142 17. Juli 1918. BOLVÆRKERS BEREGNING. 160 t. Med Nulpunktet, hvorfra D regnes, i -4- 5.5 m, altsaa Værdier af D fra 0 til 6.5, faas Parablen B = 1.5 D2 at give en Middelfejl af c. 2 t. Og for D = 6.5, jiR = 0.44, y = l.l, 60 faas /c 3, som indsat i (3) giver > 26" 40', medens B = 160 giver k = 7.8 og af (3) cp > 32 25'. Med ep = 32, som det er rime ligt at antage for dette Ler, faas af (2) som første Til nærmelse for B = 60 og B = 160 henholdsvis cp' = 22 36' og cp' = 32 53', den sidste altsaa lidt for stor, og af (1) en Korrektion paa kun Minutter. Det fremgaar af denne Undersøgelse, at der ved rammede Pæle selv i plastisk Ler kan virke en Friktion mellem Pæl og Jordmasse, som nogen Tid efter Ramningen er ligesaa stor som Friktionen i Jordens Indre og under Ramningen er 2/3 deraf. Og der synes da og saa at være Grund til at antage, at der paa et Træ bolværk, som har staaet i nogen Tid, kan virke en Friktion, der er tilnærmelsesvis saa stor som Friktio nen i Jordens Indre. Ganske vist angives det (Hiitte: Des Ingenieurs Taschenbuoh), at man kun bør regne 1/23/4 heraf, selv ved ru Beklædningsvægge; men der er herved tænkt paa Beregninger med fornøden Sik kerhed og ikke paa Betragtninger over de virkelige Forhold. Under de i det foregaaende omtalte Forudsætnin ger vedrørende Jordoverfladens Belastning, Jordens Vægt y pr. m8 og Friktionsvinkel cp samt Jordtrykkets Heldning, cp' cp, mod Normalen til 'Forvæggen kan for Træbolværket paa 6 m Vand de virkende maksi male aktive og passive Jordtryk beregnes. Jordtryks resultanten J for en Længde 1 og lodret Højde H af Væggen og dens Angrebspunkts lodrette Højde K over Undersiden af denne Del af Væggen er bestemte ved Formlerne: J = rH [H + 2H)G og K= Formlen (4) giver, svarende til den Dybde, Pælene er ført ned i under Havbunden, er større end nødvendigt for Rotationsligevægt om Bolværkets Hovedbolt mel lem Tryk og Modtryk, bestemmes den Størrelse, hvor med det i Virkeligheden optræder, ved denne Lige vægtsbetingelse. Pr. Pælefag virker Resultanterne 1,05 Jj over dgl. Vd., 1,05 J, mellem dgl. Vd. og Bun den i -4- 6 m, 1,05 J3 derimellem og Spidsplankernes Underkant i -4- 7,2 m og 0,31 J4 paa de 31 cm X 31 cm Hjertepæle fra Spidsplankernes Underkant til Enden af Pælene i -4- 8,5 m, alle som Tryk, men 1,05 R1 mel lem 4- 6 m og 4 7,2 m og 0,31 R, mellem 4- 7,2 m og -4- 8,5 m som Modtryk. Idet for Jv J2, J3 og J4 baade Størrelse og Angrebspunkt beregnes af (4), og for R, og Rl -- R2 antages et triangulært Fordelings diagram, altsaa Angrebspunkter bestemte ved (4) og Størrelser proportionale med Kvadraterne paa Høj derne, hvoraf følger: i?2 = 3,34 Rt, indeholder Lige vægtsbetingelsen kun den ene Ubekendte Rlt som der ved kan findes. I Fig. 2 er vist Fordelingen af de paa L a n y i * r iI " ii . lnul O ,I K r c t f t e r~ ,! i ,1---------- 1, 2. 1I-------o1----s' ,1 i * . ,I 0 4 , 'l ,1 ,1 % *1 t lIornerxle r i .................................., o i 2 3 H s C. 7 , i i i i i 8 9 lOU U D IH t r n M aalestokke for Fig. 28. J q r l i r (4) hvor H' er den til Jordhøjde reducerede Overfladebelastning, og: G= cos (4 + cp)_ cos 4 cos (4 + 2cp) sin*ø = sin y sin 2y_ cos 4 cos (4 + y) med øverste Tegn svarende til aktivt og nederste til passivt Jordtryk. Komposanten vinkelret paa Væg gen er J cos cp, og dens Fordeling over Højden H re præsenteres ved et Trapez, hvis øvre og nedre Sider er henholdsvis yH'G cos cp og y(H -)- II')G cos cp. Da det Modtryk mod Væggens Forside, som Væggen vinkelrette Kraftkomposanter, hvis Størrelser og Angrebspunkters Koter er henholdsvis 1,05 J4 cos 37 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 42 . A a rg a n g . 1918. Redaktør: Ingeniør, cand. polyt. H. K. Holm. iV 4 DANMARKS TEKNISKE BIBLIOTEK * _______ ,_____ _______ V København. Vi l h. P r i o r s kgI. H o f b o g h a n d e l . TRYKT HOS J. JØRGENSEN & CO. (IVAR JANTZEN). 1918. Den tekniske Forenings Tidsskrift. IN D H O L D . Side Side 1 Medlemsliste d. 1. Jan. 1918 Generalforsamling d. 10. April 1918 131 Møder og Besøg i 1918. 1ste Møde (Fællesmøde) 2det 3die 4de 5te 18 34 97 194 210 d. - 17. 27. 14. 10. 5. Januar . . . . Februar . .. Marts ......... Ok INDHOLD 1918. Dansk Skovforenings Præmiekonkurrence. . Rustbeskyttelse for Blikplader ...................... Schneider-Creusot Værkerne ......................... Transport af Mælk ....................................... Lak af Kunstharpiks ..................................... Beretning fra Steins 42. Aarg. Hæfte 1. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. F o r t e g n e ls e over M edlem m er i Den tekniske Forening den 1. Januar 1918. (Hvor intet Opholdssted er angivet, er dette København.) Abrahamson, M. A., Ingeniør Adrian, R., Kobbersmedeniester Agger, Chr., Ingeniør Agerskov, J. C. M. I 2 Frydenlund, I. N. S., cand. polyt., Ingeniør Fuchs, A., cand. polyt., Driftsbesty rer, Kastrup F'uglsang, Kr., Proprietær, Pallisgaard pr. Hurup Fugmann, A. J., Murermester Fussing, A., Arkitekt Gad, R., Ingeniør, Odense Garde, G., cand. polyt., Direktør Germundson, H., Konstruktør, Randers Ge 42. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Konow, W., cand. polyt., Ingeniør Konstantin-Hansen, K. K., Direk tør, Kolding Kornerup-Bang, C. F. E., Tømrer mester Kornerup-Koch, H. J., Tømrer mester Krabbe, Th.H., cand. polyt., Lands ingeniør og Fyrinspektør, Rey kjavik Krogh-Lund, A., In MEDLEMSFORTEGNELSE. 4 Petersen, O. L., Driftsbest., Lemvig Petersen, Ph., cand. polyt., Inge niør Petersen, S. A., cand. polyt., In geniør Petersen, Thomas, Ingeniør Petersen, V., cand. polyt., Ingeniør Pihi, E., Murermester Pontoppidan, E. P., cand. polyt., Inspektør Poulsen, A., cand. polyt., In 42. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 5 Teknisk Oversigt for December Maaned 1917. Under Indflydelsen af de Lempelser, der paa for skellige Punkter er sket i Slutningen af Maaneden, er mange Mennesker vistnok bleven tilbøjelige lil at tro, at Tilstanden og Udsigterne for den nærme 6 TEKNISK OVERSIGT FOR DECEMBER MAANED 1917. 2. Januar 1918. Dampmøllerne har afsluttet deres Likvidation i København og har søgt at faa saavel Makismalprimed en Restdividende paa 68 pGt. til Aktionærerne. serne som Aske- og Vandprocenterne forhøjede. De forenede Gummi- og Luftringefabriker, Et K 42. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. kraftigt, at flere af Passagererne kom til Skade. Paa Kastrup Maskinfabrik hændte en Karbideksplosion, hvorved en Mand blev alvorligt kvæstet. En sjteldent alvorlig Ulykke var den store Eks 7 plosion i Halifaxs Havn, hvorved en stor Mængde Me 8 EFTER KRIGEN. Udenfor Tyskland var Schweiz det Land, der havde den mest fremskredne Farveindustri; paa Landsudstillingen i Bern i Sommeren 1914 havde 4 store Farvefabrikker i Basel en Fællesudstilling, som viste, hvor højt denne vanskelige Fabrikation var ud viklet i Schweiz: man saa et enormt A 42. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. naar samtidig det relative Brændselsforbrug paa en hver tænkelig Maade indskrænkedes; der har ud tales der fra forskellige Sider - hidtil været ødslet utilladeligt ved den allermeste Fyring b. a. der ved, at en Mængde kostbare Stoffer, der ved 10 EFTER KRIGEN. kort; det Baand, der er dannet mellem de to Lande ved det store Antal studerende Russere, der -stadig gennem de sidste Aartier har opholdt sig i Schweiz, vil rimeligvis den kommende Tid faa den allerstørste Betydning, og her spiller det en stor Rolle, at den vi denskabelige Underv 42. Aarg Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 11 for den ydede Hjælp? Vil en fastere Sammenslut- (baade til Stenenes Brænding og til Kraftens Frem stilling) kan nøjes mod en meget ringe Afhængighed: ning i økonomisk Henseende mellem Øriget og Kolo egentlig er kun de enkelte Maskindeles og 12 EFTER KRIGEN. paa den praktiske Realisation af Vindenergiens Om dannelse til elektrisk Strøm, bør hurtigst muligt og med stor Energi fortsættes; man maa nu under Kri gen, hvor saa mange mindre Elektricitetsværker Lan det over har været tvungne til at benytte Vindkraft, have gjort en Del Erfarin 42. Aarg. Hæfle 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. taget Lov at sige, at vi iher i Landet staar paa et højt Stade, og at Forstaaelsen af Undervisningens Betydning og Vigtigheden af, at den er saa god som muligt, er ret udbredt. Selvfølgelig er der ingen Laurbær at hvile paa, men ogsaa dette er EFTER KRIGEN. 14 virkelig Gavn under ekstraordinære Forhold. Den Betragtning ser jeg nødig fremsat af en Læser af ovenstaaende Linier, thi det har været min Forud sætning som vistnok vanskeligt vil kunne rokkes , at det allermeste af, hvad de sidste Aar med Hensyn til Produktions- og Omsætningsfo 42. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 15 Præmiering af Artikler i Teknisk Tidsskrift. Den lekniske Forening og Elektroteknisk Forening har udsat 2 Præ m ier paa 500 Kr. hver for del i teknisk eller leknisk-økonomisk Henseende efter Bedømmelsesudvalgets Skøn betydningsfuldeste ori 16 DEN TEKNISKE FORENINGS BOGSAMLING. 705. E. Schreiner og H. Hjorth: Lærebog i kvalitativ Analyse. Kria. 1915. 706. Paper-Making. London & New York 1916. 4th Ed. In past re-writlon with collaboration of J. F. Briggs. 707. Karl Meyer, De forenede Bryggerier 1891 1916. Kbhvn. 1916. 708. Kjøbenhavns 42. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 17 bliver desinficeret af Dampen, som driver Olien ud, lindes der da noget Middel til at opsamle Olien og og er Tvisten ikke forurenet af Spaaner o. lign., kan bringe den tilbage til en saadan Tilstand, at den igen den efter at være bleven tør MINDRE MEDDELELSER 18 Loree, der er lige godt kendt som Ingeniør og som Fi nansmand, en Oversigt over den nordamerikanske Krigsfortjeneste, hvis Tal kun kan vække Eftertanke. Medens Friistaternes Import har holdt sig omtrent normal, er deres Eksport steget voldsomt i de 3 sidste Finansaar, endende 42. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 19 Jordmasseberegning. Af Heinrich Ohri. Da det hverken er interessant eller hurtigt at lave sig en Tabel til Brug ved Beregning af Jord masserne ved et Jernbane- eller et Vejanlæg eller lig nende hver Gang en ny Planumsbredde forefalder, saa 20 JDRDMASSEBEREGNING. 0 1 2 Dybden i Meter (Fod) 4 5 3 0 30. Januar 1918. 7 8 9 C e n t i ! D eci Indhold i Kubikmeter (eller Kubikfod) pr. 100 Meters (eller Fods) Længde m eter m aler (L in ie r) 0 0 150 000 1350 2400 3750 5400 i 2 3 4 5 6 7 8 9 o 0 0 0 0 0 0 0 1 153 15 42. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 0 2 1 3 Dybden i Meter (Fod) 4 5 6 21 7 8 9 Centim eler D eci Indhold i Kubikmeter (eller Kubikfod) pr. 100 Meters (eller Fods) Længde m aler ('Linier) 50 37 337 937 1837 3037 4537 6337 8437 10 837 13 537 500 1 39 40 22 JORDMASSEBEREGNING. til 30 pCt. i smaa og lave Udgravninger i muldede og fede Jordarter. Englænderne, der byggede de østjydske og fyn ske Statsbaner, regnede med et Middeltal 25 pCt. Svin overalt. Det bliver Praktikerens Sag at taksere Størrelsen 30. Januar 1918. af det Svind, hvormed der i h DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 42. Aarg Hæfte 4. 23 Teknisk Oversigt for Januar Maaned 1918. Maaneden er særlig præget af de Bestræbelser, der er gjorte for at raade Bod paa den for os her værste af de ekstraordinære Forholds Ulem per: Arbejdsløsheden. Det Arbejde, der fra det oiTentlig.es S 24 TEKNISK OVERSIGT FOR JANUAR MAANE1) 1918. har andre Fabriker maattet holde op paa Grund af Raastofvanskeligheder; saaledes har nogle af de faa Margarinefabriker, der var i svag Drift, helt maattet indstille Virksomheden allerede i Maanedens Begyn delse. Maaneden har været rig paa Forhandlinger 42. Aarg. Hæfte 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 25 Landevej eller Jernbane. Af Ingeniør, cand polyt. G. R. Christophersen. Den første Oprindelse til Tog eller Vogne, der kunde køre paa Landevejene uden Skinner og ved Hjælp af en paa Vognen anbragt Kraftkilde, kan føres tilbage til Slutningen 26 LANDEVEJ ELLER JERNBANE. 13. Februar 1918. Desuden forsøgte man i højere Grad end tidligere regelmæssig Passagerkørsel med dem; saaledes aabne- ; at gøre Vognene uafhængige af Vejenes mer eller des i 1831 den første Automobilomnibuslinie mellem mindre daarlige Tilstand. London og Stratford. En 42. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT derigennem for de nu i Krigen i saa høj Grad an vendte tanks. Det blev dog først de af John Powler & Go. i l.eeds byggede Vejlokomotiver, der i nogen virkelig Grad fandt Anvendelse som Forspand for Godsvogne paa Landeveje. De fandt mange Efterli 28 13. Februar 1918. LANDEVEJ ELLER JERNBANE. holdsvis langt tilbage, vokser Automobilruternes An tal og Længde med rivende Hast; der anvendtes før Krigen aarlig 4 a 5 Mili. Liie til Nyanlæg, hvorved Linienættet voksede med henimod 800 km om Aaret. I Bayern har man grebet Sagen meget rationelt an 42. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. mængde paa 30 t med en Gennemsnitshastighed af 1112 km/T., og største Hastighed paa god Stenbrolægning 16 km/T. Toget bestaar af en med 2 Benzinmotorer med tilhørende Jævnstrømsdynamoer forsynet Motorvogn og indtil 6 Paahængsvogne. log. 5. 30 LANDEVEJ ELLER JERNBANE. Ligeledes er Bremsesikkerheden for et saadant Tog med elektrisk drevne Aksler selvfølgelig langt større end for et af Motorvogn med Bivogne bestaaende. Medens man ved dette maa have en Mand 13. Februar 1918. Konstruktion, altsaa med elektrisk drevne Aksler, hvis Motor 42. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. massive Gummiringe paa alle Hjulene. Som Følge heraf kan Daimler-Togene køre med en Hastighed paa indtil 20 km/T, medens Togene med Staalfælge er bundne til at bolde sig under 12 km i Timen, idet Automobilloven i Tyskland og Østrig ikke tillade 32 LANDEVEJE ELLER JERNBANE. ninger nt overvinde, i hvilke Tilfælde der foretrækkes Lastautomobil. Saasnart Stigningen bliver henimod 10 pCt., maa Toget deles, og naturligvis foregaar denne Togdeling langsomt ved de forholdsvis lange Muller-Tog. Østrigerne anvender i lige saa høj Grad Daimler toge 12. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Den ny Slukningsmelode, der har vist sig god, grun der sig paa denne Iagttagelse. Man leder en ikke ikke-ildna-rende Luftart ind i Beholderen for neden og lader den hoble op gennem Vædsken. Del er ikke nødvendigt, at denne Luftart tilføres rege MINDRE MEDDELELSER. 34 Jernbanevognene maa med Skytset paa ikke være højere, end at de kan transporteres gennem Tunneller. Ammunitionsvognene, som maa have en Lasteevne af mindst 50 Tons, bør være forsynet med alle nødvendige Foranstaltninger for Ammunitionsvognens Af- og Paalæsning. Ammunitionsud 42. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 35 Den polytekniske Læreanstalt. Ved Eksamensaf slutningen den 31. Januar 1918 paa Den polytekniske Læreanstalt aflagde Direktør, Professor Hannover som sædvanlig en kort Beretning om det forløbne Aar og knyttede dertil en Del Be mærkninger om 36 DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT. 27. Februar 1918. rnth, som kun fører ham i een Retning, og maaske der skal organisere del sandede fysiske, kemiske og ender blindt. Tillige vil Omgangen med de Unge videmskabelig-tekniske Undersøgelsesarbejde i Sta virke i Retning af at holde Læreren frisk og ung 42. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. de anvendte Naturvidenskabers Magt i Krigen til hele Verden, men Sult og Nød har samtidig bragt Nødvendigheden af at udnytte dem til Menneske hedens Bedste dybere end hidtil ind i manges Sind, og stærkere end nogensinde gælder Pasteurs Ord i de 38 MINDRE MEDDELELSER. Tiendedel af det forhaandenværende Olieskifer Areal vil vise sig at have de 6 7 pCt. Olie indhold, som vil gøre dets Udnyttelse rentabel. Forudsætningen menes almin delig at være stærkt paa den sikre Side og det menes, at man vil kunde fremskaffe betydelig større Mængder ved DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 42. Aarg. Hæfte (i. 39 Teknisk Oversigt for Februar Maaned 1918. Megen Overvejelse er i den forløbne Maaned ligesom i den foregaaende ofret paa Planer om hurtig Iværksættelse af store vigtige Arbejder, som kan beskæftige mange af de ledige Hænder. Lovforslag e 40 TEKNISK OVERSIGT FOR FEBRUAR MAANED 1918. Af Sæbe, hvis Raastoffer der som bekendt er en følelig Mangel paa, vil der blive fremstillet Standard typer til fastsatte Priser. Et Landsindustrimøde havde det været paatænkt at afholde i Hovedstaden i Løbet af Februar, men det blev udsat, indtil den s 42. Aars. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. stiansholms Fabrikker vil fordoble (fra 1 Mill.) til 2 Mill. Kr. Det har i Februar vakt en Del Opmærksomhed, at de i en vis Periode i en bestemt svensk Tændstik fabrik fremstillede Tændstikker viste sig at indeholde (paa Æskernes Strygeflade) e 13. Marts 1918. ET MODERNE ILDSLUKNINGSSYSTEM. 42 Blanding af Kulsyre og Luft, i hvilken enhver For brænding er udelukket. Antallet af selvaabnende Ventiler i Rummene er afhængig af Dæksarealet, og man regner, at en Ven til kan beskytte et Areal af 20 til 25 m2. des en elektrisk Lampe i Skabet, 43 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 42. Aarg. Hæfle 6 konstrueret paa en særlig Maade, saaledes at den fly dende Kulsyre, som ved Overgang til Luftform har en Temperatur af -f- 79 C., ikke gennem Isdannelse tilstopper Rørnettet. Som Følge heraf er det muligt Figur 3. viser Flaskebatteriets Ops M IN D R E M E D D E L E L SE R . 