forenings Læsestue. 3342 2,/8 Loewenthal og Mtihlenthal, bægge af Berlin, Gas trykregulator til Forebyggelse af Trykvaria tioner i Fødeledningen til Gasmaskiner. 3343 Petersen. Hellerup, Tand hjul laas med fortandet Nøgle. 3344 Porip, Gøddingen ved B 121 Nogle nordamerikanske Golf havne. A f Ingeniør P. Vedel. Med Tegninger paa Pl. 9. De forenede Staters Golfhavne have i de senere Aar udviklet sig betydeligt, og der er Grund til at tro, at de ogsaa i den nærmeste Fremtid ville fort sætte denne Udvikling, navnlig efter at den spansk amerikanske Nogle nordamerikanske Grolfhavrié. 122 Fælles for alle disse Havne i teknisk Henseende er den udbredte Anvendelse af Tømmer, som findes j paa Stedet, og forholdsvis ringe Anvendelse af Sten, som maa hentes langvejs fra eller faas som Ballast fra Skibene. Kysten er sandet, undtagen ved Mississippi Nogle nordamerikanske Golfhavne. ca. 2700' og ca. 2800' lange Undervandsdæmninger af Faskiner. At dette Yalg har været det rette, tør vel anses som givet, skønt der nu atter er en Bevægelse oppe for at faa Sydvestpasset udbedret. New Orleans Havn er heller ikke, hverken hvad Anlæg eller Udstyr angaa 124 Nogle nordamerikanske Golfhavne. til Ud landet i Kyst fart Tønder Majs . . . . 5 297 000 Hvede . . . 2 853 000 Havre . . . 856 000 M e l.......... 734 000 K i s .......... 697 000 ad Flod vej Indført pr. Jærnbane Til Oplysning om Omsætningsforholdene og de særlige Yilkaar, under hvilke d Nogle nordamerikanske Golfhavne. 125 Umiddelbart Vest for og i Tilslutning til det Dok skurene til Dels tomme, for saa vidt ikke indført Ce- I Kompagniet tilhørende Terrain, ved Udkanten af Byen, ment i Tønder oplægges deri. Ud for 34te Gade ligger j har imidlertid Southern Pacific Banen erholdt K 126 Nogle nordamerikanske Golfhavne. langs med Kysten, har vel ca. 700 Indbyggere, en Kornsilo, to Fiskeolie-Fabrikker og Kajer med Spor o. s. v. Sabine Pass, den ny By og den gamle By tilsammen, har vel ca. 600 Indbyggere, ingen Silo eller Fabrikker, kun eet Tog om Dagen hver Vej, men Terrain og Nogle nordamerikanske Golfhavne. 127 Tværsnit af Mobile Doek Co.s , Mobile & Ohio j danske Mil fra Golfen. I Bugten har Escambia Floden og et Par mindre Floder deres Udløb. Banens, Skur. Det er 107' X 650', af Trækonstruk Regeringen har uddybet en 150' bred Rende med tion med Bølgebliksvægge og fo 128 Nogle nordamerikanske Glolfhavne. lange Halvtage, der springe 15' ud fra Muren og have en Afstand fra Midte til Midte af 36'. Inde i Land, ca. 600' fra Skuret, ligger Banens Kornsilo, nominelt af en Kapacitet af 120 000 Tdr., men i Almindelighed kun rummende ca. 84 000 Tdr. Dens Konstruktion e 129 Nogle nordamerikanske Golfhavne. 28 000 Tons Raajærn, 18 000 Tons Harpiks o. s. v. Det ses heraf, hvor overvejende i Vægt og Volumen Trælastforretningen er. Men Pensacola ligger jo ogsaa midt i det egentlige Skovdistrikt, hvor baade den virkelige, fortrinlige Pitchpine, som er den langnaalede 130 Vagabonderende Strømmes Virkninger. 11. Findes der i Deres By flere Selskaber med elek triske Baner og ere deres Sporanlæg i ledende Forbindelse med hinanden? 12. a) Haves Drivkraften samlet paa eet Elektrici tetsværk, eller faas den fra flere? b) Levere Elektricitetsværkerne ogsaa Strøm til B Vagabonderende Strømmes Virkninger. ligt Eksempel. I den 5te By ere Undersøgelserne, om nogle Ødelæggelser skyldes vagabonderende Strømme eller ej, endnu ikke afsluttede. I den 6 te By skyldes Ødelæggelsen af en Støbejærns Gasledning snarere Isoleringsfejl ved et elektrisk Kabel, hvorimod Øde læggel 132 Mindre Meddelelser. Elektriske Drosker. Hestfri Drosker, drevne ved Elektricitet, ere i Gang i Berlin. Vognene ere ikke byggede særlig til dette Brug, men de bevægende Apparater ere indlagte i de gamle Drosker, en Om stændighed, som betydelig letter Gennemførelsen af denne Forandring. Under Vo Artikler i udenlandske Tidsskrifter for September Maaned 1900. Min. of Proo. Inst. 0. E. Vol. 141: Moving loads on railway imderbridges, Pig. S. 2. Note on the floor system of girder bridges, Pig. S. 17. The recunstruction and widening of public road bridges under railways, Fig. S. 242. Low-level 134 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for September Maaned 1900. gorelse for Strengniis stads vatten- och afloppsledningars nybyggnad, Fig. S. 93. (Kemi och Bergsv.): Forsellesprocessen i jærnindustrien, Fig. S. 70. The Electr. Rev.: The British insulated wire companys works at Prescot, Fig. S. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for September Maaned 1900. Udfærdigede Patenter 1900 A r t i k l e r af f o r s k e l l i g t I n d ho l d . Tekn. Tidskr. (Byggnk.): Nilen og des regiering, S. 102. (Kemi och Bergsv.): Med anledning af foreslagne djupborrningar i Skånes yngre formationer, Fig. 136 Udfærdigede Patenter 1900. 3893 12/9 Dieterich gear Company, New York, Mekanisme til Overførelse af Kraft med variabel Hastighed. 3394 Jensen, København, Stampemaskine. 3395 Jäger, Könkendorf ved Sadenbeck, l yskland, Ma skine til Spredning af dødning. 