#' TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 &- > . i J. 7 T -v . / Fig. 1. Fransk Undervandsbaad (Tjqje Emeraude). Fig. 2. Fransk Dykkerbaad (Type Aigrette). Fig. 3. Fransk Undervandsbaad (Type Morse). Fig. 4. Russisk Undervandsbaad (Type dEquevilley). 187 1902 og de følgende Aar (indtil 1906) overtog England Førerskabet i denne Industri, og er gaaet ud fra H ollandTypen, selvfølgelig stadig forbedret og forsynet med de nyeste Opfindelser og bygget i en stadig voksende Størrelse. Maskinens Hestekraft er efterhaanden vokset fra 160 700, Hastigheden over Vandet fra 815 Knob, under Vandet fra 58 Knob, og Aktions radien er forøget fra 5001300 Sømil. Samtidig er Dim ensionsforholdet m el lem Længde og Bredde forrykket fra 1 : 5 - 5 1 : 10. Til Brug for Styring ved U ndervands sejlads er Baadene forsynet med et Periskop. Dette bestaar af et langt Kør, som ræ kker op over Vandover fladen. Foroven er det forsynet med et Spejlapparat, der optager P anora m aet og kaster det ned gennem Røret paa en Plade i Styrehuset. Den Sty rende har saaledesdér et tydeligt Over blik over hele Farvandet. I Modsætning til de interessante og vellykkede Forsøg, som afholdtes i England, synes Baadenes Udvikling i F rankrig at være mere vaklende. Hovedgrunden dertil maa sikkert sø ges i den Om stændighed, at m an i Frankrig udelukkende bygger Baade ne paa M arinens Værksteder og efter det franske Admiralitets Planer, m e dens det i England er overdraget til private Værfter. Det gælder altsaa for hver enkelt Værft at gøre deres Baade saa fuldkom ne som m uligt; der er flere forskellige, som uafhængig af h in an den arbejder paa Opgavens Løsning; der er mere Iver og Interesse for Arbejdet. Man ser ogsaa, hvorledes Frankrig vakler i deres Systemer; blandt deres ca. lOOUndervandsbaade er repræsenteret 18 forskellige Typer. Efter 1901 er der ingen Steder byg get Baade, forsynet med elektrisk Driv kraft alene. De er alle udrustede med Forbræ ndingsm otor til Ovenvandssejlads og E lektrom otor til Under- TEKNOLOGISK INSTITUTS BIBLIOTEK TIDSSKRIFT FOR KJØBENHAVN NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELK1ÆR) Industriforeningens Bestyrelse, Repræsentantskal), Embedsmænd og Funktionærer. Bestyrelse: Fabrikejer Rob. A. F ra e n c k e l (For mand), Professor ved den polytekniske Lære anstalt E. P. B o n n esen (Næstformand), HofDekorationsmaler Vi 1b. H an sen , Fabrikant Joh n Me s s e r se b m id t, Havne TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 INDHOLD. FORENINGENS ANLIGGENDER. Side Side Personalia. Beskikkelse af et dansk Kommissariat for 33 Verdensudstillingen i Brtissel...................... Optagelse af Konsul C. J. F. Ljunggreen, Kristiansstad, som korresponderende Med 33 lem ........................... r i I) SS KR I F l' FOR INDUSTRI 1909 Side Side Arbejdstiden i Industrien (af Edv. Mackeprang, Dr. polit.)............................................................. 84 Direkte Jernbaneforbindelse gennem Europa og Asien (af 0 . ) ................................................ 86 Det danske Lin TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Side Side Bygning for Statens og Københavns Kommu nes Udstilling................................................... 228 Buehallens sydøstlige Indgang.......................... 229 Maskinhallen.............. - ......................................... 229 Hovedrestauran TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Siile Side Luftsejlads. lillehammers sidste Model i Kiel 1908.......... Lindholm I og Lindholm II...................... Kollekolle Eremitagen og Eremitagen . . . Ellehammers Flyvemaskine, Model 1908........ 181 182 183 185 Mølleri o;/ Bageri. Berliner Versuchsanst. f TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Side Forsøgsvirksomheder.......... 132 Fællesinteresser.................... 129 G o tik ...................................... i Guldmosaiker........................ 173 Gær, vild .............................. 19(5* Gæringsinstitut...................... 130 Haandværker TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 KUNSTVÆRKER OG KUNSTNERE I DANMARK. Af FRANCIS BECKETT. siden den hverken er enfoldig eller redelig. Overhovedet gælder det vel altid om uden Forudindtagethed, el ler for at bruge et Frem m edord: uden Doktrinarism e at stil le sig hen foran Kunst værket og lade dette TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 dan kunde vi ogsaa bygge her hjem me, med Stuk og Marmorering. Men ægte M aterialier har kun Værd i den Haand, der forstaar at bruge dem. Dahlerup, hvis Glanstid falder i Stukperio den, lærte det aldrig; m an kan se det af Kunstmuseet, hvor han har leget med M aterialier TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 dog nok være, at efter denne Rus i Stofferne er der her hjemme, som en naturlig Reak tion, kom m et mere Nøgternhed i Materi albehandlingen. Da Nyrops Raadhus endnu blot var en Pa pirbygning og laa til Bedømmelse i Borger nes Raad, blev P ro jektet stæ rkt kritiseret af TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 aten afR aadm æ ndenekunde spotte over U dtrykket den Nyropske Stil. Det er let at se, at Nyrop paa to afgørende Punkter har erindret sig Ita lie n ; Bygnin gens store Silhuet, med det højtragende K lokketaarn, m inder om middelalderlige italienske Raadhuse, uden at lign TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 4. Midtpartiet af Forsiden af Københavns Raadhus. Sam m enblandingen af Nord og Syd, ældre og nyere Stil, den dristigere Kom bination er i det hele taget betegnende for de Byg ninger, Nyrop og hans Slægtled opførte i Halvfemserne. Det ældre Slægtled vovede x, i. _ TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 vest kom binerer iøvrigt Kampm ann, medens den lærde V. Koch var mere akadem isk for sigtig. Hans Kristkirke ved Enghaveplads har en helt ita liensk Facade, hvorim od han af sit Overflødig hedshorn har ry stet en Ladning gamm eldanske Motiver ud over Sionskirken Fig. 5. TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 7. Raadhuset set fra Tivoli. glemte Hensynet til Helheden, og det h a r de ogsaa faaet at høre. Nuvel, ældre danske Arkitekter holdt sig fornem t og upersonligt bag Bygningernes Linier og Form er; disse unge M ennesker vovede en