44 vendes fælles Fundament for Maskiner og Bygning eller for Fabriksbygninger og Nabobygningar, samt at Maski nerne eventuelt isoleres med deres Fundamenter. Københavns Bygningskommission, den 1. Marts 1918. P. K. V. H. C. V. Møller. Formand. Sivertsen. Sprinkler 42. Aarg Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 45 Hvorledes kan Torvs Kvælstofindhold udnyttes. Af Driftsbestyrer ved Holmegaards Glasværk, cand. polyt. K. Schliitcr. Man kan tænke sig fire forskellige Maader: 1) Ad vaad Vej, ved at behandle Tørvemassen med Vand tilsat forskellige Kemikali 27. Marts 1918. HVORLEDES KAN TORVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. 46 Ledes, i Stedet for Vanddamp, Brint ind i De stillations rummet, opnaar man ingen Forøgelse af Ammoniakudbyttet; i det hele taget er det k u n Vanddamp, der i saa Henseende har en gunstig Ind flydelse. Som et Punkt af Vigtighed maa 42. Aarg. Hæfte 7. 47 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ounstaaenide Tegning af et Ammoniak-Gasanlæg, vil man lægge Mærke til det kolossale Rumfang, disse Apparater indtager i Forhold til Generatoren selv. Det vil derfor i Almindelighed ikke lønne sig at ud vinde Ammoniakken af Stenkul, dertil e 48 HVORLEDES KAN TORVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. Tipton St., i Drift; det hest aar af 8 Generatorer, der hver bruger 20 Tons Kul pr. Døgn. Forgasningsluften indblæses i Generatorerne ved Hjælp af tre Blæsere paa hver 35 HK. Vandforbruget er 160 Kbm. pr. Time. Dampen, 11 Atm., leveres af fire Klima 42. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 49 Naar Gassen forlader Køletaarnet, er den kun køleren passerer Gassen en Tjæreudskiller (C), en langagtig Kasse, hvori to Sæt hurtigt roterende j c. 4050 Gr. varm og indeholder derfor kun lidt Vanddamp (ved 50 Gr. kan Gas optage c. 80 gr Van 50 27. Marts 1918. HVORLEDES KAN TØRVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. Det viser sig desuden, at en brintrig Gas ud øver en skadelig Indvirkning paa ildfast Murværk, hvorved Ovnenes Holdbarhed betydeligt forringes. Angaaende Mængdeforholdene mellem Kul, Luft, Damp og Gas ved et Mondanlæg i Drift, skal 42. Aarg. Hæfte 7. 51 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. syrens Reduktion bliver ufuldstændig, og Generato rens Nyttevirkning falder ca. 5 pCt. Ammoniakudbyttet er under disse Forhold ca. 6065 pCt. af Kullenes Kvælstof. Man vælger i Regelen at nøjes med dette Udbytte; de 2025 pCt. Ammoniak, man v 52 HVORLEDES KAN TØRVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. 27. Marts 1918. kunne forbruge minst en Ton Kul pr. Time for al betale s'g (S. u. E., 1907, S. 787). Mondapparaterne har i Aarenes Løb gennem gaaet en Del Forandringer og Forbedringer; saa led es har Ingeniør H. Lymn konstrueret et Anlæg, der udmær 42. Aarg. Hæfte 7. 53 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. fuldstændig, saaledes at Generatorprocessen ind skrænker sig til Tørringszone og Forbrændingszone, og Gassen vil d saa Fald kun bestå a af Kulsyre og Vanddamp. Dette vil, som vi senere skal se, være Tilfældet, naar Tørven indeholder ca. 87 54 HVORLEDES KAN TØRVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. lil Forgas n;ngsluften uden derved at faa en mindre Nyttevirkning end ved den almindelige Generatorproces. S k a l e n T ø r v e g e n e r a t o r d e r f o r d r i v e s me d k u n s t i g Tr æk, m a a en D a m p i n j e k t o r i k k e b e n y t t 42. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 55 seks Gange saa stor, som den normalt er, inden fl ag A-Zonen mødes, d. v. s. uden at Gassens Sam mensætning forandres, vel at mærke hvis Forbrændingszonen kan overkomme al den Luft, der derved tilføres, uden at Forbrændingen bliver ufuldkom 56 HVORLEDES KAN TØRVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. mere udpræget, jo mere Grænserne fjerner sig fra hinanden i den gale Retning. Et saadant Tilfælde frembyder netop Mondprocessen, der er illustreret ved K u r v e 4. Her er Risttemperaturen kun 800 900 Gr., og A-Zonen vil derfor slet ikke eksistere, 42. Aarg. Hæfte 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT fra Rist til Top her -er betydelig mindre end ved den alm. Generator, medens Faldet ved denne er c. 1000 Gr., er det ved Mondprocessen kun c. 500550 Gr. og dette tiltrods for, at Mondgassen indtager et større Rumfang end Luftgeneratorgas, fremsti 58 HVORLEDES KAN TØRVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. Tjæremængde repræsenterer mindst 15 pGt. af den forgassede Tørvs Brændværdi. En Tørv med c. 45 pCt. Vand, og hvis Tørstof har en Brændværdi af c. 5000 Gal., vil give c. 3 m3 Gas med en Brændværdi af c. 1050 Gal. pr. m3. Gas sens gennemsnitlige Samme 42. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. for kan kaldes: Mod.strømsgeneratorer, under hvilke blandt andre den almindeFge Generator og Mondgeneratoren henhører. Der er i Aarenes Løb udtaget en Mængde Patenter paa Medstrømisgeneratorer, hvoraf i alt Fald en Del arbejder paa særdeles til HVORLEDES KAN TØRVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. 60 ('.aros første Patent angaaende Arnmoriiakudvin ding (D. R. P. Nr. 198295) angaar dog ikke Tørv, men en vis Slags ved Kidværker forekommende Af faldskul, som i Tyskland benævnes: Wåschebergen. Disse indeholder indtil 80 pCt. Aske, men kan tillige in 42. Aarg Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 61 Hvorledes kan Tørvs Kvælstofindhold udnyttes. Af Driftsbestyrer ved Holmegaards Glasværk, cand. polyt. K. Schluter. (Sluttet). Den øverste Del af Generatoren er forsynet med Aabningen G, der tjener til Afledning af den udvik lede Gas, som 62 HVORLEDES KAN TØRVSjKVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. processen, vil altsaa den af Caro fremsatte Fordring a l t i d være opfyldt, og naar den derfor her er frem sat som Patentpragt, er det en Meningsløshed, idet Aarsag og Virkning er forvekslede. Caros anden Fordring: Tilstedeværelsen af Damp a l l e 42. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 63 dette til Destillations- og Tørringszonen (som han Temperatur, hvorved den dannede Forbrændings- og slaar sammen til en Zone under Navn af Vandud Hedegas ligeledes bliver saa stærkt overhedet, at den skillelseszonen). Delte er nu, kan man g HVORLEDES KAN TØRVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. 10. April 1918. (C. Z., 1911, S. 5), at Generatorerne, som forresten og frakender dem enhver Originalitet endsige Betyd er konstrueret af Dr. Hamers, i væsentlig Grad ad ning, og fremhæver, at det, der i disse er brugeligt, skiller sig fra Monds. udelu 42. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 65 les ved Generatorgassens Forbrænding, hvad enten nu dette sker i Ovne eller i Gasmotorer. Man vilde i saa Fald opnaa det samme som ved Damp; der maa dog vel at mærke være saa meget Vanddamp i Fyldstoffet, at Ammoniakdannelsen og Vandgasrea 66 HVORLEDES KAN TØRVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. eller oru den vil blive opført i den Række Nederlag, som Tørveammoniakproblemet hidentil kun har at opvise som saa at sige eneste Resultat, vil den nær meste Fremtid vise. For nærværende Afhandling har den i alt Fald haft sin Betydning derved, at Fo 42. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Den overvejende Del af fremstillet Tørv anven des som sagt i Husholdningen. Det ligger nu nær at spørge, om Tørvefabrikationen, saadan som den nu hertillands drives, ogsaa vil være egnet til at danne Basis for større industrielle Foretagender. 68 HVORLEDES KAN TORVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES resten nu delvis er nedlagt) liver Sommer beskæfti gede et Antal Arbejdere, hvoraf en Del efter endt Kampagne ikke mente at have anden Udvej til Li vets Ophold end at henvende sig til Kommunen, for Resten af Aaret at leve paa det Offentliges Bekost n 42. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. har i Grunden derved kun opnaaet, at gøre Maski nerne saa tunge, klodsede og overlæssede med ind viklet Maskineri, at Forbedringerne afgjort ikke staar Maal med Ulemperne. Det, man i første Række bar søgt at gennemføre, er at faa Maskinen til 70 HVORLEDES KAN TØRVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. Til de stationære Værker nærer man i Danmark det vil sige: Jylland 1 en sand Kulsviertro, og det kan da heller ikke nægtes, at man ved disse opnaar en udmærket Tørv; men Metoden fordrer, at man til Læggeplads kan raade over fast Bund, f. Eks. Hede 42. Aarg. Hæfte 71 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 8. kan bygges mindre end til 15 Mands Besætning, hvil ket blandt andet har tilfølge, at, ved f. Eks. et Ma- T ø r æ lte v æ r k . System : Dolberg, Rostock. 16 eff. HK. Besætning: 15 Mand, 1 Hest. pr. Mand pr. A rbejdsdag: 5000 Stk. P r o d 72 HVORLEDES KAN TORVS KVÆLSTOFINDHOLD UDNYTTES. Læggepladsen, vejer betydeligt mindre, end den til svarende Masse ved de andre Metoder. Et Presseværk, der daglig udlægger 80,000 Stk. normal Tørv, behøver til denne Transport kun en lille russisk Hest, medens en stor dansk Hest ved et Vaadæltningsv 42. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. langt den overvejende Del af den vil blive gemt som Reserve for næste Vinter. I Stedet vil de Husstande, der tidligere fik Petroleumskort, nu faa Lejlighed til at købe Talglys af Kommunen; Lysene vil blive solgte til en Pris af 2 Kr. pr. kg (1 74 TEKNISK OVERSIGT FOR MARTS MAANED Í918. Kroner, uden at der er optaget noget Laan. Af Over skudets 6 800 000 Kr. udbetaltes 2 200 000 Kr. i Ud bytte til Aktionærerne (altsaa 22 pCt.). Nogle Lov ændringer vedtoges. Af Bestyrelsen udtraadte For manden Admiral Richelieu, i hvis Sted valgtes Stift 42. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Folk, der bagefter sætter en Ære i at oplyse, at de bogstavelig taft siet ikke er interesserede i Selskabet, men kun liar udiørt betalt Arbejde. Er der Tvivl om, at det kan faa skæbnesvangre Følger, hvis dette For hold udvikler sig videre 7 Og 76 TEKNISK OVERSIGT FOR MARTS MAANED 1918. vatbanken indbudt til Tegning af et 5 Millioner Kr.s Partialobligationslaan, udstedt til Kurs 97 pCt. og amortisabelt til 102 pCt. i Løbet af 20 Aar. De f o r e n e d e K u l h a n d l e r e s Br i k e t f a b r i k e r er dømt til at tilbagebetale de i DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 42. Aarg. Hæfte 9. 77 Smøreolje. I det sidst ankomne Nummer af Engineering (for 18. Jan.) findes følgende Artikel af Tidsskriftets Redaktør om Smøreolje, som antagelig vil være af Interesse ogsaa udenfor England. Saavidt jeg erindrer, var det Disraeli, der brugt 78 SMØREOLJE. taget af Professor A. Kingsbury og omtales i en Ar tikel, der blev offentliggjort i Aaret 1897 af Forenin gen af Skibsbygningsingeniører i Amerika. En gan ske kort Aksel, 61/* Tommer lang og 6 Tommer i Diameter, drejede sig i en Støbejerns Bøsning, hvis Diameter var 1/20oo Tomme stør 42. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 79 Mindre Meddelelser. Svovlets Indflydelse paa Stobejerns mekaniske Egenskaber. skiller sig fra Kærnen ved en finere Fordeling af Svovlpartiklerne. Om Svovlets Indflydelse paa graat Støbejern har F. Wiist og I. Ming foretaget indgaaende Und 24. April 1918. MINDRE MEDDELELSER. 80 Bestemmelser, har samtidig udtrykt deres Forvisning om, at de vilde blive haandliævede paa det strengeste. Formindskelse af Svovlindholdets Skadelighed i Stenkul. Der findes ingen Stenkulssorter, som er helt fri for Svovl, og ved mange Kulsorter er Svovlind 42. Aarg. Hæfte 10 HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 81 Teknisk Oversigt for April Maaned 1918. I den forløbne Maaned er der sat Maksimalpri praktiske Vanskeligheder og Indvendinger imod Pla ser paa de forskellige Eddikesorter. nens Gennemførelse. Indenrigsministeriet har paa Grund af de Dansk 82 TEKNISK OVERSIGT FOR APRIL MAANED 1918. Kapitalen er foreløbig sat til 4 Mili. Kr.; Bestyrelsen har Ret til at udvide til 10 Mili. Kr.; medvirkende ved Selskabets Dannelse var bl. a. 0 . K., Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft, Det forenede Dampskibs selskab og Dansk-Russisk Dampskibsselskab. 2 42. Aarg. Hæfte 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. en Del Materiel beskadigedes. Ved det nye Havne anlæg udfor Freedriksholms Teglværk blev en Arbejder dræbt ved Knusning mellem 2 Tipvogne; ellers 83 har Maaneden været forholdsvis fri for Ulykker i tekniske Virksomheder. H. C. Nielsen. Krig 84 KRIGENS INDVIRKNING PAA MØNTFABRIKATIONEN. 8. Maj 1918. talindholdet), saaledes har der saa længe, der har ved en stærk Forøgelse af Pengeforbruget, baade Sed lers og Metalpenges cirkulerende Mængder er steget eksisteret Penge været gjort Forsøg paa at frembringe overordentlig stærkt, og i hv 42. Aarg. Hæfte 10. DEN TEKNISKE EOREN1NGS TIDSSKRIFT. 85 fleste Lande, thi Staterne vil have mere eller mindre virkes ved, at de udskaarne Plader sherardiseres: det svært ved at faa Balance i Regnskabet, og det gælder vil sige overtrækkes med et Zinklag, ved at Jernpla derfor om paa alle Maader 86 KRIGENS INDVIRKNING PAA MØNTFA PRIK ATION EN. den Tykkelse, der svarer til Mønterne, der skal frem stilles;' af Baandene udlokkes runde Plader af be stemt Diameter, som i Regelen er en lille Smule større end det færdige Møntstykkes. De udskaarne Blanket ter sorteres for nogle Møntsorters Vedko 42. Aarg. Hæfte 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. hævede -her; saaledes betyder en Læk i Digelen abso lut ikke noget i Retning af en Katastrofe: det udlø bende Metal opsamles i Bunden af Ildkanalen og kan reddes uden Tab eller Forurening af nogen Betyd ning; der bruges derved færre af de kost 88 KRIGENS INDVIRKNING PAA MØNTFABRIKATIONEN. Glødning. Forholdet er ikke ens for de forskellige Metaller: Guldtenen lader sig saaledes valse helt færdige uden at glodes, men de andre maa under Vals- 8. Maj 1918. naar Tenene, stablede paa Pander, glødes i en stor Jernmuffel; bedre er det at bru 42. Aarg. Hæfte 10. 89 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. gennem en Vandbeholder op i Ovnrummet; efter at have passeret dette, dukker Kasserne ned i den anden Vandbeholder, hvorfra de kommer op i fuldstændig afkølet Tilsitand, saa at de kan udtages, og Tenene kan gaa til fortsat Valsning; Vandbeh 90 8. KRIGENS INDVIRKNING PAA MØNTFABRIKATIONEN. Maj 1918. under foretagne Glødning sker med hensigtsmæssige Apparater og paa omhyggelig Maade. Pladernes Diameter en lille Smule, samtidigt med, at den giver dem en Opstukning i Randen; det sker De mere moderne Vejemaskiner, som i Fremtiden sikk 42. Aarg. Hæfle 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 91 og Skiven er man Herre over Randingens Styrke, og gennem Noternes Facon afgør man Randingens Proiil, som er mer eller mindre buet. Paa Randemaski nen kunde dier passende anbringes et Apparat, der stablede Pladerne ned i det Foderor, man se MINDRE MEDDELELSER 92 have dem. De er konstruerede af Prægemester Ja cobsen paa Monten her. Stemplerne, der bruges ved Prægningen, er af et særligt Staal, og de fremstilles ved, at en stærkt hær det Poinçons ophøjede Præg under en Medaillepresse slaas ned i et Stykke udglødet Stempelstaal, som der 42. Aarg. Hæfte 11 DEN TEKNISKE EORENINGS TIDSSKRIFT. 93 Forsøg med Betonblandemaskinen Jutlandia. Af Professor li. Suenson. Ved Opførelsen af Spiret paa C h r i s t i a n s b o r g blandedes Betonen paa den danske J u 11 a nd i a Maskine fra P e d e i s h a a b , B r ø n d e r s1 e v. Denne Mas viste sig ved, at nogle af Stenene kunde falde ud un der Blandingen. Ved Forsøgene fyldtes Maskinen kun med den Materialmængde, der var nødvendig til Fremstilling af 5 Prøvetærninger, nemlig 18,65 kg Cement, 34 kg Grus, 56 kg Sten og 10 kg Vand. Skønnes Vægten i kg/m3 at være 1360 for Cementen, 1250 42. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. størrelse over 2 mm) har vist, at der kræves 3040 Omdrejninger o: 3 Minutter til at frembringe en ens artet Blanding1), og amerikanske Forsøg med mere hurtigtgaaende Maskiner2) viser, at cementrige Blan 95 dinger kun behøver 30 Omdrejninger 96 MINDRE MEDDELELSER 22. Maj 1918. hvortil sættes 40 Gange Blandingens Vægt af Vand. Inden Kobber gives Orangefarve ved at dykke det nogle. Sekunder i en krystalliserende Opløsning af eddikesurt Anvendelsen maa man lade den ved Blandingen opvar mede Opløsning køle af. Kobberilte; violet farves K 42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 97 Den tekniske Forening. To r s d a g de n 14. Mart s Kl. 8 afholdt Den tekniske Forening Foredrag paa Den polytekniske Læreanstalt, hvor Hr. Overingeniør H. Flensborg holdt et med talrige Lysbilleder ledsaget Foredrag om Bro el l er T u n n JERNBANEBRO ELLER TUNNEL. 98 fremmest et Tidstab, som for II- og Eksprestogenes Vedkommende kan anslaas til ca. J/2 Time, giver der næst en meget uøkonomisk Udnyttelse af Lokomotivog Vognmateriellet og medfører endelig betydelige Udgifter til Rangering paa Færgestationerne. Endvidere vilde man ved 42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. det alligevel af Hensyn til den stærke Strøm og Isgang vil være nødvendigt at gøre dem meget væg Ege for Enkeltspor alene, medens en senere Udvidelse til Dobbeltspor vilde blive meget bekostelig. Overbyg ningen tænkes nu udført med 2 Charniert Lav Bro (Svingbro) i østre Brolinie. 42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Dens teoretiske Spændvidde er 107 m. Hoveddragerne er Gitre med vandret Underdel, medens Overdelen kun paa Midten har et kort horizontalt Parti,, men ellers er parabelformet. De to udvendige Hoveddra gere har en indbyrdes Afstand af ca. 11 m fr 5. Juni 1918. JERNBANEBRO ELLER TUNNEL. 