3390 Heine, Imbs ved Stavanger i Norge 137 Stormen i Galveston. A f Ingeniør P. Vedel. I nærværende Tidsskrifts sidste Hæfte ere nogle nordamerikanske Golfhavne nærmere beskrevne. Efter den store Ulykke, som den 8 de September d. A. ramte en af disse Havne, synes det ikke at være paa urette Plads efter de nu foreliggende Oplysninger k 138 Stormen i Galveston. Den i Galveston foraarsagede Ødelæggelse skyld tes imidlertid ikke alene Stormen, men ogsaa Havet. Byens Beliggenhed paa den danske Mil lange og paa sit bredeste Sted kun 3/ 4 danske Mil brede, lave Sandø, der skiller Galveston Bugten fra Golfen, paa et Sted nær Yderenden 139 Stormen i Galveston. baandenes Gallerier ødelagte, medens Bolværkerne und tagen ved de ny Piere, som Southern Pacific Banen er i Færd med at bygge, vare forholdsvis mindre medtagne. A f de i Havnen liggende søgaaende Damp skibe vare otte drevne paa Grund og et af disse først ført igennem de tre 140 Stormen i Galveston. Bugten liggende Texas City med Tilslutning til Jærnbanetog til og fra Houston, og ad den Vej befordredes i Løbet af nogle Dage hen imod 5000 Personer, enten saarede eller nerverystede eller saadanne, der ikke hørte hjemme i Byen eller, efter at have mistet alt, ikke mere ø Stormen i Galveston. ødelagt, var bleven istandsat i 8 Arbejdsdage, og 14 Dage efter Katastrofen vare alle Jærnbanerne atter i regelmæssig Dart over denne Bro. Det indirekte Tab, som Byen har lidt, er vel stort; thi mange Dampskibslinier maatte temporært forlægge deres Ekspedition bl. a. til New Orl 142 Mindre Moddelolser. over at have faaet 65 Arbejdere dekorerede af Kunstund Gewerbeverein for 25 Aars Tjeneste og mere i Fabrikken. Det ligger nær at fremkomme med den Indvending mod Anvendelse af Masovnsgas som Brændsel for Gasmaskiner, at den er mere eller mindre fuld af Støv, som maa antages Mindre Meddelelser. Boganmeldelse. at fremstille Panserplader og de svære Staalgenstande, som behøves for moderne Krigsskibe. (Engng.) W. 8. B. Mærkelige Forsøg med Telefoner. Nogle Forsøg med Telefoner, forsynede med almindelig Ledningstraad, men uden Batteri og Magnet, ere meddelte af E. Piérard 144 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Oktober Maaned 1900. H usbygning, V e n tila t io n og O pvarm ning. Tekn. Tidskrft. (Byggnadsk.): Eitningar till ny kyrka i Malmø, Fig. S. 108. Nouv. Ann. de la Conslr : Caserne municipale de sapeurspompiers, Paris. Fig. S. 147. Schweiz. Bauztg.: München 145 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Oktober Maaned 1900. bine at Elberfeld, Fig. 8 . 571. Fly-wheel calcula tions, S. 603. Feildens Mag.: Quick-firing guns for field artillery use, Fig. S. 401. Piece-work, Fig. S. 408. The Engng. and Min. Journ.: Kuttners calculating machine, Fig. 8 . 373 146 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Oktober Maaned 1900. Bogfortegnelse. rent lamps, Fig. S. 564. The Poulsen telegraphone, Fig. S. 573. The Nernst lamp, Fig. S. 575. The Burgdorf-Thun polyphase electric railway, Fig. 8 . 576 og 615. The electricity works of Chèvres (Geneva), Fig. S. 147 Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1900. Les nouveautés chimiques pour 1900. Paris, Baillière et fils............................................... Kr. 3.40 Poulenc, C. Elektroteknik. Elektricitätswerke, elektrische Beleuchtung und elektrische Kraftübertragung. Gemeinverständ liche Darst Udfærdigede Patenter 1900. 3467 'Vio Borch, København, Apparat til Maaling af Vædskestanden ved Fyldning af Beholdere. 3468 Bruun, København, Apparat til Anbringelse af et Lag Gummi eller lignende paa Undersiden af Flangen paa Konservedaaser eller lignende Beholdere. 3469 Delaunay-Belleville, St. 149 En nordamerikansk Kæmpekanon paa 16 in. A f Generalmajor F. Wagner. De amerikanske Fristater kunne næppe siges tid ligere at have skænket Krigsvæsenet stor Opmærksom hed. Følgen heraf var, at Borgerkrigen i enhver Henseende krævede uhyre Ofre, den ægte Yankee ænsede dem næppe og pegede kun med 150 En nordamerikansk Kæmpekanon paa 16 in. allerstørste Anlæg, Krupps, gøre det muligt for Nord amerikanerne at realisere deres Tanke ogsaa paa Yaabnenes Omraade at sætte Verdensrekorden; intet Under derfor, at de Arbejder, der gøres herfor, følges med stor Interesse. Som et Eksempel herpaa skal En nordamerikansk Kæmpekanon paa 16 in. løfte 64 af de sværeste Godslokomotiver 10 f. højt. Paa klods Hold vil Projektilet kunne gennemtrænge 39 in. Staal. Ejendommelig nok har den største hidtil opnaaede Skudvidde været naaet med Kanoner paa under 10 in. Kaliber. Man har gjort en Tegning af, hvorle 152 En nordamerikansk Kæmpekanon paa 16 in. I den ene Krog af Brønden staar Ovnen, den har Cylinderform, er opført af Mursten og armeret med Jærnbaand. Ovnen opvarmes ikke med Kul, men med Olie og Damp, og Trøjen beskyttedes ved en Skærm mod direkte Paavirkning af Ilden. Da det rette Øjeblik til P 153 Vore Brændselsarter. A f Professor N. Steenbery. De stigende Kulpriser have fremdraget Spørgsmaalet, om vort indenlandske Brændsel blev tilstrække