Den tekniske Forenings Tidsskrift

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 3 9 . A argang. 1916. R edaktør: Ingeniør, cand. polyt. H. K. Holm. København. Vilh. P r i o r s kgl. H o f b o g h a n d e l . TRYKT HOS J. JØRGENSEN & CO. (IVAR .TANTZEN). 1915.

Den tekniske Forenings Tidsskrift. INDHOLD S id e Side Medlemsliste d. 1ste Januar 1915............... 1 Generalforsamling d. 31. Marts 1915......... 67 Møder og Besøg i 1915. 1. Møde, afholdt i København d. 28. Jan. d. 18. Febr. 2. d. 11. Marts 3. d. 8. April 4. Sommerudflugten med Bes

I N D H O L D 1915. Sido Side Prisudskrivning............................................ j Den franske Jernindustri under Krigen . j Antwerpens Vandforsyning under Belej- Om Vejraad eller Vejstyrelse. Af Kom muneingeniør H. V. Christensen........ 141 Gummispørgsmaalet i Tyskland under K rigen...

I N D H O L D 1915. Side Side Et Forslag til et nyt Raadhus i Christiania Gasforbrug i industrielle Virksomheder . Arbejderforsikringsraadets Beretning for 148 158 1 9 1 4 ................................................................... 158 159 160 Hardinge B r o e n .......................

INDHOLD 1915. Side. F. v. Emperger: Handbuch für Eisenbeton. Anm. af Docent P. M. Frandsen............. Jernbetonsiloer i det amerikanske Landb r u g ................................................................ Hule Betonsøjler som Luftkanaler........... Sarkofager af Jernbeton.................

39. Aarg. H æ fte 1 BEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 1 F o r te g n e ls e over Medlemmer i den tekniske Forening den 1. Januar 1915. (Hvor intet Opholdssted er angivet, er dette København.) Abel, N. A. H., Tømrermester Abrahamson, M. A., Ingeniør Adrian, R., Kobbersmedemester Agger, Chr., Ing

MEDLEMSFORTEGNELSE. 2 Fensmark, A., Gasværksingeniør Fisker, J., Fabrikant Flindt, P. A., cand. polyt., Ingeniør Fokdal, Laur., Konstruktør Forchhammer, Herluf, cand. polyt., Ingeniør, Holte. Foss, E. Alex., cand. polyt., Inge niør Friberg, V., Arkitekt Friis-Hansen, Ej., Ingeniør Frydenlund, I. N

39. Aarg. Hæfte 1. Kollier, C., Murermester Køhier, O. S., Direktør Laage, G., Arkitekt Laage-Thomsen, K., Underdirektør Larsen, Aage IL, Skibskonstruktør Larsen, II., Installatør Larsen, Lauritz, Entreprenør Larsen, P. S. II., cand. polyt., In geniør Larson, C., Ingeniør Lauridsen, J. P., National

MEDLEMSFORTEGNELSE. 4 Poulsen, A., cand. polyt., Ingeniør, Overklitfoged, Lemvig Poulsen, I. I., Ingeniør Poulsen, Vald., Ingeniør Poulsen, W. F. S., Godsforvalter, Godthaab pr. Faxe Prior, H. P., Direktør Prior, Aa., kgl. Hofboghandler Prytz, K., Kaptajn i Ingeniørkorpset Raaschou, P. E., Prof. v

39. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 5 Kunstig Grafit. Allerede for længere Tid siden har man forsøgt at Forsøg, som den amerikanske Professor Charles forøge de almindelige Smøreoliers Smøreevne ved Til Moberg nylig har udført med en Maskine viste at alle sætning af Grafit. Man o

KUNSTIG GRAFIT. længde begynder Motoren at blive varm og Forbræn dingen maatte da regnleres. Olieforbruget viste en Formindskelse med 5065 pCt. Oilday har endvidere den Fordel, at den letter Igangsætningen i koldt Vejr, da Grafiten ikke paavirkes af Kulde, medens Olien derimod stivner i Kulden og d

39. Aarg. Hæfte 1. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Den kunstige Grafit finder endvidere en udstrakt Anvendelse som Middel mod Rust. De hidtil kendte Midler, som f. Eks. Mønje, Blyhvidt etc. ilter med Ti den den anvendte Linolie, hvorved Farven hiiver sprød og revner, saa at Luft og Fugtighed

MINDRE MEDDELELSER. 8 Værkstedsvogne i Krigen. Den østrigske Hær medfører saakaldet Værkstedstræn til Reparation af al Slags Krigsmateriel. Et dertil indrettet Værkstedstog bestaar af en Maskinvogn og firefem Bi vogne. Paa Maskinvognen er opstillet en Benzinmotor, der driver en Dynamo paa 110 KW.,

39. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 9 Lette Tromler og Motordrift. Nogle Betragtninger af cand. polyt., Ingeniør L. Borup. Som Følge af den voksende Trafik i Almindelig hed og den særlige Trafik, Landevejene er bleven be lastet med ved Eksplosionsmotorernes Fremkomst og Anvende

10 LETTE TROMLER OG MOTORDRIFT. vil de arbejde uøkonomisk som Følge af den forholds vis megen Tid, der vii medgaa til Vending af Hestene og Kørsel fra Sted til Sted. Endvidere virker Heste nes Hove stedse nedbrydende paa det under Behand ling værende Lag og det nærmest Vejkanten eller Kantstenen l

39. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. udstrakte Distrikter, vil Udgiften til Kørsel fra Ar bejdssted til Arbejdssted udgøre en betydende Del af Omkostningerne ved Vejreparationen. Der maa der for fra Konstruktørens Side arbejdes hen til, at det ti! Tromlens Fremdrivning fornødne Kr

12 LETTE TROMLER OG MOTORDRIFT. (eller tillige andre Ballastkonstruktioner) i n d r e t t e d e t i l V a n d b a l l a s t , s a m t f r e m f ø r t af en driftssikker E k s p l o s i o n s motor v æ r e F r e m t i d e n s T r o m l e . I B y e r, hvor de kørte Distancer bliver forholdsvis mind

39. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. mer med den Udtalelse, at naar Assnrancepræmierne ikke var mindre, kom det vel af, at Assuranceselska bernes Repræsentanter gennemgaaende ikke var inter esseret i Jernbeton, da Anvendelsen af dette Materiale gav færre Ildebrande og dermed færre

14 JERNBETON OG BRAND ASSURANCE. mille p. a., naar det er installeret i en særlig Bygning, frit beliggende eller brandsikkert fraskilt Fabriks bygningen. Er Kraftanlæget derimod installeret i selve denne Bygning, og er Virksomheden f. Eks. Mølleri, Tekstilfabrikation eller Træbearbejdning, kan Præ

39. Aarg. Hæfte 2. 15 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. en Korkplådes Kvalitet, thi man behøver blot at stille et Stoleben paa Korkpladen, sætte sig paa Stolen og dreje rundt. Den daarlige Korkplade vil skilles ad, den gode vil faa et næppe synligt Mærke af Stole benet. Gode Korkpladers Anvendel

MINDRE MEDDELELSER. 16 Vandmaaling ad kemisk Vej. Ved Centrifugalpumpeanlæg, hvor der pumpes en større Vandmængde, er det en vanskelig Sag, at faa maalt det pumpede Vand, ligesom ogsaa Kontrollen med Vandmaalere, om saadanne lindes, er besværlig, naar det drejer sig om meget Vand, hvor Afmaaling i

39. Aarg. Ôæt'te 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 17 Tekniken og Krigen. Og hvor mange tænker paa, hvilken mægtig Vinding Ved Eksamensafslutningen paa den polytek det er, naar Røntgenfotograferingens højt udviklede niske Læreanstalt den 30. Jan. 1915 udtalte Direktør Teknik sparer Hundredetu

18 ASKEBESTEMMELSER I STENKUL OG KOKS. I Stenkul findes der som Regel følgende Mineralbestanddele: Silikater af Aluminium, Mangan, Kalcium, Magnium og Alkalimetaller; Karbonater særlig af Kalcium, tillige af Magnium og undertiden af Jern (Ferrokarbonat); Pyrit og andre Sulfider (disse dog i Regele

39. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. alt maa Koksasken ikke komme i Berøring med Gas sens Forbrændingsprodukter; Askebestemmelsen ud føres derfor bedst i Muffel og ved høj Temperatur (900 å 1000 C.). Hr. Weisser meddeler nogle For søgsresultater af Bestemmelser i Koks, hvis nøjag

MINDRE MEDDELELSER. 20 3. Februar 1915. Mindre Meddelelser. Genanvendelse af gammelt Papir. Det er, som bekendt, overordentlig store Masser af Træ, der anvendes som Grundlag for Papirindustriens Raastof, og den Tid er maaske ikke saa fjern, da Træ forbruget vanskelig vil kunne dækkes af Skovhugst

39. Aat'X- Hætte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 21 Niels Georg Steenberg. Lørdag d. 6. Februar døde Professor Niels Steenberg 75 Aar gammel efter i længere Tid at have lidt af en ondartet Sygdom, som forvoldte den stærke og livskraftige Mand Lidelser i hans Livs sidste Dage. En hjertevind

22 NIELS GEORG STEENBERG. Forelæsninger fremhævede han overfor sine Elever Industriens historiske Udvikling og Metodernes ustandselige Forbedringer, og han bibragte dem Forstaaelse af, at det altid var økonomiske Synspunkter, som var afgørende for Metodernes Brugbarhed i del praktiske Liv; han kom

39. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. lukke Fugtighed, derpaa i 2 Lag sort Papir og ende lig yderst en Blikdaase, der lukkes lystæt med et Gunnnibaand. Alle disse Processer foregaar ved rødt Lys. Fiimen fremstilles i forskellige Lysfølsomheder ligesom almindelige fotografiske Plade

24 OM FABRIKATION OG OPTAGELSE AF LEVENDE BILLEDER. ger, der er anbragt ovenover eller paa Siden af Ka meraet. Apparatet er anbragt paa et solidt Stativ, der foroven bærer saavel vertikal som horisontal Dreje skive, saaledes at Apparatet ved et Par Haandsving kan indstilles i alle Vinkler med Vert

39. Aarg. Hæfte 4. 300 700 7000 7000 5075 250 g 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Methol. Hydrochinon. Natriumsulfat, krystalliseret. Potaske. Bromkalium. Vand. Fremkaldelsen gaar for sig paa følgende Maade: Filmen dyppes først i et Kar med Vand, tages derpaa op og anbringes forsigtigt i Fre

OM FABRIKATION OG OPTAGELSE AF LEVENDE BILLEDER. 26 I Stedet for Farvning anvendes nu ogsaa Raafilm, hvor Celluloidhinden er farvet gul, blaa, rød o. s. v., derved spares den ret komplicerede Farv ningsproces. 17. Februar 1915. F a b r i k a t i o n af T e k s t e r . Teksten trykkes med sorte B

39. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. I Amerika blev for nogle Aar siden et stort Bio grafteater indviet. Ved Aabningsforestillingen optog en Fotograf et Billede af de indbudte Gæsters Indtog i Teatret, men allerede ved næste Forestilling en Time efter kunde Teatret begynde med at

OM FABRIKATION OG OPTAGELSE AF LEVENDE BILLEDER. 28 17. Februar 1915. skiftning ved Hjælp af en Ekscentrik (Fig. 6 ), (letdrejer Malteserkorset (Fig. 7) en % Omdrejning, Korsakslen drejer da det Transporthjul der sidder paa samme Aksel (Fig. 8 ) 4 Tænder frem, hvorved Filmen flyttes et Billede fr

39. Aarg. H æfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Projektionsapparate! bestaar iøvrigt af følgende Dele: 1. Lampehuset, der indeholder en Buelampe, Fig. 12 , der kan flyttes saavel vertikalt som horison talt. Lampehuset er udført af lakeret Blik og forsynet foroven med en Skorsten, der bortf

BOGANMELDELSE. 30 lyder Patentkravet paa, at der mellem en drivende Skive af stor Diameter og en dreven Skive af lille Diameter indskydes Remskiver, som yder Arbejde, hvorved det gunstige Spændingsforhold ved den store Skive udnyttes, og Remmen skaanes. Mere populært kan man kendetegne Anordningen

39. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Den tyske 42 cm Belejringshaubitz. I det svenske Artilleri-Tidsskrift anstiller Major G. af Wetterstedt i en særdeles interessant Artikel en Del Be tragtninger over den lyske 42 cm Belejringshaubitzs sand synlige Konstruktionsdata. Efter en kor

MINDRE MEDDELELSER. 32 skulde have været afholdt i San Francisco i September Maaned, er derimod blevet udsat paa ubestemt Tid, da den internationale elektrotekniske Kommission ikke kan sammentræde under de nuværende Forhold. En nyUdstillingshal for Automobiler i Berlin. Foreningen af tyske Automo

39. Aarg. Hætte 5. DEN TEKNISKE FORRNINGS TIDSSKRIFT 33 Den tekniske Forening. Torsdag den 28. Januar Kl. 8 afholdtes Foreningens Isle Møde i 1915. Efter at Foreningens Formand, Hr. Fabrikant Aage Hassel, havde budt Foreningens Medlemmer med Damer Velkommen, gav han Ordet til Hr. Dr. phil. K. A.