102 Stribe. Ved Tunnellinien pejledes kun selve Midtlinien, men da der undersøgtes flere Linier i ringe indbyrdes Afstand, har man i Virkeligheden udført en Fladepejling ogsaa der. I samtlige Linier er Dyb den maalt for hver 20 m. Til Brug ved Boringerne bl 42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT vendigt, naar Rendegravning anvendes, og altsaa vilde faa forøget Længden af Tunnelen. De daglige Vandstands variationer er ringe (0,2 0,3 m). De almindeligere forekommende Højvande naar sjældent mere end ca. 1 m over daglig Vande, men skal und 104 JERNBANERRO ELLER TUNNEL. 5. Juni 1918. 42. Aarg Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 5 M i 11. K r. Heller ikke dette Forslag blev gennem ført, men Folketinget vedtog et Højbroanlæg, som nærmere omtalt nedenfor. Under Sagens Behandling blev der af Christiani & Nielsen fremsat en Række Forslag til Bygning af en lav Bro af Jernbe 106 JERNBANEBRO ELLER TUNNEL. Fig. 8), medens Pillerne tænkes funderede paa Jern beton sænkekasser. Tager man det af Forslagene, der kommer Statsbanernes Højbro nærmest, opgiver Fir maet Overslagssummen for en enkeltsporet Bro med Piller for Dobbeltspor til ca. 16,5 Miil. Kr., og Ud giften til Bro 42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. kan da næsten paa hele Strækningen holdes under Søbunden. De ganske korte Strækninger, hvor den naar op over Bunden, indsnævrer kun Gennemstrøm ningsprofilet meget lidt og ligger paa saa dybt Vand, Fig. 108 JERNBANEBRO ELLER TUNNEL. Beton indenfor den Plankeklædning, der i samme Øjemed er anbragt paa Afstivningsrammerne. Ren den tilfyldes nu. Naar Betonen er hærdnet, udpum pes Vandet, og den indvendige Jernbetonklædning ud støbes. Tunnelens Længde vil blive .................. ca. 4800 m og Ramper 42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. lig aarlig Udgiftsforøgelse. Der kan saa mod den lave Bro indvendes, at den kræver Udgifter til Løfte brofagets Betjening. Denne Udgift andrager dog ikke over 810 000 Kr. aarlig og opvejes ved det for øgede Kulforbrug, der udkræves for at slæb 110 5. Juni 1918 JERNBANEBRO ELLER TGNNEL. tabe en af de Hovedfordele nemlig Besparelse i Tid , som man tilsigter ved hele Anlæget. Tunnelen er altsaa i Forhold til Højbroen bande langt dyrere i Anlæg og dyrere i Drift.. Men hertil kommer, at selv om den, som Forslagene forudsæt ter, bygges med 42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. at det første Lovforslag om en fast Forbindelse mel lem Masnedø og Falster blev forelagt Rigsdagen. Ialt er der forelagt 4 Lovforslag om et Broanlæg mel lem Masnedø og Falster. Endelig i Fjor vedtog Folke tinget, at Spørgsmaalet sikulde løses JERNBANEBRO ELLER TUNNEL. 112 Række Tal, hvorledes Forholdet stillede sig imellem Trafikken over Gedser i Sammenligning med Trelleborg og udtalte, at det var et overordentligt vigtigt Spørgsmaal for Landet at komme til et Resultat, hvis man endnu ret længe blev staaende ved de nuværende Tilstande, 42. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 113 Teknisk Oversigt for Maj Maaned 1918. Et nedsat Kaffe- og Te-Surrogat-Udvalg (Pro Flyveulykker, her er sket, og hvorved netop den ene fessorerne Axel Nielsen og Karl Meyer samt Pastoraf de danske Repræsentanter ved de omtalte For inde Iia 114 TEKNISK OVERSIGT FOR MAJ MAANED 1918. udnytte Vindkraften til Elektricitetsfremstilling. De Undersøgelser og Beregninger, de 3 Herrer Brand inspektør Vinding, Underbestyrer R. Johs. .Jensen og Ingeniør Falck har anstillet, har lovet et meget til fredsstillende Resultat, og der er god Grund t 42. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. der uheldige Forhold; Vanskelighederne ved Frem skaffelsen af Raamaterialier og ved Udfindelsen af forskellige Erstatningsprodukter, høje Prisstigninger, og saa dertil en skarp svensk Konkurrence, som paa Grund af særlige Omstændigheder har ha 116 DAMPKULS UNDERSØGELSE OG BEDØMMELSE. bestaar af kemisk frit Kulstof, sammenkittet og sammenpresset med organiske Stoller og Mineralbestanddele; i de egentlige Stenkul er alt Kulstof kemisk bun det i komplicerede kemiske Forbindelser, hvis andre Hovedbestanddele er Brint, Ilt og lidt Svovl, men 42. Aarg. Hæfte 13. Gasarier; den ikkeflygtige Rest er Koks, og den videre Forbrænding er i Hovedsagen en Bortbrænding al Koksenes Kulstof, saaledes at der kun bliver uforbrændelig Aske tilbage. Disse fire Stadier i Forbrændingsprocessen iagt tages ofte særdeles tydeligt, naar de som ved Kædeog Va 118 DAMPKULS UNDERSØGELSE OG BEDØMMELSE. udtage en Portion paa 45 kg. løvrigt kan man sikre sig Gai.mti for, at Dyngen helt igennem er af samme Kvalitet og kontrollere dette, naar Dyngen bruges. De paa en af disse Maader udtagne Smaaportioner fyldes straks i fælles Beholder med Laag (galv. Jernkas 42. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ske Sammensætning dog er al Vigtighed til Identifi cering af Kul, idet man gaar ud fra, at samme procentiske Sammensætning ogsaa giver samme Egen skaber. Dette slaar ogsaa hyppigt nogenlunde til, men ens Sammensætning er ikke noget Bevis i den 120 DAMPKULS UNDERSØGELSE OG BEDØMMELSE. erstatte Platinet med en Emaille til Brændselsunder søgelser. Det tekniske Apparats fulde Navn er derfor nu: Berthelot-Mahlers-Bombekalorimeter. Til et saadant komplet Apparat hører følgende Hoveddele: 1. En dobbeltvægget, cylindrisk Beholder (Vand kappen), 42. Aarg. Hæfle 13. d en t e k n is k e f o r e n in g s t i d s s k r i f t . 121 nøjagtig, maa der foretages en Vandbestemmelse, og metertemperaturen under dens første Halvdel af For en saadan kan udføres paa følgende Maade: brændingsperioden er lige saa meget under Omgi Bomben anbringes i et O 122 DAMPKULS UNDERSØGELSE OG BEDØMMELSE. 19. Juni 1918. variere indenfor vide Grænser. For 300 Kulprøver, Dampkedlers Normalydelse er jo i Reglen be undersøgte i Gothersgade-Værkets Laboratorium, var regnet for ret gode Kul, og jo lavere Brændværdien Vandmængden i Middel 9,49 pCt., højeste Værdi 42 Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 123 I Tyskland bestemmes de flygtige Bestanddele røsitet og Sammenhæng. I dette specielle Tilfælde mest efter Mucks Metode, der i Hovedsagen kun ad er Fugtighed altsaa et nødvendigt Onde. skiller sig fra den amerikanske ved, at Digelbunden 4 124 DAMPKULS UNDERSØGELSE OG BEDØMMELSE. 19. Juni 1918. apparater. Ved hvert Anlæg foretoges en Forsøgs dinatsystem afsat Værdier fra ca. 50 detaillerede Kul række med Kul af højst forskelligt Gasindbold. Som analyser i Zeitscli. f. Dampfk. u. Masch. 614, 1910. Resultat af Forsøgene fandtes, at d 42. Aarg Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. samme Brændværdi og Kulpris til disse og lignende Fyrkonstruktioner med Fordel vælger Kul med 30 35 pCt. flygtige Bestanddele. 5. Koksproven. Nogle Kul smelter, naar de ophedes fra ca. 350 0 C. Iil højere Temperatur. Det der herved sker er en S 126 DAMPKULS UNDERSØGELSE OG BEDØMMELSE. Al, Ca, Mg, Mn og Alkalimetaller; Karbonater af Ca og Mg; Svovlkies (Pyrit) og ringe Mængder af andre Sullider; smaa Mængder af Klorider (overvejende NaCl) samt Spor af Sulfater (særlig CaS04). Det er ikke muligt direkte at bestemme Kullenes Indhold af Mine 42. Äarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. seende ret harmløs; men helt anderledes bliver For holdet, naar den i smeltet Tilstand flyder ned mel lem Ristestængerne, hvor den ved at møde den kolde Luft størkner og bliver hængende, indtil Syvtallet tages i Brug. Paa disse Steder hindres DAMPKULS UNDERSØGEI.SE OG BEDØMMELSE. 128 Damp. Er Kulprisen a Kr. pr. Ton, bliver Damp- prisen Kr. Tilsyneladende er et Fordampningsforsøg da ligesaa simpelt som udmærket til Bestemmelse af Dampkuls Værdi, idet man ved et saadant Forsøg ikke blot faar at vide, hvorledes Kullene brænder, men og 1 42. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 129 Teknisk Oversigt for Juni Maaned 1918. I Maanedens Løb er der fastsat Maksimalpriser paa Sygarn, paa hvilket Materiale Knapheden er ble vet meget følelig, idet den truer med at foranledige Arbejdsløshed for en Mængde Mennesker; nogen Ti 130 TEKNISK OVERSIGT FOR JUNI MAANEI) 1918. 3. Juli 1918. ling kom som man jo ogsaa ventede, efter hvad der Vedkommende), idet langt om længe Forligsmandens var sket med Aktierne i den sidste Tid en Opposi Mæglingsforslag vedtoges af begge de stridende Par tion freip, naturligvis repræsenteret 42. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. styrelse vil foreslaa Kapitalen fordoblet: fra 2,1 til 4,2 Mili. Kr. Af Kapitaludbydelser kan nævnes: Vølund (iOOOOO Kr. til Selskabets gi. Aktionærer, Kurs 115 pC.t; A/S. Kruckow-Waldorff 350 000 Kr., deraf 325 000 Ivr. til gi. Aktionærer til DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING. 132 Tekstilindustrien. Foredraget afholdtes i Maskinmestrenes Forening. Den 19. December af Oberstløjtnant E. HoltenNielsen: L a n g s d e n e n g e l s k e F r o n t i F r a n k r i g o g B e l g i e n . Foredraget afholdtes i Foreningen af Værkstedsfunkt 42. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Medlemer kunne abonnere paa Tekniska For eningen i Finlands Forhandlingar og del i Forbin delse dermed udkommende Tidsskrift Arkitekten for en samlet Pris af 5 Kr. pr. Aargang inkl. Postpenge (Prisen er ellers 15 f. Mark). Abonnement tegnes ved 134 DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING. 3. Juli 1918. Den tekniske Forenings Kr. Ø re 1537 50 4406 36 2804 47 19 66 563 56 12359 27 Indtægt. A. Medlemmer; Indbetalte Kontingenter................................. B Trykte Skrifter: I. T id s s k r if t e t . 1. 2. 3. II. C. 42. Aarg. Hæfte 14. 135 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Regnskab for 1917. K r. Ø re Udgift. A. Møder: 1. 2. B Lokale med Belysning ......................................................... ........................................... Foredragshonorarer, Tegninger, Lysbilleder, Referater m 136 DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING. 6. Juli 1918. Den tekniske Forenings Budget for 1918. Kr. A. Medlemmer: Indbetalte Kontingenter . R. Ø re Indtægt. 4800 00 3400 00 Trykte Skrifter: I. T id s s k r ifte t. 1. Salg af Aargangen 1 9 1 8 ........................................ 42. Aarg Hæfte 14. 1 37 DEN TEKNISK li FORENINGS TIDSSKRIFT. Biologisk Rensning af Kloakvand .................. 344 Lykønskningstelegrammer er i Aarets Løb sendt Om Københavns Banegaardsforbold .......... 285 lil Dansk Ingeniørforenings 25 Aars Jubilæum, lil fv. Vind-Elektricitetsværker ......... 138 DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING. tekar, Kaptajn WT. Benzon, i Anledning af sin 85-aarige Fødselsdag fik overrakt 100 Ivr., samt fra at For eningens Redaktør, Sekretær og Kasserer har faaet tilstaaet et Dyrtidstillæg. Foruden den i Henhold til det reviderede Regn skab tilstedeværende K 42. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 139 Bolværkers Beregning. Af Havneingeniør P. Vedel. Beregningen af Indfatningsværker for Jordmas ser frembyder som bekendt Vanskeligheder paa Grund af vort ufuldkomne Kendskab til Jordlrykkels Størrelse og Virkemaade. Ved Bolværker forøges d 140 BOLVÆRKERS BEREGNING. 17. Juli 1918 Vægt, q Pælens Vægt, 0 Pælens Vægtfylde, h og e Friktionen fra hvilende til bevægelig vokse med 25 henholdsvis Faldhøjde og Nedsynkning for hvert af pGt. Man kan derfor, naar alt tages i Betragtning, dé sidste Slag, begge i m. Formlerne giver som be ikke a 42. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. of Ihe 'Franklin Institute 1894), at tænke sig hele Jord massens Vægt opløst efter en Komposant paa Pælen og en anden paa Keglestubfladen. Er Pælen rund, med Radius R, Dybden, den er nedrammet, D, Jor dens Vægtfylde y, Friktions vinklen i dens 142 17. Juli 1918. BOLVÆRKERS BEREGNING. 160 t. Med Nulpunktet, hvorfra D regnes, i -4- 5.5 m, altsaa Værdier af D fra 0 til 6.5, faas Parablen B = 1.5 D2 at give en Middelfejl af c. 2 t. Og for D = 6.5, jiR = 0.44, y = l.l, 60 faas /c 3, som indsat i (3) giver 26 40', medens B = 160 giver k = 42. Aarg. Hæfte 15. 143 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. = 1297 kg. og -j- 0,84 m, 1,05 J2 cos 25 = 15998 kg og = 3,35m, 1,05 Jxoos 32 = 3245 kg og = 6,61 m, 0,31 J4 cos 32 = 1157 kg og =7,86 m samt 1,051 cos 32 = 5681 kg og = 6,80 m, 0,31 R2 cos 32 = 5601 kg og = 7,93 m. Disse Kræfter udøver p 144 BOLVÆRKERS BEREGNING. berspænding i Pælene af 276 kg/cm2 ganske som ved den første Betragtningsmaade. Der er imidlertid i det foregaaende ikke taget Hensyn til Jordtrykskomposanterne parallelt med Væggen, det aktive Jordtryks langs Spidsplankernes Bagside og det passive Jordtryks langs Pælenes 42. Aarg Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. større end beregnet eller kan optræde som et passivt Jordtryk. Det er efter det foregaaende utvivlsomt, at Spæn dingerne i de forskellige Dele af et Træbolværk er usædvanligt liøje, langt højere end ønskeligt; og gæl der dette for det typiske BOLVÆRKERS BEREGNING. ges, at nøjes med saa ringe Sikkerhedsgrad, som naar Materialet er Træ, og som det, hvis ikke Noden tvang dertil, maatte anses uforsvarligt at tillade i perma nente Konstruktioner. Jernbetonbol værkerne frembyder den store Fordel, at Beregningen ved dem kan gennemføres og Dime 42. Aarg. Hæfte 15. HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Bolle er dog kun at betragte som en midlertidig For ankring, der er overflodig eller en ekstra Sikring, naar Muren er støbt, og de kan udelades, livis man mener, at Forvæggen ikke lader sig trykke, og at Muren derfor kan støbes, forinden der f BOLVÆRKERS BEREGNING. 148 fladebelastning. Hvor stor denne Vægt, der ved god Understopning under Ankeret ingen Betydning har, kan blive, naar Jorden synker fra, er vanskeligt at sige. Thi til den lodret over Ankeret liggende Jord søjle, der pr. løb. m af dette giver en Belastning af 1.9 t, behøver 42. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. citation. Thi at udbyde et saadant Arbejde uden i al Fald at fastslaa Konstruktionen i Hovedtrækkene og at overlade til de Bydende selv at udarbejde Projek ter har man i Almindelighed veget tilbage fra, da det dels er ubilligt at paalægge dem 150 BOLVÆRKERS BEREGNING kerpæles Midtlinier, 1.4 m over det foruden Belast ningen virkende vandrette Træk 4 T, at være 26.25 t eller pr. Spundspæl 6.56 t. Ved at tænke sig Momen tet M foraarsaget ved en Ekscentricitet af dette Tryk 17. Juli 1918. Jern i Bagsiden, og Spændingerne, idet Jernenes 42. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ogsaa denne Konstruktion sammenlignes med en Mur paa højt Pæleværk med en Række enkelte Pæle foran og Pælebukke bagved og Pælene i Bukkene kun paa virkede af Tryk. Men ogsaa de forreste Pæle paavirkes her kun af Tryk og i Stedet for en Ankerpl 152 BOLVÆRKERS BEREGNING Paa en Længde af 0 5 m af Bolværket, svarende til */4 af Forvæggens og Bukkenes bageste Pælefag men 1/2 af Bukkenes forreste Pælefag, virker 0.5 J4 cos 37 = 833 kg i -j- 1.14 m samt 0.5 J2 cos 25= 10989 kg i -H 2.73 m og 0.5 ,/2 sin 25 = 5124 kg og endelig P = 16050 kg mid 42. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. lige Stillinger (Journ. of the Franklin Institute 1894) er en Kurve, der ligner henholdsvis ei Descartes Blad og en Hyperbelgren. Men det synes lidet rimeligt, at Trykket paa Væggen ved Udskridning af maaske et ganske tyndt Lag af Fylden derun 154 BOLVÆRKERS BEREGNING.? Dybden 2/3 H eller 22 cm under Overfladen, har en Komposant vinkelret paa Klappen, der efter Jord tryksteorien, idet H er Højden 33 cm og B er Bredden 50 cm, er: cos 2cp ./cos ep = %yH2B (1 -j- 12 sin (py cos 2 42. Aarg. Hæfte 16. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 155 Teknisk Oversigt for Juli Maaned 1918. Den indenrigsministerielle Bekendtgørelse om de regulerede Priser paa alt dansk Fodtøj und tagen Luksus- og Militærfodtøj er blevet offentlig gjort. Ligeledes er der kommet Maksimalpriser paa Murst 156 TEKNISK OVERSIGT FOR JULI MAANED 1918. til Drøftelse af Planer om at afholde en skandinavisk Messe i Göteborg. For Tiden behandler en Kongres af engelske Guldproducentei et meget ejendommeligt Spørgsmaal; Kongressen finder Sted i London og for luk kede Døre; den har nedsat en Kommission, der s DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 42. Aarg. Hæfte 10. 157 Boganmeldelser. S t a t i s t i s k e O p l y s n i n g e r om t ekni s ke, h y g i e j n i s k e , s o c i a l e og ø o k o n o m i s k e F o r h o l d i d a n s k e R y e r 1 t) 1 (i samlede og udgivne af Foreninger af kommunale Embeds 158 31. Juli 1918. MINDRE MEDDELELSER delse til den norske Ingeniørforening og den svenske In geniørforening (Svenska Teknologforeningen) har disse Foreninger tilsagt et Samarbejde ved Indsamling af Op lysninger paa norsk og svensk Omraade, saaledes at Undersøgelserne herved kommer til at gælde S 42. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE EORENJNGS TIDSSKRIFT. 159 Åtlass Dampturbine. Af Afdelingsingeniør H. Krohn. Maskinfabriken Atlas, der har optaget Fabri kationen af Dampturbiner, kunde forleden Dag fore vise den første færdige Dampturbine for Pressen og for andre interesserede. Det skyldes en g 160 ATLASs DAMFTURB1NE. Højtryksenden, ledes gennem et lille Aftræksrør op over Beklædningspladen eller til Dels til Konden satoren. Til Pakdaasen ved Lavtryksenden, hvor der er Vacuum i Huset, og hvor det er særlig vigtigt, at der ikke indsuges Luft, som forstyrrer Kondensatio nen, tilføres der s 42. Aarg Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 161 ca. 1000 H. K. og er bestilt af Carlsberg Bryggerierne, indskudt en Tandhjulsudveksling med Skruehjul, som som ønsker at drive en Jævnstrømsdynamo med den. i løber i et oliefyldt Hus, og som omsætter Hastigheden Da Turbinens Omdrejningsan 162 ATLAS.s DAMPTURBINE. Ved denne første Turbine er anordnet automa tisk Dampudtagning til Kogebrug, saaledes at Turbi nen ikke udnytter en Del af Dampen fuldstændigt, men kun aftager noget af dens Energi til Foidel for Dynamoen. Da Damp bedst produceres med højt Tryk, men derimod skal have et la 42. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT paa de med Akslen roterende Løbehjul. Til sidst er Dampens Tryk nær ved det absolute Nul, nemlig Kondensatorens Tryk, eller egentlig lidt derover. Dampens Temperatur følger Trykket; den er og saa stærkt aftaget efter Passagen gennem det første MINDRE MEDDELELSER. 164 Ialt 68 Min. Gen nem snit Indlæg Maalere Maalte Indlæg i Procent Antal af 45 56 71 81 96 111 121 131 151 49 66 77 88 104 113 128 138 176 43 502 193 057 149 781 170 882 180 039 238 291 271 327 291 517 432 583 41 109 ! 173 410 122 165 I 128 571 125 271 t 144 497 64 42. Aarg. Hæfte 18. 165 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Anvendelse af den levende Krafts Princip ved Beregning af et almindeligt Vandvarmeapparats Rørsystem. Af Ingeniør, cand. polyt. J. J. Larsen. Ved Friktion m. m. vil Vædskemængden i et Vandvarmeapparat tabe i levende Kraft, hvis der ikke p 28. August 1918. ANVENDELSE AF DEN LEVENDE KRAFTS PRINCIP. 1 66 med forskellig Vægtfylde blandes, vil der komme en Volumenforandring, og altsaa faas ogsaa dér Led i f p d v. Saadanne Blandinger sker jo hyppigt i Vand varmeapparater og da navnlig lige efter Ovnene. Kaldes Vandf. et Sted m for qm o 167 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 42. Aarg Hæfte 18. del og 2 Ovne. De indførte Betegnelser er at forstaa efter Fig. 2. K er Kedlen, 2 og 1 er Ovnene. Efter lidt yderligere Reduktion faas: i h v + '2ih + h K) + [ih - h)r* Yz + r z2 Ys zs = U h ~ h i + l')(,Y 2 Y) + U h ~ h ) (Ys y ) 168 MINDRE MEDDELELSER. I Almindelighed er Arbejdsligningen naturligvis ikke tilstrækkelig, men kun nødvendig.- Udstrækker vi Integrationen over alle Forgreninger i et Rørsystem eller, hvad der er det samme, over hele Vandmassen, maa man kun opfatte Arbejdsligningen som en Lig ning, der sikrer Sys DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 42. Aarg. Hæfte 19 169 Teknisk Oversigt for August Maaned 1918. Der er nu fastsat nye, lavere Maksimalpriser for Sukker. Kunsthonning og Kunstsirup har faaet Maksimalpriser, foruden at d'er er truffet Bestem melse om disse Produkters tilladelige, højeste Vand in 170 TEKNISK OVERSIGT FOR AUGUST MAANED 1918. slutningen og med det af denne nedsatte, perma nente, tekniske Udvalg Professor Schøneweller, Havnebygmester Lorenz og Ingeniør Heerforth (Ran ders) er at faa en større Enhed i Havnevæsenet og Muligheden for en stærkere Hævdelse af de spe cielle Havne 42. Aarg. Hæfte 19. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. skud paa 1 348 000 Kr. Aktionærerne fik 16 pCt. af den gamle Aktiekapital (8 pCt. af den i Aarets Løb tilkomne Kapital paa l 3/4 Miil. Kr.), 150 000 Kr. hen lagdes til Reserve- og Fornyelsesfond, 400 000 Kr. til overordentlige Skatter, 400 000 172 MINDRE MEDDELELSER. lerist); disse Anvisninger handler bl. a. om den gensidige Undermineren og Forsvaret mod Minerne. Der staar skre vet, hvorledes man skal lytte sig til at .erfare den under Anlæg værende Minegangs Beliggenhed og derefter indrette sin Kontraminering saa dybt, at Fjenden ikke 42. Aarg. Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 173 Statsbanernes Telegraf- og Signalvæsen. Af Telegrafingeniør, Signalinspektør F. N. Wolff. I. I n d l e d n i n g . Det er næppe almindelig bekendt, at Statsbaner nes Telegrafvæsen i en vis Forstand kan siges at holde Teten blandt indenla 174 STATSBANERNES TELEGRAF- OG SIGNALVÆSEN. 25. September 1918. oprindelig Biting i Aarenes Løb udvikler sig til en til en omfattende teknisk Virksomhed, der i betænke Hovedsag eller omvendt. Den Udvikling, der er forelig Grad niaatte lægge Beslag paa Telegrafingeniø gaaet ved Statsbanernes to Vi 42. Aarg. Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT For Signal- og Sporskiftesikringen gælder det derimod, at Sysselsættelse med Sporarbejder og Spor konstruktioner, Forstaaelse af Stationernes Sporbe nyttelsesforhold er af fortrinsvis Værdi for den tek niske Virksomhed, og hertil maa endvidere 176 STATSBANERNES TELEGRAF- OG SIGNALVÆSEN. pa det Tidspunkt og gennem det meste af et Par Menneskealdre medførte alle Togene transportable Telegraf apparater (saakaldte Rejsetelegrafapparater) til Nødtelegrafering fra Vogterhusene i Tilfælde af Tognedbrydning etc. Med Telefonens Fremkomst er denn 42. Aarg Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 177 ges i nøje Tilknytning til den for Telegrafnættet gæl dende Udviklingsplan. Ved en saadan Ordning vil Telegrafnættets Led ninger kunne udnyttes ganske anderledes fordelagtigt end for Tiden finder Sted, og Anlæg af nye Led ninger vil kunne 178 STATSBANERNES TELEGRAF- OG SIGNALVÆSEN. ser alle i Hovedsagen uddannes ved og beskæftiges ved Signal- og Sporskiftesikring. (Opg. 1916/17). Man kan vist gaa ud fra, at der ikke gives mange med Indsigt i teknisk Virksomhed, som ikke efter at have læst øvenstaaende Linier vil udbryde: Hvor ledes 42. Aarg. Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. III. S i g n a l - o g S p o r s k i f t e v æ s e n . A 1 m. O v e r s i g t . Statsbanernes almindelige Signalvæsen, der si- 179 De centraliserede Sporskiftesikringsanlæg er gen nemførte paa saa godt som alle Hovedstrækninger og omfatter t 180 STATSBANERNES TELEGRAF- OG SIGNALVÆSEN. som Togvejene paa do større Stationer i Almindelig hed frigives ved saadanne fra Stationens Kommando post. Paa enkelte Strækninger (dobbeltsporede) sty res Signalafgivningen ogsaa gennem Blokapparater. Størrelsen af Blokapparater angives i Almindelighed 42. Aarg. ttæfte 20. DEN TEKNISKtt FORENINGS TIDSSKRIFT. Rolle i Sikringsanlægenes Økonomi, skal det gøres til Genstand for nærmere Omtale. Det vil i dette Øjemed være det hensigtsmæs sigste at tage Udgangspunkt i det bestaaende. Tilsynet med de i Drift værende Sikringsanlæg paahviler efter den nu 182 STATSBANERNES TELEGRAF- OG SIGNALVÆSEN. 25. September 1918. yndede og derfor let bliver Genstand for en Overvur dering, der just ikke befordrer Bestræbelser for Be grænsning eller Økonomi. Denne Tendens til Overvurdering staar i en vis Forbindelse med Anlægenes Ydelser, som i Virkelig heden e 42. Aarg. Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 183 Sporskiftesikring, kan man endvidere særdeles vel Reglen trækkes store Veksler paa Sikkerhedsydelsen hjælpe sig med smaa Foranstaltninger uden at der og paa Omkostningskontoen, saaledes at man i ad derfor sker flere Uheld. Og endelig turd 184 STATSBANERNES TELEGRAF- OG SIGNALVÆSEN. nødne for Tilsynet med de under Drift værende An læg i Distrikterne. Den tekniske Ledelse bør være stillet saaledes, at den direkte kan forhandle med de Afdelinger og In stanser, som Anlægenes Bygning og Drift vedrører, thi kun derigennem bliver der Muli 42. Aarg. Hæfte 19. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Bureauet forvalter direkte Hovedmagasinet i Dresden samt fører Overledelsen for de 3 ] Elektro technische Amter, ved hvilke en lignende Ud-Specialisering af de forskellige tekniske Virksomheder med passende Hensyntagen til Samvirke og Økonomi MINDRE MEDDELELSER. 186 findes Telegrafvæsen og Signalvæsen adskilt saavel i N o r g e som i S v e r r i g. Ved de svenske Stats baner er Generaldirektionens Telegraf af deling for bundet med Afdelingen for elektriske Lysanlæg i det Øjemed at forene visse Anskaffelser af Materiel og visse Vedligeh DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 42. Aarg Hæfte 21. 187 Dissousgas og dens Anvendelser. Af Ing. Dr. Gustaf Dalén. T i r s d a g d e n 1 s t e Ok t o b e r 19 18, Kl. 7, blev der paa Den polytekniske Læreanstalt afholdt et Foredrag af Direktøren for S v e n s k a A k t i e b o l a g e l G a s a DISSOUSGAS OG DENS ANVENDELSER. 188 9. Oktober 1918. høre om den Sejrsgang, som Dr. Daléns Opfindelser til Betryggelse for de Søfarende er gaaet Verden over, idet de paa faa Aar har afstedkommet en fuldstændig Omvæltning indenfor Fyrvæsenet. Ikke blot langs Sveriges klippefulde Kyster, men rundt 42. Aarg. Hæfte 21. Navnlig den komprimerede Acetylen havde alle rede vundet ret stor Udbredelse, i Særdeleshed til Fyrbelysning, bl. a. i Canada, men efter nogle Aars Funktion skete der en saa voldsom Eksplosion, at den komprimerede Gas ogsaa blev forbudt i dette Land. I Argentina havde det store 9. Oktober 1918. DISSOUSGAS OG DENS ANVENDELSER 190 et Sted i Beholderen ikke vil forplante sig til Nabocellen. Dette viste sig at være en meget lykkelig Løsning. Vi gjorde videre Forsøg i denne Retning og fandt en porøs Masse, hvis væsentligste Bestand- Kig. 5. AGA-Fyr ved Panam a-K analen. d 42. Aarg. Hæfte 21. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. endvidere ganske udfylde Staalbeholderen og ikke kunne lade sig ryste samjnen, saaledes at der opstaar tomme Rum. Acetylengas, opbevaret paa denne Maade, er den Lyskilde, som vi har anvendt til de forskellige Øje med indenfor Belysningens og d 192 9. Oktober 1918. DISSOUSGAS OG DENS ANVENDELSER. Selve Blinkapparatet bestaar af et cylindrisk Rum, som foroven er lukket af en Lædermembran. Denne Membran er i Forbindelse med en lille Vippe, der er magnetisk tiltrukket et Ventilsæde, som fører op til Brænderen. Naar nu Dissousgassen fra Try 42. Aarg. Hæfte 21. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Gasbesparelse, og endda opnaar man samme Lys styrke som ved konstant brændende Lys. Et Fyr, som ved fast Lys kun kunde brænde i 3 Uger, vil saaledes ved denne Anordning kunne brænde et helt Aar *). Størstedelen af de Fyr og Fyrbøjer, vi har le 194 DISSOUSGAS OG DENS ANVENDELSER. Glødenetsudviklere til 4, 6, 8 eller flere Glødenet, men efter vore Erfaringer strækker et Apparat med fire Glødenet til i et Aar til et ubevogtet Fyr. Endelig skal jeg nævne en sidste Udvikling af Fyrbelysningen, nemlig Luftfyr, idet den Lufttrafik, som man for 42. Aarg. Hæfte 22. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 195 Teknisk Oversigt for September Maaned 1918. Det mest betydningsfulde, den forløbne Maaned bragte, var, at der endelig med Nordamerika afslut tedes en Handelsoverenskomst, der sikrer os Tilførsel af en Del af de for Industrien nødtørftigst 196 TEKNISK OVERSIGT FOR SEPTEMBERJMAANED 1918. Kr. Aparte nok fremkom det Rygte: at Bagerne atter nedlagde Arbejdet paa samme Tid, som Svendenes Generalforsamling vedtog at betale den idømte Bøde. Rygtet foraarsagede Storm paa Bagerbutikkerne; nogle panikgrebne Medborgere købte Brød ind en gros; 42. Aarg. Hæfte 22. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ker, som overtager Einar Svenssons Maskinfabrik, med 600.000 Kr.s Aktiekapital har udbudt Tegning af 300.000 Kr. til pari Kurs. Aktieselskabet Sehreiber & Carl Petersen jrs. Fabriker, hvis Kapital var 500.000 Kr., har ved taget en Udvidelse me 198 AUTOGEN SKÆRING AF STØBEJERN. dybere og dybere ind deri. Virkningen var da den, at Jærnrørets Ende brændte i Iltstraalen og herved for øgede Varmen, der ganske anderledes blev, hvor den kunde gøre Nytte, end Varmen fra brændende Brint eller Acetylen, som ganske vist maalt i Calorier pr. brændt 42. Aarg. Hæfte 23 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 199 Teknisk Oversigt for Oktober Maaned 1918. Ved en indenrigsministeriel Bekendtgørelse er Handelen med Mur- og Tagsten reguleret; et Mur stensnævn fordeler Varerne, d. e. giver Tilladelse til Salg og Udlevering. Bygning af nye Beboelseshuse 200 TEKNISK OVERSIGT FOR OKTORER MAANED 1918. efter at Sammenslutningen har købt Selskabets Fa briker. Men det synes, som om Likvidationen ikke skal gaa slet saa glat, som man havde tænkt sig. Be styrelsen agter at foreslaa en å conto Udbetaling paa 150 pCt. af Aktiernes Paalydende, og man mente, 42. Aarg Hæfte 23. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Lige i Maanedens Begyndelse hændte en grufuld Jernbaneulykke i Sverig; Grunden var Dæmnings skred, der foraarsagede Afsporing og Nedstyrtning af flere Vogne. 201 Flyvningen har krævet et nyt Offer, idet den dygtige Militærflyver, Premierløjtn 202 MINDRE MEDDELELSER. producerer en 30 m lang roterende Ovn dagligt 4 7 t Støv med 4 10 pCt. Kaliindhold, der i Almindelighed er opløseligt i Vand. Man kunde bruge det opsamlede Støv direkte som Gødning, men den store Mængde uvirksomme Stof deri gør Transporten altfor dyr. Det er mere fordelagti 42. Aarg. Hæfte 24. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 203 Om Forsøg med Propellere paa en Balancevippe i Statsbanernes Centralværksteder. Af Ingeniør Ernesto Jensen. I en Artikel i Ingeniøren af 23. Maj 1914 fore slog jeg Oprettelsen af en dansk Skibsmødel-Forsøgstamk af et noget andet Princip e høre op, naar Skibsmodstanden af en1 eller anden Grund er saa stor, at Skibets eller Modellens Hastig hed grænser til Nul. Man kan derfor ræsonnere som saa: Hvis Froudes Regel ogsaa gælder for Propelle rers Virkning, saa maa den gælde baade, naar Skibet bevæger sig fremad, og naar det staar stille. 42. Aarg. Hæfte 24. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Vandstandene for Skib og Model maa altsaa for at opnaa Korrespondens, forholde sig som i til 1, eller som man siger, holdes i samme Maalestok som de øv rige liniære Maal. Paa hosstaaende Tegning samt Fotografi er Ba lancevippens Konstruktion o 206 OM FORSØG MED PROPELLERE. gerning, der først i de senere Aar er kommen Skibs bygningskunsten tilgode, nemlig at høje Omdrej-1 ningstal giver et forholdsvis ringere Drivtryk pr. Watt eller Hestekraft end lave Omdrejningstal. Gram pr. Watt-Kurverne tyde endog hen til, at Maksimum af Virkning lig 42. Aarg. Hæfte 24. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. des Forhold ved korresponderende Omdrejninger stiller sig. At Wattkurverne ikke tilfredsstiller Froudes Re gel, har jeg konstateret. Jeg er imidlertid ifærd med at gøre Bremseforsøg og haaber senere at kunne be rette derom. Men det er naturlig 208 OM FORSØG MED PROPELLERE. Men foreløbig er jeg ret sikker paa, at den tem melig store Betydning, man har villet tillægge Bladfladernes Glathed, ikke er begrundet, og der er Mu lighed for, at the game is not worth the candle. Endvidere lader der sig udføre sammenlignende Forsøg, der kan konstat 42. Aarg. Hæfte 24. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. bureau 10 Kr. Prokurist Ørnberg, Odense, 50 Kr. Thomas R. Thrige, Odense, 100 Kr. Edwards & Ras mussen, Kbhvn., 100 Kr. A. W. Milling, Aalborg, 20 Kr. - J. Junget, Herning, 25 Kr. - Fabrikejer Nielsen, Ny købing F., 10 Kr. Ingeniørforretni 210 MINDRE MEDDELELSER. struktionsdele, hvorved Vægten stiger og Motorens Præ stationsevne maa forøges. Disse Punkter er det nødven digt at tage Hensyn til ved Konstruktionen af en Kæmpe flyvemaskine. De første Kæmpemaslkiner opstod i Rusland, hvor Sikovsky allerede i Aaret 1913 fremstillede en Ka DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. AFDELING FOR JERNBETON. 1918. Re d a k t ø r : Ingeniør, cand. polyt. H. K. Holm. G/DOG/D København. Vi l h. P r i o r s kgl. H o f b o g h a n d e l . TRYKT HOS .1. JØRGENSEN & CO. (IVAR JANTZKN). 1918. 42. Aarg. Hæfte 25. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. (AFDELING FOR JERNBETON). 1 Tabeller til Brug ved Beregning af enkelt armerede Plader og Bjælker med tyk Plade. Af Ingeniør, cand. polyt. V. llougs. I Dansk Ingeniørforenings Normer for Beregning af Jernbetonkonstruktioner er i § 44 opgivet, Sj = 1075 kg/cm 3. Sj 1050 kg/cm 3. ffb tt 0 K o *0 b a i 11,900 6,020 4,090 3,070 0,008 016 024 032 26 27 28 29 0,271 279 286 293 0,555 544 526 511 0,188 194 201 207 i 2 3 4 0,014 028 041 054 2 3 4 0,014 027 040 053 5 067 2,480 039 30 300 498 214 5 065 6 7 8 9 077 42. Aarg. Hæfte 25. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. (AFDELING FOR JERNBETON). slag som Udvidelse af vor sociale Lovgivning, ja at dette Arbejde allerede er paabegyndt i den forløbne Maaned (Forslag om Tyendelovens Erstatning med en Beskyttelseslov for Medhjælpere). Realisationen af denne Udvide 4 TEKNISK OVERSIGT FOR NOVEMBER MAANED 1918. 4. December 1918. brikken Vestsjælland (l Miil. Kr), De forenede to Hovedorganisationer: Arbejdsgiverforeningen og Papirfabrikker- (31/2 Miil. Kr. til Kurs 125 pCt.), De samvirkende Fagforbund; dette Udvalgs Arbejds Crome & Goldschmidt (10 Mili. Kr.), 42. Aarg. Hæfte 26. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. (AFDELING FOR JERNBETON) 5 Nedstyrtede Jernbetonkonstruktioner. Ligesaa Interessante Beskrivelser af gode og vel udførte Konstruktioner kan være, ligesaa belærende kan ogsaa Beskrivelsen af mindre heldige Konsrtuktioner virke, og da der desvæ 18. December 1918. NEDSTYRTEDE JERNBETONKONSTRUKTIONER. (5 og Loftsetgen og var bleven udvidet med en Tilbyg ning paa 24 m Længde og 8 m Bredde. Konstruktionen bestod af Bjælker, armerede med Kahnjern, med mellemliggende 10 cm tyk Plade og var beregnet for ialt 850 kg/m2. Tagværket bestod af Spær 42. Aarg. Hæfte 26. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. (AFDELING FOR JERNBETON). Flydedok og Skibsværft anlægger saaledes 4 store Tørdokker, hvor fremtidig Skibsbygningen skal foregaa i Stedet for paa Bedding. Dokkerne opføres fuldstændig af Jernbeton, de to er allerede omtrent færdige, den tredie Tabeller til Brug ved Beregning af enkelt armerede Plader og Bjælker med tyk Plade. Af Ingeniør, cand. polyt. V. Hougs (fortsat fra Side 1). , Sj = 1150 kg/cm2. Sj =1100 kg/cm2. db cc 0 K 0, cc 0 K db CC 0 K Gb CC o 2 3 4 0,013 026 038 050 12,500 6,300 4,240 3,200 0,007 014 021 02