lig udnyttet, og det kan vel siges, at det burde bruges mere, end det nu bruges, men ogsaa, at der paa dette Omraade drømmes Drømme, som Virkeligh 154 Vore Brændselsarter. forskellige. Ælter man den opgravede Tørvemasse og former den dannede Tørvegrød, faar man tæt tere. vægtigere Tørv, som tørrer hurtigere. Skal det gøres billigt, fordres der hertil mekanisk drevne Ælte maskiner og Sporveje til Transporten. Fra 1860 be gyndte man at anlægge Vore Brændselsarter. vilde de vist kunne have fortsat Virksomheden med de nuværende høje Priser paa Kul. Her i Landet er der gjort Forsøg med at tilvirke lignende Kul ved en Røgforkulning. Tørven kommer i lodrette Ovne, hvor de hvile paa en Rist. En varm Luftstrøm blæses igennem dem og forkuller dem 156 Vore Brændselsarter. De Luftarter, som udvikle sig ved Glødernes Paavirkning af Brændslet, tvinges gennem Gløderne ud i Ildrummet og brænde der med den Luft, der ledes op bag ved Risten. Ved at anvende dette Princip undgaar man tillige at faa afsat Sod i Kakkeloven, idet de brændbare Luftarter 157* Vore Brændselsarter. Folk, der en Gang hørte det hele, og er den brændt igennem, smuldrer det I komobil til et Teglværk. Tale derom, sagde: Nej, Tørv er der ikke Tale om, hele ud. Jeg ved nok, at der er Briketter, som frem og gjorde store Øjne, da jeg sagde: Jeg bruger kun stilles paa en ande 158 Vore Brændselsarter. glædelig Maade ved Professorens Foredrag, nemlig at man nu kan løse Opgaven at tilvejebringe en fast og tør Tørv. Jeg har for en Del Aar siden beskæftiget mig en Del med Spørgsmaalet om Tørv. Den Gang var det umuligt paa en økonomisk Maade at faa et godt, fast og tørt Prod Boganmeldelse. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for November Maaned 1900. Vanskeligheder, der ere forbundne med at bringe de ny Stoffers Forhold i Samklang med hidtil kendte fysiske og kemiske Love, kan gøre det fristende at antage, at man her har at gøre med Sønderdelinger af Stoffet, der gaa d 160 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for November Maaned 1900. T e o r e t is k e U n d e r s ø g e ls e r , Tekn. M ek an ik og g r a fis k S ta ti k. motor (tysk), Fig. S. 187. Gegengewicht an Lokomo tiven, Fig. S. 188. 4,7 (12 cm.) Schnellladekanone der englischen Kriegsmarine, Fig. S. 18 161 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for November Maaned 1900. Bogfortegnelse. motoren in den Elektricitats- und Wasserwerken zu Göttingen, S. 897. S k ib s b y g n in g . Engng. : The messageries maritimes at the Paris Exhb., Fig. S. 617. The Japanese batleship Mikasa, Fig. S. 637. The Hamb 162 Bogfortegnelse. Matematik. Cours de mathématiques, à lusage des candidats à lécole polytechnique. 1. partie. Arithmé tique. Paris, Gauthier-VillaiS .......................Kr. 3.40 Schäffler, B. Lösung von Aufgaben mittels des Richtbogens und der Messplatte, nebst Beschreibung dieses Instru ment 163 Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1900. Baudry de Saunier. L. Das Automobil in Theorie und Praxis, Elementarbegriffe der Fortbewegung mittelst mechanischer Motoren. W ien, Hartleben. Gebd. Kr. 12.15 Behrenäsen, 0. Die median sehen Werkstätten der Stadt Güttingen. Ihre Geschichte und gegenw 164 3524 3 525 3526 3527 3 528 3529 3530 3531 3532 3533 3534 3 535 353G 3537 3538 3539 3540 3541 3542 3 543 3544 3545 3546 3547 3548 3549 3550 3551 3552 3553 3554 Udfærdigede Patenter 1900. 8/a International Rotary Ring Spinning Company, Boston, Amerika, Ordninger ved Spinde- og Tviridema sk 165 6te Møde 1 9 0 0 , afholdt i København den 22de November. Mødet lededes af Formanden, Generalmajor F. Wagner, som gav Ordet til Professor H. I. Hannover, der foreviste nogle ny Erhvervelser til den polytekniske Læreanstalts teknologiske Samling. Professor Hannover gjorde i nogle indledende Be 6te Møde 1900. 166 Gods, der passerer Staalet med en hidtil ukendt Hastighed. Derefter gik Taleren over til at omtale Anven delsen af T e r m i t til Frembringelse af høje Tem peraturer. Om Anvendelsen af Termit. T e r m i t er et brunt Pulver, som selv for det blotte Øje tydeligt viser sig at væ 6te Møde 1900. med de kolde Jærnskinner øjeblikkelig danne en størk net Skal uden om Svejsestedet og indvendig i Blikformen. Da Korund ved den høje Temperatur er en god Varmeleder, vil Varmen fra den øvrige Termit masse ledes igennem Skallen og hurtig fremkalde Svejshede i Skinneenderne, som nu svej 168 6te Møde 1900. kemisk rene Krom, der er fremstillet ved Hjælp af Aluminium, har altsaa særlig Interesse for Staalindustrien, idet det først ved dette er blevet muligt at underkaste Kromstaalets Egenskaber et nøjere Studium og at fremstille Kromstaal med betydelig højere Kromindhold, end man ti Mindre Meddelelser. En Brandbrønd. En egen Indretning er indført i en stor Del Bygninger i Louisville i Nord-Amerika i den Hensigt at muliggøre snarlig Flugt fra Brand fare. Særlig ere Skolerne bievne forsynede med denne Opfindelse. En Brønd, som strækker sig fra Kvist til Stueetagens Gulv, har ind Mindre Meddelelser. Boganmeldelser. 