Spas for egen Regning, og selv om d TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 ærgre sig over, bidraget mægtig til at gøre Bygningskunsten populær her i Landet. Og fra Interesse er der kun et Skridt til virkelig Forstaaelse. Ifølge Program m et for Raadhuset hav de Arkitekterne Lov til at dele det i to Bygninger, Forhuset, Festbygningen, og Baghuse TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Nyrops Slægtleds Om hu for Detaillerne har nu blot historisk Betydning; den var Reaktionen mod tidligere Tiders Skabe lon. Derimod har den nyvakte Sans for Usymmetriens Skønhed faaet gennem gribende Betydning for nyere dansk Byg ningskunst; det er Usymmetrien, der har g TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Fig. 10, Toldkammerbygningen i Aarhus, Fig. 11. Andreaskirken, set fra Nord 10 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 12. Hotel Bristol i København. Fig. 13. Magdahl Nielsens Gade i Svendborg. TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Byens Hus, over den Altan, hvorfra Borger nes Kaarne ved højtidelige Lejligheder skal træde frem og tale til Folket, ligesom svæver det store, gyldne Billede af Dan m arks største Mand og Stadens Grund lægger. Ethvert Barn kan ogsaa ane, at bag Beletagens statelige, tred TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Naar Kunstneren er rigtig beaandet, har han en enestaaende Evne til at træffe Hovedet paa Sømmet. Det højtragende, ensomme K lokketaarn passer kun til den golde, solløse Nordside, og til Solsiden Fortiden, med Udsigt dels til Arbejdsbygningen, dels over Festhallen. Nuti TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 gang er karakteriseret som Mindehal for noget. Han h ar ingenlunde sparet sig paa bortgangen S torhed: alle Forhold bliver de afgørende Steder, i Mødesalen, i Fest her saa store, Panelet rækker sig højt op rum m ene o. s. v., men de friskeste In ad Væggen, Søjlerne er TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 17. Baldakinen i Raadhusets Festsal. fantasifulde Udgangspunkt for hans Kunst friskt og henrivende. Det er med Stolt hed han har benyttet Motiver fra sit Fæ dre lands Kunst, lige fra Broncealderen til Kristian IVs Tid, og med Stolthed har han ide vældige Loftsbjæ TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Man plejer ellers at sige, at enhver K unstner skal holde sig indenfor sin Kunsts Omraade. Men Nyrops Følelse og Fantasi har været saa rig, at han har sprængt sin Kunsts Rammer. Hvo der har Hjærte dertil kan jo godt kanøfle ham i den Anledning. Bygningens Dekoration; i TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 18. Forsikringsselskabet Danmarks Bygning i København. Fig. 19. En af de røde Villaer i Valby. 17 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 20. Abel Cathrines Stiftelse. Enkelthederne i Facaden. Lige fra den lave, ydmyge Sokkel til det lave Tag og Rundstaven foroven, der lavner Huset, tjener alt til at fremhæve Bygningens Præg af gamm eldags Beskedenhed og Tilbage holdenhed, og da Facaden er temmelig TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Post: idet den spejler sig i Søen, er det som dens Skønhed fordobledes. Og der er taget nøje Hensyn til Beliggenheden. Bygningen er løftet op over Gangstien, men den prunker ingenlunde; Soklen er lav og Taglinien er lav. Atter her beundrer m an højlig Bygningens Forhold TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Fig. 22 . Farmaceutisk Læreanstalt. opførte Clemmensen Farm aceutisk Lære anstalt i Stockholmsgade (hvor m an set en Række andre af K unstnerens Huse). Der kan ikke tænkes en større Modsæt ning. I Storcks Hus det lukkede, det gennemreflekterede, i Clemmensens det bred TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 23 a. Clemmensens Villa i Hellerup. er temmelig sm aahakket i Silhuetten, ud m ærker Kunstnerens egen Villa i Helle rup sig netop ved Silhuettens Bredde og Blødhed. N aar m an færdes i de københavnske Villakvarterer, der jo stræ kker sig langt paa den anden Side TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 24. Ventehallen paa Triangelen. sidste af Aaret. Mellem disse Boliger kan Clemmensens Villa naturligvis slet ikke gøre sig gældende. Men er m an først blevet opm ærksom paa dens simple Ynde, dens beskedne, og dog ret storladne Væsen, kan m an slet ikke mere faa de TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Kig. 25. Havnemesteiboligen paa Skagen. Syd og Nord for Alperne har gennem arbejdet det m aleriske Clairobscur. Men Nyrop stansede i Raadhuset ju st foran Baroken. Derfor er det dog ikke sagt, at det m aleriske Clairobscur som kunstnerisk Virkemiddel helt er udelukket TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Stridsm and lier i D anm ark, P. V. J. Klint, naturligvis ikke har undladt at fremhæve. Linierne i Halvfemsernes A rkitektur stod ofte saa tørre og stram m e, saa linealtrukne mod Luf ten. I Barokens stort svungne Gavlafdækning, som Storck alle rede havde an vendt paa A TID SSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 Fig. 29. Besties Villa i Vedbæk. Nyrops Slægtled arbejdede i Fladerne Stofferne sam m en til farverige Virkninger; de yngre Arkitekter stræ ber derimod ude lukkende at virke ved Lokalfarvens Be vægelse fra Lys til Skygge, o: ved Clairobscuret. Derfor brød de Flader TID SSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 Fig. 30. Fra Vigerslev Gasværk. de, at hans Kunst faar noget stækket jætteagtigtoversig. Det gælder om Krøyers Villa i Kristianiagade og i m indre Grad om O pperm anns Villa i Valby. Han h ar ende lig en hemm elighedsfuld Evne til at faa sine Bygninger til at se TID SSK RIFT FOR IND U STRI i 909 ud mod Besøgeren, er indbyrdes forskellige og uregelmæssig inddelte; de siger, at her dog hersker Tvangløshed og Frihed. Fra de herlige Terrasser ved det djærve Folkevisetaarn, der knejser over Gym na stikfløjen, og som krones af Vejrfløjen med Niels Skovgaards to s TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI WOU JÆRNBANEFORBINDELSEN FYNJYLLAND. TUNNEL KONTRA BRO. AF A. SCHULTZ, LANDSTINGSMAND. Følge af den tiltagende Trafik har Fredericia ca. 10 Fod over daglig V and Spørgsmaalet om at tilvejebringe en stand i Bæltet, og da Sporene paa det dybe anden Forbindelse end den nu TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Det bemærkes, at jeg, efter at jeg den 12. September 1905 havde forelagt mit F o r slag for Jæ rnbanekom m issionens ærede Form and, Hr. Generaldirektør Ambt, blev bekendt med i Ja n u ar 1906, at der paa liere Steder over Seinen i Paris blev byg get Tunneler, der i ko TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 SAMLEDE UDGIFTER. Kr. 1. Rortunnelen. Efter nøjagtig specificeret Beregning . . . (hvilket i Gennemsnit bliver 28 Øre pr. Pd. af Jernarbejdet og 60 Øre pr. Kubikfod Beton). Elektricitet og Pumpeværk anslaaet til . . Udgravning, Fundamenter, Spor og Ekstra-Arbejder..... TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 skal have sin Plads, og sætles eller føres ud i Vandet som nærm ere paavist. Udgravningen nærm est Strandbredden m aa være det første, der foretages, og for at den ikke skal løbe sammen, m aa der om samm e dannes et Slags Bolværk ved Nedram ning af lange Pæle, som vi TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Fig. 2. Den samlede Tunnel. Fig. 4. Anvisning til Udførelsen, 32 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Anvisning, som den, der overtager Ar bejdet, kan benytte, om han vil, eller vælge en anden Frem gangsm aade, da han i hvert Fald m aa bære Ansvaret for Ud førelsen. SLUTNINGSBEMÆRKNING. Som foran om talt har mit Forslag om en Tunnel paa Bunden af Lillebælt været forelagt TID SSK RIF I 1 FOR IND U STRI 1909 Budget for Tiden fra 1ste Januar INDTÆGT BUDGET 19071908 I. FORENINGENS DRIFT. A. KONTINGENT-KONTO. 1. Kontingent............................................ 2. Indskrivningspenge.............................. 3. Ældre Restancer.................................. TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 til 31te December 1909. UDGIFT BUDGET 1909 BUDGET 19071908 I. FORENINGENS DRIFT. Kr. A. KONTINGENT-KONTO. 4. Inkassation af Kontingent.................. 1,648 li. UDSTILLINGSUDVALGETS (FOREVISNINGSUDVALGET) KONTO. 2. Til Udstillingers Afholdelse, Bekendtgørelser TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 INDTÆGT 36 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 UDGIFT BUDGET 1909 BUDGET 19071908 80.257 1,000 1,200 100 150 * 1,350 1,100 L. KONTO FOR FORSKELLIGT. 3. 4. 5. (5. 7. 8. 9. 10. 11. Forskeli. Udg., Kontorrekvisiter, m. in. Fællesrepræsentationen...................... Bidrag til det tekniske Selskabs Skole - TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 ANMÆRKNINGER. ad A. 1. Kontingentet er beregnet efter 2,200 indenbys Medlemmer å 8 Kr., 1750 å 10 Kr. og 200 å 12 Kr. 350 udenbys å 4 Kr., 200 å 6 Kr., 25 å 8 Kr., 25 udenlandske å 3 Kr. og 15 JuniorMedlemmer å 5 Kr. Medlemsantallet 1908 har været : Indenb. Uden- Ju I TID SSK RIFT FOR IN D U STRI 1909 ad M. 1. Renten af Beholdningen er opført under Konto L. 1. ad N 1. Lejeindtægten er forøget med 12,685 Kr. som Følge af forhøjede Lejeafgifter, deraf fal der de 10,000 Kr. paa Industrikaféen som Følge af Opførelsen af Verandaen. ad N. 2. Prioritetsrenten vil udgøre TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Naar det saaledes blandt andet anføres, at man skylder de betydelige Interesser, der knytter sig til en lykkelig Gennemførelse af Landsudstillingen i Aarhus, ikke at vanskelig gøre denne ved Planlæggelsen af en ny og større Udstilling i Kjøbenhavn, saa er Industrifor e TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 FÖREDRAG VID ARBETARESKYDDSUTSTÄLLNINGEN I KÖPENHAMN. AV TH. FURST, YRKES IN SPEK TÖ R. om sam hällets rätt och skyldighet att ingripa för att reglera förhållandet mellan arbetsgifvare och betare har i Sverige, liksom i öfriga ger m anska länder, gamla anor. Mede TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 SAMMANSTÄLLNING AF DÖDLIGHETSSIFFROR FÖR INDUSTRIARBETARE i urin systemet i nerv systemet i kräfta 102 47 56 132 75 123 79 155 58 35 45 54 120 20 37 59 131 162 106 168 224 192 c Porslinsfabrik............................ c Tegelbruk................... TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 ständiga, jag kunnat finna, är den af pro fessor Harald W estergaard uppgjorda, hufvudsakligen häm tad från England, i hans arbete Mortalität und Morbidität. Ur de i detta arbete anförda siffrornahar jaguppgjordt en tabell, bilaga I, som torde vara förtjänt af ett när TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Det senare kan ske, antingen genom en fullständig omläggning af ett farligt fabrikationssätt till ett m indre farligt eller helt oskadligt sådant, eller ock genom m indre genomgripande åtgärder, sådana af m era lokal natur. F aran för ohälsa uppstår ge nom arbete i ill TID SSK RIFT FOR INDUSTRI 1909 Kädjestämmaskin. AB. Amerikanska Smärgelskiffabriken, Lomma. Skyddsräck kring elektr. motor och underskyddad rem. Handskydd vid exenterpress. AB. Baltic Separator, Söderlelje. ............ Olycksfallskydd. X, 2. Smärgelslipmaskin. Jonsereds Fabrikers AB. Jonser TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 roring med arbetarens inandningsorgan. Fig. 3 visar en felaktig, fig. 4 en riktig upp ställning. Öfvergå vi nu till olycksfallen, så får risken genom desam m a ej bedömas efter de i den W estergaardska tabellen angifna dödSsfallssiffrorna, utan måsle dervid naturligen å TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Interiør fra den svenske Afdeling paa Maskinbeskyttelsesudstillingen i Industriforeningen. OM FOREBYGGELSE AF ULYKKESTILFÆLDE VED MASKINER. af CARL J. OTTESEN, f a b r ik in sp e k t ø r . Interesse for ad Frivillighedens herhjem m e gjort, og hvad gør den for at TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 tjenligste Maade beskyttes saavel under selve Fabrikationen som under Opholdet i Arbejdsrumm et. Alle de løbende Dele af Værket saavelsom alt Redskab, der paa m ekanisk Maade sættes i Bevægelse fra Maskinen, og som de i Fabrikken eller Værkstedet arbejdende Børn og u TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 eller Fare for Sundheden, kan der ved An ordning gives nærm ere Forskrifter til de res Indretning og Benyttelse. Afsnittet slutter med at forbyde Leve randør eller F orhandler at udlevere de i Loven om handlede Maskiner, uden at de paabudte Sikringsdele medfølger, og me TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 ligere