Den tekniske Forenings Tidsskrift

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT * MEDLEMSBLAD FOR DEN TEKNISKE FORENING OG DANSK KØLEFORENING REDAKTIONSUDVALG O. GUNDELACH-PETERSEN V. HOUGS IN G ., C A N D . P O L Y T . J. T. LUNDBYE A R K IT E K T PRO FESSOR, AN SVARH AVENDE REDAKTIONSSEKRETÆR S. A. ANDERSEN IN G ., C A N D . P O L Y T .

INDHOLDSFORTEGNELSE ORIGINALE ARTIKLER OG AFHANDLINGER Havneingeniør Hans Zahrtmann. Af Professor J. Munch-Petersen .......... Nye Omraader for Anvendelsen af Turboblæsere og Turbokompressorer. Af. Dr.-Ing. Landsberg ............................................................................. Frega

BOGANMELDELSER S id e Provning af Kylskåp (Electrolux) ......................................................................... Varme teknisk Laboratorium, Teknologisk Institut ....................................... BBC-Mitteilungen, Januar 1931 ...................................................

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 1931. Ved Aarsskiftet gaar Den tekniske Forenings yngste Barn, den tekni ske Lovsamling, ind i sit 3. Aar, eller rettere, da den bestaar af Halvbind for hvert Halvaar, foreligger der nu 4 Halvbind. Barnet har altsaa for længst kastet Svøbet, og Børneskoene er ved at

2 Den tekniske Forenings Tidsskrift 1931 Januar 1931 Fabrikloven godt kunde have været udeladt, medens paa den anden Side denne Dom selvfølgelig er af den største Vigtighed for Industrien. Alt koster Penge; Trykningen af overflødigt Stof bør derfor selv følgelig undgaas, og det skal blive meget n

Fig. 1. NY ENGELSK LOKOMOTIVTYPE Medens der i de senere Aar er gjort Forsøg med adskillige nye Loko motivtyper paa flere af Fastlandets Jernbaner, har man i England med vanlig Konservatisme holdt sig til de kendte Former, og det er kun undtagelsesvis, at der af de fire store engelske Jernbaneselska

ATy e n g e l s k Lokomotivtype. Januar Fig. 2. Røgen og Spildedampen skraat opad, saa Udsigten fra Førerhuset ikke generes. Denne Konstruktion er en videre Udformning af de Lede plader, der i de senere Aar er anbragt paa flere af de store tyske Lokomotiver, hvor de viste sig at gøre god Gavn. K

6 Ny e n g e l s k L o k o m o t i v t y p e . Januar konstrueret af Maskindirektør Gresley og Direktør Yarrow fra Yarrow & Co., Ltd., Glasgow, hvor Kedlen er bygget. Som Tegningen viser, bestaar den af en Overkedel, der er 915 mm i Diameter og 8525 mm lang, to Kedler paa Fyrkassens Sider og to K

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t / Som nævnt er Kedlen bygget i Glasgow. løvrigt er Lokomotivet byg get paa LNERs egne Værksteder i Darlington. Kedelarmaturen er leveret af A. Cockburn & Co., Glasgow og af Injektorerne er den ene (for H øj tryk) leveret af Gresham &

8 Ny e n g e l s k L o k o m o t i v t y p e . Januar eller ringe, og derfor veje.r Anskaffelsesomkostningerne tungere end ved Anlæg, der støt kan arbejde med fuld Belastning det meste af den Tid, de er i Drift. Direktør Metzeltin, Hannover, har udregnet, at Belastningsfaktoren for et Lokomotiv k

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING Den tekniske Forenings Generalforsamling afholdtes den 30. Maj 1930 paa .Den polytekniske Læreanstalt. Ingeniør H. T. Rimestad, der valgtes til Dirigent, konstaterede General forsamlingens lovlige Indvarsling.

Den t e k n i s k e F o r e n i n g s Ge n e r a l f o r s a ml i n g 10 Januar OVERSIGT OVER DRIFTSREGNSKAB FOR 1928 OG 1929. Indtægt Udgift Kr. Ø re A. M edlemskonto.............................................. B. Konto for Møder, Besøg og Udflugter. . C. Adm inistrationskonto..............

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 11 FORENINGSMEDDELELSER Foredrag om Arbejdsstoffer for Køleanlæg. Dansk Køleforenings Medlemmer er indbudt til et Fællesmøde i Dansk Ingeniørforening mellem Maskinteknisk Sektion og Kemisk Sektion Tirsdag den 27. ds. Kl. 20 pr. In

12 Forenings meddelelse Januar Efter Foredraget er der fælles Aftensmaaltid: 4 Stk. Smørrebrød, 01, Kaffe, Whisky og Soda. Pris Kr. 3,50 ex. Drikkepenge. Tegningen hertil kan ske til Sekretæren, Telefon 6903 (mellem Kl. 9 5.) Ingeniør- og Konstruktør-Sammenslutningens Foredragsrække. I Anledning

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 13 HAVNEINGENIØR HANS ZAHRTMANN Vs 1849 2,/i 1930 Med Havneingeniør Zahrtmanns Død har Vandbygningsingeniører nes Kreds her i Landet mistet en i flere Henseender mærkelig og in teressant Skikkelse. Hans Zahrtmann var født i Rønne, hvor Faderen, Etatsra

14 H. Z a h r t m a n n. Februar Tyskland, Elsass og Schweiz, paa hvilken Rejse han utvivlsomt har forstaaet at bruge sine Øjne godt. Hjemkommen fra Udlandet, ansattes han 1873 i Vandbygningsvæ senet som Ingeniørassistent ved Esbjerg Havn, men nedsatte sig alle rede 1875 som praktiserende Havnein

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 15 men praktisk næppe gennemførlige Forslag, gaaende ud paa at føre Skernaa tværs over Fjorden ud i Havet og, gennem det permanente Overtryk fra Vandløbet, skabe et stabilt Udløb, bærer Vidne. Angaa ende Havneanlæg paa Jyllands Vestkyst hævdede han af He

16 Fig. 1. T u r b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . Februar En Turbokompressors Konstruktionsprincip og dens Arbejdsmaade. a Løbehjul, b Diffussor og c Ledekanal. Indeks 1 angiver første Trin og 2 andet. ges let af Fig. 1. I Hjulet a forhøjes Lufthastigheden efter Linjen

tekniske Forenings Fig. 2 b. Tværsnit gennem 132.000 ms/Time Kompres sor til Rosherville. De n Fig. 2 a. Længdesnit gen nem 132.000 nvVTime Kom pressor til Rosherville. 1931 Tidsskrift. 17

18 T u r b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . Februar forbindes ved Krympning. Ved endnu lavere Omfangshastigheder er Staalpladeskiver, der er nittet til Navet, tilstrækkelige. Paa Grund af det høje Omdrejningstal egner Turbokompressoren sig først og fremmest for store Luft- e

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 19 Fig. 3. Pladsforholdene i Kølemaskinsalen i Kaiseroda. A = Stempelkompressor 3.400.000 kg/Time. B = Brown Boveri Turbo kompressor 8.000.000 kg/Time. C = Disponibel Plads. D = Turbogenerator 4750 kW. E = T urbogenerator 2500 kW.

20 T u r b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r , Fig. 4. Abscisse = Ordinat = Februar Mindste Luftmængde i m /Min. Slutningstryk divideret med Indsugningstryk. Overskuelighed, som kendetegner Turbokompressoren. Afb. 5 viser Ma skinhuset i Mannesmann-Rohrenwerk. Blæsercentrale

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 21 Fig. 5. Anlæg med Turboblæsere i Mannesmann Rohrenwerk, Huchingen. 3 Højovnsblæsere hver paa 1800 ms/Min., 2,0 ata, 3100 0/Min. og 2980 kW. 1 Forgrunden 2 Staalværksblæsere hver paa 900 m s/Min., 3,5 ata, 3450 0/Mln. og 2950 kW. 3. Anvendelsen af Tur

22 T ur b o b l æ s e r e o g T u r b o k o m p r e s s o r e r . Februar h mm WS Fig. 6. Trykforhold ved pneuma tisk Transport. h' - Trykfald i mm VS. Gm= Materialmængde kg/Time. Lufthastighed W e = 18,2 m/Sek. Luftmængde 483 kg/Time*). Fig. 7. Strømningsforhold ved pneumatisk Transport. Mater

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 23 20 40 m/Sek. En saadan Luftstrøm kan endog transporteres mere end 10 Gange sin egen Vægt a'f f. Eks. Hvede eller andre Kornsorter. Hvis vi gør os klart, at et Hvedekorn vejer 1/40 gr, er det forstaaeligt, at en Luftstrøm med stor Hastighed kan medtage

24 T u r b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . Fig. 9. Februar Turboblæsere til pneumatiske Transportanlæg drevet af Elektromotor over Tandhjulsudveksling. Luftmængde 80 m3/Min. Undertryk, 30 cmHg, 11.000 0/Min. af Vægten af den transporterede Hvede. Naturligvis kan Trykforsk

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t Fig. 10. 25 Pneumatisk Kornlosningsanlæg i Basel, ud rustet med Turboblæser. Ydeevnen ca. 80 t Korn pr. Time. denne store Højdeforskel af som nævnt ca. 50 m er del nødvendigt at have et Undertryk af ca. Vs at. Kullene suges gennem

26 T ur b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . Februar Fig. 11. Pneumatisk Kornlosningsanlæg i Aarhus, ud rustet med Turboblæser. Ydeevnen ca. 100 120 t Korn pr. Time. nen koster lige saa meget som 7,5 kWh. Hvis altsaa en Mand betales med 1 Krone i Timen, er det pneumatiske Tra