170 paa dette Punkt blev saa stærkt ophedet ved Sam mentrykningen, at den blev lysende. Engng. 30/8. W. S. B. Fornyelse a f Luften i Dykkerapparater. Degrez og Baltharzard foreslaa i en Meddelelse til Viden skabernes Selskab i Paris at bruge overiltet Natron ti 171 Boganmeldelser. gere saadanne. Han mener, at de herved opnaa en Del Færdighed i teknisk Skitsering, hvad man kan være enig med ham i, naar der blot er Tid nok til at lade Eleverne gøre det. Skønt den fremkomne Lærebog ikke er meget omfat tende, har dens Udførelse dog krævet et ret betydeligt Ar 172 Boganmeldelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for December Maaned 1900. Ogsaa denne Haandbog, der ligesom Uhlands er delt i to Dele, den ene til at bruge som Lommebog, den anden ved Konstruktionsbordet, fremtræder i lignende Udstyrelse som de tidligere Aargange, dog ere flere Afsnit udv 173 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for December Maaned 1900. Bull, de la Soc. dEncour. : Les machines élévatoires de M. Samain, Pig. Sig. 597. Ouvertures de clefs poul ies vis du système international, S. 671. Raboteuse radiale Newton (amer.), Fig. S. 683. Machine Einfeldt à fabriquer les r 174 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for December Maaned 1900. Bogfortegnelse. The Engng. and Min. Journ.: The Southern California oil- 1 Ztschrft. d. Ver. d. Ing.: Versuche über die Abhängigkeit der Festigkeit und Dehnung der Bronze von der Tem fields, Fig. S. 637. - The Volumetrie estimation Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1900. Lindner, M. Leitfaden der praktischen Haustelegraphie. Halle, Knapp....................................................Kr. 2.00 Sauer, K. Volt-Ampère und Watt-Pferdestärken. Leipzig, Leiner. Cart........................................................Kr. 176 Udfærdigede Patenter 190C. 3614 19/,2 Hallengreen, Stubbekøbing, Udløsningsmekanisme 3583 s/12 Ehrke og Gensichen, bægge af Stettin, Tyskland, til Sælgeautomater. 2det Tillæg til Nr. 2659. Styreordning med Skovlhjul for Skibe. 3615 Møller, Flensborg, Apparat til Konservering af 3584 Petersen 177 Vestkysthavnekommissionens Betænkning af 14de November 1900. Ved Ingeniør P. Vedel. 3) en F i s k e r i h a v n ved E ø j e n s ø Odde, som an Naar en Kommission af Landets første Vandbyg slaas til 970 000 Kr., ningsteknikere, fiskerikyndige, handels- og søkyndige 4) en K a n a l i s e r i n g 178 Vestkysthavne kommissionens Betænkning af 14de November 1900. slag, der støttes af Vandbygningsdirektørens Erklæ ringer om det Haabløse ved de foreslaaede Anlæg; men ogsaa andre Steder i Betænkningen føler man et Ønske hos Kommissionen om, for at tilfredsstille de lokale Forhaabninger, at kunn Vestkysthavnekommissionens Betænkning af 14de November 1900. Vand, en 10' dyb og 200' bred Kanal derfra gennem Holmslands Tange og en Inderhavn i Ringkøbing Fjord med 10' Vand, at lide af forskellige Mangler. En Dybde af 10' anses ikke tilstrækkelig for større Kuttere, Havnens Besejling antages vans ISO Vestkysthavnekommissionens Betænkning af 14de November 1900. nok ganske med Eette, gjort opmærksom paa, at der egentlig ikke kan blive Tale om nogen Nød- eller Tilflugtshavn, thi den bedste Maade at søge Tilflugt paa Vestkysten i daarligt Vejr er at komme væk der fra. Og for en almindelig Hand Vestkysthavnekommissionens Betænkning af 14de November 1900. 181 ligt stort og ikke altfor fordringsfuldt Marked her i Udbytte for hver Fisker paa Stedet med f. Eks. 100 Landet kan slaa sig ganske til Taals med, at vi Kr., vilde der paa et af de største Fiskelejer kun ind ikke ligesom vore Naboer 182 Vestkysthavnekommissionens Betænkning af 14de November 1900. er Trafik over Esbjerg med Udlandet, kan det ventes, at en Del deraf vil blive besørget ad Søvejen og altsaa komme Havnen til Gode, rigtig nok paa Be kostning af Statsbanerne, der miste Fortjenesten paa Fragten. Den landværts Trafik Vestkysthavnekommissionens Betænkning af 14de November 1900. Aarhus og Esbjerg og maaske Odense tilvejebringe Havne for dybgaaende Skibe. At anlægge flere kan maaske være en Tilfredsstillelse for den lokale For fængelighed, der ogsaa maa betale derfor, men synes nationaløkonomisk urigtigt. De Penge, 184 Vestkysthavnesagen. Hvad angaar Posten Bolværker, saa er løbende Fod for det 15's ganske vist 70 Kr. eller 10 Kr. mindre end det ved Sandnæshage; men samtidig er hele Strækningen af Bolværker ved Aalum 6000 løb. Fod med en samlet Sum af 880 000 Kr. mod 3150 løbende Fod og samlet Sum af 324 000 Vestkysthavnesagen. 