Legemsbeskadigelser, frem gaar det, at disses Antal, der i 189192 for indu strielle Arbejdere udgjorde 2,s pr. 1000 Ar bejdere og for M ejeriarbejdere 1 , 2 pr. 1000 Arbejdere, gradvis sank ogi Aaret 189899 var gaaet ned til 1 , 2 pr. 1000 industrielle Arbejdere TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 A. Hansen & Købler, København. nævnes. Saalænge der benyttedes Læder remme, og disse blev samlede ved Syning eller de forholdsvis ufarlige Remsamlere, somGreene, Bristol, Harris, o.l., blev Rem samling anset for ufarlig. Overgangen til de billigere Bomulds- og Kam elh TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Den store Tilbøjelighed til at pakke Ma skiner saa tæt sam m en, at der herved kunde opstaa Fare for de beskæftigede Ar bejdere, foranledigede i 190203 baade at der blev givet visse Regler for de til Pas sage bestemte Gange mellem M askinerne og for de ikke afspærrede TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 for Arbejds-og Fabriktilsynet har indsendt en lovlig bekræftet Generalerklæring om, at enhver af de til Salg her i Landet be stemte hurtigløbende Slibeskiver har væ ret underkastet den foreskrevne Prøve, og enhver Skive paa selve Flange-Mellem lagene foruden Fabrikken TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 slaaet,atde Udvekslingshjul og coniske Driv hjul, der befinder sig i betydelig Højde over Gulvet, kun kræves dækkede, naar de sam m enløbende Hjul er anbragte saaledes, at Maskines Vedkommende anbefales 1906 Indførelsen af Aksler med cylindriske Kniv hoveder, ved hvilk TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 hegning og Sikring al' disse efterliaanden fra Lande, hvor Landbrngm askinernes Beskyttelse endnu ikke var træ ngt ud i almindelig indførte Maskiner. I Anledning af en ved en Vadskericentri- Praksis, stadig givet Anledning til Ulykkes fuge forefalden Sprængning, idet de TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 paa Arbejdsstedet foruden detaillerede Bestemmelser for Lergravning, hvorved de uhyggelige Ulykkestilfælde med Dødsfald ved Undergravning nu synes fuldstændig forhindrede, og foruden de som det synes meget virksom me Bestemmelser til F o r hindring af Eksplosioner i Be TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 Det tyske Rige indtager paa Maskinbeskyttelsens O m raade en Særstilling. Vel føres der ifølge den tyske Gewerbe-Ordnung Tilsyn med M askiners Beskyttelse af statsansatte Em bedsm ænd, men den stærke Udvikling, den tyske Maskinbeskyttelsesteknik efterhaanden har faae TID SSKRIFT FOR INDU STRI 1909 DE STORE SEJLSKIBE, DERES UDVIKLING OG FREMTID. AF AAGE H. LARSEN, s k ib s k o n s t r u k t ø r . h a r altid forstaaet at ndøve en Sunde og Bælter, hvorledes skulde man mægtig Tiltræ kningskraft paa Men bringe sine Varer til de fjerne Steder, hvortil Landsforbin TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 tion. De forskellige Lande byggede deres Skibe tildels ens, og de benyttedes til alle de forskellige Form aals Opnaaelse. K arak teristisk er det saaledes, at de første Krigs skibe ikke i nogen væsenlig Grad afviger fra Koffardifartøjerne. Først ved Skibsdam pm askine TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Ganske vist førte Føniciernes og Græker nes Skibe Sejl, men det vark u n som Hjælpe kraft, Hovedfrem drivningsm idlet var Aa ren. Først ved Opnaaelse af Forbindelse med Indien og Kina hører vi omtale, at de kan sejle med deres Skibe, og der fremstaar Begyndelsen til den TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Topsejlene, og disse anvendes ikke i haardt Vejr. I Aaret 1902 byggedes den 5000 Tons store 7-mastede Skonnert Thomas W. Lawson. Der stilledes store Forhaabninger til dette Verdens største Sejlskib og til denne nye Type; men m an blev sørgelig skaffet, idet den aldeles TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 for alle Sejlskibe, byggede i Frankrig for vet det saa vidt, og de har sejlet frem og franske Rhederier. Fartpræ m ien beløb sig tilbage uden en Tøddel Last, og ved Hjem til 1,70 F ranc pr. Brutto Tons pr. 1000 kom sten gaaet op og hentet deres F a rt Sømil. Virkningen TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 De vigtigste Frem skridt, som erforegaaet dobbelte, et Bevis for, at Sejlskibene ab i Sejl-Skibsbyggeriet i de sidste 50 Aar, er solut ikke er ved at uddø. Men kaster I) Overgangen fra Træ til Staal som Byg vi Blikket ud i Frem tiden, kan det jo ikke gemateriale, II) F TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 om kostningerne ned. Disse Forbedringer, Rhedernes Sam m enslutning og Besætnin gens Dygtighed, har dogen Grænse, videre Spillerum h ar vi i selve de tekniske F o r bedringer. Skroget selv kan dog næppe bygges synderlig lettere, det vil nødvendig vis altid blive svære TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Julius Thom sen blev født i Køben havn d. 16. F ebruar 1826. Han var tidlig udviklet og fik i den unge Alder af 20 Aar sin afsluttende E ks amen i anvendt Na turvidenskab ved den polytekniske Læreanstalt. Og fra da af og lige op til sin høje Alderdom var Thom sens Liv e TID SSK RIFT FOR IN D U STRI 1909 dustris vigtigste Produkt, ser man, at Thom sen ogsaa paa Industriens Om raade h ar arbejdet med de fundam entale Problemer. Der findes paa Grønland ved Iviglut et Mineral, som paa Grund af sit islignende Udseende kaldes Kryolit. Medens det ikke er fundet andre Ste TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Sodafabrikker i Gang, som arbejdede ef ter Thom sens Patent. (H arburg, Goldenschm ieden i Sehlesien, W arschau, Philadelfia og Natrona i Pennsylvanien). Men i Aarene efter 1860 sank Sodaens Pris mere og mere. Soloaijs nye og billigere Metode til at lave Soda af Kogsalt TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 D ANMAR KS J E R N B A N E R . UDDRAG AF STATSBANERNES SIDSTE DRIFTSBERETNING FOR AARET FRA OG MED 1. APRIL 1907 TIL 1. APRIL 1908. A. STATSBANERNE. samlede Længde var ved Regnskabsaarets Udløb 1909 km. Heri dog ikke medregnet Belt- og Sundfarterne sam t GjedserW arn TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 altsaa har gennemsnitligt kun l/7 af sam t lige I. Kl. og kun a/3 af II. Kl. Pladserne været optagne, medens der synes at være M angelpaalll. Kl. Kupeer. D