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 27 2 Turbo-Gaspumper med Ydeevne 5000 ms/Time, 1200 mm VS, Kraftforbrug 26 kW. 1 Blæser drives af Turbine og en af Elektromotor. De flest forekommende Anlæg har en Kapacitet af 12 15 t/h og der over. Ved 30 t/h er Luftmængden saa

28 T ut b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . Februar , ............ p fir I Fig. 13. Pakdaase til Turbo-Gaspumpe. a = b B: H- Tilgang for Spærrevand. Afgang fra Spærrevand. Forskydelig Bøsning. Haandtag. GL/f Jernbanevogne, det bliver derfor automatisk vejet og fyldt i

Den tekniske Forenings Tidsskrift. F ig . 1 4 . T u r b o b l æ s e r e t i l C i r k u l a t i o n a f K v æ l s t o f - B r i n t - A m m o n i a k b l a n d i n g e r , d r e v e t a f D a m p t u r b i n e m e d 6 0 0 0 0 /M in . o g T a n d h ju l s u d v e k s l in g . Y d e e v n e 5 ,5 m s/

30 T u r b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . Februar Magnetregulatoren, hvis Blæseren drives af en Jævnstrømsmotor. 1 begge Tilfælde har man dermed et Middel til med Sikkerhed at be grænse Stigningen af Blæserens Kraftforbrug. Medens de hidtil omtalte Blæsere er bygget til Tr

1931 Den T r y k -V o lu m e n k u r v e p nV n tekniske fo r = p n,iNV k Pl = en Forenings T u rbokom pressor Tidsskrift m ed k o n sta n t O m d r e jn in g s t a l. T ry k og R u m fa n g i N o r m a lp u n k t e t P . T ry k og R u m fa n g i P u m p e p u n k te t Pk . T r

32 T u r b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . F ig . 16 . T u rbok om pressor t i l 8 .0 0 0 .0 0 0 k g /T l m e 3 .4 0 0 .0 0 0 k g /T i m e . og Februar S te m p e lk o m p r e s s o r t il Anvendelse af Turbomaskinen absolut Sikkerhed imod saadanne For styrrelser. E

1931 F ig . 17 . Den tekniske Forenings Tidsskrift. 33 K ø le m a s k iu e t i l A m m o n i a k d r e v e t a f E l e k t r o m o t o r o v e r e n T a n d h j u l s u d v e k s lin g . K a p a c i t e t : 1 .5 4 0 .0 0 0 k g /T i m e . Pl = 2 ,4 1 a ta . t i = 1 5 C. p 2 = 1 0 ,8 a ta .

34 T u r b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . Februar ves meget store Ydeevner, saa Stempelkompressoren næppe mere kan konkurrere. Det mest bekendle Omraade er Anvendelsen ved Udvindin gen af Glaubersalt ved Afkølingen af Opløsningen. Opløseligheden af tager stærkt med Tempera

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 35 F ig . 18. O m tr e n tlig e K a ra k te ris tik k e r fo r en K ø le -T u r b o k o m p r e s sor ved k o n s ta n t O m d r e jn i n g s t a l . N o r m a l p u n k t. ..... ..... K u ld e y d e ls e . -K r a f t f o r b r u g vedM otoren s K le

36 T ur b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . Februar kede. Efter at Motoren har været i uafbrudt Drift i den dampfyldte Beholder i et Tidsrum af 4 Mdr., var den fuldstændig ubeskadiget. Kuglelejerne var som nye, og Motorens Isolation var fuldstændig i Or den, hvilket blev kons

1931 F ig . 1 9 . De n tekniske Forenings Tidsskrift. 37 V e r tik a lt a n o r d n e t L a d e b l æ s e r t i l D i e s e l m o t o r e r i U -B a a d e e l l e r p a a L o k o m o tiv e r. L u f t m æ n g d e : 1 ,7 5 m 3/S e k . p 2 : p i = 1 ,2 7 . n = 6 7 0 0 0 /M i n ., p a s s e n d e

38 Tur b o b l æ s e r e og T u r b o k o m p r e s s o r e r . Februar Denne maa da bygges for høje Omdrejningstal. F. Eks. er det italien ske Motorskib Victoria forsynet med 4 store Skylleluftblæsere. Hver Blæser komprimerer 75 000 m3/h. Til Drift af de 2 Motorer med til sammen 17.000 HK kræves

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 39 Nær beslægtet med denne Anvendelse er Tilkoblingen af Ladeblæ sere til Motorer i Flyvemaskiner. Som bekendt kæmper Flyvemaskin motoren med den Vanskelighed, at Luftens Tæthed aftager jo højere Maskinen kommer til Vejrs, og dermed aftager ogsaa den pr.

40 F o r e n i n g s meddelelser. Februar FORENINGSMEDDELELSER. Referater. Soin nævnt i forrige Nummer af Tidsskriftet var Dansk Køleforenings Medlemmer indbudt til et Møde i Dansk Ingeniørforening den 27. Ja nuar, hvor Ingeniør, cand. polyt. Sv. Aa. Andersen holdt Foredrag om Arbejdsstoffer for

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 41 FREGATTEN JYLLAND A f D i r e k t ø r e n f o r M a s k in is t u n d e r v is n in g e n , I n g e n i ø r Poul Em. Holm. F ig . 1. Fremdrivning med Damp, som vandt Indpas i Begyndelsen af for rige Aarhundrede maatte selvsagt ogsaa foraarsage en v

42 Fregatten S k ib s b y g m e s te r Jylland. Zacharias Petersen. D ir e k tø r O. Marts F. Suenson. Tordenskjold, Linieskibet Skjold og Korvetten Hejmdal. Der var i disse Skibe kun Tale om en Hjælpefremdrivning. Det første Skib, som forsynedes med Fuldkraftfremdrivning, var Fregatten Jyll

1931 D en tekniske Forenings F ig . 4. AT 17 Tuxen. Kaptajn. N. E. Tidsskrift. F ig . 5. Viceadmiral C. E. Mourier. Storraaen var 911/ / lang. Naar Læsejlene var sat, havde Fregatten et Vingefang paa 137 Fod. Armeringen var oprindelig paa 44 Stk. 30 Punds Kanoner, hvoraf 14 var anbragt paa ø

44 F r e g a t t e n J y l l a n d . Marts Den bestod af et indre og ydre Rør, saaledes at det indre Rør kunde fires ned i det ydre, faststaaende Rør. Fra det indre Rørs Underkant udgik to Kæder, der vistes over Ruller paa Toppen af de ydre Rør ned langs Skorstenen, hvor de over Skorstenskappen v

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift. 45 Til hver Kedel hørte 360 Rør. Som det ses af Fig. var Røgkamret indbygget i selve Kedlen og førtes hen langs Kedlens Front til Op trækket og Skorsten. Kedlerne var forsynet med Skumhaner for sta dig Skumning og Bundudblæsningshaner. Endvidere fandtes

46 F r e g a t t e n Jy l l a nd . Marts Til Opfyring beregnedes ca. 8 Timer. I Forkant af Kedelrummet var anbragt en Damppumpe til Kedler nes Forsyning, naar Maskinen ikke var i Gang. Pumpen havde sær skilte Fødehaner. Den kunde ved Hjælp af et Sving trækkes med Haandkraft og kunde anvendes til

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 47 Fig. 9. Desværre har det ikke været muligt at fremskaffe andre Tegninger end den medfølgende Arrangementstegning, som er gengivet i Planen. Imidlertid er det fra Skibets Maskinmesterbog og ved Samtaler med tidligere Maskinmestre, som har sejlet med J

F r e g a t t e n J y l l a n d . Marts Fig. 10. 48

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 49 Til hver Maskine hørte en Kondensator, som var en Indsprøjtningskondensator. Dampen blev altsaa fortættet ved direkte Blanding med Søvand. Indsprøjtningsvand kunde tages fra Søen eller Lasten. De to Kondensatorer var anbragt imellem de to Maskiners Kr

F r e g a t t e n Jy l l a nd . Marts Fig. 11. Da Skruen let skulde kunne udløses af sin Forbindelse med Akslen, var de forenede ved en T-Kobling. Skruen blev baaret af en Skrueramme, hvis Nav var forlænget forog agterefter, idet Skruen hvilede i Lejer i Rammen. Paa Navets forreste Ende sad en K

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 51 noget tilspidset Tap, de passede i et Hul i Topstykket. Støtterne var foroven forsynet med Beslag med Snit til en Skrue, der ved et Bryst og en Skive blev holdt i en Tværstræber, som kunde føres ind under to Fremspring paa et Par Vinkler, som var fast

Fregatten J y l l a n d . Marts Kig. 12. blev spillet af Skibsorkestrel. Naar Skruen var hejst, sænkedes Skor stenen, og Skibet fremdreves saa ved Sejl alene. Maskinbesætningen blev saa sat i Gang med Eftersyn og Pudsning, særligt paa Dækslet til de foran omtalte Ekspansionsventiler, som var af M

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t f3 F ig . 13. større Vanskeligheder og endnu færre Havarier. For at man kan faa et Indtryk af disse Vanskeligheder skal anføres følgende Uddrag: 1868: Et Brud paa Expentionen er afhjulpet. Det at Akselledningen ikke mere ligger i Li

54 Fregatten Jylland. Marts Fig. 14. Det henstilles atter at ændre Rørledningen saaledes, at Destillationen og Driften af Damppumpen kan foregaa fra mere end en Kedel, da Saltholdigheden i denne bliver for stor. Det foreslaas at anbringe Blæsehaner i Skorstenen (for at forbedre Trækken). 1875. N