34 per o. 1., mener han, at Gasværkerne bl. a. paa Grund af den fra Koksfabrikerne fremkomne Tjære i sta dig højere Grad maa gøre sig fortrolige med Tanken om at anvende Tjære til Underfyring. I Journ. f. Gasbel. for 1910 omtaler Colombo, at paa Gasværket i Turin blev i et halvt Aar 4 Rege nerativo

39. Aarg. Hæfte 5. 35 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Tjæren nødvendige Luftmængde. Tjæredraaberne blandes paa denne Maade inderligt med Luft og for brændes næsten øjeblikkeligt. En Del drypper dog ned paa Pladen i, hvor den bliver til Koks, som fra Tid til anden maa rages ud af Fyret. Ved Fyr

36 OM TJÆRE- OG TJÆREOLIEFYRINGER. Skaalene, og Luften træder ind mellem disse. Flam mens Retning bestemmes af det ildfaste Murværk d. Ved denne Anordning kan Fordampningen forhøjes med 20 pCt., og endnu bedre Resultater vil kunne opnaas ved en Forvar inning af Forbrændingsluften. I'ig. 5. Et fu

39. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37 Professor Steenbergs Arbejde for Moseindustrien. Tra Dr. phil. A. Mentz, Viborg, har Redaktionen modtaget følgende: Blandt de Mænd, der herhjemme har været mest vaagent interesserede for Mosernes Udnyttelse i indu strielle Øjemed, men som s

38 PROFESSOR STEENBERGS ARBEJDE FOR MOSEIND DSTRIEN. ning om og Projekter om en saadan Udnyttelse var der i 1907 og de nærmest følgende Aar nok af har det formodentlig ligget i forskellige Forhold, som her ikke skal nærmere omtales. Men hvis det engang, som i vore Nabolande, lykkes at gennemføre

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 39 Den tekniske Forening. Torsdag den 18. Februar afholdtes Foreningens 2det Møde i 1915, til hvilket der var indbudt Med lemmer af Konstruktørforeningen, Maskinmestrenes Forening og Foreningen af Værkstedsfunktionærer i Danmark. Efter at Fore

40 AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. 17. Marts 1916. Glaukos fra Chios c. 600 Aar f. Chr.1), men Svejs fundet af Flinders Petrie i Abydos i Ægypten og be ning af Jern har for saa vidt været kendt langt tid finder sig i Musæet i Kairo og er afbildet og beskrevet ligere, som det ældste fremstillede Jer

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ner i Tinsløbegods, men Benævnelsen fremkom først ved Desbayssayns Opfindelse1). Til Sammensmeltning af Blyplader langs Randene kan man ikke uden videre bruge en Knaldgasflamme, da den er altfor intensiv for saa let smelteligt et Metal som Bly,

AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. 42 som Kvælstof, medens den til en Begyndelse kun inde holdt c. 1/5 Gang saa meget1). I samme Fabrik frem stilles Brint efter Frank og Caros Metode, hvorved Vandgas bringes til Frysning ved FIjælp af flydende Luft, og dens Indhold af Kulilte og Brint dernæst skil les

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. V i g t i g t er d e t , at m a n ikk-e s m ø r e r Flaskeventilen eller Reduktionsventilen, der hører til Ilt flasken, m e d O l i e e l l e r F e d t , thi disse Stoffer bliver let antændt, hvor de udsættes for komprimeret Ilt, og deres Antæn

44 AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. for en saadan Blanding er betydelig mindre end 2300 m. Ved meget stor Udstrømningshastighed risikeres, at smeltet Metal blæses bort. Med 4 Gange saa megen Brint som Ilt bliver Flammen c. 1900 C varm. Det var Sainte-Claire Deville, der konstruerede den første Brænde

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. mulators Flasker er den berømte Nobelpristager Da léns Opfindelse og bestaar efter hvad der angives Fig. 6. B randsted i Sôdertelje. i Hovedsagen af Kiselgur, Trækul og Asbest, men er ikke kendt i Detaillerne. Den tilberedes efter Angi vel

46 AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. 17. Marts 1915. der beskæftiger sig med autogen Svejsning, tror, at naar blot Flammens Kærne ser rigtig ud hvorom straks nærmere er alt godt, medens man derfor meget vel kan have at gøre med en Brænder, der lader Ilt eller Acetylenpartikler slippe ud uden at vær

39. Aarg. H æ fte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Forskruning for at undgaa en Forveksling af Slan gerne. Ved at lukke Dobbelthanen C, spærrer man for begge Luftarter, hvis man maa afbryde Svejsningen kort Tid og vil beholde de andre Indstillinger paa Til ledningen. Man sparer derved adskill

48 AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. 17. Marts 1915. Fig. 141) viser i hvilken Stilling Brænderen skal holdes til Godset - her Overdelen af et liggende Rør, nemlig med sin Længde i Retning af Svejsesømmen, hvorved man lettere faar varmet de skærpede Kanter lige meget, end hvis man holder den lodret

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. og Cylinder jo i Reglen arbejder forskelligt, Nr. 4 tillige dyr, Nr. 5 og 6 daarlige. Ved Nr. 6 er Forholdet jo omtrent, som om der er en begyndende Revne nede fra, nemlig hvor Rundens Rand og Cylinderen løber parallelle. Nr. 3 vilde være bedre

50 AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. sammen, men Bruddet sker snart paa samme Sted, hvis Klokken ikke er til at omhænge, saa at Kneblen frem tidig rammer 90 fra det reparerede Sted. Der opstaar nemlig altid Spænding paa dette Sted ved Svindet, som er stærkere dér end andetsteds, selv om hele Klokken h

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. peratur og Smeltepunktet bliver Aluminium saa skørt, al det smuldrer ved en let Berøring. Der er imidlertid uden Tvivl ukendte Finesser ved Processen ud over, hvad der er meddelt i Patentskriftet om Metoden. Dele, som skal svejses autogeni samm

AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING 52 V. S v e j s e m a s k i n e r f o r an t o g e n S v e j s ni ng. Man har allerede en stor Del Svejsemaskiner for autogen Svejsning, hvor Brænderen føres automatisk eller for Haanden langs Svejsesledet. Mest brugte er vel Rørsvejsemaskiner. 17. Marts 1915. deli

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. dels ved en eventuel paafølgende Overhamring, dels ved at Flammen ilter eller kuller Materialet det sidste ved Overskud af Acetylen i Flammen dels Fig. 28. B ræ kket Vognaksel, 5 x 5 cm, sam let ved autogen Svejsning fra alle 4 Sider. ende

AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. 54 17. M arts 1915 4 Sider, og de tilsmeltede, buede Lag af Staal ses navnlig godt i den nederste Figur, der viser et ætset Snit paa langs gennem Akslens Midtplan. brugt en Flamme med Acetylen i Overskud i 3% Minut for at faa dannet Ilte bort før Paasmeltningen. Man

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. i 3% Minut den nævnte Flamme med Acetylen i Over skud. Resultatet var, at det øverste Lag af Skinnen mistede sit Kulstof, saa at Perlitten her forsvandt, før det ny Materiale smeltedes paa. Man ser derfor den hvide, krumme Del, der alene bestaa

56 AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. ning for at udfylde corroderede Steder. Hvis den au togene Svejsning ved en Dampkedelreparation svigter, kan det jo gælde Menneskeliv og store Værdier, hvor imod Ulykken, hvis f. Eks. en autogen Svejsning paa en Kirkeklokke springer, er til at overse. Fig. 39 og 4

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. giødet dem, og derved kan Forlængelsen være forøget, uden at det altsaa er Svejsningens Godhed, der er Skyld deri. S. 35: Ved autogen Svejsning kan der opslaa Spændinger i Dampkedler, der overskrider Flydegrænsen. S. 49 og 50 omtales, at der ve

58 AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. S k æ r i n g hidrører fra Benævnelsen autogen Svejs ning, idet man bruger lignende Apparater til den au togene Skæring som til den autogene Svejsning, om end selve Brænderen, hvorfra Flammen udgaar, er an derledes konstrueret. Den autogene Skæring lader sig ikke u

39. Aarg' Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 59 minium lader sig ikke skære autogent. Deres Ilter jern er for skørt, har Krupp bragt en Slags Kromstaal har, som tidligere nævnt, højere Smeltepunkt end Mei Handelen, der staar sig fortrinlig imod autogen Skætallerne selv. Man faar derfor i

60 AUTOGEN SVEJSNING OG SKÆRING. Skilie samt Demontering af Jernkonstruktioner i brændte Bygninger eller af gamle Jernbroer. Som et aktuelt Eksempel herpaa ses i Fig. 451) en Bro over Oise, som de franske Ingeniørtropper maatte sprænge i Luften. Efter al Tyskerne igen var drevne tilbage, skar Fran

39. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 61 Autogen Skæring under Vand. Af Ingeniør, canil. polyt. N. S. Steenberg. Ved mangfoldige Vandbygningsarbejder, ved Bortskaffelse af Vrag og ved Bjergning af strandede og sunkne Skibe, stilles man ofte overfor den Op gave at skulle sønderdel

62 AUTOGEN SKÆRING UNDER VAND. 17. Marts 1915. ler, hvorigennem Trykluften strømmer ud. Ved dette tenteret af Ingeniør I). Andres i Kiel og bestaar af et Apparat kan Brænderspidsen iagttages af Dykkeren, klokkeformet Legeme, som omgiver Brænderspidsen, men hvorvidt Flammen er tilstrækkeligt besky

39. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 63 Den tekniske Forening. Torsdag den 11. Marts Kl. 8 afholdtes Foreningens 3die Møde i 1915. Efter at Foreningens Formand Fabrikant Aaye Hassel havde hudt Foreningens Medlemmer Velkommen, gav han Ordet til Hr. Marineløjlnant T. V. O. Staack,

64 KULSYRE DIFFUSION GENNEM KAUTSJUff 3. Maits 1915. tage en ret stor Mængde af det sidste Stof; dermed pas fyldtes med vadsket Kulsyre fra et Kipps Apparat, sede ogsaa det tidligere omtalte Fænomen, at den ku!log Slangen faldt fuldstændig sammen i Løbet af en syrefyldte Slange hurtigere faldt sa

39. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. giver et uhyggeligt Billede af, hvor haardt den fran ske Jernindustri er ramt af Krigen. Den Del af Frankrig, som Tyskerne holder be sat, er knn henved 3,7 Procent af Landets Flademaal, men beboet af henved 8,2 Procent af Landets Be folkning. D

denne Maade indvundne Vand var ikke tjenligt til Drikke vand og Kommandantskabet maatte ved Opslag paa Ga derne advare mod at drikke det ukogt. Anlægene ved Nelhe blev stærkt beskadigede under Bombardementet, men Tyskerne tog meget energisk fat paa deres Udbedring, saasnart Byen var faldet. Allerede

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 39. Aarg. Hæfte 8. 67 Den tekniske Forenings Generalforsamling, afholdt i København den 31. Marts 1915. Efter Forslag af Formanden valgtes General major F. Wagner til Dirigent. Denne meddelte, efter at have takket for Valget, at Generalforsamlingen var lovlig in

68 DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING. Den 7. Juli: Besøg paa det ny B o u l e v a r d bane-Anlæg. Den 28. August: Besøg paa D e n e v i g e T i l b e d e l s e s o r d e n s K l o s t e r paa Jagtvejen. Den 30. Juni: S o m m e r u d f l u g t med Be søg paa K r y s t a l i s v æ r k e t pa

39. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. samt de nødvendige L e k s i k a og H a a n d bøger. I Følge en med Tekniska Foreningen i Finland afsluttet Overenskomst vil Den tekniske Forenings Medlemmer kunne abonnere paa Tekniska For eningens i Finland Forhandlingar og det i Forbin delse

14. April 1915. DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING. 70 Den tek nisk e Forenings Kr. Øre 4682 50 2420 08 Indtægt. A. B. Medlemmer: Indbetalte Kontingenter Trykte Skrifter: I. II. C. S ær t r y k ti l B o g l a d e s a l g ..........................................................

39. Aarg. Hæfte 8. 71 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Regnskab for 1914. Kr. Øre Udgift. A. Møder: 1. 2. Lokale med Belysning ...................................................................................................... Foredragshonorarer, Tegninger, Lysbilleder, Referater m. m...

14. April 1915. DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING. 72 D en te k n is k e F o ren in g s B u dget fo r 1915. Kr. Øre 4800 oo 1700 00 2820 50 00 00 9370 00 Kr Øre Indtægt. Medlemmer: Indbetalte Kontingenter . Trykte Skrifter: B. I. Ti ds s kr i f t e t . 1. Salg af Aargangen

39. Aarg. Hætte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Regnskabet. som er revideret af Ing. H. Secher og Driftsbestyrer J. Wiehe, der efter Bestyrelsens Opfordring er traadt i Stedet for afdøde Murermester A. Broe. Det udviser en samlet Indtægt paa Kr. 9970.79, medens Udgiftsbeløbet er Kr. 9530,32,

74 DISPENSATIONER ERA BYGGELOVGIVNINGEN FOR SMAAHUSE. gen, udføres af mindst 1 Stens Mur og med højst 30 m Afstand. Imellem to Brandmure kan Grænsen mellem to Huse være Stens Mur. Hovedskillerum og Trappeskillerum kan udføres af % Stens Mur, naar de opføres fra Grunden. Mindste Trappebredde er 0,9

39. Aarg- Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Japans Luftsejlads. Japans Luftfartøjer er af langt nyere Dato end de øvrige Stormagters. Det var først i 1910, Japanerne gjorde de første Skridt i den Retning. Før dette Aar beskæftigede de sig ikke engang med Friballoner, praktisk meteorologi

14. April 1915. MINDRE MEDDELELSER. 76 Flyvepile. Ved Siden af Flyverens grovere Vaaben, Bomberne, som stadig fremkommer i nye, mere og mere sindrige Former, har i den nuværende Krig et lettere Vaaben, Pi lene, faaet en stadig stigende Anvendelse. Der foreligger allerede en Mængde Beretninger, de

39. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 77 Undersøgelser over Farveblandingers Holdbarhed. Af Professor P. E. Raaschou. Foranlediget af den Uklarhed, som hersker over, hvorledes man kan sikre vore bedste Kunstneres Malerier en Levetid, som ikke staar tilbage for den, man har for Øje

78 UNDERSØGELSER OVER F a RVEBLANDINGERS HOLDBARHED. 28. April 1915. ger1), at der ingen Udblegning tinder Sted i Vacuum. grønt, Koboltgrønt, grøn Jord, Sort (Grafit, Elfen Eibner'2) udvarer dog i den nyeste Tid mod at op bensort). Spørgsmaalet om det er forsvarligt at an stille Regler for F'arve

Den tekn iske F orenings T idsskrift 3 9 A aig. 1915. Tabel I P lan I

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 39. Aarg. Hætte 9. Tabei li. Fabrikat Kremserhvidt. a b Lys Kadmium S væ rtn in g I S v æ r t n . I eft. efter 10 M in. 5 M i n . S o l. S o l. E ft. 2 M aand. E fter 2 M a a III: IV svag n ed er B e ly sn . sort R a n d IV, sort R a n d Mellemlys Kadm. S v

80 UNDERSØGELSER OYER FARVEBLAND1NGERS HOLDBARHED. 28. April 1915. 1. Om B i n d e m i d l e t s I n d f l y d e l s e p a a derfor med disse Farver, se Tabel II. Som det dog Farve blandingernes Forandring. fremgaar af Tabel 1 er disse fotokemiske Processer paa ingen Maade begrænsede til Blanding

39. Aarg. Hæfte 9. Forsøg, som blev udført med indtørrede Blandinger under Fernis, hvorom senere. 6 Tim. delvis Sol III .IV II : III II II Lys Kad mium Ultramarin 4 Maaneder IV IV III 6 Tim. delvis Sol I I I : III II 2 Maaneder II ni II: III / Copaivabalsam naturæ gte I : II

28. April 1915 UNDERSØGELSER OVER FARVEBLAND1 NGERS HOLDBARHED. 82 den blive III : IV under de tre Fernisstriber a, b og c og henlagde Lærredet en fjorten Dages Tid i Mørke, i den Tid gik Sværtningen tilbage til I : II, ved Be lysning igen en Maaneds Tid steg Sværtningsintensiteten til III under

39. Aarg- Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ningshastigheden for Blandingen Kremserhvidt Kadmium stiger med fremadskridende Iltning at Olien. Det blev Opgaven at finde den lysfølsomme Bestanddel i Olierne. Ved en Forsøgsrække med Fedtspaltningsprodukterne, Oliesyre, Stearinsyre, Palmitin

en Oxydationsproces og sidstnævnte Reaktion er i saa Tilfælde den fremherskende, idet Udblegn ingen ogsaa foregaar i diffus Dagslys. 3. S t u d i e r o v e r P r o c e s s e n s F o r l ø b v e d n æ r m e r e at s t u d e r e e n k e l t e F a r v e b l a n d i n g e r s Forandring, som syntes mi

39. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Blysalt, hvori Sværtningen foregik paa analog Maade, og undersøgte samtidig en Række andre Bly forbindelsers Forhold i Blanding med samme Zink hvidt ogGlycerin. Til Forsøgene, se Tabel IX, toges omtrent lige Dele Zinkilte og Blyforbindelse, ve

86 UNDERSØGELSER OVER FARVEBLANDINGERS HOLDBARHED. 28. April 1915. Væsensforskelligheden fremgaar ogsaa deraf, at jeg ved min Undersøgelsesmetode kan paavise en Række nye fotokemiske Processer, som slet ikke kan paavises ved den anden Metode. Church1) mener Om Z i n k h v i d t s f o t o k e m i

D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . 39. .Var. Hæ tte 9. Egenskaber i nogle Farver, hvor det er i Stand til at virke substituerende, kan frembringe Forandrin ger, at disse to Virkemaader kan gribe ind i hin anden, samt at Bindemidlet (Gummi Arabicum, Olie o. s. v.) er det Mel

28. April 1915 UNDERSØGELSER OVER FARVEBLANDINGERS HOLDBARHED. 8b blev prøvet for Overilte med fuldkomment negativt Resultat. En Del af Filtratet gav stærk Farvning ved Hen stand med en Fuchsinbisulfitopløsning. 25 cc Filtrat reducerede efter Fortynding med Vand en til 0,0050 g CuO svarende Mængd

39. Aarg. Hætte 10. 89 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Undersøgelser over Farveblandingers Holdbarhed. Af Professor P. E. Raaschou. (Sluttet.) v * ______ Ved Behandling af ZnO, Struer 1 , med Underjeg to Fraktioner, som efter Glødning først efter fire skud af fortyndet Svovlsyre, med Ammoni

UNDERSØGELSER OVER FARVEBLANDINGERS HOLDBARHED. 90 Tabel XVII. Blyhvidt : Glycerin : giødet Zinkilte. Forsøg ansat 31.10.12 Kl. 245. E fter Forløb af f/2 T im e............. 1 ............... næste Dag Kl. 10 ZnO S truer I I : II sværtet II : III IV ZnO S truer I giødet stæ rkt i 2 '/2 Time

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ning og anstille Prøverne i lige Halvdele af Filtratet (minimale Fældninger efter 12 Timers Henstand). I den normale Analysegang fandtes ikke andre Stoffer. Der udførtes en Række kvalitative Prøver med 5 g Substans til hver, saaledes for: Kadmium, Arsen, Vanadin,

UNDERSØGELSER OVER FARVEBLAND1NGERS HOLDBARHED. I B l a n d i n g e r m e d J e r n k l o r i d : Stærk Hemning af Sværtningen, efter to Maaneder kun Sværtningsintensitet 0 :1. I B l a n d i n g e r me d M a n g a n s a l t e : Stærk Hemning. af Sværtningen, efter to Maaneder kun 1 : II for begge

39. Aarg. Hæfte 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 93 . 1) Ved anærob Belysning: Lys + ZnO + Katalysator Zn + (Kataly sator + O). (Katalysator + O) -j Glycerin y Glycerose + Katalysator. Zn + Blysalt y Bly -j- Zinksalt. Tidspunkt, hvor alt Ilt er forbrugt, hvorefter Svært ningen indtræder. Je

12. Maj 1915, UNDERSØGELSER OVER FARVEBLANDINGERS HOLDBARHED. . 94 skete ingen tilsyneladende Forandring i Blanding med Blyhvidt : Glycerin efter femten Dages anaerob Belysning. Derimod sværtede forskellige Blyiltepræparater sig forskelligt hurtigt ved anaerob Be lysning i Blanding med Glycerin a

39. Aai'g. Hæfte 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 95 Tabel XX. Zinkilte Struer I; Glycerin; Spredt Dagslys. E fter Forløbet af 5 Min. anaer. . 15 Min. 30 Min. anaer. anaer. II svær IV svær Merkurioxyd g u lt............................. [ tet tet f I sværdo. rødt....................

