DEN T E K N I S K E 9* FORENINGS 10- P la n TIDSSKRIFT. U* ..........; . f , .....B- g . 10 11 12 II. 13* 1 7 FEBRUAR. 13f e 8RUAr . , ------ v m Jto o 0 o f ysj> o Q Oq ----------------/ "/-/ ** q o oo# fy //////fe {Mange. Dampem. fast. /Frli-riks*ia.vilV.*.*-0o o. //.'/>A A k i/ xtorAr/Sasi.t >/ / f r Yoo o o ö o0o % Ä d e n f c t a fe e I SJÆLLAND jm o v LL AN D m * 0deaisecr C///p S/Z *+y//i **f飣kjftar Y E 9 10* * ft* 9 ID 11* 12* 13 j Göteborg yfreerfksliaviiA. jr ~ 8* 12 2 3 F EB R U A R , / f o ' SkV tJ> J "' * ' * 10- 2 8 FEBRUAR. f masty stcamers besat. . ----- * J 3 IP m k o Y ? o j p V , flens1.org SkrucJs. o # * J .Jesse.7# o0 ' f SJÆ LLAND j / * A %L Aarhus w EKHAvNi V 4 t > / $ > V -Ä a -s jIY -V jy S J Æ L L A N D (p*/& Odense/ o 0* Y oS F YEN , r 000V :* r 00o ~'~V iv s ; P o r iW s o o # j p . <&>%/ ocoooo J ,a o* ** <***//> o 0o ** m o o * 97//h. o J/2ooY.V it . o*ßi o o%* j f V -s.V / * 13* 13 : /t'k < Manager J JYLLAND 12* 12* rG ötebüT g / i ,tø a .c A C ratakS Aarhus " Ski! / si yfyy/y/fåsgstdr £ 7) 4 J Y L L A N D a Jfyfe/X. /V J f f å i m f } orden. PTy$> i Hajtdnsv-,/* . / JMangeDamperefast,. o 0 a* 11* Æredfxikslia.vii fø //y /Æ fo V E R 1 &E - ~ IL 9- FYEN r* VT La.aiaud / o % o> sn A// 7 0 0 _OrtOQo 0 0 I o 0 n?-,0 n0 0 Y / / / - '/ fGer/ir eYs o o o?*.0 o-.*io JC wr n 12*o ---.-.-J.-J ... a. :*>: " ' svær .Drivis, Skrueis og Pakis . ooo *. o oteorahomT) A>rJ ------jB * DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT *- UD GIVET AF BESTYRELSEN REDAKTØR: INGEN IØ R CAND. POLYT. H. K. HOLM O R G A N FOR D A N S K K Ø L E F O R E N I N G 48. AARGANG 1924 .'Ly * T DANMARKS TEKNISKE BIBLIOTEK é -q 'V K JØ B E N H A V N VI LH. PRIORS KGL. H O F B O G H A N I) E L TRYKT HO INDHOLDSFORTEGNELSE Side O r ig in a le A r tik ler o g A f h a n d li n g e r . Sid 1. Danish Bacon. AfIngeniør Carl Madsen . . . . 1 2. Refrigating Practice in Danish Export of Agri cultural P ro d u ce........................................................ 2 3. Tables shewing Export of Certai r 48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 1 Den tekniske Forenings Tidsskrift. Den 1ste April 1907 blev Den tekniske Forenings Tidsskrift forenet med Elektroteknikeren under Fællestitlen Teknisk Tidsskrift, og dette Tidsskrift er siden den Tid udgaaet med ugentlige Numre med afvekslende a 2 MODERNE BOLIGBYGNING I NORGE OG SVERIGE Gader og ser paa de nye Bygninger, da kan den m o derne norske og svenske Arkitektur fuldt ud maale sig med den danske. Der findes ogsaa ved begge de nævnte tekniske Højskoler en system atisk Under visning for Arkitekteleverne i Bybygningslære; men dette k 48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Den samme T anke ligger til Grund for en Række andre Træhuse, som fremstilles af forskellige Firm aer - nemlig Ekskogens Traforådlingsfabrik, Lundquist & Huddéns Tegel- och Tråvaru A .B ., Byggnadsfirm an Idealsystem og Kommanditbolaget Stipula. De 4 MODERNE BOLIGBYGNING I NORGE OG SVERIGE I Trondhjem har Arkitekt, Prof. Andr. Bugge m ed en Bekostning af 95 000 Kr. fra Staten samt Støtte fra Trondhjem s Kommune og en Del Byggefir m aer opført 27 Forsøgshuse 2,0 rn indvendig paa hver Led og 2,25 m høje indvendig efter ganske samme Tegning, m 48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT jnan ved den tekniske Højskole i Stockholm har taget op angaaende Bygningsmaterialer. Professor Kreiiger havde paabegyndt en Række Undersøgelser af de for skellige Byggematerialers Lydforplantningsevne, hvortil var indrettet et særligt Forsøgsloka 6 MODERNE BOLIGBYGNING I NORGE OG SVERIGE Bygningen af m indre Lejligheder, der opførtes med offentlig Tilskud, og Kommissionens Betænkning og Forslag forelaa i December samme Aar. Kommissio nen siger i de første Linier af Betænkningen, som u d gør et stort og sm ukt Værk om svensk Boligbygning, 48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT skulde Boligraadet virke ved Køb af og Omlægning af Grunde og ved sociale Arbejder, saa som Regule ring af Huslejer, Boliganvisning, Byggepligt for Ar bejdsgivere, Oprettelse af Boligbank og andet lig nende. 1 Aarene 191123 er der garanteret for Be 8 MODERNE BOLIGBYGNING I NORGE OG SVERIGE polstilling, som da ogsaa i fuldt Maal udnyttes baade her i Landet og i Norge og Sverige. Man kan da for a t hjælpe paa Forholdet gaa to Veje: enten sørge for en rigelig Tilgang til Faget eller ad anden Vej skaffe det den Konkurrence, som kan trykke Prisen 48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 9 ninger bl. a. af den store M onteringshal sørget i er for Størstedelens Vedkommende udlejet til Stats telegrafen. for, at de nye Krav, der kom frem, stadig skete F y l Efter Kontorbygningen følger den gamle Remise, dest. der har en Længde af c 10 ATLAS den ved Hovedindkørslen til Værkstederne, ligger dels D riftskontorerne og dels Kontrollen, som raader over en stor Samling Maale- og Prøveinstrum enter, som blev anskaffet bl. a. til den under Krigen drevne Fabrikation af Værktøjsmaskiner. I um iddelbar Forbindelse med denne Bygning find 48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 3. D rejervæ rkstedet. gere desuden var Kedelsmedie, men som efter Indstillingen at Kedelfabrikationen hovedsagelig benyttes til mellemsvært og lettere Pladearbejde f. Eks. Kondensatorer til Dampanlæg, Istanke og Beholdere til 4. 11 Køleanlæg ATLAS 12 5. M askinværksted for sto rt Gods. Samme V ærksted som vist paa Fig. 4. 'Trykluft til Renseriet, er opstillet i en Tilbygning til Smedien. I Smedien findes endvidere Raam ateriallageret. Bag Smedien blev den store, nye Prøvestation an- 6. 1. Januar 1924 Overfladekondensator i Forbin 48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT berg Grund, forsynes med 3-faset Vekselstrøm fra Frederiksberg Elektricitetsværk paa Finsensvej. - Naar m an gennemgaar Atlas Historie i de 25 Aar, der er gaaet, vil m an se en tydelig Afspejling af 8. 13 den Udvikling, som Kraftm askin- og Køl 14 ATLAS 1. Januar 1924 gyndte at blive almindelig anerkendt, og fordi det Af almindelige Dam pm askiner har Atlas i Aa lykkedes Fabrikken at erhverve Ingeniør Willi. renes Løb leveret et meget stort Antal baade liggende Schm idts Patenter for Skandinavien. For at kunne J og staaende Typer med og 48. Aarg. Nr. 1 11. H aandreguleret Eencylinderm askine med Modtryk og Kondensation. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 12. 15 1000 HK T andem m askine til de forenede Papirfabrikker, Frederiksberg, forbundne Tab, ogsaa til Pum per. Den saa ofte fremhævede Mangel ved Ammoniakken, at den ikke so 16 1. Januar 1924 ATLAS gennem Reguleringsventilen, synker derved Virk ningsgraden i saa høj Grad, at Driftsomkostningerne bliver uforholdsmæssig høje eller, med et givet An læg, Kuldeydelsen ganske utilstrækkelig. Af disse Grunde h ar Atlas forladt Fabrikationen af Kul syrem askiner. Det vedføj 48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 17 F o r t e g n e ls e over Medlemmerne i Den tekniske Forening den 1. Januar 1924. Abrahamsen, M. A., Ingeniør, Kbhvn. C., Baadsmandsgade 43. Agger, Chr., Ingeniør, Hellerup, Svanemøllevej 84. Albrectsen, S. F. K., Ingeniør, Kbhvn. V., H. C. 18 FORTEGNELSE OVER MEDLEMMERNE Gerstenberg, A , Ingeniør, Kbhvn. K., Nørresøgade 9 A. Glud, P., Fabrikant, Kbhvn. N., Kapelvej 46. Gnudtzmann, K. S., Havneingeniør, Kbhvn. Str., Strand vej 29. Godskesen, O., Ingeniør, cand polyt., Kbhvn. V., Frederiksbergallé 55. Goldberg, T Artillerikaptajn, Kbh 48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Kromann, R., Stadsingeniør, cand. polyt., Randers. Kriiger, J., Ingeniør, Kbhvn B., Jarmersgade 2, Kåhler, V., Fabrikant, Korsør. Kæm, E., Amtsvejinspektør, Ribe. Larsen, H., Installatør, Kbhvn. V., GI. Kongevej 140. Lauritz, Entreprenør, Kbhvn. N 20 FORTEGNELSE OVER MEDLEMMERNE Petersen, Allan, Direktør, Kbhvn. K., Bredgade 33. G. M., Smedemester, Kbhvn. V., Lykkesholmsallé 24. Chr. B., Ingeniør, cand. polyt., Klampenborg, Villa Skovfryd, Strandvej 105. - E. B., fhv Telefondirektør, Kastrup. F. A. H., Maskinfahrikant, Hellerup, Duntzfel 48. Aarg. Nr. 2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 21 Batavias Vandforsyning. Af Ingeniør cand. polyt., Asger Smitt). Den indfødte Befolkning i Hollandsk Indien staar paa et meget prim itivt Standpunkt med H en syn til Forstaaelsen af hygiejniske Forholdsregler, hvoraf Følgen er, at der i Byerne BATAVIAS VANDFORSYNING 22 Fig. 1. D ræ nledning set fra Sam lebeholderen. Fig. 3. 56 M. lang Bro over Tjisedane-Floden. Fig. 5. H øjdebeholder med Rørledninger. Fig. 2. 