elteerdogkun tilsyneladende, fordi i Virkeligheden kun 25,2 pGt. af de i Togene værende disponible Pladser have v TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Kr. til 21,450 i 190708, eller til om trent det 6-dobbelte. I det forløbne Aar er der af Rejsende en dræ bt og en haardt saaret. Da der nu er kørt i alt 723 Millioner Personkilometer, saa faas heraf, at saafrem t en Rejsende kørte 1000 km hver Dag, saa skulde han dog, TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 1. Aug. Jerndorff: Aamanden (Fra Troldtøj). KUNSTVÆRKER OG KUNSTNERE I DANMARK. A f FRANCIS BECKETT. paa sam m e Tid som det na turalistiske Staffelibillede fra hele Skandinavien fejrede en stor T rium f Den nordiske Udstilling 1888, udarbejdede Julius Lange i si TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 ver, T angplanter o. s. v., som de har brugt til dekorative Indfatninger, in natura i deres Atelierer, men m an h ar ogsaa det Indtryk, at Havfruen og Helhesten, Basi lisken, Heksen, Natravnen, og hvad de nu alle sam m en hedder, h a r staaet eller sid det, fløjet ell TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Fig. 2. Agnes Slott-Møllers Udkast til Relieffet med B3rens ældste Raad (Københavns Raadhus). for udtryksfulde Linier, og en Tidlang stræbte Malere som Johan Rohde, Ludvig Find, G. Clement og Carl Frydensberg i m indre Arbejder at tilegne sig de floren tinske Berøring TID SSKRIFT FOR INDU STRI 1909 tede sig bag om alle de rige og mangfoldige Liniekom positioner, som Antiken og Renaissancen havde skabt, for at stanse ju st dér, hvor Kunstnerinden vilde have os, og hvor hun selv havde taget sit Udgangspunkt, nemlig i M iddelalderen. Det naive Indhold og den naive TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Relieffer i Træ (Københavns Raadlius). at det ikke drejer sig om en almindelig Søndagsskovtur, og saa har Kunstneren vidst i Samspillet mellem denne Fugl, der synger af fuldt Bryst, og denne Mand, der med hver Pore indsuger Tonerne, at give det utrolige, vidunderlige. TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Fig. 5. Joakim Skovgaard og Th. Bindesbolls Bjørnespringvand i Raadhusgaarden. Roser. Ovre i Koret af Viborg Domkirke trøster Joakim Skovgaard Menigheden med, at M ennesket skal opstaa og indgaa i Paradiset; her ude ved Vestre Kirkegaards Fattigafdeling m ildner W ill TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 at miste deres Rødder. Lige saa nøje Arbejdernepaa Raadhuset hører samm en med Rummene, lige saa bestem t hører W illum sens Gravmæle hjem m e ved Fattigkirkegaarden og Skovgaards M indesmærke i Krattet ved D anm arks Rigsgrænse med F ront m od Syd. I disse Værker har TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 Omgivelser, den sydlandske By, Klostergaarden og Menneskeklyngen. Her havde N aturalism en endnu Overtaget, men i det næste Værk, Den gode Røver i P ara diset, var N aturalism en indskræ nket til selve den knælende Røverskikkelse; ellers var Billedet, som beherskedes TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 m an her en tredie m alerisk Fremgangsmaade. Her staar Skikkelserne nemlig reliefagtige mod en ensfarvet, men neu tral Baggrund, og ved en ganske særlig Behandling, nemlig Stød med Penselen, er der frem bragt et Indtryk af Mosaikens Glinsen og dybe, varme, straalende TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 Maler, der i Pisas Camposanto har malet Dødens Trium f: Mig vanføre Stakkel skaaner Døden, medens den har bort mejet hin unge, kraftige Mand. Klart kom m er dette Hang til Almindeliggørelse frem i Billedet af en Bondekone med Hænderne lagt ledige over hinanden i Skø TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 - t C ;. , ijjSSjx Ms Lfrø s; r -L* c r7 I m j Fig. 9. Viborg Domkirke, set mod Koret, med Joakim Skovgaards Fresker. blaa Kjortel, der er lagt om denne af Svan gerskabet m isdannede Skikkelse. Intet i Verden passer bedre til dette Billede af M oderømhed og mod TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Malere, Andrea del Castagno. I hele Op stillingen, i Form ens Bredde og Storladenlied og Tegningens sikre Overlegenhed vidnede Den Svangre om, hvor godt Kunstneren havde set paa Castagnos E n keltfigurer i Sant Apollonia. Man plejer ellers at bebrejde dansk Kunst dens TID SSK RIFT FOR IN D U STRI 1909 m ærksom paa, at Studien, der tidligere blev holdt tilbage i Kunstnerens Atelier, i vore Dage er blevet Kunstværkets ende lige Form . Nej, det nye i vore Dages danske Billedkunster den Betydning, F or tidens Kunst h ar faaet. Der h ar været Tider, hvor m an her hjem TID SSK RIFT FOR IN D V STR I 1909 ARBEJDSTIDEN I INDUSTRIEN. Af EDV. MACKEPRANG, Henhold til et af Folketingets Udvalg I angaaende Forslag til Lov om Arbejds tid frem sat Ønske, blev der i Forbindelse med H aandværks- og Industritællingen den 12. Ju n i 1906 indhentet Oplysninger om Arbejdstidens TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 Den korteste Arbejdstid findes i dengrafiske Industri, nemlig gennemsnitlig kun 8 3/ 4 23 34 37 Under 10 Timer . Time daglig, der igen fordeler sig saaledes, 58 58 61 10 T im e r .......... at m an i København kun arbejderS1 Time, 8 16 5 Over 10 Tim er.. i Provinsern TID SSKRIFT FOR INDU STRI 1909 tiden efter Statistisk Bureaus Beretning som Regel noget højere; m an m aa dog erindre, at flere af disse Opgivelser er vel gamle. I Belgien var Arbejdstiden i 1906 102/5 Time, i Østrig i 1906 lO1 og i Un garn i 1900 ligeledes 101/,? Time, i Holland i 1904 lo 1/* Time, TID SSK RIFT FOR INDUSTRI 1909 tøy'j ,9$Sc*-'' ifØZiE&SXi &iV, rtmi.; ,V : ,. ,V V - V vi;?. - .;. * II. 1111.... '- y j QC? 'TdvSåv - ' 11 Fig. 1. Tegning til Dug fra Kjøngs Fabrikker. DET DANSKE LINNEDVÆVERI I NUTIDEN. Af FREDERIK POULSEN. har i de senere Aar herhjem m e udviklet s TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 i K unstindustrien lægger sig særligt for Dagen, at det danske Linnedvæveri kan tage Kampen op med de tyske Varer. Da selve Frem stillingen af Varen sker rent m askinmæssigt, bliver det i Mønstrene selv, at det personlige og kunstneriske Ar bejde gøres. Det er dog ikke TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 3. Valmuedug. Fig. 2. Krokusdug. Fig. 5. Rokokodugen. Fig. 4. Morbærdugen. Fig. 7. Primuladugen. Fig: 6. Paafugledugen. 