UNDERSØGELSER OVER FARVEBLANDINGERS HOLDBARHED. 6 lysningsforsøg med Blandingerne Blyhvidt : Glyce rin med 1) Svovlkadmium, Struer, 2) Svovlkadmium, Struer, hvoraf 2 g var giødet med2 cc 10 pCt.tig Klorammonium, det glødede Præparat indeholdt endnu Klor ammonium, 3) Svovlkadmium, Struer, hvoraf 2

39. Aarg. Hæfte 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 97 hvidtsorter med Kremserhvidt, men saa længe d e n n e B l a n d i n g s Indflydelse paa de øvrige Farver i Kollektionen ikke er undersøgt, hør den dog ikke uden videre benyttes). I Betragtning af at Glycerin er den lysfølsomme Bestanddel i

98 FLYVEFONDEN. BOGANMELDELSER. 12. Maj 1915. Flyvefonden. Som det vil erindres, traadte der kort efter Ver denskrigens Udbrud en Komité sammen med det Formaal indenfor Ingeniørers og andre Teknikeres Kreds at indsamle Midler til Dannelse af en F 1y v ef o n d, som kunde tjene til Supplering af

39. Aarg. Hætte 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ettingen at faa hindret en ganske betydelig Portoforøgelse for Tidsskrifter og Ugeblade, en Foranstaltning, som alle Tidsskrifler nu nyder godt af. Man maa derfor ønske den en fortsat Fremgang i de kommende Aar, idet der paa flere Punkter er F

12. Maj 1915. MINDRE MEDDELELSER. 100 delen af denne Udgift, men med Hensyn til Ledningernes Betaling var Forholdene før Krigen saa forskellige i de forskellige Byer, at et samlet Billede af de Lettelser, der nu er indrømmede, er vanskeligt at danne sig. Der var f. Eks. Byer som allerede inden Kr

39. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 101 Om Metoder til Bekæmpelse af Støvplagen paa Vejene. Af Kommuneingeniør, cand. polyt. H. V. Christensen. Efterhaanden som den tørre og varme Aarstid j Hjælpemiddel til at bedømme, hvordan Belægningen nærmer sig, bliver Spørgsmaalet paany b

102 OM METODER TIL BEKÆMPELSE AF STØYPLAGEN PAA VEJENE. 9. Juni 1915. men bidrog i Virkeligheden til, at Sagen blev endnu saa let, naar man kommer til Veje med en Trafik, grundigere undersøgt, end den var i Forvejen, og Re der medfører Lagbelægnig hvert 5. Aar og derover, sultatet, man er naaet t

39. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 103 mellemsvære Olier, der er billigere i Anskaffelse end lede Skærver, og Metoden er derfor nok saa simpel de indvundne Produkter, hvorefter den præparerede som Tjæremakadamiseringen, men ogsaa en Del dy Tjære atter sendes til Kommunen. En F

104 OM METODER TIL BEKÆMPELSE AF STØVPLAGEN PAA VEJENE. 9. Juni 1915 mod de saakaldte Automobilhuller i Vejene, maa sær endnu ikke har ligget en Sommer over; men hvis det ligt beklage det er, at vi ikke her som i England skulde vise sig godt, og det vil nærmest sige at holde har faaet en Institu

39. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. disse Strækninger, der saa vidt muligt skidde ligge i Nærheden af hinanden og nær ved en nogenlunde centralt beliggende Jernbanestation, skulde af ved kommende Kommuner overgives til Vejstyrelsen. Denne maatte dog kunne disponere over betydeli

106 OLIEFYRING I JERN- OG METALINDUSTEIEN. hvor de forannævnte Ulemper er udelukkede. Af saadanne passende Hærdeovne har Gasovne allerede i mange Aar været betragtet som de til Dato mest formaalstjenlige, men de fordrer jo, at der skal væ re Gas paa Stedet, ligesom de er meget dyre i Drift, saa li

39. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT en Trykluftsbeholder, der tillige indeholder Olien og bruges til Udglødning eller Opvarmning af van skeligt transportable Stykker, ligesom de ogsaa fin der stor Anvendelse til Tørring af Forme i Støbe rier. Kig. 2. 10? Man har i Tyskland Eks

108 OLIEFYRING I JERN- OG METALINDUSTRIEN. støbningen hejses Hætten i Vejret, og hele Ovnen kippes med et Haandhjul. get væsentlig forringes. Det har i Praksis vist sig, at man som Regel er nede under 1 pCt. Metal i Slaggen mod 6 pCt. eller mere ved koksfyrede Ovne. Man kan ved at anvende ren Oli

39. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. en uregelmæssig Tilførsel til Brænderen. Af Be tydning for Økonomien ved Ovnens Drift er det endvidere, at den tilførte Blæseluft forvarmes. Og saa dette kan som Regel ved passende Arrangement opnaas ved Hjælp af Spildevarmen. Olien, man bruge

110 AMMONIA.K SOM BALLONFYLDNINGSGAS. skaber nævnedes blot, at Ammoniakluften angriber det kautsjuk- eller guttaperkaimprægnerede Stof, Ballonen bestaar af, og at Opdriften ikke er saa stor; af den første Ulempe skulde man undgaa Virknin gerne ved at overtrække Ballonhylsteret med et Lag Emaillit

39. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 111 Mindre Meddelelser. Torpedojagere med Dieselmotorer. Paa Yarrow & Co.s Værft i Glasgow er der løbet to Torpedobaadsjagere lil Japan af Stablen. Deres Maskinanlæg er ret usædvanligt, idet der til Fremdrift under for ceret Fart anvendes to

MINDRE MEDDELELSER. 112 En Nodeskrivemaskine. I Følge Meddelelse i Technische Monatshefte, Hefte 2/1915, skal det være lykkedes Firmaet Groyen & Richtmann at fremstille en Nodeskrivemaskine, ved hvis Hjælp Musikstykker af enhver Art og Omfang kan nedskrives. Maskinens Betjening afviger kun lidt fr

113 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 39. Aarg. Hæfte 13. Iagttagelser fra en Rejse i Belgien og Holland med Understøttelse af K. A. Larsens og Hustrus Legat. Af Stads- og Havneingeniør C. A. Lassen, Kolding. Den i det følgende omhandlede Rejse dannede Fortsættelsen af en Tur gennem Tyskland, s

114 IAGTTAGELSER FRA EN REJSE I BELGIEN OG HOLLAND. langs Gruberne for disse Broer findes der vinkelret paa Kajen anlagt Kørebaner for Hestevogne. Ved denne Ordning indskrænkes Rangeringen med Jern banevogne paa Kajen til det mindst mulige, og man har helt undgaaet at føre Lokomotiver ud paa Kaj s

39. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. baner og Husrækkerne ligger brede Fortove (ca. 4 m). Portindkørslerne der var ligesom i Tyskland tilvejebragt ved Sænkning af Kantstenen og Anbrin gelse af en svagt stigende Rampe beliggende i For tovet, saaledes at Kørebanen ikke indsnævres a

IAGTTAGELSER FRA EN REJSE I BELGIEN OG HOLLAND. 116 støttet af Pæleramning, med gennemgaaende Risflet værk i Fugerne, eller disse var udstøbt med Cement mørtel. Paa nogle Steder var Høfderne forhøjet med Egeplanker eller Betonplader paa Kant imel- Fig. 7. Zebriigge. 23. Juni 1915. nes Udløb va

39. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. meget imponerende Anlæg, særlig naar man tager i Betragtning, at det er tilvejebragt paa én Gang og ikke som Følge af en aarelang Udvikling, men byg get paa en bar, aaben Kyst som et Forsøg paa at føre Trafiken ind over Briigge. Det maa betegn

118 IAGTTAGELSER FRA EN REJSE I BELGIEN OG HOLLAND. Overflade med stor Oprunding. Dagrenovationen bortførtes i lukkede Vogne i Lighed med den tyske Bauer-Vogn, men temmelig smaa og kun forspændt med en Hest. Jeg besøgte den 2800 Indbyggere store By Oudewater, beliggende ved Ijssel i Nærheden af Go

39. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Flere af de ældre Bygninger var fra Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, smukt udført i hollandsk Re næssance. Grundejerne hævdede fra gammel Tid deres Ejendomsret til Forlovene. Disse var nemlig hyppigt afspærret udfor Ejendomsskellene for gen

MINDRE MEDDELELSER. 120 nærmest Kranudlæggerens Omdrejningspunkt bøjede sig og sprang, hvorefter hele Kranudlæggeren styrtede ned. Panamakanalens Ingeniører kom til det Resultat, at denne Trykstang vel havde tilstrækkeligt Areal, men at Afstivningen mellem dens to u-formede Halvdele var for svag,

39. Aarg. Hæfte 14 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 121 Havnes Styrelse og Drift. Af Havneingeniør P. Vedel. Ved den i 1905 i Milano afholdte 10de inter nationale Skibsfartskongres blev Spørgsmaalet om Havnes Drift og Forvaltning behandlet. Naar man dér affattede den berygtede Resolution, at e

122 HAVNES STYRELSE OG DRIFT. svar ligeoverfor Offentligheden, Havnestyrelsen eller en anden mere eller mindre privat Institution be stemmer, hvem de skal overlades til, og tilser, hvor ledes de betjenes, idet der her er Tale om tildels monopoliserede Tillidsposter, saasom Lodsning og Kendtmandsvi

39. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. at erherve sig rige Erfaringer og Evne til at skabe Ensartethed og Samarbejde imellem Havnene; men det er et tungt arbejdende Maskineri, mærket med Bureaukratismens Stempel, og Centralisationen vir ker hæmmende paa Initiativet og den lokale Pa

124 HAVNES STYRELSE OG DRIFT. begge kan begrænses stærkt i deres Myndighed af Udvalget, naar enkelte af dettes Medlemmer er eller tror at være sagkyndige og har Tid og Virkelyst. Overtilsynet med Havnenes Vedligeholdelse og For bedring føres af Ministeriet for offentlige Arbejder ved Hjælp af Vand

39. Aarg. tlæt'to 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Havnens Brugere, særlig Købmændene og Mæglerne under Paaberaabelse af manglende Handelsforstand hos Administrationen, hvilket i Virkeligheden vil sige, at denne formenes ikke at tage tilstrækkeligt Hensyn til Klagernes Ønsker, angaar væsentl

126 HAVNES STYRELSE OG DRIFT. dem Trafik og er nødvendige for Havnene for Til og Bortførsel af mange Varer for Aarhus over 1/3 af den ind- og udgaaende Varemængde og der for naturligt bør bekostes af begge Institutioner i Forening, som ogsaa ved Driften af Havnesporene, Rangering af Vogne derpaa

39. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. som ukrænkelig paa Søen som paa Landjorden, und tagen naar den er ombord i neutralt, ikke opbragt Skib. Efter Reglen frit Skib frit Gods, ufrit Skib frit neutralt Gods dækker neutralt Flag Ladningen, selv om den tilhører Fjenden, og udsætter f

128 HAYNES STYRELSE OG DRIFT. der medgaar til Efterfyldning af Kulbunker eller Olietanke eller behøves for at naa nærmeste Havn i Hjemlandet; og de bør, naar de indkommer forfulgt af Fjenden, egentlig afvæbnes, idet Mandskabet in terneres, men bliver det mangen Gang ikke. Mere end 3 Krigsskibe af

39. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNI3KE FORENINGS TIDSSKRIFT. Staten end et lille kommunalt Udvalg. En saadan Kommission for hver Havn, som sorterer direkte under og forhandler direkte med Ministeriet i Stedet for gennem et Byraad som Mellemled og dog er saa vidt muligt autonom, bør være enestyrende i al

130 METODER TIL BEKÆMPELSE AF STØYPLAGEN. man under Støvplagens Tyranni forledes til at vande Vejen, ja saa køber man sig ganske vist fri for Støv plagen, men samtidig gaar Vejens Ødelæggelse endnu hurtigere for sig, idel Tendensen lil Dannelse af Au tomobilhullerne vokser meget stærkt, hvilket er

39. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ja saa maa jeg jo tilstaa, at jeg har lidt ondt ved at tænke mig, hvordan den egentlig kunde virkelig gøres. Hvad der skal laves paa mine Veje (om jeg maa kalde dem saadan), vil jeg helst selv lave; jeg har det ligesom Krokonen i den gamle His

132 MINDRE MEDDELELSER Sommeren 1913 maatte trække sig tilbage paa Grund af en Sygdom, der faa Maaneder senere voldte hans Død. En amerikansk Dybdeboring. De forenede Staters geologiske Undersøgelse har ud givet en Beskrivelse af en Dybdeboring, som er udført i Nærheden af Charleston i Syd-Carolin

39. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 133 Den tekniske Forening. Torsdag den 8. April Kl. 8 afholdtes Foreningens 4de Møde i 1915. Efter al Foreningens Formand, Hr. Fabrikant Aage Hassel havde budt Foreningens Medlemmer med Damer Velkommen, gav han Ordet til Fru Hilda Olsen-Vente

SLIBEMASKINER. 134 21. Juli 1915. Slibemaskiner. Af Ingeniør Ernesto Jensen. Vor Tid er rig paa Opfindelser, og paa alle indu strielle Omraader sporer man en uanet Udvikling og Fremgang, som i høj Grad kommer Samfundet til gode. Det gælder om at fabrikere saa hurtigt som mu ligt og paa samme Tid

39. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. I Almindelighed er for stærk Tilspænding, for høj Hastighed af Arbejdsstykket, for lav Hastighed af Slibeskiven og for blød Sten Aarsag til stærkt Slid. Naar Arbejdsstykket er sleben af i hele sin Længde, bør dets Diameter højst vokse 1/ 100o

136 SLIBEMASKINER. lingen omtrent midt i Figuren. Helt henne paa den venstre Ende af Arbejdsbordet staar der en Søjle, igennem hvilken Transmissionen til Tandhjulene i Spindeldokken gaar. Disse Tandhjul, der sidder i en Gearkasse, gør det muligt at give Arbejdsstykket 16 forskellige Hastigheder. M

39. Aarg. Hætte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. skraa Retning bagfra uden noget Arbejdsstykke. I denne Figur er navnlig Slibehovedet med Slæde og Slibeskiven tydelig. F O U R -T H R O W C R A N K S H A F T G R O UN D F R O M S T A M P !N G ;G R O U N D O N D IA M E T E R S D IM E N S IO N E

138 SLIBEMASKINER. Bordet er magnetisk for at holde fast paa Ar bejdsstykkerne og har desuden som yderligere Sik kerhed Riller til Befæstningsbolte. 21. Juli 1915. Slibespindelen ligger lejret i en Slæde, der kan bevæges op og ned mod Arbejdsstykkerne paa Bor det. 1 Fig. 10 ser man mellem Lederu

39. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 139 Kartoflers Indblanding i Brøddej. I Deutsche Pharmazeutische Gesellschaft (Ber lin) var der den 11. Februar i Aar et Foredrag med efterfølgende Diskussion om et i Tyskland meget ak tuelt Emne, som ikke er uden almen Interesse. Fore draget

140 KARTOFLERS INDBLANDING I BRØDDEJ. tager Vand, idet den i Løbet af kort Tid suger sig fuld af Vædsken, men den forøger derefter ikke sil Rumfang; man maa derfor passe paa ikke at sætte for meget Vand til Dejen, da denne derved vilde blive for blød; Dejen maa være meget fast, da Brødet ellers fa

39. Aarg. Hætte 16. DEN TERNISSE FORENINGS TIDSSKRIFT. 141 Om Vejraad eller Vejstyrelse. Af Kommuneingeniør II. V. Christensen. I dette Blads Nr. 14 har Hr. Amtsvejinspektør R. W. Win kel skrevet nogle supplerende Bemærk ninger til min lille Artikel om Metoder til Bekæm pelse af Støvplagen. Disse

142 GUMM SPØRGSMAALET I TYSKLAND UNDER KRIGEN. paa Raagummi. Afrika producerer ligeledes store Mængder af Raagummi, men gennemgaaende af ringere Kvalitet, den produceres i Kongo, Niger og Senegaldistrikterne og til Dels ogsaa i de tyske Ko lonier Kamerum, Togo og tysk Østafrika. Ilovedmarkedsplads

39. Aarg. Hæfte 16. DEN TEKNISKE FOKENINGS TIDSSKRIFT. Skønt Bogen er bestemt for Praktikere, mangler der dog jævnlig Oplysninger, der kunde have Interesse for saadanne. Om Tørelementer skrives kun 10 Linier; An vendelse af Vendepoler nævnes ikke, skønt der ofres to Sider paa Ankerreaktionen, ejhe

144 TEKNISK BIBLIOTEK PAA DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT. Chatelier, H., Les molecules, atomes et notations chimiques. Paris 1913. Preyer, W., Das genetische System der chemischen Elemente. Berl. 1913. Raaschou, P, E., Om Katalysens Betydning og An vendelse i den kemiske Industri. Kbhvn. 1913. Richa

39. Aarg. Hæfte 16. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Grp. 5 5 1,7. Bonnesen, Bøggild og Ravn, Carlsbergfondets Dybde boring i Grøndals Eng ved København 1894 1907 og dens videnskabelige Resultater. Kbhvn. 1913. Grp. 5 7 1. Rørdam, K., Japetus Steenstrup og Kokkenmødding erne. Kbhvn. 1913. Grp. 5

146 TEKNISK BIBLIOTEK PAA DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT. Hüllen van Prll-Luftschiffen. Berl. 1913. (Disp.). Wieselberger, E., Über die statische Längsstabilität der Drachenflugzeuge. Berl. 1913. (Disp.). G r p. 6 3 3. Rørdam, K., Undersøgelse af nogle Græssers og Klø verarters kemiske Sammensætning

89. Aarg. Hæfte 16. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 147 Paracelsus, Theophrastus, Oper urn Medico Chemico- ' Stahl, G. E., G C C Numero Chymicae et Physicse. rum. 1603 & 5. 4 Bd. Berolini 1721. Porta, B., Magiæ naturalis. Antwerpiae 1574. G. E., Ausführliche Betrachtungen von den Pott, J. H.,

148 4. August 1915. MINDRE MEDDELELSER. Stofinddelingen er ogsaa i det væsentlige den fra for rige Udgave kendte: 1ste Bind indeholder Mathematik, Mekanik, Varme, Styrkelære, Materialisere, Maskinelementer, Tabeller over Mont, Maal og Vægt o. s. v. 2det Bind behandler Dampkedler, Dampmaskiner, fo

39. Aarg. Hætte L7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 149 Sprængstoffer. Af Ingeniør H. C. Nielsen. Dette Emne, der er særdeles aktuelt, er fornylig behandlet af Ingeniørkemiker Daniel Florentin, som i Le Génie Civil har offentliggjort en Afhandling derom; i Modsætning til hvad der tidligere er

SPRÆNGSTOFFER. 150 absolutte Nulpunkt (-F-2730). Det maksimale Ar bejde, et Sprængstof kan udføre ved sin Eksplosion, kan kaldes Stoffets Eksplosionspotential, og det er Produktet af den udviklede Varmemængde og den mekaniske Varmeækvivalent; derved kan Virknings graden af et Skyts bestemmes. Pro

39. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. For Krudtsorterne bestemmes deres Ømfindtlighed overfor Stød og deres Antændelsestemperatur, for de brisante Sprængstoffers Vedkommende undersøges Modtageligheden for Stødpaavirkning (og navnlig for Stød af Haandskydevaabensprojektiler), tilli

152 SPRÆNGSTOFFER. ikke absolut konstant; der foregaar i den en kemisk Sønderdeling, hvis Forløb imidlertid ved almindelig Temperatur er saa langsomt, at Processen næsten er umærkelig; Reaktionshastigheden stiger med Tempe raturen, og ved 180 sker Dekompositionen med Voldsomhed. Luftarterne, der u

39. Aarg. (Tætte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. lukket Glasrør, hvori der tillige findes en Strimmel blaat Lakmospapir; det hele opvarmes nøjagtigt til 108,5, og det skal da vare mindst 7 Timer, inden Lak mospapiret er blevet helt rødt. I Tyskland opvarmes Skydebomulden il 182, og de derve

154 SPRÆ N G STO FFER . tilets Bevægelse i Løbet; der opnaas derved, at Vaabnet ikke paavirkes saa stærkt af Skudene, og at Pro jektilernes Hastighed (idet de forlader Løbet) er større. I det nu brugte franske Krudt BNSF, der sammen med Kuglen I) blev indført i 190-1, er Kor nene polerede og grafi

39. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. CtH3(N02)3 = 6 CO + H3 + N3. Man ser af Sønderdelingsformlen, at det er en i høj Grad brændbar Gas, der udvikles, idet den baade indeholder Brint og Knlilte. Trinitrobenzolet er uføl somt overfor Stød; det danner gule Krystaller, der smelter v

156 SPRÆ N G STO FFER , skab hos Fenolet benytter man til at faa skilt dette Stof fra de andre Forbindelser, hvormed det er blan det, naar man i Praksis udvinder det af Stenkulstjæ ren; det er derimod vanskeligt at befri Fenolet fuld stændigt for et Indhold af dets nærmest højere Ho molog. Kresol

39. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. som er særdeles ømfindtligt overfor Stød; det har den Svaghed, at det allerede ved 60 sønderdeles af Vand (under Dannelse af Tritnitroamidofenol); det smelter først ved 218 og sønderdeles ved Smeltnin gen. Det egner sig derfor ikke til Ladning

158 MINDRE MEDDELELSER. skarpkantet Sand. Efter Eksplosionen maales Hul rummet i Blyklodsen ved Hjælp af Vand, og man faar derved let et Maal for Eksplosionens Virkning, idet man fra det maalte Rum subtraherer den oprindelige Udborings Volumen. Flurscheim har ved en saadan Række TrautzVs Prøver fu

39. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Medfør af Loven. Af de tilbageværende Sager afslutte des 1719 efter Meddelelse om, at den tilskadekomne hav de vundet sin fuldej Arbejdsevne tilbage, medens 942 Sager optoges til Kendelse. Af de sidstnævnte Ulykkeslilfælde medførte 57 Døden, 1

160 MINDRE MEDDELELSER. førelse har taget henved 7 Aar og har kostet meget nær 60 Millioner Kroner. Selve Broen bestaar af 15 Spænd af 345 eng. Fods Længde og et kortere Spænd ved hver Flodbred, saa Broens totale Længde bliver 5600 eng. Fod. Det sværeste Problem, Ingeniørerne havde at løse, var Be

39. Aarg. Hæ fte 18. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 161 Lastautomobilerne og Landevejene. Af Kommuneingeniør H. V. Christensen. For dem, der ikke daglig kommer paa de Ste der, livor der foregaar en stærk Arbejdskørsel, virker det overraskende at se, hvilken Forandring der i Løbet af de sidst

162 LASTAOTOMOBILERNE OG LANDEVEJENE. er derfor ikke for tidligt at pege paa de Forholds regler, der kan træffes, for at formindske Faren. For Personautomobilernes Vedkommende viser Ødelæggelsen sig, rent bortset fra Støvplagen, i de godt kendte smaa dybe Huller i Vejen, Automobil hullerne, men La

39. Aarg. Hæfte 18. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. endog sætte, at vedkommende Kommune selv var en overvejende agerdyrkende Kommune, og at dens Beliggenhed medførte en ret stærkt gennemgaaende Færdsel, saa falder Forskellen endnu stærkere i Øj nene. Heller ikke kan man lægge hele Byrden over p

164 LASTAUTOMOBILERNE OG LANDEVEJENE. ten at paabyde Istandsættelse, Ombygning og Udvi delse af Veje, der har Betydning for den gennemgaaende Færdsel. At der ogsaa ved denne Lejlighed fra Vejejernes Side blev forlangt en klækkelig Skat al Automobilerne og fra Automobilejernes Side blev pro testere

39. Aarg. Hæfte 18. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. i Gang og paa Fig. 2 ses den i Virksomhed. Man vil se, at Motoren er anbragt paa en Staalramme foran de store Baghjul. Den foran Motoren siddende Kasse indeholder en Kølevandsbeholder med Risle- Fig. 2. værk foroven og en Brændselsoliebehold