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. oo Fig. 15. BBF Kjedel har paa den har imidlertid ikke Da Skibet skulde ud af det foregaaende, blev Slutningen af Togtet vist Lækage i Bunden, været utjenstdygtig. paa nyt Togt umiddelbart efter Afslutningen Kedeltrykket nedsat til 12 Pund pr. 1881. D

Fregatten J y l l a n d . Fig. le. 56

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. til Svaghed. Da den Ende af Balancen, som bærer Kontravægten, saaledes pludselig er knækket, maa i Kontravægtens Nedfalden og det stærke Stød som dette foraarsagede i hele Gangsætnings-Apparatet, Grunden søges til, at der samtidigt gik Brud paa Balancens

58 Fregatten Jylland. Marts den havde i sine Velmagtsdage, hvorefter Fregatten senere henlægges ved Hønsebroen som et synligt Minde om Fortidens Skibsbygnings kunst. Det maa oprigtigt haabes, at dette Maal maa naaes inden all for længe, og det er Forfatterens Haab, at denne Artikel maa tjene til

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 59 BOGANMELDELSER * betyder, at Bogen findes paa Teknisk Bibliotek. Varm eteknisk Laboratorium , Teknologisk Institut. 52 Sider med 24 Illustrationer. København 1930, Teknologisk Instituts Forlag. Teknologisk Institut har under Redaktion af dets varmetek

F ore n i n g s m e d d e l e l s e r (50 Marts D. S. B. Af cand. polit. J. C. Jacobsen. Udgivet af Dansk Skattebor gerforening. 48 Sider. København 1931. Piecen er et Forsøg paa at vise, at Staten vilde have Fordel af at omdanne Statsbanerne til et selvstændigt Selskab som f. Eks. Deut sche Reic

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 61 NOGLE NYANSKAFFELSER TIL KØBENHAVNS SPORVEJES VOGNPARK. Af Ingeniør, cand. polyt. P. A. Flindt. Fig. 1. Som meddelt i en Artikel i nærværende Tidsskrift for 1928 fandt den sidste Udvidelse af Sporvejenes Vognpark Sted i 1920. De efter denne Tid fore

62 Nye Sporvogne. April Vognlængden blev valgt saa stor som Spornettet tillader 12,3 m og med denne Længde maatte man gaa over til Anvendelse af Bogie vogne, hvilket der var saa meget mere Grund til, som man herved vilde opnaa en væsentlig behageligere Kørsel, navnlig i Kurver. Vognbredden er

1931 De n t e k n i s k e Forenings Tidsskrift 63 Motorvogn: 28 Sidde- og 5 Staapladser indvendig, 12 og 14 Staapladser paa Perroner, ialt 59 Pladser. Bivogn: 26 Sidde- og 2 X 10 Staapladser indvendig, 22 Staapladser paa Midtperron, ialt 68 Pladser. I. Motorvognen. Vognkassens bærende Konstruk

64 Nye Sporvogne. April F ig . 6. for Døren over Gulvet bortfalder. Vognkas,sens forreste Dør er afluk ket, men Laasen kan oplukkes ved et Traadtræk, der betjenes af Vogn styreren, kort før Vognen holder ved de Stoppesteder (Endestationer og alle Omstigningssteder), hvoj- Udstigningen sker ad F

1931 De n tekniske Fig. 8. Forenings Tidsskrift. 65 Motorvognens Jernskelet. Ryglænet paa Sæderne kan lægges om, saaledes at Passagererne kan køre forlæns. For at muliggøre, at Publikum om ønskes kan sidde med Ansigtet mod hinanden, forskydes Sædet 10 cm tilbage, naar Ryglænet lægges om. Her

66 Ny e Fig. 9. Sporvogne. April Motorvognens Førerplads. Hver Bogies 2 Motorer er altid i Serie og faar saaledes under Kørsel hver 275 Volts Spænding. Ankerlejerne er dobbeltsfæriske i Kommutatorsiden og cylindriske Rullelejer i Drevsiden. Strømfordelerne har een Shuntstilling i Serie og to i

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . Fig. 10. 67 Motorvognens Indre. II. Bivognen. . Bivognen er konstrueret og udstyret som Motorvognen med de Af vigelser, der er en Følge af Ændringen af Indstigningsaabningernes Beliggenhed og den elektriske Udrustning. Den elektr

68 Nye Fig. 11. Sporvogne. April Rangerlokomotiv. af Vognene melder Stop; samtidig slukkes Afgangslampen. Ved Af gangssignal tændes 2 Lamper inde i den paagældende Vogn og en paa hver af dens Perroner; disse Lamper slukkes i alle Vognene, naar der bliver givet Stop-Signal, og Konduktøren kan d

1931 De n t e k n i s k e Fig. 12. Forenings Tidsskrift. 69 Skinnerensevogn. Da der til Rangering paa Remiserne anvendes en Del Motorvogne, har man for eventuelt at kunne frigøre nogle af disse Vogne til Brug i Driften forsøgsvis bygget et Rangerlokomotiv. Dette er i alt væsent lig udstyret s

70 Nye Sporvogne. April Skinnerensevognen arbejder efter lignende Princip som en Støvsuger. Mellem Hjulene findes en Tunge, der kan stikkes ned i Sporrillen og rive Snavset løs, og bag denne Tunge sidder et Mundstykke, der gennem et Rør er i Forbindelse med en Vacuumtank. For at undgaa Støv bliv

1931 De n t e k n i s k e Forenings Tidsskrift. 71 BOGANMELDELSE Ludw. L oew e & Co., Berlin 18691929. Et Jubilæumsskrift. Berlin 1930, V.D.I.-Verlag. 212 Sider med 26 + 139 Illustrationer. Da det bekendte Værktøjsfirma Ludw. Loewe & Co. havde 50-Aars Jubilæum i 1919, var Tiderne i Tyskland ikk

72 Fo r e n i n gs meddelelser. April Foredrag om rustfrit Staal. Som tidligere meddelt har Ingeniør- og Konstruktørsammenslutnin gen venligst indbudt vore Medlemmer til at overvære nedenstaaende Foredrag: Civilingeniør Railing: De rustfri Jernlegeringers Egenskaber og Behandlingsmaader. Foredra

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift. 73 BERLINS BY-, RING- OG FORSTADSBANER En Oversigt over Udviklingen af Linienettet og Trafikken med Beskrivelse af den i Aarene 1924 til 1929 gennemførte Elektrificering. Af Ingeniør, cand. polyt. E. Hurtig. I Aarene 1871 til 1877 var Ringbanen, der den

74 Berlins By-, Bing- og F o r s t a d s baner. Maj Som en umiddelbar Følge af de daarlige Arbejdsforhold er den sam lede Trafik i Berlin (Sporvogn, Omnibus, Hoch- og Untergrund- og Byog Ringbane) i de sidste Aar gaaet noget tilbage, men By- og Ring banen, der i Aarene inden Krigen besørgede

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 75 - Forstadsbane m. O a m p d riF t F/erntrafik m . F ig . 2 . L i n ie n e t t e t 19 30. banestrækninger har Enankeromformere. Ialt er der indbygget 129 Ens rettere og 12 Enankeromformere. Ensretterne er beregnede til 1500 Ampere, men skal forbig

76 Berlins By-, Ri ng- og F o r s t a d s b a n e r . Maj Strømmen fra Bewag og Ewag overtages i de to Fordelingsstatio ner Markgrafendamm (i Østen) og Halensee (i Vesten), hvorfra den fordeles i et 30000 Volt Net til Understationerne og et 3000 Volt Net til Hjælpestrøm og Signaltjenesten. Beg

1931 De n tekniske Forenings Fig. 4. Ti dsskrif t. 77 Skinneprofil. Skyld hele Ledningsnettet afbildet paa Væggen, med forskelligt farvede Lys for de enkelte Net, saaledes at de til Stadighed kan kontrollere, hvilke Strækninger der er indkoblede, ligesom ogsaa Kortslutninger og Forstyrrelser

78 Berlins Fig. 5. Fig. 6. Fig. 7. By-, B i ny - o y F o r s t a d s b a n e r . Kobberforbindelse ved Temperaturstød. Kobberforbindelse paa Køreskinne. Strømskinne under Loftet i Griinau. Maj

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 79 nen. Paa hele det nye Net er man derfor gaaet over til at anvende Strømaftagning fra neden, kun ved enkelte Broer har det af Hensyn til Profdet været nødvendigt at afvige fra denne Metode, saaledes at Strømmen aftages fra Siden.

80 Berlins By-, Ri ng- og F o r s t a d s b a n e r . Maj anden Skinne tilbage til Transformatoren. Skinnerne er isolerede fra hinanden (Træsveller) og de enkelte Signalafsnit adskilte ved isole rende Skinnestød. Saasnart nu et Tog kommer ind i et Signalafsnit, bliver de to Skinner forbundne m

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . Fig. 8. Halvtog. Vognparken. Paa den ældste elektrisk drevne Strækning havde man benyttet Vogne af den almindelige Type med enkelte Afdelinger, men det viste sig, at disse Vogne med Drejedøre ikke var anvendelige til Hur tigtrafik

82 Berlins By-, Ring- og F o r s t a d s b a n er. Maj Gummilister, saaledes at en Passager, der tilfældig kommer i Klemme, ikke kan blive kvæstet. Vogngulvet ligger i Niveau med Perronerne, hvad der i højeste Grad fremskynder Ind- og Udstigningen. Den mindste Togenhed, der benyttes paa de st

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . Fig. 9. Kontroller med Dødmandskontakt. Fig. 10. 83 Klinkværk. Montagen af Vognene blev ogsaa gennemført uden Forsinkelser. Lig nende Rationaliseringsprincip blev ogsaa benyttet overfor Elektricitetsfirmaerne. Medens man til de

By-, Bing- og F o r s t a d s b a n e r . Klinkværk med Styrevalse. Berlins Fig. 11. 84 Maj

1931 De n tekniske Forenings Fig. 12. Tidsskrift. 85 Viderekoblingsrelais. Del Vanskeligheder, gik man over til en Luftmotor, hvis Ventiler styres elektrisk. En saadan Luftmotor bestaar af 2 Trykluftcylindre, der arbejder mod hinanden. Koblingsstangen er en Tandstang, der over et Tandhjul arb

86 Berlins By-, Ri ng- Fig. 13. og F o r s t a d s b a n e r . Koblingsskema. vognen, alle andre i Motorvognen. Trykknappen paa Kontrolleren har Dødmandsindretning, saaledes at Styrestrømmen afbrydes i samme Øjeblik, som Føreren slipper Knappen, men der fordres kun en ganske ringe Kraft til a

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n ; / s T i d s s k r i f t . Fig. 14. 87 Hovedafbryder. 8 i Serie og 5 i Parallel. De to sidste Stillinger i Serie og Parallel er med svækket Motorfelt (70 og 50 pCt. Felt). Hver Motorvogn er udrustet med 4 Motorer i normal Tramophængning, to i hver Truck.