185 indeholder saa mange Sten, at disse under Lerens Ud- Vand, for stor Betydning, da den hverken er gen funden ved Marinens Undersøgelser i 1880 eller ved skylning efterhaanden dækker de nedre Lag. Den Vandbygningsvæsenets vistnok meget indgaaende Pej herværende Ler synes nav 186 Vestkysthavnesagen. bygge paa end en Sandbund, og hvad Havnene Ved ligeholdelse angaar, saa er det vel ogsaa nogenlunde almindelig anerkendt, at naar Leroverfladen er beskyt tet mod Bølgeslaget, saa kan selv en stærk Strøm ikke i nævneværdig Grad angribe den, hvorimod en Sand bund, dækket paa V estkysthavnesagen. b i n d e l s e m e l l e m L i m f j o r d e n og en Aal um Havn, saa v i l det i kk e under F o r u d s æ t n i n g af, at de n ø d v e n d i g e F o r a n s t a l t n i n g e r træffes, være særlig t r uet f r a n o g e n Side. Kommissionen udtaler endelig, at Udgifterne til 188 Y estkysth avn esagen. man bedre hele Høfdesagen, thi den anslaaede Amor- ! tidligere Udtalelser om denne Sag i Ingeniøren for 1896 og 1897) hvorimod de ville vedblive og vokse be tisation betyder en Levetid for Høfderne paa ca. tydeligt paa Grund af de stadig stigende Udgifter til 35 Aar. Høf Vestkysthavnesagen. hed til for en ikke altfor stor Sum at prøve et An lægs Holdbarhed paa dette Sted. Man vil paa denne Maade naa omtrent lige saa gode Forhold for Fiskerne, som de nu have, man vil spare 3 h 400 000 Kr. om Aaret, og hvad der er det 189 vigtigste, man vil faa en forholdsvis stærk 190 Søkablernes Jubilæum. Om Kablet end kun havde levet en kort Tid, Kaamaterialierne og ledede Arbejderne. 24 miles saa havde det dog levet fuldkomment længe nok til at 88 km. med Guttaperka beviklet Kobbertraad blev præstere Bevis for, at Kabler med Held kunne ned oprullet om en Trævalse og lag Boganmeldelser. kendelse, og før hans Tal bleve brugte I Teknikken frem stillede man kun kemisk Energi ved Varme og altid med saa ringe Nyttevirkning, at al Beregning syntes ørkesløs. Først da man begyndte at forandre elektrisk Energi til kemisk, fik man saa stor Nyttevirkning, at en Beregning kunde 192 Boganmeldelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Januar Maaned 1901. søgelse til ogsaa at omfatte, hvilket Forhold mellem Drager højden og den fri Længde der kræver mindst Materiale. Fjerde Afsnit indeholder: Almindelig Teori for bærende Konstruktioner og er vel nok Bogens interessante Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Januar Maaned 1901. Bull. Soc. dEncour. : Action du champ magnétique terre stre sur la marche dun chronomètre aimanté (Compt. rend de lAcad.), S. 880. Ztschrft. d. Ver. d. Ing. : Versuche mit einem Lufthammer, Fig. S. 1787. Die Berechnung der Evolutfeder (Buf 194 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Januar Maaned 1901. Tekn. Tidskrift (Mek. och Elektrt.) 1901 : Elektriciteten p:l Parisutsstallningen, S. 8. Engng.: The direct-current arc (Paper), Fig. S. 799 og 848. Electrie Oscillations, Fig. 8. 804 (ogsaa 839). 1000-kilowatt steam turbine and alt Udfærdigede Patenter 1901. Bogfortegnelse. 195 Bogfortegnelse. Korber, J. Leitfaden zum Berechnen der verschiedenen Kemi. Gewinde, Winterthur, Hoster. Cart . . . . Kr. 1.80 Der rationelle Betrieb der Essig-Fabrikation und Meitzen, A. Ueber die Uhrenindustrie des Schwarzwalds. die Controle derselb 196 Udfærdigede Patenter 1900. (m. b. H.), Berlin, fjedrende Sokkel til elek triske Glødelamper. 3639 2/, Rouquaud, KiefF, Rusland, Apparat til Opvarmning af uafbrudt eller med Mellemrum cirkulerende Yædsker. 3640 ill Kapferer, München, dOrville, Frankfurt a. M. og Schleuning, Freilsung i Oberpfal li7 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundréde*). A f Prof. H. I. Hannover. hvorvidt det vilde aabne sine Spalter derfor og saaFor et Par Aar siden blev jeg af Redaktionen ledes ved Overgangen til det ny Aarhundrede bringe af Danmarks Kultur ved Aar 1900 som Slut 198 Danske Dabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. Dels, fordi de billigere Transportforhold i høj Grad lettede Indførselen af Jærn, Kul, Træ o. s. v., rundt om i Landet er opstaaet endog betydelige Indu strivirksomheder, saaledes at Industrien nu kappes med Landbr Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. forløbne Aarhundrede, og saadanne Bemærkninger ville naturligvis kun blive givne ved gamle og i længere Tid velkendte Fabrikker. Angaaende de enkelte In dustrigrenes Udvikling indtil Midten af Firserne kan henvises til d 200 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarlumdrede. A f andre byggede Skibe kan nsevnes det danske Kongeskib Dannebrog , afleveret i 1880, 11 Jærnbane-Færger, adskillige Isbrydere, af hvilke den største var Nadeshny , bygget for den russiske Regering til Wladiwostoc 201 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. evne af 2600 Ts. GI. Dok er bleven forlænget til at kunne tage Skibe paa indtil 254 Fods Længde. Paa Kalkbrænderiværftet, der danner en Filial af Hoved virksomheden, findes foruden Maskinværksted og Baadebyggeri til 202 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarliundrede. I de sidste Aar har Atlas, som det synes med nævnes Aktieselskabet Smith, Mygind & Hiittemeier, meget Held, udnyttet den tyske Ingeniør Wilhelm samt Aktieselskabet Atlas. Schmidts Patenter vedrørendo Drivkraftsanl Danske Fabrikkor for mekanisk Industri ved Begyndelsen af dot 20de Aarhundrede- 203 sig nu efter Fabrikationen af Banemateriel, saasom Sporskifter, Milepæle, Faldvisere, Svingkraner, Dreje skiver, Vandcisterner, Vandkraner, m. m. og havde i en Aarrække betydelige Leverancer heraf til Stats banerne 204 Hanske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. vins er ne , der i kke s p e c i e l t ar be jd e p a a M e j e r i tilsidst ophævede det og i 1840 flyttede til Aarhus. o m r a a d et eller med F r e m s t i l l i n g af L a n d b ru g s Men Lokalet stod ikke læ Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. Centrifugefabrikanterne ere nævnte overfor): B. & W. og Titan, alt P a s t e u r i s e r i n g s a p parat er: Aktieselskabet Konstantin Hansen é Schröder i Kolding, do. Paasch & Larsen, Petersen i Horsens, do. Pasteur Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. 