166 M INDRE M EDDELELSER. haardere ved 100 til 120 Varme. De haardere Cellonsorter er et udmærket Isoleringsmateriale overfor Elektri citet og er meget modstandsdygtige overfor Olie, Alkohol, Benzin, Sæbe, Petroleum, Vand og saa videre. Visse Cellonsorter er saa lidet brændbare, at de overhovedet

39. Aarg. Hæfte 19. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 167 Lejefriktion. Af Ingeniør, cand. polyt. Harald Holstein. Som bekendt skelner man mellem to Slags Leje friktion: Glidefriktion og Rullefriktion, og det turde være velbekendt, hvad der menes med disse Beteg nelser. I Overensstemmelse herm

LEJE FRIKTION. 168 kositet altsaa sættes = 1. Heraf fremgaar, at det Tal, som erholdes, er afhængig saavel af Vædskens indre Friktion, som af Flydenhedsgraden, uden dog at no gen nøjere bestemt Proportionalitet mellem disse kan 15. Septem ber 1915. Foruden de her nævnte Apparater findes en hel D

39. Aarg. Hæfte 19. 169 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Som det fremgaar heraf, er Prøvelejet monteret paa en Tap W, som er anbragt i Kuglelejet, for at der ikke skal finde nogen Tilførsel af Varme Sted til Prøvelejet. Belastningen faas ved Hjælp af en Vægt 1105 Fig. 5. Sellers Ringsmørele

170 LEJEFRIKTION. Fig. 7 viser Ændringerne af Temperaturen og Friktionskoefficienten indtil konstant Hastighed ind 15. S ep tem b er 1915. Friktionskoefficienten Med Hensyn til Friktionskoefficienten ved Igangsætningen kommer Professor Stribeck til det Resultat, at denne er uafhængig af Belastn

171 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 39. Aarg. [lærte 19. H v i d t m e t a l s l e j er. De nedenfor omtalte Prøver er udførte med et Leje med Magnoliametal, en Legering af Bly, Tin og Antimon. Som Smøremiddel anvendtes Gasmotor olie. Prøvelejets Udseende og Dimensioner fremgaar af Fig. 9. Prø

172 LEJEFRIKTION. 15. S ep tem b er 1915. Friktionskoefficient u Fig. 15 viser Forholdet mellem Friktionskoeffi cienten og Lejetemperaturen ved en specifik Belast ning 6,5 kg/cm2 samt en Periferihastighed af 10 m/sek. Specifik Lejetryk P i kg/cm2 Fig. 13. _ 10 m/sek. ved en specifik Belastni

39. Aarg. Hæfte 19. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Imidlertid indser man ligeledes, at ved en Kon struktion af Løbebanen, som er vist paa Fig- 16 og 173 der, der ikke er parallele, og dette Forhold har natur ligvis til Følge, at der opstaar en betydelig Glidefriktion. Af det anførte fremgaar

174 15. September 1915. LEJEFRIKTION. virker paa Vægtstangen D, hvilken er afbalanceret ved Kontravægten E. Ved Forsøgets Begyndelse indstilles Armen D vandret ved Hjælp af et Waterpas F. For ved Forsøget at borteliminere et eventuelt Aksialtryk paa Prøvelejet, er der anbragt et Trykleje paa hver

39. Aarg. Hætte 19. HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Tabel 4. Overingeniør S. K. F.-Radiallejer. A k se ld ia m e te r......................... 76,2 mm K u g le a n ta l............................... 36 Stk. K u g led iam e te r.........................15,88 mm O m drejninger pr. M in u t. .

176 LEJEFRIKTION. af den indre Friktion i Smøremidlet, og deraf føl gende Temperaturstigning, som til en Begyndelse eventuelt kan opstaa, antager en flydende Form, og saaledes ret hurtigt kan forsvinde ud af Lejet. Af denne Grund er ofte de rene Mineralfedtstoffer, saasom Vaseline etc., mindre he

39. Aarg. Hæfte 19. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. skinolie og Fiberfedt, beror paa den større indre Friktion, som disse Smøremidler besidder. Med Konsistensfedt I udførtes ligeledes en Prøve ved 6000 Omdrejninger, samt nedenfor anførte Be lastninger (Tabel 7). Tabel 7. Hastighedsforsøg. Omdr

178 LEJEFRIKTION. Af Resultaterne fremgaar, at Konsistensfedt I og II er paa det nærmeste jævnbyrdige, hvorimod det grafitblandede Fedt giver betydelig daarligere Resul tat. Hvis man udregner Middeltallet af samtlige Friktionskoefficienter for de forskellige Smøremidler, samt Konsistensfedt I sæt

39. Aarg. Hæfte 19. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. saa forekommer dog i Reglen saa store Varia tioner med Hensyn til Belastningen, Hastigheden og Smøringen etc., at det ikke er muligt at naa en nøj agtig bestemt Ligevægtstilstand. Alt i alt maa man i Virkeligheden, selv hvor Pas ning og Tilsy

MINDRE MEDDELELSER. 180 og gøre Bærefladerne af et gennemsigtigt Stof, hertil har været anvendt Celluloseazetat. Dets ringe Solitditet var en Vanskelighed man tildels var kommet over, derimod var Fastgørelsen til Skelettet et besværligere Problem, og en særlig Ulempe var Vægten, som medførte et Ti

39. Aarg. Hæfte 21 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 181 En billig Cyklesti. Af Kommuneingeniør H. V. Christensen. blev reguleret, gruset og tromlet, og uden Begræns Paa Veje med livlig Færdsel er det blevet nød ning mod den øvrige Del af Vejen afleveret til Brug vendigt, at hver Færdselsart ha

182 13. Oktober 1915. EN BILLIG CYKLESTI. paa 44 Øre pr. Stk.; det bliver pr. løbende Meter 7 Øre, saa at det, selv om der som her er Tale om flere Kilometer, ikke bliver til store Summer. En Række Kantsten vilde have kostet omtrent 2 Kr. pr. Meter. En Befæstelse af Stien med Bundlag, Slagger og

39. Aarg. Hæfte 21. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. skiftningssystemer og Smøreanordninger samt endelig en udmærket detailleret Forklaring af saa godi som alle her i Landet benyttede Motorer med Tegninger af de enkelte Motortyper, endog nogle Bilmotorer og Flyveplanmotorer er medtaget for Fulds

184 680. 687. 688. 689. 690. 691. 692. DEN TEKNISKE FORENINGS BOGSAMLING. under Vand af N. S. Steenberg. Særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift 1915. Ibsen, A., Maaling af Tryk og Luftmængder i For bindelse med Centrifugalventilatorer. Kbhvn. 1914. Særtr. Lobben, P., Lommebog for Mekaniker

39. Aarg. Hætte 21. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. to Matroser forgiftede, ved at Luften i Pansertaarnet, hver Gang Skytset ladedes, blev forurenet med den Gas, der stod i Kanonens Kammer og Lob; der blev skudt 5 Skud i Løbet af 13 Min. 18 Sek., og da var Luften i Taarnet blevet saa kuliltehol

186 MINDRE MEDDELELSER. eller saa meget som 3% Tændstik om Dagen. Før Skat tens Indførelse brugtes der efter Skøn 6 Tændstikker pr. Indbygger om Dagen, og Tilbagegangen er altsaa mere end 40 pCt. Det er dog ikke alene Beskatningen, som denne Nedgang skyldes, de saa udbredte moderne Ben zinfyrtøjer

39. Aai-g. Hætte 23. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 187 Den tekniske Forening. Torsdag den 14. Oktober Kl. 8 afholdtes Foreningens femte Møde i 1915. Efter at Foreningens For mand, Hr. Fabrikant Aage Hassel, havde hudt Foreningens Gæster med Damer Velkommen til det første Elteiaarsmøde, gav h

10. November 1916- OM A C E T Y L E N G A S . 188 Ved at anvende Acetylengas i Gasakkumulatorer (Dissousgas eller Acétylène dissous) faar man en fuldkommen ren, ensartet Gas, som kan fremstilles paa et Gasværk, hvor det fornødne Materiel findes til Rensning og Tørring af Gassen, og man har des ud

39. Aarg. Hæfte 23. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. en pludselig lokal Trykstigning i Fabrikslokalet og derved skabe Luft og forhindre en større Ødelæggelse af Bygningen og Materiellet. Til Belysning af Fabrikslokalet er der anvendt elektriske Lamper, anbragt uden for Vinduerne i en speciel Ref

190 OM ACETYLENGAS. den af Tryk vand, der liisættes Vandcylinderen, i Forbindelse med Gasklokken (3), saaledes at Ventilen er helt aaben, naar Gasklokken staar i Bund, og Gennemstrømsarealet formindskes efterhaanden, som Klokken hæver sig. Paa Diagrammet ser man en Trykvandsbeholder over Generator

39. Aars- Hætte 23. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. automatiske Ventiler, der regulerer Trykvandstilførslen, og over Døren til Carbidrummet Manometrene til Mauling af Tryktabene paa de forskellige Steder i Lavtryksledningen. Tilventre i Hjørnet ses Gasklok ken og foran denne Rensekasserne samt

MINDRE MEDDELELSER. 192 den Retning, som vises af Kompasset. Ved en Anordning, der forbinder Indikatoren med Kompasset, er Flyveren i Stand til at korrigere for Afdrift og holde Aeroplanet i den rette Kurs. Den kombinerede Apparat vejer 3,5 Kg. (Norsk militært Tidsskrift). Den nye Jernbane til de

39. Aarg. Hæfte 24. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 193 Den tekniske Forening. Torsdag den 11. November Kl. 8 afholdtes Foreningens 6te Møde i 1915. Til som Gæster at over være dette Møde var indbudt Medlemmer af Konslrukløreningen, Maskinmestrenes Forening og Foreningen for Værkstedsfunktionæ

194 VANDETS ANGREB PAA MØRTEL OG METALLER. at man af praktisk Erfaring ved, at et vist Indhold af fri Kulsyre virker langt stærkere angribende paa Metaller og Mørtel, naar det findes i blødt Vand, end naar den samme Mængde fri Kulsyre findes i Vand med større Karbonathaardhed. Dette har sin Grund

39. Aarg. Hæfte 24. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 195 kest ved Loddestederne, navnlig har man iagttaget stærke Angreb, naar Blyrør har en mangelfuld indre Tinbeklædning, eller naar Tinkappen er revnet i tinforede Blyrør. Alt Vand, som indeholder fri Kulsyre, angriber Bly. Ved samtidig Tilste

196 VANDETS ANGREB PAA MØRTEL OG METALLER. eller alkalisk reagerende Salte, Jærn holder sig f. Eks. blankt i Sodaopløsning. I Syrer og i kulsyreholdigt Vand opløser Jærnet sig under Frigørelse af Brint. For Vandværker er det, at Jærnet opløses af Vand, som indeholder fri Kulsyre, af særlig Betyd n

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 39. Aarg. Hæfte 24. ikke heldige og holder sig ikke. Fortinnede Jærnrør er efter praktisk Erfaring ikke egnede til Damp ledninger, da Dampens Paavirkning foraarsager en kemisk Forandring af Fortinningen og faar denne til at løsne sig. Ved lav Temperatur kan Tin l

198 OM ACETYLENGAS. 24. November 1915. Om Acetylengas. I Tidsskriftets Nr. 45 har Hr. Diplomingeniør Aage Christensen givet en interessant og detailleret Beskrivelse af Fremstillingen af Acetylen-dissous (Acetylengas paa Staalflasker). I Indledningen, der kort berører de almindelig anvendte Gasud