89 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Vi vil nu i det følgende gennemgaa en Række af de sm ukkeste M ønstertegninger fra de forenede Linned varefabrik ker, idet vi sam tidigt nævner de Kunstnere, hvem de skyldes. Vi begynder med Frøken Elna Mygdals Tegninger til Duge, der i mange Henseen der foreløbigt staar TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 9. Maagedugen. -k il Fig. 8. Bølgedugen. Fig. 10. Porcellænsdugen. Fig. 12. Kvaderdug. Fig. 11. Kirkedug. Fig. 13. Stjærnedug. TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Sneglehuse, en Variation af Porcellænets Varemærke. (Fig. 10). Hvert O rnam ent for sig virker ogsaa i Dugen dekorativt festligt, men Sam m enstillingen af dem sy nes dog m indre heldig, fordi Muschelm ønstret i al dets legende Ynde tager sig for spinkelt ud ved Siden af TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 VINGEPROPELLEN SOM FREMDRIVER VED LUFTFARTØJER. ET FORSLAG TIL FORSØG. Af A. F. MANDIX SCHOU. D am pm askinen kender m an Be 1. Skruen er stæ rkt begrænset i H en tydningen af det ekscentriske Princip. seende til Trykfladernes Areal. Det Som en m atem atisk Sætning h a TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Den ved denne frem bragte Rotation af gelse regnes som fuldt T ryk paa en enkelt, Vingefladerne gav Modellen en ret hurtig vil altsaa de 64 kg paa en Kvadratm eter frem adgaaende Bevægelse; en over en Val give 512 kg paa 8 Kvadratmeter. se i en Snor anbragt Vægt paa 80 K TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 5. Der vil kræves langt færre Akseomom drejninger end med Skruen. 6. Ved Nedstigningen vil Bæredækket virke som Faldskæ rm og faa en virk som Støtte i Propellen derved, at Cen terlinien indstilles vertikalt. Franskm anden Kaptajn Sazerac deForge h ar i 1907 udgivet en r TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 delse med den ekscentriske Ring. De med disse forbundne Vingeflader vil u n der Om drejningen væsentlig faa samme Stillinger som vist paa Fig. C, der an giver 8 Hovedstillinger for den med fast Styreslang forbundne Vingeflade. Indstil lingen er til Fremgang i horisonta SNEDKERE OG BILLEDSNIDERE I DANMARK 15361660. A f CHR. AXEL JENSEN. I. HÅNDVÆRKETS OPGAVER, TEKNIK OG STIL. med denne afhandling er ne *). Af den næsten feberagtige iver, hvor at vise, at der på renæssancetiden med de sidste katolske præ later og deres lier i landet trivedes en talrig mængde m eni TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 tegnende er det også, at museet ikke ejer en eneste altertavle og kun meget få figu rer fra 1300-tallet, mens det rum m er en statelig række fra tiden nærm est før og ef ter år 1500. Forholdet er ganske det sam me ude i landet, hvor en meget stor del af de bevarede goti TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 skal borttages og brændes *). Overens bringe dem som karnap m idt i et pulpitur stem m ende med denne forskrift førtes der (lectorium) mellem kor og skib, således i valfartskirkerne en ret system atisk ud som det hyppigt omtales i Jakob Madsens ryddelseskrig mod de unde TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 skriver Bergens bisp, Jens Skielderup, 1572, i sit lille skrift: En kristelig undervisning af den hellige skrift, om hvad en kristen skal holde om afgudiske bil leder og støtter udi kir kerne *), der tillige in deholder en oversættel se af, hvad en mærkelig lærd Mand i K TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 kirke på Frederik IIs tid, således står figur tavlernes sejr i forbindelse med den luthe ranske ortodoxis sejr under Kristian IV. I skarp m odsætning til de billed fjendske kalvinister slog ortodoxiens fører, biskop Jesper Brochmand, i sin Systema universæ theologicæ (16 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 da var en lille trætavle med et enkelt våbenskjold til strækkelig selv for en fyr stelig person (fig. 7), og en lille m alet skive m er end nok for en adelsm and. Men efter 1536 tog deres udvik ling fart. Frederik IIs og Kristian IVs liøjadel nøje des nødigt med m indre TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 de 99 af 100 tilfælde skulde udstyres med snedker- og billedskærerarbej de. De gejstlige betæ nkelighe der gjorde ingen nytte; selv i de dårligere tider under den sidste del af Kristian IVs re gering og endnu i årene om 1660 blev m an ved med at anskaffe store og kostbar TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 bet af 1500-tallet og bredte sig til langt større kredse end før. I de velhavende huse klædtes væggene med sm ukke træ paneler, og m an ønskede flere og rigere udstyrede m øbler; skønt kisterne vedblev at udgøre gemm emøb lernes store tros, voxede der ved siden af dem en TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 så at de, ligesom n u på udtryk for m øbel tidens m øbler, kan arter. Der nævnes b or stilles foran væggen, de og skiver (vist selv om de efter vor nok sm åborde) med tids begreber vedbli og uden skuffer og ud ver at være store, tu n træk, kisteborde, fol ge og uhandle TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 11. Kisteforside fra Århusegnen, c. 1400 (Nationalmuseet). Da det her vil føre for vidt at give udførlige næppe været så fast. Et højst almindeligt citater, nøjes jeg med at henvise til J. Olrik: møbel er vråskabet, hvis plads er i hjørnet Borgerlige Hjem i Helsi TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 13. Skab i Malmø St. Peders kirke. c. 1450. at forvise ud af stuen, ud i køkkenet hvad der naturligvis i endnu højere grad gælder om madskabet, der kun i få hjem har forvildet sig ind i stuen fra køkkenet. Endelig findes i stuen hylder og rækker til fade, tallerk TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 15. Dørkonstruktion. c. 1625. 