88 Berlins By-, Ri ng- Fig. 16. og F o r s t a d s b a n e r . Maj Banemotor. siden, hvorved man forhindrer Kulstøv fra Konnnutatoren at komme ind i Motoren (Fig. 17). Ventilationssystemet er beskyttet ved DRP 357148 og Ventilatoren sidder paa Kommutatorsiden. Ankeret løber i SKFNorma Rullel

1931 De n tekniske Forenings Fig. 18. Tidsskrift. 89 Igangsætningsmodstand. Som Igangsætningsmodstande anvender man Elementer af Støbejærn, der fordeles i Kasser, som ophænges under Vognbunden (Fig. 18). Efter indgaaende Forsøg har man i Sammenligning med de første Vogne indskrænket Antallet

90 Berlins By- Ring- Fig. 20. og Forstadsbaner. Maj Elektrisk Varmeovn. Til Bremsning og Styring af Toget anvendes Trykluft, der frem bringes af en Knorr-Kompressor, der indbygges under hver Motorvogn. Samtlige Kompressorer i hele Toget benyttes under Kørslen og regu leres ved en gennemgaa

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 91 For at forhindre Strømgennemgang gennem Akserullelejerne har man paa hver Akse anbragt en Slæbering med Kulkontakt. Alle Kabler bliver til Beskyttelse mod Snavs og ydre Beskadigelser anbragt i lettil gængelige Kanaler. Kun paa ganske faa Steder anvend

92 Foreningsmeddelelse. Maj blev der pr. Maaned afleveret 100 Vogne med et samlet Personale paa ca. 450 Mand. Efter Montagen blev Vognene først prøvede i Værkstedet, senere paa Linien, inden de blev overgivet til daglig Drift. Det daglige Eftersyn og mindre Reparationer foretages i de stedlige Re

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 93 TRIKOTAGE. Af Ingeniør, cand. polyt. Aage Hannover. Ved Trikotage forstaar man en Tekstilvare, bestaaende af Masker, der simplest er dannet af et eneste Garn, se Fig. 1 . Ellers har man f. Eks. til Klædevarer i Reglen to Systemer, hvert bestaaende af

94 T rikotage. Juni Trikotagevæve. Flad-Trikotagev æve. Fig. 3 og 4 viser skematisk en haanddreven Trikotagevæv, og Fig. viser Fabrikationsgangen. Der findes en Række Krognaale, hvoraf der paa Fig. 3 kun ses en enkelt, a, medens de andre maa tænkes at ligge foran og bagved Papirets Plan. Krogen e

1931 D en tekniske Forenings Fig. 4. Tidsskrift. 95 Fig. 5 9. Af disse skal Cottonmaskinerne nævnes. De har Navn efter den ene af Opfinderne, der sammen med Altenborough patenterede den første Maskine i 1868. Princippet fremgaar af Fig. 10 15, der gan ske svarer til Fig. 5 9; blot er Naalene

96 T r i k o t a g e. Juni tinerne. Paa Fig. 11, der er tegnet perspektivisk, ses, hvorledes Ku lerplatinerne / har bevæget sig frem og derved dannet Bugter paa Garnet, og Fig. 12 viser, hvorledes derpaa disse Bugter er fordelt til dobbelt saa mange, men halvt saa dybe. Dette er sket, ved at Ford

1931 D en t e k n i s k e Forenings Tidsskrift 97 ligge vandret, eller saaledes som i den engelske staa lodret. Her skal kun den franske omtales. Et Fotografi af en Rundvæv ses paa Fig. 16, og heraf ses ogsaa, at der fremstilles en endeløs Trikotage-Cylinder v, hvis Diameter svarer til Vævens.

98 T rikotage. Juni Naalene a sidder vandret ud fra Delen B, der bæres af Akslen A og roterer om denne, idet den gennem Tandhjul trækkes fra Driv akslen C. Traadføreren / lægger Traaden*paa Naalene, og under disses videre Bevægelse slaaes den ned i Bugter og trækkes frem i Naalenes Kroge af Kuler

1931 D en tekniske Forenings Fig. 16. 2 Tidsskrift. 99

100 Trikotage. Juni Den Skaal K, der ses nederst paa Fig. 16, opsamler det færdigvævede Stof. Denne Skaal roterer sammen med B. Vævet trækkes nedad af nogle Kartebeslag, der sidder paa fjedrende Vægtstænger inden i den af Vævet dannede Cylinder, og disse Kartebeslag sidder fordelt langs hele Omkr

1931 D en tekniske Forenings Fig. 17. Tidsskrift 101

102 T rikotage. Juni Ved almindelige forede Varer har man foruden Grundgarnet et tykt, løst snoet Foergarn, som i det væsentlige ligger paa Bagsiden af Vævet, saaledes som det ses paa Fig. 18. Foergarnet bliver iøvrigt sæd vanligvis senere kradset (ruet) op, saaledes at man faar et ensartet Filtl

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift 103 F Fig. 18. og at Foergarnet F bevæges til venstre ud over Naalene, og de gamle Masker u bevæges lil højre, har man den lige omtalte Arbejdsproces. De gamle Masker bevæges helt tilbage paa Naalene, og naar disse nu under Delen Bs Rotation kommer hen

104 Trikotage. Juni kæde, hvorpaa i bestemte Afstande fra hinanden kan anbringes Anslag, som automatisk bevirker, at den ene Traad skydes ud til Fordel for den anden. Man kan eksempelvis paa det færdige Væv have 3 grønne Maskerækker, derpaa 2 røde, 4 blaa o.s.v. Strikkemaskiner. Fladstrikkemaskin

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift 105 Fig. 20 22. bage, at den gamle Maske m er faldet ud over Naalen, hvorved der er dannet en ny Maske Naar Laasen har bevæget sig saa langt, den kan komme, i Pilens Retning, ligger alle Naalene i deres nederste Stilling, saaledes som a4, og der er da d

106 T rikotage. Juni Børste, som skal sikre, at Naaletungerne er aabne i det Øjeblik, da Traaden skal lægges i Krogen. Som det her er beskrevet, er det nærmest forudsat, at der kun strikkes paa det ene Naaleleje; men i Virkeligheden benytter man sædvanligvis begge Naalelejer. Af de forskellige St

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n y s T i d s s k r i f t 107 hver Naal ligger en Sikkerhedsfjeder f se Fig. 20. Naar en Naal er i Funktion, griber dens Fjeder ind i et Hak i; men naar den er ude af Funktion, er den skubbet saa langt ned, at dens Fjeder griber ind i et Hak ix. Ved Hjælp a

108 Trikotage. Juni man den egentlige Strikning. Nogle Strikkere foretrækker at gaa frem paa anden Maade end her beskrevet. Ved alle Fladstrikkemaskiner kan det forreste Naaleleje forskydes saaledes som her omtalt, men man har ogsaa særlige Fladstrikke maskiner, hvor en større Forskydning kan for

D en t e k n i s k e 1931 i i l l i i l I l i i l l l I I i I i I l Fig. 25 27. 109 l i i Tidsskrift I I i l Forenings i l Fig. 28. Man har Maskiner, der er Kombinationer af de her omtalte tre Maskiner, og disse kan enten drives for Haanden eller maskinelt. Til at fremstill

110 Trikotage. Juni Inden hver Bevægelse af Slæden drejes Valsen r automatisk 1 / 4 Om drejning, hvorved et nyt Jaquardkort kommer til at ligge ud for Naalene. Det schweiziske Firma Dubied har nylig bragt paa Markedet et Ap parat det saakaldle Super 8 til Fremstilling af jaquardlignende Mønstre

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t 111 rer; men den paa Figuren viste Maskine kan fremstille Ribvarer, idet der findes en saakaldt Ribskive E med radiale Slidser, i hvilke der findes et System Naale h, som bevæges fra en Laas over dem, og denne kan sættes i Rotation s

112 Trikotage. Juni Strømpestrikning. Først skal omtales Strikning af Sokker paa Haand-Fladslrikkemaskine. Man kan hertil bruge en almindelig stor Maskine, men man har ogsaa særlige smaa 25-30 cm brede Maskiner, hvis Bredde svarer til Sokkens Bredde, idet Sokken fremstilles ved Rundstrikning. R

1931 D en tekniske Forenings Fig. 31. Tidsskrift. 113

114 Trikotage. Juni sker her ved, at en Mekanisme efterhaanden skyder de yderste Naale tilvejrs, saa at de kommer ud af Funktion, og dette fortsættes, til de 2 / 3 af Naalene paa den halve Omkreds er sat ud af Funktion. Derpaa bringes efterhaanden Naalene i Funktion igen, og naar den halve Om kre