1. Februar 1924 Sam lebeholderen med Overløbsledning. Fig. 4. K eduktionskam m er ved Tjibadak. Fig. 6. Lægning af den 48. Aarg. Nr. 2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 23 ning fra andre Kilder er bygget et Trykreduktionså 550 mm, afhængig efter Terrainet. Skydehaner kamm er i Kotehøjde + 236,00. Paa dette Afsnit blev med Skylleledning, Omløbsledning og M anometer anlagt 1,8 Kilometer Vej med 5 Meter Vejbredde og 24 BATAVIAS VANDFORSYNING 1. Februar 1924 10,000 m3 Indhold og af Hensyn til Grundforholdene funderet paa ca. 3600 Betonpæle, 7 Meter lange og med en Diameter paa 30 cm. Den billigste K onstruk tionsform viste sig at være halvcirkelformede Vægge, hvori Trækket optages og overbringes til Skillevæg gene, hvoraf der i hver Beholderhalvdel find 48. Aarg. Nr. 2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT bestaaende af despotiske Hollændere, intetsigende Kinesere og indolente Malayer, vil det m aaske kunne forstaas, at Arbejdets Udførelse kunde give Anled ning til en Del Kvaler. Det nye Vandværk, der blev aabnet i December 1922, kostede ialt ca. 9 M 28 ISDANNELSE OG ISMELDINGSTJENESTE 1. Februar 1924 indre Farvande ikke h ar Is . N aar jeg taler om m er de herskende Vindretninger. At Kampen m el danske Farvande, forstaas herved Hovedfarvandene lem de vestlige og de østlige Vinde er af den største Betydning for Isdannelsen vil m an let indse 48. Aarg. Nr. 2 D EN T EK N ISK E FOR EN IN GS T ID S S K R IF T 29 der medgaa nogle Uger endnu, inden Farvandene snitlig den 19. Marts. Islæg i Hovedfarvandene fin er befriet for Isen. der dog som Regel kun Sted i 1 af 3 Vintre; m an ser ogsaa, at vore Fyrskibe gennemsnitlig inddrages for I M ar 30 IS D A N N E L S E OG ISM ELDINGSTJENESTE en Ismeldingstjeneste i 2 D istrikter med Vagerinspek tøren i Frederikshavn og Lodsinspektøren i Hel singør som Ledere. Lederne fik Telegramm er om Isforholdene fra 24 Udkigstationer paa forskellige Ste der ved Kysten, og Lederne sendte da en Oversigt o DEN T E K N I S K E FORENINGS P la n TIDSSKRIFT. AXClt SAMOOr,KJØBENHAVN. Nyi S og Sjapis , svær D rivis, Skrueis og Pakis . I. DEN T E K N I S K E 9* FORENINGS 10- P la n TIDSSKRIFT. U* ..........; . f , .....B- g . 10 11 12 II. 13* 1 7 FEBRUAR. 13f e 8RUAr . , v m Jto o 0 o f ysj o Q Oq / /-/ ** q o oo# fy //////fe {Mange. Dampem. fast. /Frli-riks*ia.vilV.*.*-0o o. //.'/A A k i/ xtorAr/Sasi.t / / f r 48. Aarg. Nr. 2 DEN T E K N IS K E F OR EN IN GS T ID SSK R IF T Naar Istelegram m er indløber til Hovedtelegrafsta tionen i København, sendes de telegrafisk videre til et Telegrafbord i Nautisk Afdeling. Efter at have modtaget alle Meldinger, sædvanlig vis ca. Kl. 9*/2 Fm . eller rettere sagt, ef 32 ISDANNELSE OG ISMELDINGSTJENESTE til norsk Grænse sam t fra norske Stationer ud til Oxø Fyrtaarn. De Radiotelegrammer, som andre Lande udsen der, modtages paa Institutet, der paa denne Maade faar Meddelelse fra Sverige, Finland, Estland, Let land og Tyskland. Det er saaledes et om fangsrigt Mat 48. Aarg. Nr. 2 DEN T E K N IS K E E 0R E N 1N G S T ID S S K R IF T og Morup Tange. Samme Dag aabnede den vestlige Vind for Kattegats Vestside fra Skagen til Grenaa, men den 17. (se Kortet) bredte Isen sig for en svag sydostlig Vind atter Vest paa og forhindrede Sejlad sen gennem Læsø Rende. De h 34 AKTIESELSKABET VØLUND 1. Februar 1924 Danske industrielle Virksomheder. A ktieselskabet Vølund, K jøbenhavn. Fig. 1 Facade mod Ø resundsvej. Den første Oprindelse til Aktieselskabet Vølund gaar tilbage til 1875, i hvilket Aar daværende Ma skinarbejder F. A. H. Petersen begyndte et lille Klej 48. Aarg. Nr. 2 35 DEN T EK N ISK E F OR EN IN GS T ID SSK R IFT A Fig. 2. Fabriksgaden. de nyeste og bedste M askiner og Apparater, er et af de største i Landet. Drivkraften er i samtlige Værksteder Elektricitet, 380 Volt Vekselstrøm; den fordeles fra en T ransfor m ator-Station, som m odtager AKTIESELSKABET VØLUND 36 Fig. 4. Køkken paa Diakonissestiftelsen, K øbenhavn. trykskedler, Vaskerim askiner, Dam pkøkkenanlæg og Raaoliemotorer. Desuden findes der en E ntreprenøraf deling, der udfører alle tekniske Husinstallationer, her under Centralvarmeanlæg, Varmtvandsforsyningsan- Fig. 5. 8. Aarg. Hæ fte 2 D EN T E K N IS K E F OR EN IN GS T ID SSK R IF T lund ydet en betydelig Indsats til Opnaaelse af for bedrede hygiejniske Forhold i Køkkener af denne Art. Og at dette f. Eks. for Hospitaler og Sygehuse er af allerstørste Vigtighed behøver vel næppe at næv nes. Vølund fabrikerer s 38 AKTIESELSK ABET af det samlede Anlæg saavel som ved Konstruktionen og Udførelsen af de enkelte Apparater er der taget Sigte paa i enhver Henseende at lette den fuldstæn dige og absolutte Rengøring, idet Køkkenet indrettes VØLUND 1. F eb ru a r 1924 ler, som Afløbsriste i Vaskene, Hængsler ve 39 D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T 48. Aarg. Hæfte 2 Herved bliver man helt fri for Rørledninger i Køkke net. Et Køkken, indrettet efter disse Principper, vil selvsagt i langt højere Grad end de foran beskrevne gammeldags Anlæg tilfredsstille de Fordringer, der paa Hospita 40 1. Februar 1924 BOGANMELDELSE Boganmeldelse. Vilhelm Marstrand: A r s e n a l e t Oldtidens Byggeregler. i Piræus og En teknisk, matematisk, arkitektonisk, skibsbygning.stekni.sk, topografisk, filologisk, historisk og æstetisk Undersøgelse. Egmont H. Petersens Kgl. Hof-Bogtryk keri (Københa 48. Aarg. Nr. 3 DEN T E K N IS K E FOR EN IN GS T ID S S K R IF T 41 Om Ordning af Afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord. Af Vandbygningsingeniør, Professor J. Munch-Petersen. Som bekendt har Trafikm inisteren i Folketinget frem sat Forslag til en Lov om en Ordning af Ring købing Fjords Afløb, e 42 RINGKØBING FJORD Ei af mig udarbejdet Forslag til Retablering af de h a varerede Moler i Forbindelse med Bevarelse af det fri Udløb, idet Kanalen nu syntes at have kulm ine ret , blev i Rigsdagssamlingen 1913 14 vedtaget i Folketinget. Forslaget kom imidlertid paa Grund af visse politiske Ko 8. Aarg. Hæfte 3 43 D EN T E K N IS K E F OR EN IN GS T ID SSK R IF T tilstræbes, at Fjordens øjeblikkelige M iddelvand stand ikke meget overstiger 0,5 m over D. V., og at Vandstanden ved Stuvning intet Sted stiger mere end c. 1 m over D. V. Vi skal nu se paa Muligheden af, at disse Løfter kan i 44 RINGKØBING FJORD 1. Marts 1924 forskelle kun sjældent frem bringe tilstrækkelige H a Medens vi paa den første Strækning regnet fra T hy stigheder ude i Havet til a t fjerne det grovere Mate borøn ofte møder meget groft Materiale opkastet paa riale, der skyder sig frem foran Kanalens Munding Ky 48. Aarg. Nr. 3 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Rolle for vore lidet modstandsdygtige Kyster, altid fanget min største Interesse. Som Middel til at m odarbejde de, som m an vil forstaa, meget betydelige Ulemper fra M aterialvandrin gen i Havet har Kommissionen den gennem Regule ringsslusen passe 46 RINGKØBING FJORD Barren. Men til Vedligeholdelse af en Rende til Be sejling af Fiskerfartøjer, vil det utvivlsomt selv de første Aar knibe at producere den fornødne Skyllestrøm. Jeg kan ikke undlade her at henlede Opm ærksom heden paa, hvor betimeligt det vilde være, forinden videre foretages 48. Aarg. Nr. 3 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Tidspunkt vil indtræffe, som skematisk antydet paa Fig. 4, da Barren paa begge Sider af den kunstigt ud gravede Rende bliver synlig over Vandet. Selv en ganske kortvarig Storm med Højvande, under hvil ken Slusen er lukket, vil da være tilstrækkelig 48 RINGKØBING FJORD terialvandringen derfor livligst og Havet rejser sig under Trykket af Vestenstormen, m aa Stigbordene gaa ned og Slusen sættes ud af Virksomhed. Havet driver da sit Spil uberørt af Kanalen. Det er først, naar Stormen lægger sig og Havet falder, at Skyllestrømmen, saafrem t da i 48. Aarg. Nr. 3 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT sten udgaaende Høfder eller Moler, en paa hver Side af Udløbet. Det nordfra kom mende Kystmateriale vil da lægge sig paa Ydersiden af den nordlige Høfd og af denne hindres i at kastes hen foran Udløbet ogsaa, naar den udgaaende Strøm har hørt op at 50 RINGKØBING FJORD 1. Marts 1924 et efter danske Forhold ret enestaaende H avnean læg, der forhaabentlig vil faa stor Betydning for vort Nordsøfiskeri, og jeg skal vel vogte mig for at raade fra eller til. Men jeg skal dog minde om, at, da der til Anlægene ved Løkken, Hirtshals og Hels hage till 48. Aarg. Hæfte 3 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT har været helt daarlige. Det synes saaledes, som Valget af en fri Udstrøm ningskanal saa langt Syd paa, men ikke sydligere end ved Gødelen, i det hele har været ret heldigt. N aar Valget derfor kom m er til at staa mellem den i Virkeligheden gans 1. Marts 1924 VARMEAKKUMULATORER 52 Varmeakkumulatorer. Af Ingeniør, cand. polyt. Aage Hannover. L de senere Aar er m an som bekendt mere og mere kom m et ind paa at kom binere Kraft- og Varm epro duktionen, og dette h ar lettest kunnet lade sig gøre, hvor m an har Dampanlæg, idel Dampen først p 48. Aarg. Nr. 2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 53 vi f. Eks., at Trykket er sunket fra 5 til Slutningstryk ket 4 Atm. abs., har m an før Sænkningen det sam lede Varmeindhold af 1000 kg Vand lig 152 600 V. E. Efter Sænkningen haves x kg Damp af 4 Atm. og 1000 x kg Vand, altsaa et samlet Varme VARMEAKKUMULATORER 54 1. Marts 1924 Grænse ligger langt højere end den Dampmængde, pCt. af Kedelydelsen, men de afhænger naturligvis i A kkum ulatoren er beregnet for, m en Dysen findes, j høj Grad af Trykket (og derved af Tem peraturen) i for at der ikke skal afgives en saa stor DampmængAkkum ul 48. Aarg. Nr. 3 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT For det andet af Trykket foran R og paa en saadan Maade, at den aabnes mere, naar Trykket her er en Ubetydelighed under p 2. Endelig paavirkes X for det tredie gennem /3 af A kkum ulatortrykket, saaledes at den lukkes, lige inden Akkum ulatoren bar 1. Marts 1924 MINDRE MEDDELELSER 56 Mindre Meddelelser. Et nyt Lejemetal. En ny Legering, bestaaende af Bly, Calcium, Baryum og Kvægsølv, er under Navn af Ferrymetal bragt i Han delen i Amerika. Det kan forarbejdes til Stænger, Rør og Blik, men bruges særlig til Lejemetal. Legeringen kan ikke fre 48. Aarg. Nr. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 57 Oversigt over Indretning og Drift af Vandværker i danske Provinsbyer i Aaret 192223. I Erkendelse af den overordentlige store Betydning for Drift og Udvidelse af Vandværkerne det er a t væ re i Besiddelse af en statistisk Oversigt over samtlige 58 VANDVÆRKER I DANSKE PROVINSBYER 1. April 1924 T a b e l 1. Lb. Nr. By Antal Antal Indbyg Indbyg gere, der gere p r . '/ 21921 forsynes Antal beboede E jen domm e */, 1921 Antal Ejendom m e, der forsynes ialt udenfor Byen A ntal V andm aalere til Hus- til Næ hold- Tingsbrug, WC. og nings 48. Aarg. Nr. 4 59 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT og Vandforbruget. Antal T aphaner til H usholdningsbrug 21881 13250 10579 8711 7947 6188 7555 5450 4503 4869 5460 2870 2600 2602 3963 2924 __ 3376 2795 2229 _ 2407 2000 2392 1600 Antal Brandhaner 545 o. 572 o. 251 b. 359 b. 260 u. 141 1. April 1924 VANDVÆRKER I DANSKE PROVINSRYER 60 Tabel 2. H vorfra Lb. Nr. By Anlægsaar V andet h id rø rer Filtreres Vandet V andværkets maxim ale F'ilterareal Ydeevne p r. Døgn Pum peanlæ gets Driv- Damp m8 HK 12000 10006 11000 6500 10000 ja ja 224 164 5500 7200 5100 4800 3300 ja 48. Aarg. Nr. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 61 In d r e tn in g o g K r a ftfo rb ru g e t. k ra ft og Størrelse H øjdebeholdere Gas Forskelligt Ialt pr. 100.000 m 8 Vand Sam let Rum fang HK HK HK HK m8 750 430 544 444 204 6200 500 4650 2333 2000 55') 406 280 216 128 24 17 2 62 VANDVÆRKER I DANSKE PROVINSBYER 1. April 1924 Tabel 3. Vandværkernes Afgift af Vand til H usholdningsbrug Lb. Nr. Afgift By G rundtakst Vandafgift af 1. Hane beregnes ved en V urderingssum af 10 000 Kr. 20 000 Kr. 50 000 Kr. 100 000 Kr. af af K økkenhane E kstrahaner Kr. Kr. Kr. Kr. 63 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 48. Aarg. Nr. 4 økonomiske Forhold. Pris pr. m3 efter Maaler til Samlede Udgifter Samlede Indtægter Ekstra ordinære Udgifter Hushold ningsbrug Nærings brug Havebrug lait pr. m3 Vand til Driften til Forrent ning og Amortisation Ialt pr. m3 Vand Øre 64 VANDVÆRKER I DANSKE PROVINSBYER hvilke Grænser Størrelsen af store Værkers M askin kraft er beliggende. Mange af de m indre Værker kan uden Fare for Vandforsyningens Sikkerhed gaa læn gere ned med M askinkraften, men da de lokale F o r hold ikke er bekendt, kan Aarsagen dertil ikke op lyses. Ta 48. Aarg. Nr. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 31. Thisted. 1400 m Hovedledning nedlagt. 36. Hillerød. Revision af Reglerne for Vandafgiftens Bereg ning paatænkes. 37. Køge. Bygning af et V andtaarn til 250 m 3 sam t Udfø relse af et Filter er projekteret og vedtaget. 38. Hobro. Anskaffelse af 60 1. April 1924 CARLSBERG BRYGGERIERNE Danske industrielle Virksomheder. Carlsberg Bryggerierne ved Inspektør Jacob Vimpel. Gamle Carlsbergs Grundlægger Brygger J . C. Ja cobsen arvede 1835 et Bryggeri i Brolæggerstræde efter sin Fader Christen Jacobsen. Paa daværende Tidspunkt blev der her i 48. Aarg. Nr. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Jacobsen Im pulsen til at fremstille undergæret eller saakaldet bayersk 01 ved at smage saadant, som var indført fra Tyskland og blev ildskænket i en Vinkælder i Store Strandstræde. Han gik hurtigt over til Handling, foretog flere Studierejser til 68 CARLSBERG BRYGGERIERNE tilbage til sin tidligere Voksemaade, og i alle Tilfæl de ikke havde antaget de specielle Egenskaber, der kendetegner den ægte bayerske Undergær, som op rindelig var frem stillet gennem A arhundreders D yrk ning i de sydtyske M unkeklostres Bryggerier. Han rejste derfor n 48. A arg. N r. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT der det første Aar udgjorde 6036 hl, 10 Aar senere, da Lejemaalet udløb, var steget til c. 150,000 hl. Carl Jacobsen havde imidlertid opført det nuvæ rende, stort anlagte og ved sin smukke arkitektoni ske Udsmykning særlig bemærkelsesværdige, Ny CARLSBERG BRYGGERIERNE 70 421,661 hl, og da Bryggerierne 10. November 1922 holdt 75 Aars Jubilæum androg Salget 750,831 hl svarende til 225 Millioner Flasker 01. En saadan Udvikling har naturligvis kun været mulig ved stadig at gaa i Spidsen med Hensyn til Øl lets Kvalitet, og den har i Aarenes Lø 48. Aarg. Nr. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 1530 cm. højt Lag paa store flisebelagte Gulve (Fig. 2). Spiringen ledsages af en ret betydelig Var me- og Kulsyreudvikling, og for al regulere Tem pera turen og bortskaffe den væksthemm ende Kulsyre, vendes Bygget 23 Gange i Døgnet, idet Lagets T 72 CARLSBERG BRYGGERIERNE der er et værdifuldt Kreaturfoder, og efter en Lag ringsperiode paa 68 Uger er Maltet m odent til Brygning. Paa Garlsberg findes der nu 2 Gulv- og 2 Kasse m alterier, i hvilke der daglig forarbejdes 400 Tønder j 1. April 1924 kuum , at det paagældende Materiale rives m 48. Aa ry. Nr. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT liere i Sikarret kan frasies gennem perforerede Kob berplader. Den fraløbende, klare Opløsning af Malt ekstrakt, den saakaldt søde Urt, koges i en særlig Ke del med Hum le og gaar derefter under Betegnelsen den bitre U rt videre til Nedsvalingslok 74 CARLSBERG BRYGGERIERNE ning af en Række Jernbetonkar å 700 hl (Fig. 4) indvendig imprægnerede med en særlig Glasur, samt nogle paa 1000 hl ligeledes af Jernbeton og forede med Renaluminium. Naar Hovedgæringen efter 10 12 Dages Forløb er til Ende, har Øllet klaret sig og pumpes ind paa luk kede 48. Aarg. Nr. 4 DEN T E K N IS K E FO REN IN GS T ID S S K R IF T I denne M ønsteranstalt foregaar Aftapningen efter de i saavel teknisk som hygiejnisk Henseende mest betryggende Metoder, som det her vilde føre for vidt at beskrive i Enkeltheder. Det skal dog lige nævnes, at Øllet pumpes direkte f 76 CARLSBERG BRYGGERIERNE ningsflade) til det første Inventar. I Øjeblikket bestaar Kedelanlægget af 9 Vandrørskedler med en sam let Ildpaavirkningsflade af 1662 m, og K ulforbru get er steget til c. 70 t pr. Dag. Paa et særligt Punkt, nemlig Bryggeriernes Kul deforsyning, h ar Maskinvæsenets Ud 48. Aarg. Nr. 5 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 77 Skillemønt. Foredrag, holdt i Den tekniske Forening den 28de Februar 1924 af Møntdirektør H. C. Nielsen. I gamle Dage altsaa for en halv Snes Aar siden den Gang Sølvtokroner og andre Herligheder var dagligdags Fænom ener, blev de fleste Menn 78 SKILLEMØNT dannes en Form , hvori Originalens Reproduktioner støbes. H ar nu selve Møntens Materiale højt Smelte punkt, bliver det vanskeligt at faa gode Afstøbninger i dette Metal, og særligt svært bliver det at faa F o r men holdbar, saaledes at mere end een Afstøbning lykkes. Under saadanne 48. Aarg. Nr. 5 DEN T E K N IS K E FO REN IN G S T ID SS K R IF T Ridser og Form æ ndringer i Mønter af saadanne Me taller; M øntstykkerne faar derfor efter ret kort Tids Cirkulation deres Gravure udvisket, og de opslides temmeligt hurtigt. Ganske konstante i Udseende er heller ikke Sølvmønter, de 80 SKILLEMØNT 10-Øre), og saa blive gjort opm ærksom paa, at det er en Jæ rn-l-Ø re. Med Hensyn til Opfyldelsen af denne bordring: at m an saa at sige i samm e Øjeblik, m an faar et Penge stykke i Haaanden, uden kendeligt Hjærnearbejde skal kunne afgøre, hvilken Værdi det har, er der altfor ofte m 48 Aarg. Nr. 5 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 81 gjort et i alle Henseender mislykket Forsøg. I Vir Vi fik nylig fastslaaet, at en Mønts Værdiangivelse keligheden var det en ganske absurd Tanke, at et saa bør være klar og letlæselig, og der m aa derfor heller skørt Materiale med Fordel skulde 82 SK IL LE M Ø N T se, hvorledes m an er kom m en til Typerne for de dan ske Særskillemønter, der skal udmøntes. Man h a r vel Lov til at gaa ud fra, at Aarsagen til disse Mønters Frem kom st er saa vidt kendt, at det her vil være tilstrækkeligt at om tale Forholdet gan ske kort. Saa snart den sv 48. Aarg. Nr. 5 83 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Enten m an nu anvender det ene eller det andet af de to nævnte Systemer eller en Kombination af begge, m aa m an passe paa, at den samm e M øntdiameter ikke forekom m er to Gange; ligeledes m aa m an som ovenfor om talt sørge for, at der altid 84 SKILLEMØNT Automater; nu er vi naaede op til 18 m m s Diameter, som netop er den for den nye 10-Øre fastsatte. Man kunde m aaske mene, at det efter det ovenfor frem satte (angaaende Diameterforskelle) var tilstræk- keligt a t gøre 25-Øren 3 m m større end 10-Øren, saaledes at den nævnte Mønt b 48. Aarg. Nr. 5 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT at behandle, idet navnlig Valsestivheden er besværlig at faa bort ved Glødning (Afkølingen skal foregaa saa overordentlig langsomt), medens de øvrige Egen skaber (Holdbarhed med Hensyn til Farve, Slidfastlied etc.) for de to Legeringer staar saa go 1. Maj 1924 SIMPLIFIKATIONER AF JERNBETON-BEREGNING 86 fj 72, m = 97 72 = + 25 cm, TM = + 0,347. li Ligning (3) bliver: 0, £3 + 2,525 £ 2,819 2,819 C = 1 /1 2,525 + 1 