108 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 fjer er stem t ind i og for naglede med hjørneplanker nes noter. Folkem useet ejer en lignende, fuldstændig, men sikkert lidt yngre fod kiste fra Sønderjylland*). Fælles for alle disse gamle kister er, at snitvæ rk og konstruktioner endnu ikke er rimede sam m en; de grov TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Mellem skabenes enkelte dørfløje indsky slotskirke rum m er de rigeste intarsiaværdes tvæ rstykker (ligesom bindingsværkets ker, og Nationalm useet ejer flere udm æ r løsholter), og dørkarm ene profileres. Ki kede exempler på denne teknik (fig. 28). steforsiderne beklæde TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 19. Skab fra Odsherred (Nationalmuseet). overfyldte korsfæstelsesscener og i deres lange helgenrækker træffe skikkelser, som m an ikke glemmer, bly jom fruer, udm ajede hofdam er og især karakterfulde, gamle prælater. På det gotiske bohave forekom mer figurlig sk TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 rede. Det er dog ikke andet end et tilfæl de; den ny ornam entiks første blænkere optræder allerede spredt mellem de katol ske alterskabes ornam enter*), og de første arbejder i udpræget renæssancestil er be kostede af katolske prælater. Det gælder Absalons ligsten i Sor TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 21. Klavs Podebusks og Anne Krognos kiste. c. 1540 (Nationalmuseet). Sam tidigt med de første akantusornam enter m øder vi også på snedkerarbejder renæssancens arkitekturm otiver, først kandelaberagtigt sam m ensatte pilastre, senere korinthiske søjler. Men større TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 23. Kistefylding fra Kundby ved Holbæk (i Privateje). gengiver en sjællandsk kistefylding, den anden et italiensk kobberstik i neder landsk maner. Skønt snedkeren h ar m is forstået forbilledets skitsemæssigt anty dede øjne, kan der dog næppe være tvivl om, at han TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 troen med kors, håbet med anker og fugl, kærligheden med to børn, klogskaben med spejl og slange, m ådehold med kande og skål (blandende vand og vin), styrken med søjle. Der er i disse figurer ikke noget til bage af den sentgotiske træ skulpturs m a nerer, men heller ikk TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 26. Kiste fra Vejleegnen. Af en østjydsk snedker c. 1620 (Nationalmuseet). betegnende karaktertræ k i al barokkunst, sig på de voldsomste måder. Den dekora tive arkitekturs logik forsvinder, gesimser og søjlestillinger kom m er i forfald, her m erne m ister mere o TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 med guld og farver. Mest gælder dette kirke både fernidtzet bohave og stafferede inventaret. De gotiske alterskabes træværk pragtm øbler; på Frederiksborg stod således skjules altid af en kridtering, som tjener 1650 et par helt forgyldte senge på den in til grund for fa TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 med kraftigt stafferede snitværker for os et mere betegnende end tiltalende ud slag af renæssancetidens ubændige farveglæde. Både om stafferingen, af hvis historie der her kun kan nævnes de allergroveste hovedtræk, og om stilformerne gælder det, at udviklingen ikke ov TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 håndværksfolk, som noget kunne *) og Frederik IIs klagende ord: Her udi riget befinder sig stor brøst på godt håndvæ rks folk **). Sikkert er det også, at konger ne benytlede indkaldte m estre og sven de, og fremdeles synes disse vidnesbyrds pålidelighed at stadfæstes af TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 31. Fra Altertavlen i Holmens kirke. 1661. Af Abel Schrøder fra Nestved. i følge sagens natur var agterude for syd lige landes kunst og industri, m å det end videre fremhæves, at snedkerlavenes sene frem kom st ikke blot kan forklares ved, at håndvæ rket var ungt TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 lige forordninger om, at der på landsby erne kun m åtte bo grovsm ede, tømmermænd, m urerm estre, skindere, skræddere, der syede vadmel, og skomagere, der gjor de deres egne sko og ikke arbejdede for andre *). Jo mere man studerer de bevarede a r bejder, des m indre ti TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 K flR G E T S E T FRR GRVLENJ Fig. 33. Kiste af nordtysk (bremisk) type. Fra Ditmarsken (Folkemuseet). for at forstå bestemte kongerigske væ rk steder. En større mangel er det i virkelig heden, at de skånske mestre ikke er kom ne med, skønt de stod på lige så dans TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 egne*), og til denne stam m e har under søgelser og billedindsam linger føjet en mængde andet stof**). Efterhånden som m an således h ar lært en større del af lan dets snitværker, m øbler og kirkeinventar, at kende, viser det sig, at de selv yder af gørende beviser TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 landsbykirke; før m an kender dem alle og har gennem studeret deres indhold, er m aterialet ikke udtøm t, og dette arbejde vil endnu tage mange år. Mer end forelø bige skildringer af de enkelte snedkeres og billedskæreres virksom heder kan der derfor ikke gives, men TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 DE PREUSSISKE STATS-JERNBANER. Af H. OH HT. Territorier, thi de er mere selvstændige end Provinser. Af disse 63 kom m er de 40 paa Preussen. Og ethvert af disse Herre dømmer er udrustet med m iddelalderlig Røver-Ridder-Ret (eller Magt) til at paa lægge Told- og Lejdeaf TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 Første Klasse gav i Indtægt................ 3,8 pCt. Af den samlede Indtægt falder 510 Mili. Anden - 20,8 Mk. paa Persontrafiken, medens Godsbe Tredie - 41,8 fordringen giver mere end 27 2 Gange saa Fjerde - 33,6 meget, nemlig 1,236 Miil. Siden Indførelsen af TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 steds- og 88 Trafikinspektioner med et sam let Personale af højere og lavere af i alt 448.000 Personer, hvoraf 7,500 er Kvinder. Under hver Jernbanedirektion var der altsaa rundt 21,000 Personer og 1,670 Kilo m eter Bane. For D anm arks Vedkommende, hvor vi kun har é TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Men da Ulykker desuagtet kunne opstaa, m an erindre Gentofte Ulykken i 1897 saa h ar m an nu oprettet Forsignaler, der for Lokomotivføreren angiver, om han ved næste Bloksignalstation vil finde Signal for Fare eller for Holdt. Disse Forsignaler anbringes saa langt fo TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Fig. 1. Versuchsanstalt fur Getreidefabrikation (Hovedbygningen). EN FORSØGSSTATION OG EN SKOLE. Af GUNNAR GREGERSEN. fra den Paastand, at Forbrugere og dette sidstnævnte Erhverv altsaa hvor Producenter altid maa have m odstri