De n 1931 1 2 tekniske Forenings 3 c 4c S c Tidsskrift. 115 6 I G' li c hi j A A c c c JV C c I s I Fig. 32. c Fig. 33. ud af Indgreb med den nederste Glider, og i 5 og 6 ses Naalen over ført til øverste Naaleleje. Naar en ny Strømpe begyndes, er hveranden Naal i nederste, h

116 T rikotage. Juni i Middel ca. 6 7 Min., svarende til en Produktion af 3 Dusin pr. 8 Timers Arbejdsdag paa en Maskine. Til de 6 7 Min. paa Maskinen kommer desuden Syning og Efterarbejder saasom Presning. I Stedet for at fremstille 1:1 Vare, hvor jo hveranden Naal er i øverste Naaleleje og hver

1931 De n. t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 117 Fig. 34. ved Hjælp af den urunde Skive E, hvis Aksel gennem koniske Tand hjul trækkes fra A. Endelig bevæges Pressen p af den urunde Skive D. Traadene kommer fra en ikke vist Kædebom, og den færdige Vare op vikles paa en Tøjbom. Kædes

118 Trikotage. Juni Fig. 35. vendende Traade over de samme forholdsvis faa Naale. Milanaise er den jævneste, smukkeste og fornemste Vare af samtlige strikkede Va rer. Mange Kædevarer sælges uberettiget under Navn af Milanaise. Kædevarer blev fra først af mest anvendt til Traadhandsker, men har i

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t 119 . Marattistolen karakteriseres ved, at den væver i Sæk ligesom Rund væven, og at hver af Naalene modtager sine særlige Traade. Traadene kommer fra 8 Kædebomme anbragt paa en øvre Ring, og 8 Kæde bomme, anbragt paa en nedre Ring.

. 120 Boganmel del se Juni BOGANMELDELSE. Danske Teknika og deres Dimittender gennem 50 Aar. Ingeniør- og Konstruktør-Sam menslutningen gennem 35 Aar. Udgivet af Ingeniør- og KonstruktørSammenslutningen. København, Marts 1931. 200 Sider. Som en værdig Afslutning paa Ingeniør- og Konstruktør-Samm

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift 121 SJETTE INTERNATIONALE KØLEKONGRES Buenos Aires, AugustSeptem ber 1932 Institut International du Froid afholdt i November forrige Aar i Pa ris sin ordinære Generalkonference, ved hvilken Danmark var repræ senteret af Legationsraad O. Sehested fra vor

122 Sj et le i n t e r n a t i o n a l e Kø l e k o n g r e s . Juli 4. Kommission. Præsident: N. H. Hiller, Formand for Carbondale Machine Co., U. S. A. Danmarks Repræsentant: Direktør C. Gottlieb og Ingeniør S. A. Andersen. Emner: Flertrins Kompressorer og Turbokom pressorer. Moderne Kondensato

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 123 12. Kommission. Præsident: G. Forte, Trafikministeriet, Rom. Dan marks Repræsentant: Maskiningeniør B. Sauning. Emner: Forbedringer ved Konstruktion og Isolation af Kølevogne. Anvendelse af Silica Gel og Kulsyreis til Kølevogne. Kølevogne for Frugt,

124 Den tekniske Forenings Generalforsamling Juli DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING Fredag den 27. Marts 1931 Kl. 16 afholdtes Foreningens ordinære Generalforsamling paa Den polytekniske Læreanstalt. Fuldmægtig Dorph-Petersen valgtes til Dirigent og konstaterede Ge neralforsamlingens lo

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 125 af Teknisk Lovsamling, som det fremgaar af vedføjede Status. Regn skabet godkendtes. Formanden forelagde Budgettet, som er aftrykt omstaaende. Det vedtoges. Efter Tur afgik fra Bestyrelsen fhv. Borgmester H. C. V. Møller, Profe

126 Mindre Meddelelser Juli BUDGET FOR 1931. Udgift Kr. A. B. C. D. E. F. Medlemskonto.............................................. Konto for Møder, Besøg og Udflugter.. Adm inistrationskonto............................... Bogladekonto................................................ Tidsskrift

D en t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 1931 127 Møde i København i Foraaret er arrangeret af det danske Kontor. Be retning om Mødet følger i næste Aarsberetning. Beretningen afsluttes med en Oversigt over samtlige Normer, der er udgivet eller under Udarbejdelse. Forslag til

128 Boganmeldelser. Juli Ved Maalinger har man fundet, at Gadelarmen ligger mellem 45 og 80 Decibles, medens Støjen i et Beboelseshus ligger mellem 20 og 45 og i en Forretningsejendom mellem 30 og 70 Decibles. Den almindelige Gadelarm ligger mellem 40 og 60; men paa de stærkt trafi kerede Steder

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 129 AMMONIAK-KULSYRE ANLÆG 1 KASKADEANORDNING TIL FREMBRINGELSE AF TEMPERATURER NED TIL -1-70 C. Af Ingeniør, cand. polyt. P. A. Christensen. Paa en herværende Fabrik startede man en Fabrikation, som efter Beregningen krævede en Temperatur

Ammoniak-Kulsyre Anlæg i Kaskadeanordning. August Fig. 1. 130

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift. 131 En Beregning viser, at Kulsyreanlæget ved 40 Fordampertempera tur har en Kuldeydelse, der svarer nogenlunde til, hvad Ammoniak anlæget kræver tilført Kondensatoren, naar dette skal yde 5000 Cal. pr. Time ved - j- 70 Fordampertemp. og ca. 35u Kondens

132 Ammoniak-Kulsyre Anlæg i Kaskadeanordning. August naar det sidste arbejdede med en Ekspansionstemperatur paa -4 - 40. Ammoniakkens Kondenseringstemperatur indstillede sig da paa -4- 39 -f- 40 C. Vedføjede Indikatordiagram (Fig. 3) er taget paa Ammoniakkompres soren under ovennævnte Forhold; a

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift. 133 Fig. 4. Af Mollierdiagrammet finder man, at den teoretiske Kuldeydelse pr. Kubikmeter Ammoniak er 46,7 Cal., samt at det teoretiske Energifor brug pr. m3 er 0,0109 ind. H.K.h. Kuldeydelsen af Anlæget beregnes da under den viste Kredsproces til 7150

134 Mi ndr e M e d d e l e l s e r August paa ca. 5 Millioner Kroner, anvendes til Fremme af dansk Industri og Handel som er Fondets Hovedformaal samt til Hjælp af sgge og fattige Danske hjemme og ude. Bevillingerne til sidstnævnte Formaal vil ikke blive tildelt Enkelt personer, men stillet til

1931 D en t e k n i s k e Forenings Tidsskrift 135 Den tyske K øleforenings Aarsmøde. Aarsmødet afholdes i Wiesbaden 11__ 13. Juni med følgende Fore drag: Dipl.Ing. 0. Wagner: Neuere Kältemittel, Privatdocent, Dr. Hau sen: Ueber der Anwendbarkeit vor Regeneratoren in der Kältetechnik, Ob.-Ing.

136 Boganmeldelser. August historiske Vaaben og derved fundet, at Eggene indeholdt mere Kulstof end det øvrige, saaledes kan f. Eks. nævnes, at en Økse fra 300 Aar e. Kr. havde 0,69 pCt. C i Eggen og 0,24 pCt. i det øvrige af Bladet. De forskellige ældre Staalfremstillingsmetoder, som omtales, ha

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 137 DE DANSKE STATSBANERS NYERE SKIBSMATERIEL Af Maskinmester ved Statsbanerne Henrik Wolff. Fig. 1. M/F Korsør. Indtil Aaret 1883 besørgedes Storebælts-Overfarten af Dampskibe, idet de tilsluttede Jernbanelinier hovedsageligt transporterede Passagerer

138 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September kunde der pr. Aar overføres 1 Million Passagerer og 1 Million Tons Gods, og da denne Grænse naaedes, var man nødsaget til at søge anden Udvej, idet Bygning af to nye Dobbeltskruefærger som Christian IX eller Odin, hver med 143 m. samlet Spo

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift. 139 stian IX og Odin har den tilsvarende Sporkrumning kun 80 m. Radius og deraf følgende vanskeligere Rangeringsforhold, saa at Range ringen paa M/F Korsørs tre Spor praktisk talt udføres paa samme Tid som Rangeringen paa de ialt 97 m. kortere to Spor i

PLAN 140 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriet. September

D en t e k n i s k e Forenings Tidsskrift. 141 M ingedæk M/F Korsør. 1931

142 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September Fig. 2. M/F Korsør. SB Hovedmotor. B. & W. enkeltvirkende Firetakts Hjælpemotorer å 150 E.H.K., hver koblet til en 100 K.W. 220 Volts Thrige Dynamo og en Totrins-Kompressor, der ved Indstilling af Frirummet kan bruges enten til Frem stillin

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 143 1 t Fig. 3. M/'F Heimdal. Færgen gik i Fart d. 1. Juni 1927 og har hvert Aar siden sejlet c. 70,000 km., d. v. s. Jorden rundt langs Ækvator l 3/4 Gang, og hvert Døgn haft 10 Gange Manøvre ud af og 10 Gange ind i Havn uden Uheld, k

144 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September Fig. 4. M/F Heimdal. Hoveddækket. for Automobiler, til hvis Overførsel den udelukkende er bestemt. Fær gen, hvis Indretning fremgaar af Plan 2, har følgende Hoveddimen sioner: Længde i Vandlinien........................ Bredde paa S p a n