cp = c p .v , J Ved Forsøg findes nu: £, = 1, £ = ]/0,294 = 0,54 0,67, altsaa maa £ 1; = 0,8, = yd,99 = '1,0, = 0,8 48. Aarg. Nr. 5 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 87 Dano-Stokeren. Blandt de mange forskellige Slags m ekaniske F y r apparater, der h ar været fremme i Løbet af de sidste 15 20 Aar, har kun de to Hovedtyper: Kæderistene og Retort- (Trug-) Stokerne faaet praktisk Betyd ning. Af disse er Kæderist 88 IMNO-STOKEREN 1. Maj 1924 I konstruktiv Henseende bestaar Stokeren af føl gende Hoveddele: Ristekonstruktionen med tilhøren de Trug og Slaggeudtager, Indfødningsmekanism en og Drivmekanismen med tilhørende Regulering. Paa Retortens eller Trugets ene Side findes selve Ristefladen, som dannes af 48. Aarg. Nr. 5 89 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT indstilles ved norm al Gang saaledes, at den ved hver Revægelse udtagne Slaggemængde svarer til den Rrændselsmængde, der indføres ved hvert Slag af Kulstemplet. For at overvinde de Ulemper, som opstaar ved, at visse Kulsorter giver en Slagge, d 90 VEDRØRENDE RØDBY HAVN 1. Maj 1924 Vedrørende Rødby Havn. Af Havneingeniør H . Z A H R T M A N N : Efter at det var meddelt mig, at min Artikel Spor løs Sandvandring længe før dens Offentliggørelse var sendt til Vandbygningsdirektøren, Prof. MunchPetersen og Ingeniør Fibiger, haabede jeg paa e 48. Aarg. Nr. 5 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT man uden Anvendelse af Millioner, der jo slet ikke kunne fremskaffes, have kunnet bygge en Øhavn af tilsvarende Størrelse? Og hvorledes vilde m an have kunnet anlægge det store Jernskibsvæ rft ved en saadan Havn eller have foretaget den sidste H av LIDT OM RINGKØBING FJORD 92 1. Maj 1924 Skade for de om kring Fjorden liggende lave E ng strækninger. Det glæder mig naturligivis at erfare at Professo ren har undersøgt m it Forslag angaaende Ordningen af Afløbet fra Fjorden og har fundet dette at være interessant, kun ville jeg ønske, at Profes 48. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 93 Den 4. internationale Kølekongres i London 16.-21. Juni 1924. Som om talt i forrige Num m er af Den tekniske F o r enings Tidsskrift afholdes der paa den ovennævnte Tid en international Kølekongres i London. Kongres sen ordnes af den engelske K 94 STATENS FORSØGSMEJERI 5. Freezing of Meat and Fish. The Ottesen Process. 6. Refrigerating Plant at The Carlsberg Breweries, Copenhagen. 1 . Ju n i 19 24 7. Mechanical Refrigerating Machines. 8. Insulation for Refrigerating Rooms. Den ene af Artiklerne (Nr. 4) frem kom m er i nær værende Num m Fig. 1. Grundplan. A rrangem ent af Køleanlæget (udført af Ths. Sabroe & Co., Aarhus). 48. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 95 96 STATENS FORSØGSMEJERI Konsulentvirksom heden, som den er udøvet af saavel Statens M ejerikonsulenter som af de private. Disse Virksomheder har med lykkelig H aand løst de Opgaver, at undersøge og belyse Spørgsmaal, som Praksis ikke selv var i Stand til og at forelægge Vi denskabens Resultater f 48. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT behandle en betydelig større Mælkemængde end den nuværende, ligesom de giver fornøden Plads for O p stilling af M askiner og Apparater til Prøve. Ved særlige Anordninger i Gulvene kan saadanne Inven targenstande let opstilles og atter fjærnes uden 98 STATENS FORSØGSMEJERI F abriker for M ejerimaskiner her i Landet, saaledes at de praktisk talt alle er repræsenterede med en eller flere Genstande. Selve Opstillingen sam t Montering og Rørinstallationen er udført af de danske Mejeriers M askinfabrik i Kolding, der ligeledes h ar udført Dampkra 48. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT stæ rkt afkølet cirkulerende Saltlage, og derefter vi dere til Lagerrummene. Ved Passagen over Kølebat feriet afkøles og tørres Luften og strøm m er nu i den ne Tilstand ind i Lagrene gennem en Række Aabninger under Loftet i den ene Side. I den m o 100 STATENS FORSØGSMEJERI besværligt at skaffe Isen tilveje, fordi Frosten ikke har været tilstrækkelig stærk og langvarig, eller der ikke har været Vand nok i Nærheden af Mejeriet, af samme Grund indbjærges der ofte uren og daarlig Is, der koster det samme at bjærge, men hvis Anvendelighed er meg 48. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT forventes, at flere og flere Mejerier vil gaa over til at benytte dem. Af andre Installationer, som har særlig Betydning, har Forsøgsmejeriet et Iltningsanlæg for jernholdigt Vand installeret af Ing. Kriiger, Kbhvn., sam t en Vandrenser Neckar, le CYKLENS LIGEVÆGTSFORHOLD 102 I Cyklens Længdeplan er Ligevægtforholdene af stor Stabilitet og ret selvfølgeligt forstaaelige. U n der Kørslen frem kaldes 2 Reaktioner fra Jorden, A paa Baghjulet (Fig. 1) visende frem efter til Frem drift af Cyklen og B paa Forhjulet visende bagud, Under Frikørsel 48. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT eller anden Side som Følge af ydre Kræfters Indvirk ning. Disse Kræfter kan være en skæv Reaktion fra Underlaget, fordi dette skraaner tværs paa Kørselsret ningen, det kan være Vindtryk eller Reaktioner fra Virkninger hos den kørende Person, f. Eks CYKLENS LIGEVÆGTSFORHOLD 104 det vokser med Hastigheden i anden Potens, og da det søger at holde H julet i Ivøreretningen er dets Virkning altsaa ikke stabiliserende. Hvis a b bliver stor, vil Cyklen-selvsagt være vanskelig at styre, fordi m an ved Drejningen af Styret skal overvinde Sidemodstande 48 Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 105 Om Konkurrencen om en Byplan for Hanstholm. Af Architekt Sleen Eiler Rasmussen. M. A. For Tiden bliver der bygget en Fiskerihavn ved Hanstholm (Helshage). Om Forudsætningerne for denne Havn faar vi Besked gennem en Betænkning afgiven af den af 106 OM KONKURRENCEN OM EN BYPLAN FOR HANSTHOLM ten m aa altsaa erhverve Grundene for at sikre sig en Basis, men det ligger da nær at gaa et Skridt videre. Og det har m an gjort, idet m an med Lov hjemmel af en særlig Lov Nr. 182 af 31. Marts 1917 har exproprieret en Del Arealer om kring og i Nær h 48. Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 3) At Arealet mellem Havnen og Skræntens Fod, mod Øst regnet 100 m ud over den stiplede Grænselinie for et eventuelt frem tidigt Havne bassin, holdes til udelukkende Disposition for Havnens og Baneforbindelsens Form aal. 4) At der paa det forannævn 108 OM KONKURRENCEN OM EN BYPLAN FOR HANSTHOLM overhovedet forstaa ved en Byplan? Der er mange Aarsager, der m edvirker til at m an nu m indre end tidligere kan lade Byerne udvikle sig af sig selv, uden regulerende Indvirkninger. Byer og Bydele kan paa Grund af nye Muligheder for Trafikken (Jernba 48. Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT havns Politigaard paa et tilfældigt Sted, hvor Kom munen ejede en Grund. Det, en By behøver, er et alsidigt Program, en Dis position for Udviklingen. Byplanen skal angive de hærende Idéer og af dem bestemmes K varterforde ling, Vejføringer, Bebygge 11 o OM KONKURRENCEN OM EN BYPLAN EOR HANSTHOLM om at vise Helhedsidéerne. Jeg tænker mig at det er derfor, at Program m et giver saa faa Oplysninger, og at de konkurrerende har haft saa travlt med at læg ge Akser og skabe store architektoniske Systemer. Men m an kan ikke danne en i Luften frit sv 48. Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Konkurrencen har vist, at der er mange, der har Lyst til at form e Byplaner. Men Forstaaelsen af, hvad en Byplan vil sige, er endnu meget ringe. Jeg synes de, der arbejder saa ivrigt for en Byplanlov, skal lægge Mærke til det. Det der tiltrænges er 112 TRAFIKLINIER GENNEM BYER men Vejen vedblev at være de dybe Hulveje fulde af Huller. Færdslen paa Vejene bestod af K øbm ændskara vaner, der sikkert er dragen rundt fra M arked til Marked, naar disse holdtes ved Tingstederne, hvor Befolkningen i de forskellige Egne jo havde deres naturlige Saml 48. Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT om Sommeren paa Frederiksberg Slot, og derfor skul de Vejen her forbi, skønt Byens gamle Indkørsel af Terrainhensyn tidligere var lagt ned igennem Valby. Her huggede m an igennem og skabte en ny, men uheldig Indkørsel til Byen; men ellers var Fejle 114 TRAFIKLINIER GENNEM RYER da Vejen skulde paabegyndes i 1799, viste det sig, at der nu flere Steder var bygget ved den udstukne Vej linje, idet Mærkepælene i Mellemtiden var forsvun den. Man forhandlede da med Præstø om en anden Linjeføring af Vejen ind til Byen, hvilket altsaa vilde passe trod 48. Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT der er ikke gjort noget særligt for den gennemgaaende Trafik, som stadig skal ind gennem H jertet af Byen. Horsens er m aaske den bedst stillede af disse Byer, idet der fra gamle Dage er ført en Vej Vest om Byen fra Syd til Nord, nu er Byen vokset 1 16 INGENIØR NØKKENTVEDS FORSVAR FOR DOKTORGRADEN atter Trykket, men hertil var at sige, at man for Praxis ikke havde Brug for alle disse Mellemled, men kun for D i m e n s i o n e r n e . Til forholdsvis sim p le Form ler kunde m an naa ved sim pelthen at a n vende Pilleunderkanten som M omentn 48. Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT kostning af de gamle og det gik selvfølgelig udover de sidste. Medens Eks. S. 234 var særdeles rigtigt, var Eks. S. 235 uheldigt valgt. Gamle Beregning: 1 P2 = P3 = = sin a 2/6 H 10/3 H 20/6 H E ksakte Beregning: r, = sin H Pi 5/6 H P3 = 7/3 H 118 INGENIØR NØKKENTVEDS FORSVAR FOR DOKTORGRADEN og paa samme Maade m aa m an vente og haabe, at det vil gaa med den foreliggende Afhandling. Præses har nævnt Svenskeren Guilanders Arbejde for ca. 20 Aar siden og det er ligesom Præses, Prof. en speciel Glæde, at alt hidtil frem kom m et paa dette 48. Aarg. Nr. 7 III. DEN T E K N IS K E FO REN IN GS T ID S S K R IF T Mr = Zra-'(M + Z sb b + Zrc-lc Ms = Zsa-Za + Z rb'lb + Zsc- lc Mt Zta ' Cn + Ztb 'Xtb + Ztc' 4- IV. + Z rr-Zr + Z ra- Z , + ZrrZ, + Z tr -£r ( - Z ,s -l + Z tf t + z.?r + /+,+, + vil m an ved 1) at henføre til T E K N ISK B IB LIO T H E K 120 1. Ju li 1924 Fortegnelse over Dansk Køleforenings Medlemmer 1923. 1. Handelsministeriet, Holmens Kanal 9. K. 2. Carlsberg Bryggerierne, Vesterfælledvej 100. V. 3. Benny Dessau, Direktør, Raadhuspladsen 2. B. 4. B. Bøggild, Professor, Frydedalsvej 2. V. 18. C. Go 48. Aarg. Nr. 8 DEN T E K N IS K E FO REN IN GS T ID SS K R IF T 121 Moderne Reproduktion. Foredrag holdt i Den tekniske Forening d. 10. April 19 24 a f Ingeniør, cand. polyt. K . V. K o ch . Mine Herrer! Naar jeg i Aften skal fortælle Dem lidt om m o derne Reproduktion, saa vil jeg begynde med 122 MODERNE REPRODUKTION de først tegnede P artier vanskeligt lader sig overføre, fordi der er hengaaet for lang Tid. Dernæst holder autografiske Kopier meget daarligt Maal dels paa Grund af Fugtningen og dels (og mest) paa Grund af den fugtede Originals Gennemdrejning i Pressen, hvorved Papiret s 48. Aarg. Nr. 8 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIF1 pierne uskarpe, undertiden til en Grad saa de knapt kan bruges. Man forstaar um iddelbart heraf, at m an faar jo bedre Kopier jo tyndere P apir eller Lærred m an a n vender til Originaltegningerne. At m an tillige bør tegne med saa dækkende (d. v. 124 MODERNE REPRODUKTION den litografiske Sten, der nemlig kun findes i en kelte Brud i Bayern. Men det karakteristiske ved Zinktryk er da heller ikke det, at Trykningen foregaar fra Zink, men derim od de Processer, hvorved m an overfører Trykæm nerne til Zinken, og disse Processer har kun været k 48. Aarg. Nr. 8 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT hold til de Krav og Forventninger, m an i den seneste Tid stiller til Zinken. Sagen er nemlig den, at baade i Stentrykpressen og i den almindelige Bogtrykpresse er Trykform ene plane, og Trykningen m aa derfor foregaa ved en vandret frem- og tilbag 126 MODERNE REPRODUKTION selv om dette ikke staar Maal med Manulprocessens store Kopirammer, saa h ar m an til Gengæld den Fordel, at m an eventuelt kan ændre Bogens F o r m at. Metoden har i de Tilfælde, hvor den har væ ret anvendt, givet særdeles tilfredsstillende Resulta ter. Men bande denne Me 18. Aarg. Nr. 8 : DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Til Overføring paa Metal præpareres en M etalpla de med en lysfølsom Masse, bestaaende af Ægalbum in og tvechrom sur Ammonium, opløst i Vand. Be lysningen foretages ogsaa lier ved Buelampe. Efter Expcneringen indvalses Pladen ved Hjælp af en Lim 128 1. August 1924 MODERNE REPRODUKTION eklse er saadan, at Clichéen, n aar den sættes i Bog trykm askinen, er i den rigtige Skrifthøjde bortset fra den finere Tilretning, som m aa foretages af Bog trykkeren. Det færdige Resultat vil ganske afhænge af den Færdighed og det Haandelag, Æ tseren raa 48. Aarg. Nr. 8 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT delse; til fint Bogtryk paa Kiridtpapir kan selvfølge lig anvendes linere Raster (Fig. l a ) , end til Avis tryk (Fig. I b ) . Almindeligst anvendes Kastere med cirka 50 til 60 Linier pr. cm2. Der lindes fo r skellige Konstruktioner af Kastere, Li 130 MODERNE REPRODUKTION B er Blænderaabningen, R er en Maske (som Re gel kvadratisk) i Rasternettet og F er den fotografiske Plade, hvorpaa Rasternettets Skyggebillede skal d an nes. Man ser um iddelbart, at Feltet P0 ram m es af alle Lysstraaler, der kom m er ind gennem B, medens Felterne P x r 48. Aarg. Nr. 8 131 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Mellem Afdækningerne kan m an indgnide Pladen m ed Magnesia og derved lettere bedømme P unkter nes Størrelser, eller m an kan afvaske Pladen og tage Prøvetryk til at arbejde videre efter. Saafrem t oven om talte Afdækninger ikke foretages, vil 132 MODERNE REPRODUKTION i sig selv er enfarvet eller i det m indste i Gengivelsen skal optræde som enfarvet det vil sige, kun inde holdende hvide, graa og sorte TonerFor eligger der im idlertid en flerfarvet Original, som i T rykket ønskes gengivet med Farver, der saa nær som muligt skal svare t 48. Aarg. Nr. 8 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT det Net, der findes i Aftrykket, da der nemlig i saa Fald ogsaa her kan frem kom m e Moiré). Rasteren med dens to Variationer Tangerrasteren og M askingrund anvendes ogsaa paa andre Om raader end ved Clichéfabrikationen, naar det gælder om at faa f 134 T EK N ISK BIBLIOTHEK 1. A u gust 1924 Teknisk Bibliotek. Erhvervelser 1 . Juli 31, December 1923. Biblioteksvæ sen. Industriforeningens Bibliotek. K ata log 1923. T F . Handel. Interskandinavisk Handelsstatistik. 1923. 19 16 22. Industri og Teknik. 1. T e k n i k o g I n d u s t r i i A 48. Aarg. Nr. 8 DEN T E K N IS K E FO REN IN GS T ID S S K R IF T Hayes, H., Drop forging and drop stamping. 1923. Kienzle, O., Der Austauschbau. 1923. Møller, C. A., Continous grinding. 1923. Platt, W. H. H., Aluminium repairing. 1922. Pöschl, T., Lehrbuch der technischen Mechanik. 1923. S 1. August 1924 MINDRE MEDDELELSER 136 Johannsen, Professor P. O. Pedersen (Formand), Profes sor P. E. Raaschou og Kontorchef, Ingeniør G. E. Hartz. Udvalgets Opgave vil være at virke som Bindeled mel lem Danmark og de øvrige skandinaviske Lande ved Sam arbejde paa den ingeniørvidenskabelige Forsk 48. Aarg. Nr. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 137 Den fjerde internationale Kølekongres i London 16.21. Juni 1924. Af Ingeniør, cand. polyt. Sv. Aa. Andersen. 1. Som det vil være bekendt gennem forskellige Med delelser i de foregaaende Numre af Tidsskriftet, blev der i Juni M aaned d. A. afh DEN FJERDE INTERNATIONALE KØLEKONGRES 138 Tid, Kongressen varede, faldt sam m en med den sid ste Møderække. Der blev afholdt ialt ca. 140 Foredrag, inddelt i føl gende 7 Sektioner: 1. Videnskabelige Spørgsmaal. 2. Kølemaskiner, -anlæg og Isolationsm aterialer. 3. Anvendelse af kunstig Kulde. 4. T 48 Aarg. Nr. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT fælles, og M ellemtrykscylinderen, den anden Lav trykscylinder og den anden Kompressorcylinder hav de den anden Stang fælles. For nogle Aar siden var Kompagniet gaaet over til elektrisk Drift, og havde sat Dam pm askinerne ud af Drift ved at fjerne DEN FJERDE INTERNATIONALE KØLEKONGRES 140 Neden Broen ca. 400 m mod Øst ligger den anden Afdeling, Cottons W h a rf Cold Store, som er noget større, nemlig ca. 23,000 m , indrettet for Opbe varing af frosne Fødevarer. Dette Anlæg er for nogle Aar siden blevet m oderni seret og er for Tiden ved a 48. Aarg. Nr. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 3. Det vil frem gaa af det foranstaaende Referat, at der just ikke var levnet Deltagerne ret megen Tid til egen Raadighed. Derfor kneb det med at faa Tid til at komme til W embley Udstillingen. At faa blot et nogenlunde fyldigt Indtryk af Ud stilli 142 DEN FJERDE INTERNATIONALE KØLEKONGRES England im porterer, bliver udskibet og oplagret eller straks videresendt. Inden Referatet af Kongressens Besøg i de oven nævnte Havne kunde der m aaske være Grund til da denne Beretning jo naturnødvendigt hovedsagelig handler om engelske Forhold at give G LADSTONE DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Se Side 146. DOCK WORKS. MERSEY DOCKS &HARBOUR BOARD. 48. Aarg. Nr. 9 143 144 DEN FJERDE INTERNATIONALE KØLEKONGRES den øverste Etage, hvorfra det paa de nævnte Transportbaand føres over i den øverste Etage i Kølehuset. Dette er bygget af Jernbeton og er i 4 Etager, hvoraf de 3 underste er isolerede og danner 3 X 3 Kølerum, mens den øverste er Fordelingsloft. Dette staa 48. Aarg. Nr. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 475 t Tømmer, 17,240 I Staal, 800 t Nagler og at der er boret om kring 10 Millioner Nittehnller. Naar den bliver taget i Brug, er det muligt at dok ke S/S Leviathan, der er paa 59,956 t. Ved The Test Quay ligger The International C oll Storage and 146 bese Køleanlæget paa W hite Stars S/S Ceramic*. Kompressoren er en Hall horizontal, direkte dam p dreven C 0 2 Dobbeltkom pressor i Udførelse som den, der er udstillet paa W embley. Dam peren er indret tet baade til Transport af frosset Kød og af Frugt, og derfor indrettet til baade direkte Kø DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 48. Aarg. Nr. 7 geniører, med hvem vi Danske havde en hel Del Sam taler om Mulighederne for at holde hinanden under rettet om Nyheder og Forsøg indenfor dette Omraade af Teknikken. Der er i Sverige en stor Interesse for Køling, og der er f. Eks. i den nyeste Tid 148 DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING 1. September 1924 Den tek n isk e Forenings Ovenstaaende løbende Regnskab for 1923 har vi gennemgaaet og sammenholdt med Bilagene og København Geo. Peel Harwey. 