206 mange Vindmotorer, er allerede nævnt, og saadanne leveres ogsaa af Julius Galster og Mortensen Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. 207 T e g l v æ r k s m a t e r i e l for F. L. Smidth é Co. og St ø b ej ær ns M a j o l i k a o v n e , der udmærke sig j ogsaa støber Klokker. ved at være samlede af støbte, emaillerede Plader og ogsaa fremstilles 208 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. elektrisk Kraftoverføring fra et Anlæg paa 400 eff. lig stor Leverance har Fabrikken nu ved Leveringen HK. Den københavnske Fabrik beskæftiger c. 30 af 36 000 Stkr. Latrin tø nde r af presset Staalplade Arbejdere. 209 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. stisk A r b e j d e ere navnlig udgaaede fra Lauritz Ras af Messingkroner og -Lamper konkurrerer med ikke mussens kgl. Hof', Zink- og Metalstøberi i Kbhvn. ringe Held med indførte tyske Fabrikata, navnlig P l e t t 210 Hanske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. Indførsel af Materialier og Varer fra Udlandet, samt hvis denne Fabrik kommer udi en saadan Stand, at de der forarbejdede Vahrer kan haves af forsvarlig God hed for billige Priser og uden nogen Mangel ville vi alle 211 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. danske A u t o m o b i l efter i Frankrig indhøstede Er Rolle her hjemme end nu, er S y m a s k i n e f a b r i k a faringer. t i one n, hvad der navnlig skyldes den amerikanske Medens vi omtale Cykelfabrikationen 212 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. tenterede P a s t e u r i s e r i n g s a p p a r a t e r for Fl askeø], som have fundet Yej over hele Europa. Maskinfabrikant Almind, Kbhvn. har en Specialitet i Fabrikation af D a m p v a d s k e m a s k i n e r Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. 213 Til Oplysning om, hvorledes Pianofabrikationen De nævnte mekaniske Værksteder forfærdige, som er stegen i Aarhundredets sidste Halvdel, kan anføres, det vil ses, for en stor Del Instrumentmagerarbejde. at Hornung 214 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. strier, der ogsaa give sig af med Opskæring af Træ, under e). A f de Fabrikker, der her skulle anføres, oparbejde nogle f o r t r i n s v i s f r e m me d Træ, andre væsentlig eller u d el u kk en d e dansk Træ. A Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. i Skandinavien , Finer- og Bloksave, og et udstrakt Finertørreanlæg. Hovedvirksomheden er Salget af egen Produktion i Haardttræ-Branchen, Mahogni, Eg, Nøddetræ og lign., næsten udelukkende fremmede Træ sorter, og det e 216 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. 1882 en ny Fabriksbygning med Maskinsnedkeri blev I Provinserne kan nævnes af lignende Virksom opført. I 1892 flyttede Firmaet til Kongens Nytorv heder foruden før nævnte Trævarefabrik Thor i Hor21 og beskæftiger n Dansko Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. 217 Ry Træskofabrik, der sammen med Glentholm Træsliberi Februar Juli yderligere med ca. 20 Mand). En Del drives ved Vandkraft, og flere ganske nyoprettede Faaf det nødvendige Tilbehør maa dog indføres fra Ud I brikker 218 Danske Fabrikker for mekanisk Industri red Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. 42 000 Telegraf- og Telefonpæle, Fyr og Gran. Me skab de jydske Kalkværker for 50 Aar forpagtet den dens Bøgesvellerne vare af dansk Træ, vare næsten under Herregaarden Gjorslev hørende Stevns Klint, alle Fyrresve Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. og en Del af Tornegaarden, det sidste Kahbekkegaard *) og Kannegaard. De beskæftige tilsammen henad et Par Hundrede Mand dels med Afrømning, dels med Udgravning af Kaolinen og dels med dens Slemming, samt, hvis den skal 22o Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. hvorom nedenfor. I ringere Mængde bruges tysk og E. Nielsens mek. Stenhuggeri, der beskæftiger ca. 40 og svensk Sandsten, saaledes en tysk Sandsten, der Arbejdere (ogsaa med Fabrikation af Marmormosaikgaar under Na Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. først nævnte Firmaer. Støbning af større Betonrør er betydelig ældre. Fabrikationen af 4, 6 og 9 C em e n trør er først rigtig begyndt i de sidste Aar, og alle de sidst nævnte mindre Støberier drive væsentlig denne Indu 222 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. findes her ikke. Angaaende ældre dansk Silkevæveri kan henvises til C. Nyrops Mindeskrift om N. L. Reiersen, 1896. Den danske Tekstilindustri producerer f o r t r i n s vis g r o v e og s i m p l e V ar er , meden Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. 