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s Ti dsskrif t. 145 Fig. o. M/F Heiradal. Rygesalon. Midtskibs paa Hoveddækket findes Sidehuse med Op- og Nedgange til Passager-Saloner, til Kamre for Officerer og Mandskab og til Ma skinrum, samt med Kabys og Toiletter og Opholdsrum og Værksted for Cha

146 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September

147 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . M/F Heimdal. 1931

148 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September Fig. (5. M /F Heimdal. Maskinrum. Maskineriet i Heimdal bestaar af 2 Stk. 6-cylindrede Frichs enkelt virkende Firetaktsmotorer (Fig. 6) af Trunktypen, Cylinderdiameter 370 mm og Slaglængde 600 mm, med Trykforstøvning a 720 I.H.K. ved 235 O

D en 1931 tekniske Forenings Fig. 7. Tidsskrift. 149 M /F Heimdal. Hovedmotor. lukket og tryksmurt Hus, og ved at den ikke forskydes aksialt under Manøvrer, idet hver to samhørende Frem- og Bakrnller er anbragt ind byrdes forsatte paa et Trekantstykke, som ved en Arm 3 fra Manøvre akslen 2 dr

150 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September Fig. 8. M/S Kalundborg. M/S Kalundborg. Dette Skib (Fig. 8), som er bygget af A/S Burmeister & W ains Ma skin- og Skibsbyggeri, blev sat i Drift mellem Kalundborg og Aarhus d. 19. Juli 1931 og er et Passagerskib, indrettet desuden til Tra

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 131 Det lukkede Hoveddæk faar Lys gennem store Sidevinduer, og Op og Nedgange til Passagersaloner samt til Maskinrum findes i Midthuset. Officerskamrene findes agterude paa Hoveddækket og Mandskabskam rene forude paa Dækket under dette. Her

PLAN 152 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriet. September

Forenings Tidsskrift. 153 K a lu n d b o r g . De n t e k n i s k e M /S Promenadedæ k 1931

154 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September Paa Baadedækket (Fig. 11) ovenover er der agter et aabent Prome nadedæk for III Klasse, midtskibs findes der et Kabyshus med oliefyret Komfur og Varmtvandsanlæg hvorfra der fører Ledninger til alle Ser vanter i Toiletter m. v. overalt i Ski

1931 ü en Fig. 11. tekniske Forenings M/S Kalundborg. Tidsskrift. 155 Baadedæk med III Kl. Promenade. rede, saa at alle fire kan suge og trykke til de Steder, hvortil hver enkelt særlig er bestemt. Brændolie- og Smøreoliecentrifugen er af Westfalias Fabrikat. I Maskinrummet findes endvidere

15(5 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September Fig. 12. M/S Kalundborg. Hovedmotor. og derfra strømmer ned igen til Udstrømningsportene. I Modsætning hertil anvender B. & W. en cylindrisk Udstrømningsglider 1, som ved to Trækstænger 2 og et Tværstykke 3 trækkes fra en Ekscentrik i med

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift. 157 Trykluft, som tilledes ved Hjælp af 6 i en Gruppe anbragte Piunger fra de nævnte Kamskiver, hvorfor Maskinen ingen Vuggearme har. Gangskiftningsmaskinen har en Trykluft- og en Oliebremsecylinder, og Manøvreringen sker efter B. & W .s almindelige Pri

158 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September Fig. 14. M/F Nyborg. M/F Nyborg. Denne Færge, som er bygget af A/S Helsingørs Jernskibs- og Maskin byggeri, blev sat i Drift ved Storebælts-Overfarten d. 19. Septbr. 1931. Færgen, hvis Udseende fremgaar af Fig. 14 og Indretning af Plan 4,

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 159 Trapper fører til de overliggende Vindedæk, som hver har tre brede Landgangsporte til Opbygninger paa Perronerne iland. Fra Vingedækkene fører to brede Trapper paa hver Side til det overliggende Prome nadedæk (Fig. 16), der er tilgængeligt for alle R

PLAN 4. 160 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September

De n t e k n i s k e Forenings Tidsskrift. 161 ï/lNGEDÆK M/F Nyborge. 1931

162 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriet. September Fig. 16. M/F Nyborg. Promenadedæk. I rapper op til Promenadedækket for Rejsende fra overførte Vogne og Automobiler. Paa Baadedækket ovenover findes Førerkammer, Styrmandskamre, Radiorum og Styrehus samt Kommandobro for og agter. Endvidere

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift. 163 Thriges Fabrikat, samt de fornødne Ventilatorer til Maskinrum og Saloner. Alt Hjælpemaskineri drives ved Elektromotorer af dansk Fa brikat, og Opvarmningen af alle Rum sker ved en høj cylindrisk Kedel med et Midtfyr og tilhørende Rørparti indrettet

104 De danske Statsbaners nyere Skibsmateriel. September Fig. 18. M/F Nyborg. SB Hovedmotor. kræves nogen særskilt Reguleringsglider for hver Pumpe. Brændselsindsprøjtningspumpernes Vuggearme er, i Modsætning til de øvrige, kun enarmede, hvorfor der findes en særlig, ydre Ekscentrik, som drejes

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 165 MODERNE KØLETEKNIK. Af Ingeniør, cand. polyt. S v . A a . A n d ersen . Som tidligere omtalt er Beretningen fra den 5. internationale Køle kongres, Rom 1928, udkommet og danner med sine 5 voluminøse Bind et udmærket Grundlag for et Studium af Kølet

16(5 Moderne Køleteknik. Oktober tropy-Temperature Gharts for Fluids whose Physical Gonstants have not been completely determinated. Som Eksempler er gengivet Resul taterne for Cis- og Transdiklorethylen, Triklorethylen, Ethan og Æter. De førstnævnte Stoffer foreslaas af og til for Turbokompress

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 167 En meget vægtig Afhandling er forfattet af R. P. Russell, H. O. Forrest og J. K. Roberts om Korrosioner i Køleanlæg. De munder ud i et Forslag, adopteret af den amerikanske Køleforenings Kommission angaaende dette Spørgsmaal. Direktøren for Institut

168 Mindre Meddelelser. Oktober MINDRE MEDDELELSER. Sprøjtestøbning For nogle Aar siden oprettede De forenede Jernstøberier en Afdeling for Sprøjtestøbning ved Fabrikken i Holmbladsgade. Vedføjede Foto grafi viser Støberiet, hvortil slutter sig et mekanisk Værksted for Frem stilling af de ofte re

1931 D en t e k n i s k e Materiale Blylegering . . . Tinlegering ... Zinklegering .. Alum inium .... Silum in........... Messing ......... Mn. Bronce . . . Al. Bronce . . . . Forenings Brud grænse kg/cm 2 For længelse pCt. 500-600 500600 12 0 0 20 0 0 14001500 1600 - 2 2 0 0 18002200 4000

170 Boganmeldelser. Oktober derende i den internationale Studenterby i Paris, Adr. : Vestre Boule vard Nr. 22, København V. Endvidere kan danske Lærere, Professorer, Læger, Videnskabsmænd og Kunstnere, der kommer til Paris for at drive videnskabelige Studier eller søge videre Uddannelse, faa Boli

D en 1931 18. 19. 20. 21. 22. Bind: Bind: Bind: Bind: Bind: 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. 38. 39. Bind: Bind: Bind: Bind: Bind: Bind. Bind: Bind: Bind: Bind: Bind: Bind. Bind: Bind: Bind: Bind: Bind: tekniske Forenings Tidsskrift. 171 Transport til Lands, til Sø

172 Boganmel del ser. Oktober de fleste af Aarets Timer kun er delvis belastet. Dr. Ruths kom ved Studium af de økonomiske Forhold vedrørende Anskaffelsesudgifter, Amortisation, Forrentning og Driftsudgifter for Elektricitetsværker til det Resultat, at en Bys Forsyning med Strøm retteligst bør sk

D en t e k n i s k e F o r e n i n g s 1931 Tidsskrift. 173 DEN RABEN-LEWETZAUSKE FONDS PRISOPGAVE (Udsat af Den tekniske Forening 1930). Med Bistand af Den Raben-Lewetzauske Fond udsatte Den tekniske Forening i November 1930 følgende Prisopgave: H v o r l e d e s u d t ø r r e s N y b y g n i

174 D en R a b e n -L e w e tz a u sk e F on d s P r is o p g a v e . November Bygninger gennem det sidste halve Aarhundrede; men det benyttede Materiale har ikke altid givet tilstrækkelige Oplysninger til en rigtig Vurdering af de forskellige anvendte Metoders Fordele og Mangler, hvilket Forfatte

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 175 HVORLEDES UDTØRRES NYRYGNINGER REDST AD KUNSTIG VEJ, OG HVILKE FORDELE OG MANGLER HAR DISSE FREMGANGSMAADER ? Prisbelønnet Besvarelse af Den Raben-Lewetzauske Fonds Prisopgave, udsat 1930 af Den tekniske Forening. Af Ingeniør,

176 K u n s t i g U d t ø r r i n g aj N y b y g n i n g e r . November naar Opførelsen er endt, enten ad naturlig Vej eller ved kunstig Ud tørring. Det Vand, der er tilført Bygningen med Byggematerialerne, er enten frit eller kemisk bundet. Som frit Vand kan f. Eks. nævnes Vand i Mursten, Trævær

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift. 177 Efter meteorologisk Instituts Opgivelser har Luftens Temperatur og Fugtighedsgrad i København som Middeltal for de sidste 40 Aar hafl de i nedenstaaende Tabel indførte Værdier. Jan. T em p e ratu r 0 , 4 Fugtighedsgr. Optagelig Vandmængde Febr. Mar