39. Aarg. Hæfte 24. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 199 Mindre Meddelelser. Kanonfabrikker. I Anledning af Firmaet Krupps 100 Aars Jubilæum har Kriegstechn. Zeitschrift sammenstillet de 3 Firmaer: Krupp, Schneider og Putilow. Krupps Firma beskæftiger ca. 80,000 Personer, udvinder i sine egne J

MINDRE MEDDELELSER. 200 Aarsoversigterne for 1913 for de store tyske Spræng stofselskaber giver ogsaa et tydeligt Udtryk for denne In dustris Omfang. Vereignete Køln-Rottweiler Pulverfa briken, Kapital 161/4 Million, Nettoindtægt e. I 1/ Million. Dynamit-Aktien-Gesellschaft, vormals Alfred Nobell

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 39. Aarg. Hæft 25. 201 Om Fabrikation af militære Sprængstoffer. Foredrag, holdt i Den tekniske Forening den 11. November 1915 af Forstander for Orlogsværftets kemiske Laboratorium, cand. polyt. Carl Jacobsen. Mine ærede Tilhørere! Jeg skal i det følgende gøre

202 OM FABRIKATION AF MILITÆRE SPRÆNGSTOFFER. vider i henholdsvis den ene eller den anden af de to Grupper er fremstillet mærkeligt nok i flere Til fælde vil være nærlig sammenfaldende, er dog den ydre Form, hvori de anvendes, og derigennem vigtige Afsnit af Fabrikationen helt forskelligartede. Me

39. Aarg. Hætte 25. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. strækkelig stærk ydre Impuls foreligger, f. Eks. en stærk Opvarmning, kan foregaa en om man saa maa sige indre Forbrænding af Stoffet; under Udvik ling af en betydelig Varmemængde iltes Cellulosens Kulstof og Brint til Kulsyre, Kulilte og Vand

204 OM FABRIKATION AF MILITÆRE SPRÆNGSTOFFER. ikke er endt, før Projektilet allerede har naaet at vandre et godt Stykke fremad. Det var først i Midten af Firserne, at det lykkedes den franske Ingeniør V i e i 11 e at omdanne Skydebomulden til et brugeligt Skydemiddel, til vort moderne r ø g f r

39. Aarg. Hæl'te 25. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. og hvis der f. Eks. under dets Magasinering skulde gaa Ild i Magasinet, hvori det opbevares, vil det næ sten ikke paavirkes deraf, men det meste af det vil genfindes uforandret i Ruinerne; ogsaa Beskydning, selv med Brisantgranater modstaar d

206 OM FABRIKATION AF MILITÆRE SPRÆNGSTOFFER. for Skydevaabnet skæbnesvangre Tryk fremkom. Det saaledes fremstillede røgfrie Krudt, i Reglen kal det N i t r o g l y c e r i n k r u d t , der fremkom umid delbart efter Vieille-Krudtet i Begyndelsen af Halv femserne, bar under forskellige Former faa

39. Aarg. Hæfte 25. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. evident i Boerkrigen og i den russisk-japanske Krig viste den sig dog ogsaa efterhaanden at være be hæftet med visse Mangler. Den vigtigste af disse stod i Forbindelse med, at Stoffet var vandopløse ligt og var en Syre, der i fugtig Tilstand

OM FABRIKATION AF MILITÆRE SPRÆNGSTOFFFR. 208 8. December 1915. Reglen er den fra 6 16 Ct. ligesom Temperaturen og det indbyrdes Forhold mellem Svovlsyren og Sal petersyren alt efter den Anvendelse, der skal gøres af den færdige Skydebomuld, om den skal anvendes som dre rørformede Hulhed i Haa

39. Aarg. Hæfte 25. i)EN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. nem Væsken. Er Nitreringen endt, svømmer Nitroglycerinet som en Olie oven paa Syreblandingen, og i et tragtformigt Apparat, indrettet som en stor Skille tragt, skilles de fra hinanden. Nitroglycerinet vaskes nu grundigt for ethvert Spor af Sy

2iO 8. o k FABRIKATION AF MILITÆRE SPRÆNGSTOFFER. ledende Stof er det dog heldigvis forholdsvis mindre Stofmængder, det her overalt vil dreje sig om at frem stille. Indvirkningen mellem Kviksølvet af hvilket kun 0,51 kg tages i Arbejde ad Gangen og Sal petersyren og Alkoholen sker i store Glask

39. Aarg. Hæfte 25. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Figur 9), hvor den først af to parallelt anbragte Valser forsynede med Knive, anbragte vinkelrette paa Cy linderens Akse, skæres i Strimler, som saa ved andre Knive, anbragte foran Valserne omtrent som Kut teren i en Træbearbejdningsmaskine, s

212 8. OM FABRIKATION AF MILITÆRE SPRÆNGSTOFFER. December 191 . ulden udrøres først med en betydelig Mængde varmt Vand til en Grød, som anbringes i e n h y d r a u l i s k P r e s s e (se Fig. 13). Formhullets Sider dan nes af en Staalblok, forneden og foroven begrænses Granatfyldinger, Formene

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 39. Aars- Hæfte 25. p r e s s e s ned i Metallegemet; det foregaar paa Spe cialmaskiner, der tillader at foretage Presningen af mange Stykker paa een Gang; takket være de srnaa Mængder, der er i Arbejde ad Gangen, er denne Del af Behandlingen ikke særlig farlig,

214 OM FABRIKATION AF MILITÆRE SPRÆNGSTOFFER. Bomuld det almindeligst anvendte Raamateriale. Bomuld er jo imidlertid et Produkt af en Plante, som til sin Vækst kræver bestemte klimatiske Forudsæt ninger, for en hel Række af Stater er det derfor et Stof, der maa tilføres ude fra, og selv om der paa

39. Aarg. Hæfte 25. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. der, alt andet lige, er rigest paa saadanne Personlig heder, i det vil Sprængstofindustrien naa sin største Effektivitet, og dér vil der være Sikkerhed for, at 215 den i en for Landets hele Eksistens afgørende Tid vil kunne løse de eminent v

MINDRE MEDDELELSER. 216 ten af Overarmen. Skulderledet forudsættes ubeskadiget. Kunstarmen skal være billig, enkel, holdbar og let, den skal kunne spændes af og paa uden fremmed Hjælp og maa ikke have fremstaaende Dele, der kan give Anledning lil Ulykkestilfælde under Arbejdet. Nærmere Oplysninger

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. AFDELING FOR JERNBETON. 1 9 1 3 Redaktør: Ingeniør, cand. polyt. H. K. H o lm . -H -+ København. Vi l h. P r i o r s kgl. H o f b o g h a n d e l . TRYKT HOS .1. JØRGENSEN & CO. (IVAR JANTZEN). 1915.

. -i ! ? ' :

OVERSIGT over Den tekniske Forenings Møder og Besøg i 1915. Foredrag af Dr. polit. K. A. Wieth-Knudsen : Kr i ge n s Udfal d og e v e n t u e l l e F ø l g e r Foredrag af Direktøren for den polytekniske Læreranstalt, Professor H. I. Hannover: A u t o g e n - S v e j s n i n g og - Skæri ng. Foredr

39. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 1 Adhæsionen mellem Jern og Beton. Af Ingeniør, Docent E. Suenson. Cementmørtel hefter mere eller mindre stærkt til Omgivelserne og de Genstande, der er indstøbt i den. Naar Beton revner, gaar Brudfladen ofte tværs g

a d h æ s io n e n m e l l e m j e r n ladende et Hul med ubeskadigede Vægge. Fig. 5 viser Udtrækningsdiagrammer1), hvor Trækket er af sat som Ordinat og Variationen af x (se Fig. 2) som Abscisse. Inden Maksimallasten er naaet, er Bevæ gelsen formentlig elastisk; under Maksimallasten op hæves Adhæs

39. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). hæsionen maa derfor straks ophæves umiddelbart ved Overfladen, mens Friktionen virker og overfører Stangens Træk til Betonen, hvorved Spændingen i begge Materialer aftager. Med Spændingen formind skes den indbyrdes For

4 26. Maj 1915. ADHÆSIONEN MELLEM JERN OG BETON. Indstøbningslængde / cm Glidespænding S y at . . 75 ( 30 d) 21,7 i 7o 95 50 (= 20 d ) 22,9

39. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 5 Vand forringer den1). I Praksis er man nødt til at arbejde med en vaadere Beton, og om man gør den lid t m e r e e lle r m in d r e v a a d som s p il l e r i n g e n sto r R o lle , f ø l g e n d e F o r s ø g v

6 26. Maj 1916. ADHÆSIONEN MELLEM JERN CG BETON. sank den omtrent lige saa dybt ned i Betonen, alene under Indflydelse af Egenvægten1). b. Cementmængdens, Mørtelmængdens og Hærdningsmciadens Indflydelse. Glidespændingen vokser stærkt med Mørtlens Cementindhold. I Fig. 12 ses Variationen, som Bac

39. Aarg- Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). overstrøget med Cementvælling eller Mørtel 1:1, steg Glidespændingen ca. 12 pCt. i en saa fed Blan ding som 1 : 2 : 31) ; i magrere Beton maa Virkningen derfor kunne blive betydelig2). c. Stampningens Indflydelse. Det

26. Maj 1915 ADHÆSIONEN MELLEM JERN OG BETON. 8 j3. thi den punkterede Trekantside vil ved Multiplika tion med 1,67 blive større end Summen af de to fuldt optrukne. Man bruger dog meget sjældent Profil jern, thi dels er de dyrere end Rundjern, og dels er det svært, naar de ligger vandret, at faa

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 39. Aarg. Hætte 11. nd.Sbj + 2a-Sf ndSbj, hvoraf 2 a-Sr = i n d - S bJ a= 9 punkterede Linie. Betingelsen for, at Modstanden i denne er lig Glidemodstanden, bliver: = ind-0,6 = 0,47 c/1). ndSbj = aSf eller For H jørnejernet faas:

10 26 Maj 1915. ADHÆSIONEN MELLEM JERN OG BETON. fælde bør Jernet kroges i Enden, saavel naar det stø des, som naar det blot forankres i Betonen. Fig. 201) viser tre forskellige Kroge indtegnet i Enden af en Forsøgsbjælke. For den enes Vedkom mende, den simple Hage, der er trukket fuldt op, er d

39. Aarg. Hætte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). Naar Jernene i en Bjælke føres nd til dennes Ende og dér forsynes med Considéreske Kroge, og naar Bjælkens midterste Del konstrueres saa stærk, at Bruddet ikke kan ske dér, vil der sluttelig ske en Sprængning af Betone

12 26. Maj 1915. ADHÆSIONEN MELLEM JERN OG BETON. 3730 kernes Brudbelastning at være 14010 kg, naar der var Afstand mellem Stængerne, 13460 kg naar disse laa tæt og var sammenbundne i 3 Punkter, og 13310 kg, naar de var surret sammen paa hele Stød længden. En Stødlængde l = l d var lige ved at

39. Aarg. Hætte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). til de to Stykker 25 min Rj., der lua i dem, og Be tonens Trykstyrke (30 cm Tærninger) var 280 at. I Praksis vil det være naturligt, at gøre Stød længden proportional med den tilladelige Jernspæn ding og omvendt propor

26. Maj 1915. ADHÆSIONEN MELLEM JERN OG BETON. 14 Brugen af Sløjfer (Fig. 39) paa Steder, hvor Jernet an h e r skal forandre Retning. Kraftoverføriiu Fig. 39. tænkes at foregaa paa een af to Maader. Enten bli ver Trækkraften i Jernet og gennemløber Sløjfen, idet Betonen indenfor denne trykkes f

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 39. Aarg. Hæfte 11. er opstukkede saa meget, at Skrueskæringen ikke svækker dem (Fig. 40). Man har da kun at sørge for, at Pladens Tryk paa Betonen ikke overstiger den tilladelige Værdi, at Pladen har fornøden Bøj ningsstyrke, og at Møtri