228 i Usserød Aa. I 1802 overtoges Maskinspinderiet af j af 1. C. Modeweg, efter at en mindre Klædefabrik, han i en Del Aar havde haft i København, var brændt. Staten, og i 1809 blev det ved kgl. Resolution bestemt, Na 224 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. I 1897 opførtes 4 store Arbejderboliger, der alle I Schmidt's Fabrikker har Fabrikker dels i Horsens, dels ere forsynede med Haver og indtage ca. 28 000 Q Alen. i Ribe. Crome & Goldschmidts Fabrikker bleve anlagte Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede 225 Grøn & Søn i København, der for øvrigt ogsaa har et synligvis i 1780, som et Kattuntrykkeri, beliggende paa den saakaldte Blegdam , idet Staten skænkede Bomuldsvæveri i København. Grundlæggeren et Areal dertil. For 226 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. & Sebbelovs Væveri især for Jutevarer, og flere andre endvidere Fabrikation af M ø b e l s t o f f e r som Damask, Jutestoffer, Portierer etc. Senere ere efterhaanden an Væverier samt et Gardin væveri, hvorom nærme Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. gade, hvor der er Væveri med Indretninger for Appretering, Dekatering o. s. v., ogsaa findes et stort Damp farveri med tilhørende ny opførte Lagerbygninger paa Heden saavel for G a r n som f o r S t y k f a r v n i n g ; 228 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. havn en M ø b e l p l y d s - F a b r i k i Kastrup, der nylig ! paa Købmagergade 50 har store ny Lokaler med Damp er begyndt at arbejde med Maskinkraft. anlæg paa 100 HK. og moderne Vadskeri og Tørrings Der findes Danske Fabrikker ibr mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. Kamgarns-, som billigere Vigogne- og ImitatgarnsUnderbeklædning. Sidst nævnte Fabrik væver endvidere som Specialitet L i n n e d - T r i k o t a g e efter Kneipps Sy stem, medens nævnte A. P. Jensen netop nu har begyndt 230 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. b Skotøjsfabrikker. Resten arbejde i deres Hjem, hvor Mændene lave pløkkede Sko og Støvler, Kvinderne Naadlearbejde. Der produceres ca. 800 Par daglig af saavel Herre-, som Dame- og Børnefodtøj. Som Eksempel paa e Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. 231 af nævnte Hatte kunne anvende de samme Forme nedsatte sig som Mester i 1843 og indsaa straks, at som til Straahatte. han vilde blive nødt til at indføre den ny franske A f Straahattefabrikker findes der for Tiden 1 232 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. ere af danske Skind. Tværtimod. Ved at lægge Vægt paa at gøre vore Faar kødproducerende, er, som før nævnt, Ulden bleven daarligere, men desuden ere S k i n d e ne b i e v n e m i n d r e o g mi ndr e g o d e t il Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. Papirfabrik . Fabrikken har 4 Papirmaskiner, hvoraf en fabrikerer tyndt, ensidigt glat Papir, samt et stort nyt Dampanlæg med overhedet Damp, leveret af Ak tieselskabet Atlas, og hvis Dampmaskiner ere paa henholdsvis 550 234 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. stræde, og beskæftiger ca. 25 Personer. Foruden disse to Fabrikker findes der her i Landet: Maglegaard Fa brikker i Ballerup, der tilhøre A. Dahl, Harboes Tapet fabrik i Odense, samt Aktieselskabet Fionas Fabrik i Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. ler maatte ikke anlægges. Malepengene bleve fastsatte af Regeringen, og der betaltes en vis Formalingsaf gift. I 1852 ophævedes Formalingsafgiften, og Mølle næringen var herefter frigiven. Da Danmark er et agerdyrkende L 236 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. af Drift. Kristianshavnsmøllen er i Sommeren 1900 bleven saa meget som mulig omdannet til automatisk Drift. Aktieselskabet Københavns Dampmøller, der tidligere ejede Sortedams-Dampmølle og Lillemøllen, eje nu kun e Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. la Cours Ledelse i 1891 oprettet en F o r sø g s m ø l l e , fra hvilken Kratostaten*) er udgaaet, og hvor der er gjort dels Forsøg paa at akkumulere Vindens Energi, dels et stort Antal interessante Forsøg for at finde F 238 Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen at det 20de Aai hundrede. c) Portefeuillefabrikker. Slutning. Portefeuillemagerfaget skilte sig efter Fotografiens Udbredelse i 50erne og den dermed opstaaende Forfærdigelse af Albums ud som et særligt Fag fra Saddel mageri og Bogbinderi Danske Fabrikker for mekanisk Industri ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede. IV. Tekstilindustrien. VI. a. Bomuldsspinderier og Vatfabrikker, b. Reb slagerier, c. Uldspinderier, Klædefabrikker samt Fabrik ker for diverse Uldvarer, Ivunstuldfabrikker, Filtfabrik ker, d. Almindelige Bomuldsvæver 240 Nyere engelske Arbejderboliger. hvilke alle Samfundsklasser kom til at lide, navnlig Koleraen