178 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November afgiver den intet Vand; dette tilbageholdes i dens Porer af kapillære Kræfter, som Tyngden ikke er i Stand til at overvinde. Er den om givende Luft derimod ikke vandmættet, kan Stenen afgive Fugtighed til denne i Form af Van

1931 D en t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 179 Bringes Luftmængden i Bevægelse kan Fordampningshastigheden for øges. Store Lufthastigheder kan formindske Overfladehindens Tyk kelse og forøge Vandets Fordampningshastighed ved at formindske den Modstand, Vanddampene møder

180 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November Fig. 1. Indre, maa de dannede Dampe diffundere igennem saavel den omtalte Lufthinde, som den udenfor liggende relativt tørre Del af Legemet, og Fordampningen vil ske i en saadan Afstand fra Overfladen, at Mod standen mod den

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 181 Udtørringen foregaa med konstant Fodampningshastighed, indtil det kri tiske Vandindhold C naaes. Derefter aftager Fordampningshastigheden; Perioden med delvis Overfladefordampning indtræder. Ved D naaes et andet kritisk Vandindhold; nu bliver Vædsken

K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . 182 Røde, maskinformede haandformede November Tørre Sten Vaade Sten 146 110 148 116 Flammede ............... 128 71 Gule, haardbrændte 196 192 Mergelklinker ........ 255 257 Vandindholdets Indflydelse paa haard- og klinkbr

1931 D en t e k n i s k e Forenings Tidsskrift. 183 Frigivelse af Hydratvand [Ca(OH ) 2 + C 0 2 = CaC0 3 + H 2 0 ] ; ved denne Vandfrigivelse svinder Mørtlen yderligere. Det fremhæves, at der ud vikles Vand ved Kalkmørtels Hærdning, medens der i Modsætning her til forbruges Vand ved Cementmørte

184 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November anvendt temmelig store Prøvelegemer, i hvilke Hærdningsforholdene har været ret afvigende fra Forholdene i en Murværksfuge eller i et Puds lag, og de har derfor mindre Betydning i denne Sammenhæng. I den foran omtalte Undersø

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 185 Fig. 2. for disse er G 1 paa Fig. 2. At den ligger højere end Kurve A skyldes sikkert i væsentlig Grad, at Mørtlen kun var jordfugtig og derfor blev komprimeret stærkere ved Udstøbningen end den vaade Mørtel. De resterende Tærninger la

186 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November efter 3 Døgn var Kulsyreoptagelsen større end Vandafgivelsen. I fugtig Luft foregik Fordampningen langsommere. Efter en Uges Forløb var Mørtlens Vandindhold højst 9,3 pCt., og her begyndte Hærdningen, hvilket stemmer med de f

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 187 og efter 30 Døgn er over 60 pCt. I meget fugtig Luft naar Vand mængden altsaa hurtigt væsentligt højere Værdier, end svarende til hvad der er nødvendigt for Opnaaelsen af en god Mørtel eller Beton. Den ved Mørtel- og Betonfremstilling almindelige Van

K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . 188 November ved disse Temperaturer i et Døgn og derefter lagredes i Vand af 16 C. Resultatet af Trykforsøg med de 4 Uger gamle Prøvelegemer var føl gende: Temp, under Afbindingen: Trykstyrke: 11 C. 18 25 - 229 a 222 205 - Ved lignende

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 189 Ved nogle tyske Forsøg1) med Beton 1 : 2 : 3 , der 7 Uger gammel op varmedes til 250 C og holdtes paa denne Temperatur i 2 Uger, fandtes Trykstyrken forøget med 6 27 pCt. og Bøjningsstyrken formindsket med 17 33 pCt.. Forsøgene

190 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November dampet en større Del af Vandet i Perioden med konstant Fordamp ningshastighed. Naar det i f. Eks. Badische Landesbauordnung (lig nende Regler findes ogsaa andre Steder1) hedder: For at sikre en til strækkelig Udtørring af Byg

1931 D en tekniske Forenings Tidsskrift. 191 Fig. 4. der, kan en Opvarmning af den cirkulerende Luft og den dermed føl gende større Evne til at optage Vand ingen Betydning have, fordi det er Vædskens Diffusionshastighed i det Indre, der er afgørende for For dampningshastigheden. Den ofte anven

192 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November dør, og hvis Bund er en Rist, hvorpaa de brændende Koks ligger. Under Ildstedet er der en Askeskuffe, og over Ildstedet, ovenpaa Jærnkassen, er anbragt en Kasse af spinklere Pladejærn, gennem hvilken den varme Luft fra Fyret

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t 193 saa stærkt, at Størstedelen af det ved Vægge og Loft op tagne Vand afgives paa Gul vet. Fælles for de tre Metoder er det endvidere, at der uvæ gerligt bliver varmere under Loftet end ved Gulvet, og at Luften ved Gulvet kan optage

194 Hvorledes udtørres N y b y g n i n g e r ? November Varmen, kan den optagne Fugtighed afgives der, fordi Luften afkøles under Dug punktet. Dette gælder for øvrigt ikke alene disse Ovne, men ogsaa andre Metoder, hvor den fugtige Lufts Temperatur ligger over At mosfærens. De Systemer, der anv

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t 195 de forøges, hvis Vædsken modtog Varme fra Omgivelserne; det samme gælder i Perioden med delvis Overfladefordampning. I disse Perioder føres Vædsken til Overfladen lige saa hurtigt, som den fordamper, og opvarmes ogsaa Udtørringsl

ganske samme Princip som ved den paa Fig. 8 viste. Ovnens øvre Del er bygget op af to Sæt kegleformede Dele, et indre og et ydre, i et Antal, der afpasses efter Rummets Højde. Den varme Forbrændings luft ledes til Vejrs i Zigzag-Bevægelse i Mellemrummet mellem disse Dele og føres gennem et Rør fra O

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 197 under Loftet efter paany at være blevet opvarmet. Ved Ovnens nederste Del suges fugtig Luft ind i Ildstedet, hvorfra den føres bort sammen med Forbrændingsprodukterne. Deob Ovnen frembringer sikkert stærkere Luftstrømninger end den fora

198 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November J l l . H U jJ Fig. 10. videre bliver Faren for, at den fugtige Luft afsætter Dug paa Gulvet, reduceret ved Straalevarmens Virkning. For de hidtil nævnte Ovne er det fælles, at Forbrændingsluften bort ledes, og at de Temper

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 199 ud i Overfladelagets Porer i Draabeform, hvorved Murens Tørhed til syneladende forringes, og genoptages den afbrudte Hærdningsproces, bliver Muren endnu vaadere, fordi der herved frigøres Vand. Det er det, der sker, naar Fugtig

200 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November F ig . 11. Ved Anvendelsen af Ovne, der er konstrueret saadan, at Hovedvægten lægges paa Afgivelsen af Straalevarme, opvarmes Vægge, Loft og Gulv i langt højere Grad end ved de omtalte Udtørringsovne, der skal virke ved dere

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t 201 taget normal Temperatur. Muligheden for Revnedannelse paa Grund af forskellig Tørhed i Overfladen og i det Indre er altsaa ogsaa til Stede hos Cementmørtel og Beton. Forskelligheder i Overfladelagets Vandindhold kan ligeledes for

202 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November Fig. 12. kan udtages, saaledes at Ovnen ikke bliver for tung at transpor tere. Paa Ovnens Forside findes en Rensedør, og under den kan en Jærnplade anbringes i forskellige Højder ud for Aabningen ind til Rummet under Fyret,

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift 203 tørringen bliver ensartet og, saafremt Temperaturen ikke bringes for højt op, tillige god, men den rette Fordeling af Udtørringsluften er van skelig at frembringe. Det er nødvendigt at fjærne Forskallingsbrædder her og der i Gulvene for at skabe en r

204 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November Fig. 13. I et eller flere udenfor Bygningen staaende Apparater (Fig. 13; frem bringes varm, kulsyreholdig Luft. Hvert Varmluftsapparat er indbygget i en Vogn for lettere at kunne transporteres. I Vognens Bagende findes et Ko

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 205 yderst ringe, mens Kulsyreindholdet forøges ved Forbrændingen i Fy ret. Deuba Systemet anvendes, foruden i Tyskland, i en Del andre evropæiske Lande, deriblandt de skandinaviske, samt i Amerika, og flere Steder er Metoden bleve

206 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . Stedet for Prøveudtagningen 10,10: Nedre Indblæsningsrør 10,20: Spisekammer i Stuen 10,35: Trapperum i Stuen 10,40: 1. Sal 11,00: 2. Sal 11,30: 3. Sal 11,45: 4. Sal 12,15: 5. Sal Temp. C 55 48 53 47 44 44 44 44 CO November Rum

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 207 A. Under Forsøget varierede Temperaturen i Rum A fra 29 46 C. og i Rum R fra 19 22 C., Udetemperaturen varierede fra 0 13 C. Analyseresultaterne svarer meget godt til de andetsteds fundne og skal ikke anføres; Resultatet af Fug

208 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . November større. Det maa dog bemærkes, at Oplysninger om de Rum A og Rum B passerende Luftmængder er nødvendige for helt at bedømme Fugtig hedsgradens Betydning som Maal for Udtørringens Forløb. I Danmark har Systemet f. Eks. været an

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 209 6 Aar gammel Murpuds ........................................... 3 pCt. God Murpuds efter U dtørringen............................. 11 Daarlig Murpuds efter U dtørringen..................... 60 6 Aar gammel Bræddepuds ................