48. Aarg. Nr. 9 149 d e n t e k n is k e f o r e n in g s t id s s k r if t Regnskab for 1923. K r. Øre U d g ift A. Møder: B. 1. 2. Lokale med B ely sn in g ............................................................................................................ Foredragshonorarer, Tegn DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING 150 1. September 1924 D en te k n is k e F o re n in g s B ud g et fo r 1924. Kr. A. Medlemmer: In d tæ g t. Indbetalte K ontingenter........................................................................................................................... 48. Aarg. Nr. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT skrifter. Grunden hertil var den, at Foreningen havde Ønske om en Sam m enslutning med det elektrotek niske Tidsskrift Lys og Kraft. Bestyrelsen vedtog Forslaget fra Aarets Udgang at regne, bl. a. fordi der flere Gange var frem kom met Udtalelser 152 DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING Vejledning til Brug ved Projektering, Kon struktion og Undersøgelse af Lynafledere paa Bygninger og for elektriske Ledninger Midler til Bekæmpelse af R ø g p la g e n ........... 1. September 1924 F o r s la g til B udget fo r 1924 57 216 blev forel 48. Aarg. Nr. 10 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 153 OM FRUGT. Hvert El'teraar bliver Spørgsm aalet om den danske Frugts rette Udnyttelse aktuelt. Det gælder al tid men det gælder i særlig høj Grad i disse Aar om at udnytte, saa intensivt som overhovedet muligt, enhver naturlig Indtægtskilde, 154 FREMSTILLING AF ÆBLECIDER forvolder. Naar Æ bler eller Pæ rer falder paa J o r den, faar de stødte Steder, der danner Indgangs porten for ødelæggende Skimmelssvampe og B ak terier, saadan Frugt nytter det ikke at lagre, og skal den sælges paa Torvet til Husholdningsbrug, vil det store Tilbud t 48. Aarg. Nr. 10 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 155 Dages Forløb; undersøger m an den gærende Most draulisk Presse. Pressen bestaar af en skaalform et, m ikroskopisk, vil m an sædvanligvis finde, at den lakeret Jæ rnbund, belagt med en tyk Plade af Ege største Del af Cellerne har Citronform. D 156 FREMSTILLING AF ÆBLECIDER navnlig vigtigt, n a a r m an har benyttet syrefat tige Æ bler, thi Smagen bliver da fad. Naar Syre mængden er kom m et ned paa 0,35 0,40 pCt., stand ser m an SyrenedbrydningsprocesSen ved at pum pe Æ blecideren over i stæ rkt svovlede Fade, B akterier ne dræbes da af 48. Aarg. Nr. 10 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT lettere at holde skadelige M ikroorganismer nede u n der Gæringen og under Lagringen, til Flaskeaffyldningen i Løbet af den paafølgende Sommer kunde linde Sted, det lykkedes paa den Maade virkelig at holde Gæringen ren. Hovedgæringen forløb norm FREMSTILLING AF ÆBLECIDER Tabel 1. M o s t e n s k e m i s k e S a m m e n s æ t n in g . Mosten havde % 8,32 8,32 9,67 9,67 9,80 9,80 7,23 7,23 10,88 10,88 10,24 10,24 % 0,4288 0,4288 0,9112 0,9112 0,9715 0,9715 0,8911 0,8911 0,9179 0,9179 1,1055 1,1055 Blandede H østæ bler . . . 4 do. ... 48. Aarg. Nr. 10 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT som fandt megen Anerkendelse. Professor Dr. phil. Orla-Jensen holdt et Foredrag om Vigtigheden af, at der vises Interesse for Sagen (se Teknisk Tidsskrift Nr. 33, lo. August 1923), medens Forfatteren af denne Beretning skildrede, hvorledes Fabrika 160 OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNTSAGER I KØLEHUS Højde med Odenses, der særlig fremhæves i Profes sor Lundbyes Artikel, bedes nævnte Fejltagelse berigtiget. Oscar Jørgensen. Idet jeg takker Hr. Stadsingeniør O. Jørgensen for hans interessante nye Fæ rdselskort for Aarhus, tilla der jeg mig at bemæ 48. Aarg. Nr. 10 161 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIF'r senere). I Sverige er der opstillet bestemte Regler her for og for Transporten, som skal foregaa hurtigst muligt m aa ikke gerne vare mere end ca. 4 Døgn. Kan det ikke undgaas at lade Frugten henstaa hos Producenten, m aa Tem peraturen ikke 162 OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNTSAGER I KØLEHUS tigt. Man m aa saaledes ikke gaa ud fra, at hvert Æ ble eller Pære, som opbevares i Kølehus, skal hol de sig friskt til Holdbarhedstidens Slutning, men m an m aa regne med en vis Ødelæggelsesprocent, som ren: Rationel Behandling af svensk Frugt, til 48. Aarg. Nr. 10 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Forøvrigt er det forbavsende, hvor et Æ lde endog ved denne lange Lagring beholder sit Udseende og sin Aroma godt. Pærer er væ rre at opbevare, og m aa u n d er L ag ringen undersøges ofte. E t P a rti S cinm erbergam otter paa 5 kg, som plukkedes OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNTSAGER I KØLEHUS 164 k an m an have svensk Frugt paa sit Bord Aaret rundt, h vilket undersk rev ne fra for flere A ar siden h a r om sat i P raksis. F o r at en h v er skal k u n n e overbevise sig om Rigtigneden af vore U ndersøgelser, h ar vi forrige M idsom m er fo t DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 48. Aarg. Nr. 10 bolte. Don M erpris, som opstaar ved Frugtens T ran s port til og fra Kølehuset, Lagringen dér, og Tab gen nem Vægtformindskelse og ev. Ødelæggelse er saaledes opvejet m angedobbelt af de fordelagtigere P ri ser paa Frugten. Som det frem gaar af T 166 OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNTSAGER I KØLEHUS bolder sig betydeligt bedre i Kølehus end i alm inde lige Kældere, m en ogsaa her, ligesom for Æ bler og Pærer, gælder det, at kun f u l d s t æ n d i g t u b e s kadigede Varer kan bevares. 7. faa for sine Grøntsager, hvis han opbevarer dem i Køl 48. Aarg. Nr. 10 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 167 TABEL V. Sept. Blomkaal pr. Stk. . Purløg pr. 100 Stk............. Rødkaal pr. Hoved . . . . Brysselkaal pr. liter. . . . Artiskokker pr. liter . . . Pastinakker pr. kg . . . . Selleri pr. 100 Stk............. Rødløg pr. kg. . . . Hvidkaal pr 168 OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNTSAGER I KØLEHUS P riser mellem 2030 sv. Øre pr. kg. I April og Maj Maaned var den oppe i 200 sv. Øre pr. kg. Hvis m an beregner Om kostninger m. m. til 35 Øre pr. kg staar saaledes begge disse Løgsorter den 1. April i ca. 60 (25 + 35) sv. Øre pr. kg. F aar m an da 2 48. Aarg. Nr. 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT skrum pne, hvilket bekræftes af ovenstaaende F oto grafi. Andre Tyroleræbler, f. Eks. K ö s t l i c h e , E d c l b ö m e r , K a l t e r b ö m e r og E d e l r o t holder sig ligeledes udm ærket i Kølehus. Det særlig sm ukke K ö s t l i c h e ha 170 OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNTSAGER I KØLEHUS 1. Oktober 1924 nævnte Tem peratur. E t P arti Figner ankom i J a velisolerede Kølevogne, i hvilke Tem peraturen for nuar 1921. Noget deraf ligger endnu i Midten af Juli Indladningen bringes ned til 0 C ved I s p a a f y 1 d1922. Deres nuværende Ud 48. Aarg. Nr. 10 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Sydfrugter er nemlig i meget stor Udstrækning den, at store Partier F rugt under T ransporten herop op til 5060 pCt. af Vognladningen bliver fuld- 19. Calville. Lagt ind i D ecem ber 1921. Fot. i April 1924. stændig ødelagt, og Resten er i e 172 OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNTSAGER I KØLEHUS Æ bler, og den 1. Marts var disse 6 helt ødelagte. De resterende 6 var endnu 1. April helt friske, men i 2122. 1. Oktober 1924 ste Tid, Æ bler hidtil h ar været lagret, saa vidt det er os bekendt. Fotografi fra Midten a f Maj henh. Midsommer 1923 48. Aarg. Nr. 10 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT aldeles som de stod i Kølehuset for at vise deres Ud seende ved nævnte Tidspunkter. Man ser af disse Fotografier, at Frugten baade Æ bler og Pærer! har en fuldstændig jævn Overflade uden en Rynke. Ogsaa Melon, som ellers er meget udsat for det, 174 OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNTSAGER I KØLEHUS Disse Kasser stables over hverandre fra Gulv til Loft med 5 cm. Mellemrum. Mellem hver Stabel m aa der i det m indste være 10 cm. I hver Kasse kom m er Løgene kun til at ligge i 3 Lag. 24. Ribston, Melon, Røde R ennetter, Jern æ b ler og Calville. 48. Aarg. Nr. 10. 27. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Løg, taget ud til Sætning. I Husholdningen kunde den Slags frosne Løg an vendes paa samme Maade som andre Løg; deres Aro- ma var lige sa godt bevaret som almindelige Løgs. Nogen Formindskelse af deres Fugtighedsgrad kunde ikke mærkes og Væ OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNTSAGER I KØLEHUS 176 lehus er godt for saadanne Løg, som om Foraaret skal sættes. I denne Høst skal nu prøves, hvor stort Ud bytte disse Løg giver og derefter jævnføres med! ikke i Kølehus lagrede Løg. I den kom mende Vinter skal endvidere opbevares Løg ved -F- 3 C og 65 48. Aarg. Nr. 11 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 177 Kaptajn William Benzon. f. 5. November 1832. Død 23. September 1924. Omtrent 92 Aar gammel er Kaptajn W illiam Ben zon afgaaet ved Døden. Som ung fulgte han i 185760 det første Kursus for Bygningsingeniører paa den polytekniske Lære anstalt 17$ Kø l in g An v e n d t i l e v n e d s m i d d e l i n d u s t r i e n underskrevet W. S. B., m aaske uden at vide, hvem der skjulte sig under dette Mærke, der Gang paa Gang gik igen i Tidsskriftet. Kaptajn W illiam Benzon vil mindes ikke blot som i. November 1924 en sm uk og ærværdig gammel 48. Aarg. Nr. 11 t)ÉN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT1 I 1878 optog W indhausen Dr. Cullens Princip med Vacuumpumpen, og han har bygget store Anlæg af denne Slags til oversøiske Lande. Luftfortyndingen var 4 mm abs Tryk. Ve af Vandet fordampede, m e dens Resten frøs til Is. Blokkene var ret store: 2 180 KØLING ANVENDT I LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN midler paa: Saltning, Røgning, Indelukning i luft tætte Daaser, Behandling med Sukker, Eddike eller Kemikalier i den senere Tid er Svovlsyrling som Bakteriedræber kom m et i et m indre godt Ry m en vist nok før nogen af disse Metoder kendtes var m an d e n t e k n is k e f o r e n in g s t id s s k r if t 48. Aarg. Nr. 11 7C Mælk indeholdt 9 000 Bakterier 10 13 15,5 2 1 27 18 000 38 000 450 000 8 800 000 55 000 000 Henstand i 2 1 i 75 Tm 72 49 43 32 28 Man aner deraf, hvad der kan ske, hvis den friske Mælk negligeres, og det er indlyse 182 KØLING ANVENDT I LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN Kølehus og opbevares her hyppigt i Temp. paa -410 C. Der er delte Meninger om, hvilken Temp. Sm ør ret har bedst af, men det hævdes, at hvis Smør skal oplagres længere end 3 M aaneder, m aa Lagringstemp. være lavere end 0. Nogle mener, at Smørret m iste 48. Aarg. Nr. 11 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Chokolade og Konfiturer har efterhaanden naaet en uventet Udbredelse i alle Lande, og Kølemaskinen har et vigtigt Hverv i at frem me Hærdningen af Cho koladen i Form ene, der anbringes paa Hylder i Køle rum eller Køleskabe og paavirkes af en afkøl 184 KØLING ANVENDT I LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN se med Regeringen i Uruguay, som samm en med T. indrettede en Damper, der skulde gøre Forsøg med at afsende frosset Kød fra Uruguay til Frankrig. Ladningen afgik i 1868, men Kødet kom frem i for dærvet Stand og ved det m islykkede Resultat m i stede Uru 48. Aarg. Nr. 11 185 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT søge til fjernere Have for at faa fat i Fiskene. Dette m edførte ofte lange Distancer fra Fangstpladserne til Konsumstedet, og der m aatte gøres noget for at be vare Fiskene friske til de kom paa Markedet. K ut terne eller Dam ptrawlerne, som 180 KØLING ANVENDT I LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN Tem peraturen i Saltvandet og gaar den lavere end oprindelig, m aa en Del af Vandet i Opløsningen ud skilles og fryser paa Refrigeratorspiralerne for at Opløsningen kan forstærkes, svarende til den lavere Temp. Muskelvævet af Kød eller Fisk kan tænkes a 48. Aarg. Nr. 11 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT opnaaet 0 og Kulsyre Uddunstningen er saa godt som standset, kan Fugtighedsgraden sættes op til 7590 pCt. B l o m m e r opbevares ved -5- 2 -f- 5 og 90 pCt. Fugtighed kun faa Dage, i ved 0 og 90 pCt. i 8 Dage, men fordrer meget varsom Behandling. 188 TEKNISK BIBLIOTEK 1. November 1924 Teknisk Bibliotek. Erhvervelser 1. Jan u ar30. Decem ber 1924. Encyclopædi. Bd. 16. 1924. Salmonsens Konversations Leksikon. Biblioteksvæ sen. Dahl, Sv., Haandbog i Biblioteks kundskab. Bd. 1. 1924. Industri og Teknik. 1. T e k n i k o g I n d u s t r i i 48. Aarg. Nr. 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 10. B i l l e d t e k n i k . Piil, C., Die Chemitypie. 1846. Ursin, G. F., Lithographien eller Stentrykkerkunsten. 1844. Samme, Formskærerkunsten og Kobberstikkerkunsten. 1844. Matematik. Andersen, A. F., H. Christensen og R. Pe tersen, Eksame 100 M INDRE M E DD E L E L S E R 1. N o v e m b e r 192 4 fuldstændig homogen Masse, og Fejl heri vil forhindre Antal Points 26 fik en Homogenviolin fra 1921, derefter kom en Nicolaus med 16 Points, en Hieronymus Amati Klangens Opstaaen. Man finder det samme Forhold ved Klokker. Disse klin med 15 48. Aarg. Nr. 11 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Temperatur lammes eller ophører. De højere Organis mer dø, de lavere Organismer lammes. Paa det sidste For hold beror Konserveringen af Næringsmidler ved Kulde, idet Forraadnelsesbakteriernes Virksomhed standses. Det spirende Frø forlanger en vis 1. N o v e m b e r 192 4 MINDRE M E D D E L E L S E R 192 ordnet, i lOaarige Perioder og set fra et amerikansk Stand punkt. Pe r i o d e n 1845 til 1855: I 1846 indførte Richard Marsh Hoe betydelige Forbed ringer ved Trykkerimaskiner, og Stephen Tucker gjorde det muligt at trykke paa et endeløst 48. Aarg. Nr. 12 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 193 Foreningsmøder m. v. T o r s d a g d e n 9. O k t o b e r afhol dt Den tekniske Forening sit første Medlemsmøde i Vinterhalvaaret. Ingeniør, cand. polyt. Frandsen holdt Foredrag om: L æ g n i n g a f e n B y p l a n f o r B y e n K o u n o i 194 FREMSKRIDT I RYGNING AF DAMPANLÆG Vej for det Nye, som i Virkeligheden er noget g a m melt i Turbinefabrikationen, nemlig den lange, flercylindrede Turbine, hvori Dam pen udnyttes i mange Trin og derfor med høj Økonomi. Virkningsgraden forøges ved store Ydelser m ed 3 5 p C t. Som bekendt har 48. Aarg. Nr. 12 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 195 II. Al' Entropidiagram m et frem gaar, at den Procent del af Varmeindholdet i 1 kg Damp, m an kan ud nytte i den tabsfri Dampmaskine, vokser med sti gende Tryk og T em peratur indtil den naar sit M ak simum, hvorefter den igen aftager. For Da 19ü FREMSKRIDT I BYGNING AF DAMPANLÆG 1. December 1924 det stiller sig for de enkelte Dele af et Anlæg, der Men ganske særlig bør m an ved nye Anlæg stræbe arbejder med m ættet Damp, eller med Damp, der er efter at anvende denne Forvarm ningsm etode i saa overhedet 125 C over M ætningstemperature 48. Aarg. Nr. 12 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT de sidste T rin giver en forholdsvis lille Forbedring. Ved 20 at. n aar m an altsaa i Praksis en Forbed ring paa ca. 8 pGt., medens den teoretisk beregnede var ca. 10 pCt. Hvorledes Forholdet stiller sig i Praksis for Anlæg m ed højere Tryk vil fr Fig. 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 48. Aarg. Nr. 12 Min., saa at Vandet paa Grund af Centrifugalkraften samler sig som en Skal ind mod Rørets indvendige Væg, medens den fremstillede Damp holder sig i Rørets Midte. Centrifugalkraften er stor nok til at trykke de Dampbobler bort, som dannes inde paa 200 FREMSKRIDT I BYGNING AF DAMPANLÆG teborg. Billedet er taget fra den Side af Kedlen, hvor Fødevandet tilføres. Man ser Fordam perne, hvoraf Kedlen har ialt 4 Stk., Elektrom otoren, der driver Rotorerne, og forneden tilvenstre ses Fødevandsregulatoren. Kedlen har været i Gang i 9 Maaneder. Samm 48. Aarg. Nr. 12 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Det højere Tryk i H julkam m eret nødvendiggør en større Godstykkelse i Turbinecylinderen. Men herved risikerer m an at faa T em peratur spændinger, som kan blive farlige, naar der anvendes Damp med høj Tem peratur, lordi m an saa faar høj Tem pe 202 FREMSKRIDT I RYGNING AF DAMPANLÆG Turbinerotoren løber 6000 8000 Omdr./Min., og Generatoren løber 3000. Hver Turbinecylinder indeholder 2 Trin, saaledes som vi skal se paa et senere Billede. Anordningen af et Aggregat paa 10,000 KW er vist i Fig. 12. Man ser her 4 Turbinecylindre, der er koble 48. Aarg. Nr. 12 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Turbineakslen aftættes ved Hjælp af en L abyrint tætning og er forsynet med en Vandstopbøsning, der dels skal afkøle Akslen og dels forhindre, at Dampen fra Labyrinttæ tningen kom mer i Berøring med Olien i Udvekslingen. Selve Turbinecylinderen er 204 FREMSKRIDT I BYGNING AF DAMPANLÆG 1. December 1924 denne expanderer Dampen fra 50 at. til atm. HTm an opnaar ved at udvide Anlæget med et HøjKedlen bygge af Babcock & Wilcox. trykskedelanlæg og en Forkoblingsturbine. Dette Der anvendes Fødevandsforvarm ning til 196 C. frem gaar af Kurverne 48. Aarg. Nr. 12 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 205 grad forbedret med ca. 34 pCt. ved at forsyne det med en For koblingsturbine for 100 at. og 400 G., og anvender m an 100 at. og 460 C., bliver Virk ningsgraden forøget med ca. 37 pCt. Disse Kurver er beregneti for Anlæg med 2530 t. Damp/Time. 206 FREMSKRIDT I RYGNING AF DAMPANLÆG I = H ovedturbineanlæ g. II = P um per i Kondensationsanlæget. III = Afluftning og Tilberedning af Fødevand. IV = Fødepum pe. V = LT-Kedelanlæg. 1 = A ntal kg0 tilfø rt m ed Brændsel. 2 = Luftforvarm ning. 3 = Tab ved F orbræ ndingsprodukter. 4 = M ellem-Overh 48. Aarg. Nr. 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 207 var Virkningsgraden kun 26,2 pCt., medens den I bliver Udgifterne til et H T-Anlæg, færdig m onteret, ca. K r. 3 0 0.0 0 0 større end for det norm ale An ved Forvarm ning med Damp indtil 70 pCt. af læg. Det norm ale Anlæg er beregnet paa Bas 208 MINDRE MEDDELELSER m indre ved Højtryksanlæget, end ved det norm ale Anlæg, da det første optager meget m indre Plads. I mange varm eforbrugende Virksomheder vil der ved at gaa over til H øjtryksdrift kunne fremstilles et stort Antal kW h, som kunde aftages af de sted lige Elektricitetsværker. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT , O -4 P3 1-1 O F-w ,9 OJ P3 ; -3 Y t * (- .1 o (TECHNICAL SOCIETY AND REFRIGERATING ENGINEERS REVIEW) ESTABLISHED EDI TOR 1877 H. K. HOLM, C. E. SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS E D ITIO N C O N T E N T S : 1 D a n is h B a c o n . 2 R e f r ig e r a ti The DANISH FREEZING &REFRIGERATING COMPANY, LIMITED (REGISTERED AS A/S DET DANSKE FRYSNINGS COMPAGNI) Factor} Owners, Freezers, Curers, Ice Manufacturers, Cold Storage Plants, etc. etc. The Ottesen Meat Freezing Patents. The Ottesen Poultry Freezing Patents, The Ottesen Fish Freezing Patents. Bu 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 48. Annual Series Danish Bacon. By Carl Madsen, Consulting Engineer. Production of Bacon in Denm ark is of no old date. The pioneering Danish Cooperative Bacon Factory was founded in 1888. The older factories utilized ice as a cooling medium for cooling their 2 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION ducts to both rooms, and moreover cooling coils are arranged under the ceilings. By this arrangem ent it is possible to utilize the cold produced in a very efficient way. The larger Factories have 2 chill rooms with the air cooler arranged in between and ai Sabroe Niemeyer Sabroe A. P. Bernstorff B e llo n a ............ D agm ar ............ E I. & E. Hall Sabroe I. & E. Hall Illm m erfch Sabroe I. & E. Hall Niemeyer I. & E. Hall 1 C . la C our . . N id a ro s ............ P rim u la ............ T hyr a ................ T y r ..... 4 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION 16. June 1924 Fig. 1. E xport steam er for ag ricu ltu ral produce fitted w ith COa R cfrigerating-Plant from T hom as Ths. Sabroe & Co., Ltd. steamers were built and provided with refrigerating plants on the C 0 2 system for the cooling and trans- Fig. 48. Annual Series ded with refrigerating plants, so th at the butter in the dairies m ight be preserved at the required low tem pe rature until being sent from the dairies by rail to the shipping ports. At that time the butter often arrived in more or less heated condition, so that it had to be pa Export of Danish bacon and hams: Hereof to : G reat B ritain m ills, kgs. G erm any m ills, kgs. T otally m ills, kgs. 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920 1921 .......... 126,4 .......... 147,1 .......... 136,1 .......... 104,7 .......... 81,9 .......... 2,7 .......... 0,9 .......... 42,4 .. 48. Annual Series the lower-hold have been insulated against the entering of the heat. Under the decks and where necessary, also on the ship sides and bulkheads Fig. 5. M / DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Cold-storage of b u tte r in shipping-port. cooling-pipes are placed, through which t 8 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION 10. June 1924 The Danish State Experimental Dairy. By the Manager, Hansen, Hillerød. been of incalculable assistance to the dairy industry Although the Danish dairying industry has for the as links between theory and practice, viz: past forty years underg Fig. 1. Plan View. Refrigerating P lan t (installed by Ths. Sabroe & Co., Aarhus) 48. Annual Series DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 9 10 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION would mean th a t m any questions could be answered m uch more quickly and more easily than now pos sible. Secondly, it m ight be possible to enter into m ore farreaching experiments of various kinds. Lastly, trials and tests with dairy equipm ent and agri 48. Annual Series DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT but in addition electric power has been installed to drive a num ber of motors used for trials with m achi nes and for various other purposes. The equipm ent of the power plant consists of a cornish boiler with about 30 sq. metres heating sur fac 12 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION had the opportunity of supplying one or more m a chines. The erection of the m achines and installa tion of pipe lines etc. was carried out by The D a nish Dairies Machine Factory at Folding, and this firm also supplied the power plant. The electrical inst 48. Annual Series DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT the store rooms through a system of air ducts, partly built into the walls, in such a way that the fans first send the air through a refrigerating battery containing very cold circulating brine and from there on to the store rooms. W hen passing 14 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION ice or snow is usually the cheapness of these cooling mediums. This may be perfectly true in climates where prolonged cold periods are certain to prevail every winter, but in countries such as Denmark, where, this is not the Case, it is very doubtful w het 48. Annual Series DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT bour, and no work is necessary prelim inarily to the starting of the cooling. If it should be desired to pro duce ice for direct cooling of the produce this can be done by m eans of pure or distilled water. F u rth e r more, a refrigerating plant 1C SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION strong solution of water and one or more organic m atters combined with one or more in-organic m at ters, which solution is cooled to a very low tem perature. Tw enty Five centigrades below freezing is still wi thin w hat m ay be termed good practice, whil 48. Annual Series DEN TEKNISKE EORENINGS TIDSSKRIFT 17 of fish m ay be subjected to half an hours solid freezin ; of large crystals of ice. These crystals are visible to and when tham ed they will live up. If the process j the naked eye and reveal their presence on pressure Fig. 2 . were not pe 18 16. Jane 1924 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION press upon the muscle-fibres and more or less destroy their structure, so that the tissues are burst. On thawing, the flesh is more porous than it is in a fresh fish, and decomposition is m ore rapid than in a fresh fish, owing to the condit 48. Annual Series 19 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT To explain w hat really takes place the ordinary ice therein as well as the portions of the original solu ice curve of anu concentration of salt is shown, at tion which rem ains liquid has a tem perature lower which curve Ottesens freezings t 20 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION The cooling energy is not required in uniform quantities throughout the year; the lowest consum p tion falls in February with ab. 220 million kg. calo ries, whereas the m axim um is reached in August with ab. 633 million kg. calories. The growing output of 48. Annual Series DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Fig. 2. Diesel G enerator, 500 Ii. H. P., 330 kW. The Compressor is designed for superheated am monia vapour and equipped with disc valves, by pass for starting and autom atic lubrication. The compressor is coupled direct to a Burmeister Fig. 22 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION 16. June 1924 m ù. 1 Atlas Ammonia Com pressor. 2 600 B. H. P. B. & W. Diesel Engine. 3 Compressor Cylinders. 4 Amm. Discharge Pipes. 5 Amm. Suction Pipes. 6. Coupling. 7. O uter Bearing. 8. Fly Wheel. IlHIllllIlll I_ _ _ _ I I I I I I I 1 0 1 2 48. Annual Series DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Dimensions of Cylinders: 500 X 900 mm. The engine is started with compressed air of 25 ' atm. The Governor is adjustable for a speed ranging between 80 and 120 R. P. M. which is of im portance during the w inter when the compressor is not requir 24 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION 16. June 1924 The whole plant has been designed with every and situated in the engine house basement. Here ! consideration to reliability under working conditions. is also installed a pum p which forces the liquid All pipings are doubled and m achines and 48. Annual Series DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Compressors, Condensers, Refrigerator Equipment, Piping etc. by Messrs. The Atlas Co., Ltd. of Co penhagen. Diesel Engines by Messrs. Burmeister & W ain, Ltd. of Copenhagen. Electric Generator, Motors etc. by Messrs. Titan, Ltd. of Copenhagen. Re 26 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION 16. June 1924 ases the tem perature of the brine as well as of the cooling water. It has been proved through tests th at the work of friction at the above mentioned type of machine m achine may of the globes regard to first Particularly work, necessitat 48. Annual Series DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 27 A m achine in which the loss of immersion is avoided is m anufactured by the Atlas Co., Ltd. of pipes is squirted on to the condenser, respectively the refrigerator, close to the shaft. Owing to the centri fugal force the water and the brine 28 SPECIAL REFRIGERATION CONGRESS EDITION by means of a special pulty substance. The insulat ing m aterial is protected by a covering of cement plaster about 2 cm. thick. W here cork sheets are used the thickness of the insulating m aterial is usually between 8 and 12 cm. The heat transm ission li