i 1832, der henledede Opmærksomheden paa, at det dog ikke gik an, i denne Henseende at lade fem være lige, og at der af usunde Huse, som af usunde Kvarterer, kunde opstaa Farer for vedkommende Bys hel Nyere engelske Arbejderboliger. sine Særegenheder. For det første holder Englænderen ikke af at bo i Flåts f: i een Etage i et højt Hus, med Folk over og under sig, og maa vænnes dertil, selv om disse Huse ere opførte efter alle Hygiejnens Fordringer. For det andet vil Englænderen, overens stemmende 242 Nyere engelske Arbejderboliger. rejser sig da det Spørgsmaal, om det ikke vilde være økonomisk, i en saadan Arbejderkaserne at have et fælles Køkken? Yed at stryge Kokkenerne og de fleste Trapper lader der sig opnaa en Besparelse paa den Grund, som et vist Antal Lejligheder optager, paa ea. 50 Nyere engelske Arbejderboliger. 243 Trapperne ere ogsaa undertiden disse Bygningers svage over til 5 Etagers Kaserne' og Logihuse? Ingenlunde. Der bygges endnu aarligt Mile af Gader med saadanne Side og maa erstattes af F i re escapes. Huse, men i Byernes Udkanter, og det kommer da an Der findes 244 Nyere engelske Arbejderboliger. til Soverum, kræves særlig Paapasselighed ved Ned rulning, naar Værelserne ere oplyste. Balkonerne maa desuden skygge ret meget. Endvidere maa den for 2 Familier fælles Forstue, som tillige er Kloset, være ret uheldig i flere Henseender. Fremdeles var der i Hjør Ny ere engelske Arbejderboliger. brandfrit Materiale, og naar der blev truffet betryggende Foranstaltninger til, at Røgen i Ildebrandstilfælde fik let og uhindret Afgang. Man svarede, at man ikke saa sig i Stand til at give en saadan a l m i n d e l i g Tilladelse. I paakom mende Tilfælde skulde ma 246 Mindre Meddelelser. Boganmeldelser. lære Selskabers Telefoner. Systemet er enestaaende, idet at det bruger den øverste Traad af et Staaltraadshegn som Leder. Den uafbrudte Forbindelse er tilvejebragt ved snilde Indretninger, saa at Traaden føres over Krysninger af Lande- og Jærnveje. Linien e Boganmeldelser. 247 Særlig interessant er Skildringen af Stuens Indretning lingen er saa udførlig, at den paa sine Steder virker lidt paa forskellige Tider og Steder. Den ældste Form er Røg trættende, men i det hele meget interessant. stuen eller Ar estu en, som skriver sig fra Sagaernes Tid; Træh 248 Boganmeldelser. Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Februar Maaned 1901. aabne, og en Jærnstang i Vinkelspidsen støtter Ovnens Overdel, hvorfra en Skorsten gaar op igennem Taget. Ilden paa Ovnen tjener ligesom i Arestuen baade til Madlavning og til Opvarmning og Belysning af Stuen. Pejsen Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Februar Maaned 1901. 249 S. 56. A large gas engine (San Francisco), Fig. S. ! Nouv. Ann. de la Constr. : Lémaillage mécanique sans dé gagement de poussières, Fig. S. 17. La céramique 177. The Lunkenheimer standard injector, Fig. S. 211. en Allemagne, Fig. 250 Artikler i udenlandske Tidsskrifter for Februar Maaned 1901. Bogfortegnelse. 325. Electrical power in British works, S. 340. Dielectrie hysterisis (med Rettelser 8. 324) S. 344. The Engng. and Min. Journ.: The Truckee River electric power plant, Fig. S. 179. Bull. Soc. intrn. des Electr.: S Bogfortegnelse. Udfærdigede Patenter 1901. Herausgeg. von R. Sonndorfer u. J. Melan, 33 Jahrg. 2 Thl. Wien v. Waldheim. Gebd................ Kr. 4.00 Kalender für Ingenieure des Maschinenbaues. 1901. Her ausgeg. von R. Conrad. 1 Jahrg. Gebd, . . Kr. 1.50 für Maschinenbautechniker. 1901. Herausgeg 252 Udfærdigede Patenter 1900. 3717 s/2 Broe, Aalborg, Reduktionsventil. 3718 Egger, Budapest, Ungarn, Pollak og Vi rag, smst., samt Silberstein, Wien, en automatisk Skrive telegraf for Bogstaver. 3719 Jensen og Kromann, bægge af Sønderho paaFanø, Indretning til Fangst af Svømmefugle. 3720 Peri D eri, te k n isk e - F o r e n in g s T id s s k r ift 24i Aarg: 1900- 1901. FREDERIKSBERG ELEKTRICITETSVÆRK. Pl 1 D e n tek n iske F o re n in g s T idssk rift 24ieAarg: 1900- 1901 Pl 2 D e n tek n iske F o re n in g s T idssk rift .24 ieAarg: 1900- 1901. Pl 3. D en . tekniske F o re n in g s T idsskrift 24 &Aarg: 1900- 1901. AMERIKANSKE PERSONBANEGAARDE. Pl 4. D e n tek niske F o re n in g s T idssk rift 24*'Aarg: 1900- 1901 AMERIKANSKE PERSONBANEGAARDE. Pl 5. Den tek n isk e F o re n in g s T idsskrift 244? A a rg. 1900-1901. -j- Projekter til Ordningen af Københavns Personbanegaardsforhold. PL 6. D e n tek niske F o re n in g s T idssk rift Pl Z 24 teAarg; 1900 - 1901. TELEGRAFONEN. D eii. te k n is k e F o r e n in g s T id s s k r ift 24 Aarg: 1900- 1901. OPHEJSNING OG FORDELING AF MURMATERIALIER. Pl. 8. PL9. D en tekniske F o re n in g s T idsskrift 24 ie Aarg: 1900- 1901. NOGLE NORDAMERIKANSKE GOLFHAVNE. Pl. 10. D en tek n isk e F o re n in gOs T id ssk rift 24T? A a rg 1900 1901. Vestkysth avnesagen. D e n tekniske F o re n in g s T idssk rift 24AeAarg: 1900 - 1901 NYERE ENGELSKE ARBEJDERBOLIGER. Pl li D en tek n iske F o re n in g s T idssk rift 4903 NYERE ENGELSKE ARBEJDERBOLIGER. Pl 12