210 Kunstig Udtørring af Nybygninger. November Luft angiver Raisch1) at den af Hygiejnikere ofte omtalte Luftfor nyelse i Rum paa Grund af Væggenes Aanding ingen Berettigelse har, fordi Luftbevægelsen gennem en pudset Væg er ganske underord net i Forhold til den Luftbevægelse, der foregaar gen

1931 De n t e k n i s k e Forenings Tidsskrift. 211 Temperaturen ved Rørvæggen er under Luftens Dugpunkt, vil Fugtig heden fortætte sig paa Rørene, og den kan altsaa opsamles i draabeformig Tilstand og føres bort. Der vil i Rummet kunne opstaa et Overtryk, ligesom Luftens Kulsyreindhold kan gør

212 Kunstig Udtørring af N y b y g n i n g e r . November er fugtig, end naar den er tør, og paa samme Maade varmere paa en varm, fugtig Sommerdag, og den ubehagelige Fornemmelse, der kan være ved saavel om Sommeren som om Vinteren at opholde sig i fug tige Rum, staar i Forbindelse med dette; at

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s Ti d s s k r i f t . 213 bindelse med den stærkt nedsatte Fare for Svampeangreb, betyder kunstig Udtørring af Nybygninger altsaa en økonomisk Fordel. En anden mere indirekte Fordel skal endelig fremdrages som den sidste. Flere af de Apparater, der er ko

214 Boganmeldelser. November Prisopgave, udstedt a f Den polytekniske Læreanstalts Fond fo r teknisk Kemi. Da det maa anses for at være utvivlsomt, at det ved en mere hen sigtsmæssig Udnyttelse af alle Biprodukter i Slagterierne, end Tilfældet hidtil thar været her i Landet, vil være muligt at fo

1931 Den tekniske Forenings Tidsskrift 215 dagligdags Forhold som Tinglysning, Pant, Servituter, Veksler og lig nende. Der findes Citater fra Ugeskrift for Retsvæsen; men hvorfor har Forfatteren ikke ogsaa villet lære de Unge at benytte Teknisk Lov samling. Det sker forhaabentlig i næste Udgav

21 November B o g a n m e l d e l s e r . Verdensøkonom iens pulsårer. Af Axel Sømme. 183 Sider. H. Aschehoug & Co.s Forlag. 5,75 Kr. I en Række velskrevne og meget interessante Afhandlinger om tales først tre moderne Kæmpehavne: London, Antwerpen og Duisburg-Ruhrort, dernæst tre af Storindustrie

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift 217 HVORLEDES UDTØRRES NYBYGNINGER BEDST AD KUNSTIG VEJ, OG HVILKE FORDELE OG MANGLER HAR DISSE FREMGANGSMAADER? Prisbelønnet Besvarelse af Den Raben-Lewetzauske Fonds Prisopgave, udsat 1930 af Den teknisk Forening. Af Ingeniør, cand. polyt. P. A. Feng

218 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . December Jeg bemærker, lor Fuldstændiglieds Skyld, at Mørtelen under sin Tør ring og Hærdning svinder lidt i Rumfang, men at dette i denne Sam menhæng er uden Betydning. Jeg antager, at en ,m3 Murværk er sammensat af 685 Liter Murste

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 219 Form, ikke som Damp. Men nogle faa Linier efter staar der: Ogsaa senere hen er det meget gavnligt for Mørtelen at blive vandet fra Tid til anden; thi den trænger til mere Fugtighed, end det udskilte Hydrat vand leverer. Det er en Kendsg

220 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . Kalkmørtel føles stærkt fugtig ................................... begynder athærdes ................... December 4,5 6,0 føles vaad .................................................. 10,0 er fuldt mættet 15,0 ....................

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 221 Midt i Mai begynder Forskallingen, og der gaaes ned med Stilladset under kraftig Vaskning med svag Saltsyre og paa Solsiden ligefrem Sprøjtning med Vand paa Ydermuren, som gøres saa vaad, at den ikke kan suge Vandet fra Fugemørtelen. Der føres Vandsl

222 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . December Vi har seet, at vi under Arbejdet selv har indført mindst 11,75 pCi. Vand i Huset, og naar vi i October har et beboeligt Hus med en Fugtig hedsprocent paa c. 2,25, da har Sommervejret altsaa bortskaflet mindst 9,5 pCt. Vand e

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 223 vælge Gokes, som imidlertid stedse indeholde lidt Svovl, og man fore trækker da de mindst svovlholdige, der gaa i Handelen under Benævnel sen Støbericinders. Ildgryder. Naar man ønsker at fremskynde Tørringen af Pudslaget i et enkelt Værelse, da anbr

224 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . December Kulsyren gør kun Skade for Mennesker derved, at den nedsætter L u f tens relative Iltindhold, og et Kulsyreindhold af 1 pCt. vil man ikke bemærke. Bliver det større, kommer man til at aande lidt stærkere end normalt, og derso

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 225 (og Kulilte) om Natten. Der pudsede's under Fyringen, og Bygningen kunde tages i Brug i April, men dens Tørhed var ikke ulastelig og Methoden fortjener neppe at anbefales (N J Fjords 21. Beretning om For søg 1885). Det viste sig, blandt andet, at naa

226 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . December Træværket og Indskudsleret befandtes tilfredsstillende, og Bygningen blev gjort færdig til Oktober 1894. Bygningens aarlige Varmebehov var beregnet til 95 Tons Cokes, og dens Udtørring har altsaa krævet % af en Saisons Brænds

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t 227 vedhæftede Tegning. De adskille sig kun fra Jess Jensens Tegning der ved, at et Staaltraadsnet over Ildstedet, der havde det Formaal at virke som Gnistfanger under Opfyring med Brænde, blev udeladt og erstattet med en Jemplade, p

228 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . December nærmest Ydermurene og de tre Ildsteder i Kælderen blev tændte. Det dryppede fra Bjælkelag til Bjælkelag og den spildte Mørtel dannede Pløre. Loftsetagen var ikke afspærret, og der fandtes hverken Puds eller Ler i Huset. Efter

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 229 Del hele Brændselsforbrug var da: i aabne Ildsteder................... 34 Døgn 14,8 Tons i Centralvarmekedler .......... 26 12,0 Ialt- 60 Døgn 26,8 Tons Bygningen var herefter uopvarmet, og den stærkere Fugtighed i den ydre Del

230 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . December Det kan derfor paastaaes, at Sidehuset kunde have været udtørret lige saa fuldstændigt med en mindre Brændselsmængde, dersom det havde været lukket og afspærret paa en anden Maade, det vil sigeHvis Arbejdet fra Begyndelsen ha

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t . 231 Luft, og de trykkes af en kraftig Blæser gennem Blikrør ind i Byg ningen under et Overtryk af 15 20 m/m Vandsøjle og med c. 70. Husets Ruder maa være forsvarligt stiftede for ikke at trykkes ud, alle Aftræksrør og Skorstene maa

232 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . December tur af 70 og et Kulsyreindhold af c. 0,55 /0 eller c. 18 Gange mere end vor elmindelige Luft. Dersom vi nu kendte en Lov for den Hastighed, med hvilken Kalk hydrat ved 50 kan optage Kulsyre i en Concentration af 0,5 /0 ved Ti

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s Tidsskrift. 233 Ogsaa Møntingeniøren anbefaler Methoden. Der tales ikke om Revner i Loftpudsen; men det nævnes, at man har forsynet Lofterne med dobbelt Rørvæv for at udelukke Dannelsen af Revner. Udgiften har andraget 90 Øre pr. m3. Trygs Bygning har

234 K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . December Jagtkarréen. I Henhold lil de gunstige * Tryg bestemte Direktoratet sig til at lade den saakaldte mandsgade med 18 Opgange Methode. offentliggjorte Erfaringer fra Aarhus og for Staden Kjøbenhavns faste Ejendomme Jagtkarré ve

1931 De n tekniske Forenings Tidsskrift. 235 Til Gengæld bemærkede man, at Tagværket overalt var vaadt, lige som foran omtalt under Set. Annæ Plads Nr. 7. Architekt L. Hygom opgjorde Udgiften saaledes: Opvarmning for Pudsearbejdet . . . . Kr. 6000 Udtørring .................................

23G K u n s t i g U d t ø r r i n g af N y b y g n i n g e r . December Vi har i det foregaaende beskæftiget os med de forskellige Udtørringsmaader og betragtet deres Forskelligheder og derunder ogsaa, om man vil, deres Fortrin og Mangler. Vi maa dog, om nogle af de om talte Tilfælde, indrømme, a

1931 De n t e k n i s k e F o r e n i n g s T i d s s k r i f t 237 Tiden for den kunstige Udtørring kan forkortes ved en Udkradsning af Fugerne, hvorved Overfladen og dermed Udtørrings muligheden forøges. Udkradsning til 1 cm Dybde forøger Over fladen med 40 pCt. IV. Det kan af Hensyn til Snedke

238 Mindre Meddelelser. December M IN D RE M E D D E L E L S E R Standardblade for Tekstilvarer til Sygehusbrug. Paa et fornylig afholdt Møde i Dansk Standardiseringsraad blev de af Formanden forelagte 6 Forslag til Standardblade for Tekstil varer til Sygehusbrug godkendt som Danske Standard. Bl

1931 De n t e k n i s k e Forenings Tidsskrift. 239 Lokomotiv-booster i England. I England har London & North Eastern Railway fornylig foretaget Ombygning af to 2-B-l Hurtigtogslokomotiver, som er blevet forsynet med en booster, dvs. en Maskintruck. Boosters er kendt fra Amerika og fra enkelte

240 Boganmeldelser. December Række Fotografier, Tegninger, Tabeller og Maalskitser og vidner om, i hvor høj Grad det er lykkedes Fabrikken at oparbejde denne Gren af Virksomheden. Om Sovjet. En ny Forening: Foreningen for Oplysning vedrørende Forholdene i Sovjet-Rusland, har begyndt Udsendelsen