ADHÆSIONEN MELLEM JERN OO BETON. 16 Jeg havde tænkt mig Muligheden af, at den tynde Blyplade straks vilde indstille sig efter Møtrikkens Form, og at en yderligere Flydning vilde blive for hindret af Friktionen, men det er aabenbart ikke Til- Fig. 43. 26. Maj 1915. Ved Forsøget med Cementmelleml

39. Aarg. Hæfte 11 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 17 sultaterne ses af Tabellen. Ved en Belastning al mellem 2 U-Jern, og tre saadanne Grupper er lagte ved Siden af hinanden; U-Jernene maa naturligvis 22725 kg (2689 at) begyndte Bolten at flyde1), men staa lodret, sa

18 26. Maj 1915. ADHÆSIONEN MELLEM JERN OG BETON. tionernes Natur ; en Rist af Profil jern, der ikke helt afbryder Betonen, er principielt at foretrække. d. Øjestænger. Naar flere over hinanden liggende Etageadskillel ser skal ophænges i Tagværket ved Hjælp af Hænge- reske Kroge, med mindre Jern

39. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). jernet forhindrer en saadan Bevægelse. Rundjernets Fastsidden er for en stor Del betinget af Betonens Klemning; tænker man sig denne ophævet ved en stor Temperaturforandring eller ved at Betonen gennemtrænges af Vand e

ADHÆSIONEN MELLEM JERN OG BETON. 20 Prøvelegemerne havde den i Fig. 3 viste Form, med et Jern indstøbt i hver Ende, saaledes at Jernene mødtes i Midten. De indstøbte Jernender var 16,5 cm lange. Ved den af andre brugte Forsøgsanordning (Fig. 2) er der den Mangel, at paa det Sted, hvor Jer net træd

39. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). betonbygninger er af ret ny Dato, er det først i denne 2. Udgave, at Stoffet er bleven saa righoldigt, at Haandbogen liar maattet ofre et særskilt Kapitel paa dem. Efter en kort Redegørelse for kommercielle og sanitære

22 BOGANMELDELSE. 26. Maj 1915. ønske en fastere og mere ensartet Behandling af det bro- j fuldt Afsnit af del samlede Værk, Handbuch fiir Eisengede Stof og større Kræsenbed i det gjorte Udvalg, danner 1 betonbau og kan anbefales paa det bedste. dette Bind dog ved sin overvældende Stofrigdom et v

89. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). Hulrummet inden i Søjlerne er beklædt med en tynd Jernplade, der tjente som Inderform under Søjlernes Støbning, og som, medens denne blev udført, var fyldt med Sand for at give Formen Stivhed. Efter Betonens Hærdning b

24 MINDRE MEDDELELSER. en Del Svind i Sækkeantallet og, naar de Sække, der re turneres, naar frem til Cementfabriken, er der for det meste ofret Returfragt paa en Del revnede eller vaade Sække, som Fabriken ikke vil modtage. Det samme For hold kendes fra andre Lande, hvor endda Transport længderne

39. Aarg- Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 25 Jerusalemskirken. Af Ing., cand. polyt. Viggo Hougs. I Januar 1914 nedbrændte Metodisternes Kirke, Jerusalemskirken, i Rigensgade til Grunden. dog stod i et underligt Misforhold til de indvendige Konstruktioner, d

26 .TERUSALEMSKIRKEN. Fig. 5. 29. September 1915.

39. Aars;. Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 27 tydeligt, hvor lidt Ilden havde skaanet; kun en Del af Kryptens Loft, der blev baaret af svære Træbjæl ker hvilende paa Dragere og Støbejernssøjler var ble vet tilbage. Fig. 2 giver en Forestilling om Ildens Udstr

28 JER USAL EMSKIRKEN. Til Konstruktionerne lier blev fra Arkitektens Side stillet den Fordring, at de skidde fremtræde saa spinkle som muligt, og Brystningerne skulde helst 29. September 1915. kunne bære alene og dog ikke blive højere end en normal, ikke belastet Brystning. Det laa da nær for a

39. Aarg. Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). mellem Søjlerne A; men denne Løsning maatte op gives, da Hoveddragerne over Krypten med denne Belastning vilde blive for voldsomme. 29 Jernbeton i Forbindelse med den øvrige Konstruktion og kunde saaledes benyttes ti

JE R U S A L E M S K IR K E N . 80 alene begrænsede af de Monierkrydshvælvinger, der danner Kirkerummets Afslutning. Denne mindre begrænsede Konstruktionshøjde gjorde det ikke alene muligt at ophænge de nys nævnte Hvælvinger til Dækket, hvorved man prak tisk talt undgik at udsætte Ydermurene for H

39. Aarg. Hæfte 22. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 31 Nogle mindre Jernbetonarbejder. * Af Ing., cand. polyt. Joh. Møllmann. Nedenstaaende Tegninger viser et Par Jernbetonarbejder, som jeg i Sommerens Lob har udført Be regninger til. Det første Arbejde er en Vandbeh

32 NOGLE MINDRE JERBETONARBEJDER. 27. Oktober 1915.'J? c / n if J ? - U B - (9 . var meget mangelfuldt, blev Beholderen anbragt paa en Bakke, hvorved Vandspejlet kom til at ligge ca. 10,0 m over Vandspejlet i den gamle Vandbeholder. Som Tegningen viser, er Beholderen cylinderfor met med en Diame

39. Aarg- Hæfte 22. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 33 Kig. 3. undersøges for ensformig fordelt Belastning og et Automobil, vejende 4000 kg. Broen er beregnet som symmetrisk massive Buer med Indspænding ved Fundamenterne, Pælene Fig. 4.

34 NOGLE MINDRE JERNBETONARBEJDER, er beregnet som Søjler og Dimensionerne fremgaar af Tegningen. For Vandafledningens Skyld er der støbt Beton 1 : 6 : 12 over det midterste Fundament og Broen indvendig asfalteret. Ved Boringen viste det sig imidlertid, at den faste Bund laa, som Fig. 4 viser, og

39. Aarg. Hæfte 22. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). betragtede Punkt kaldes c*, bliver Kuppelelementet foruden af de ydre Kræfter paavirket af de indre Kræfter i Normalsnitlene saml af de to Snitkræfter i Meridiansnittene: Sxds ~ Gxbxds, rettede efter Tan genten til Par

36 27. Oktober 1915. KUPLER OG VANDBEHOLDERE. svarende Værdier af Nx og Sx udledes af (1) og (2) ved at sætte Tx 0 og kaldes Nx og SS: ____________ (5) ______ , 27ii/ sin a () N a a r M o m e n terne v æ l g e s til Ov e r t a l l i g e , bliver S c h we dl e rs ledd ed e Kuppel altsaa det

39. Aarg. Hæfte 22. 37 DEN TE K N ISK E FORENINGS T ID SSK R IFT (AFDELING FOR JERNBETON). Foppls Forudsætning om, at Ringmomenterne er Nul, kan derimod ikke være rigtig, naar man vil bevare Kontinuiteten i Materialet. Fejlen ved at ude lade dem er af samme Art, som den man f. Eks. begaar ved i e

27. Oktober 1915 KUPLER OG VANDBEHOLDERE, 3S medens man for Vandbeholdere samt Keglekupler, hvor p = oo, faar: Sx Ebx V 1 P2 IJ (14) Ved Vandbeholderne, som ellers i Tidens Løb har faaet en ret fyldig Behandling efter de korrekte Formler (9) og (11), idet Foppls Differentialligning i dette

gerne1). Da ifølge Fig. 2a xx- xx = xx xx+ = X faas ved at ordne: y j J*-l ~ y j f .r + *+1 + P x +1 + 4p x + /A?1 (]C)j = P x i 4/Jx J0X+1, i hvilket er en Differensligning af 2. Orden, analog med Differentialligningen (9). Den fra de direkte Belastninger i Fig. 2 b hidrø rende Momen

1 1 Vx OCx (1 ju8)2X3 = ' Vx V xl Xx Xx Xx ( 6 k {x- i ) , x E yM ~ (1 Vx X* n2)6X8 Æ//x&i . ~P fT T ((/.?1 l P x l ) IJx O x P (/x+l + P x+ 6A-(*+i).,. , b k x,x 7 ' h X3 'v + + - 27. Oktober 1915. KUPLER OG VANDBEHOLDERE. 40 X* / 'v) *' l(x l)..r (P * 1 P x )

39. Aarg. Hæfte 22. + H ( X2), (l ) ) P * - 2 (/(*2 ) ,( * - l) + A H , X- 2,, ( x - i ) ) p £ i H (Aar1),(*1) + + (Ir. ( x - 1) + 2), (* _ 1)) P H (x ( H ( x l ) , ( ; c = 4 (H . r . x 11 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 1) + (3 0 ) x £ H ( x - 2 ) ,(

MINDRE MEDDELELSER, 42 27. Oktober 1915. Paa den frisk, udlagte endnu fugtige Betonmasse og faar Betonen til at søndersprænges. En Betonplade bredes et Stykke Sækkelærred og paa dette udkastes et skplde herefter forholde sig noget lignende som en Glas Lag af Sand og Cement blandet tørt. Hensigten

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 39. Aarg. Hæfte 26. 43 Den tekniske Forening. Torsdag den 9. December Kl. 8 afholdtes Foreningens 7de Møde i 1915. Efter at Hr. Oberstløjt nant Ernst havde hudt Foreningens Medlemmer Velkommen, gav han Ordet til Hr. Professor ved Landbo

44 JERNBET0N-KAJMURSK0NSTRUKT10NER I FRIHAVNSUDVIDELSEN 1915-1917. den forsynet med 1 Meters Fremspring foran, forat give Kajmuren større Modstand mod Kæntring, og bagved, for at drage Nytte af det paa Fremspringet hvilende lodrette Jordtryk. 22. December 1915. Jernbeton-Sænkekassernes Konstrukt

3

46 JERNBETON-KAJMURS KONSTRUKTIONER I FRIHAVNSUDVIDELSEN 1915-1917. nens Blandingsforhold er 1 Cement, 2 Strandgrus og 3 Strandsingels. B u n d e n er 30 cm tyk og er armeret i Kassens Længderetning med 5 Stkr. 14 mm Rundjern pr. m i Overkanten, og 5 Stkr. 14 mm pr. 2 m i Under kanten. Paa tværs a

39. Aarg. Hæfte 26. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). Fra Blandemaskinerne føres Betonen paa Tip vogne ud paa Stilladserne. Disse er byggede langs Kassernes udvendige Sider, saaledes at der kan støbes fra 2 Højder, og Vognene med Betonen føres fra den ene Højde til den an

48 JERNBETON-KAJMURSKONSTRUKTIONER I FRIHAVNSUDVIDELSEN 19151917. 22. December 1915. rv'/EQ 5A'/r p n n ÖM y=/sf£DOSJBJD£. 5 7 7 = 7 / /n Z 3 / O S G U/fDK3/DS disse herved holdes paa Afstand fra Spunsvæggen, en Afstand, som yderligere forøges ved Hjælp af Fri holderværk, der bestaar 2 Stkr.

39. Aar6. Hæfte 26. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFTAFDELING FOR JERNBETON). 49

50 JERNBETONTAG OVER HELLERUP GLASVÆRKS STØBEHALLE. bestemt, at der skulde støbes en gennemgaaende Jernbetonbjælke ovenpaa de tidligere Mure, efter at Mur værket, som var ødelagt af Ilden, var bortfjernet. Ovenpaa disse Bjælker støbtes, i 3,0 m Afstand, 1,2 m høje Søjler, hvorimellem Jalousierne s