Forbruger og Producent h ar Fællesinte TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 ud paa at opklare Forhold, der staar i F or bindelse med Spørgsmaalene: Kornetsom Raamateriale for Mølleri, Bageri og Malteriprocesserne, vil derfor altid blive fulgt med største Interesse saavel i særindnstrielle som i agrariske Krese. For Tysklands Vedkommende kom E TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Brødkornsorter, Hveden og Rugen , vil kende de Vanskeligheder, der altid stiller sig i Vejen for en afgørende Løsning af visse Spørgsmaal, derved, at der m angler fuldt overensstem m ende altsaa paalideligt Erfaringsm ateriale. Det gamle Slridsspørgsm aal, hvorom m an TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 alle evropæiske Lande sikkert glæde sig ved det Faktum , at Tyskerne ved O pret telsen af dette Institut paalægger dette den Forpligtelse, at yde Bageri- og Mølterihaandværkeren den tekniske Forsknings vigtige Tjenester, sam t ved at arbejde upar tisk og med nøjeste Føl TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 ring m odtagne Korn, at eksperim entere med Korntørring saavelm ed forudgaaende som efterfølgende Rensning af henholds vis det, som skaltagesind, og det, som alle rede ligger paa Lager. Desuden finder en M ajsknuser Anvendelse men det er for Forsøgsbrænderiet i Gærings TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 lagringsrum og et Melrum og et Rum, hvori og Centralforbundet af tyske Bagermester er anbragt en Sækkebanker. Ved at ren foreninger Germania i Berlin, som u n banke Melsækken, vindes en Del Mel, der derstøtter Anstalten med henholdsvis ellers gaar til Spilde, m aaske o TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Desuden skal A nstalten: II. tjene som Læreanstalt for de Haandværk, der kræver Kundskab til Korn lagring, Mølleri og Bageri, ligesom og saa til at foranstalte U ddannelseskur sus for Statsem bedsm ænd (Toldvæse net, juridiske Experter o. s. v.). Der er en nøje Sam m TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Fig. 6. Bageriet (Ovnene set forfra). Vandring og Lagring; hvor Planten ta ger sin Næring fra o. s. v. Til Kemiundervisningen sluttede sig en Række praktiske Øvelser, der gik ud paa: 1. Melundersøgelser, d. v. s. Bestemmelser af Melets Vandindhold, Askemæng de, Vand TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 og Ingeniør Porsdal fra Schulstad og Ludvigsens Fabriker. Endelig skal det næv nes, at man ved Velvillie fra De forenede Bagermestres Rugbrødsfabrikker kunde disponere over saavel et fortrinligt indret tet Bagerilaboratorium som en i konstruk tiv Henseende fyldestgør TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 som lyske videnskabelige Arbejder i Stats institutioner plejer at være. Men navnlig vil der ingen Grund være for os til at tro, at al videnskabelig Forsk ningsarbejde paa det Gebet nu er taget i Entreprise dernede, og m an derfor intet andet har at gøre i Spørgsmaal om TID SSK RIFT FOR IN D U STRI 1909 Betingelserne herfor er til Stadighed til Stede herhjem m e vel nok i fuldt saa stort Omfang som noget Steds. Som det yderlig glædelige Bevis paa den Grad, i hvilken Standen er teknisk aarvaagen, m aa ogsaa tages den Offervillig hed, der fra alle Sider stadig vises TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 KOMITEEN FOR UDENLANDSKE UDSTILLINGER. Det er da ingen Under, at der baade af den sidste M enneskealder liar Udstil lingsvæsenet som bekendt været under den ene og den anden Grund i de fleste givet en stedse større og større Udvikling. Lande har udviklet sig en ikke r TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 forstaa, at der her kun er Tale om den rene Svindel. Dette Uvæsen har som sagt taget betyde lig Fart, og ogsaa her i Landet kender vi Agenter for disse internationale Udstillin ger, der bedrager deres Offre efter Noder. Intet Under derfor, at m an rundtom har fundet d TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 løftig Diskussion, der endte med Vedtagel sen af følgende Resolution: Idet Konferencen klassificerer Udstil lingerne efter deres Betydning i følgende R æ kke: 1. universelles internationales m ondiales, 2. internationales secondaires og 3. internationales speciales, ud TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 raadføre sig angaaende Udstillingsspørgsm aal af Interesse for de paagældende Lan de. Man undgaar derved at faa med Humbugsforetagender at gøre, idet Komitéerne hver for sig er sam m ensat af Autoriteter i de paagældende Lande, der altid vil være i Stand til at give de TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 A. Uddrag af Industriforeningens INDTÆGT REGNSKAB 1907- -1908 BUDGET 19071908 I. FORENINGENS DRIFT. A. Kr. ø. ø. Kr. Kr. ø. ø. Kr. 0. Kr. Kr. ø KONTINGENT-KONTO. 1. Kontingent......................................... 2. Indskrivningspenge............ TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Regnskab for Aaret 19071908. UDGIFT REGNSKAB 19071908 BUDGET 19071908 I. FORENINGENS DRIFT. Kr. A. KONTINGENT-KONTO. 4. Inkassation af Kontingent . .............. 2,068 B. FOREVISNINGSUDVALGETS KONTO. 2. Til alm. Forevisningers Afholdelse.. 3. Til særlige Foredra TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 INDTÆGT REGNSKAB 19071908 BUDGET 19071908 I. FORENINGENS DRIFT, 0. Kr. Kr. 0. Kr, Kr. 93,124 75,686 overført, Kr. L. KONTO FOR FORSKELLIGT. 1. Rente af Kassebeholdningen........ 2. Salg af Industriberetningen.......... 60 176 264 210 270 441 21 270 TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 UDGIFT REGNSKAB 19071908 BUDGET 19071908 Kr. I. FORENINGENS DRIFT. Kr. 0. 0. oveiført.. Kr. ø 97,472 * Kr. 0. Kr. 0. Kr. 111,847 60 K. TRYKNINGSOG BEKENDTGØRELSES-KONTO. 1. Trykning m. m..................................... 2. Bekendtgørelser.......... TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 B. Status den 31te Kr. Øre 1,389,793 11 Kr. Øre FORENINGEN ejede den 30te September 1907 (foruden Legaterne): 1. EJENDOMMEN, bogført fo r : Den 30te September 1907 .......................... 1,389,793,11 derfra PRIORITETSHEFTELSERNE: Kreditkassen for Husejere TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 December 1908. Kr. Øre 1,426,777 35,000 27 Ivr. Øre 1,461,777 27 8 7.512 11 584,205 16 17,190 49 100,000 701,455 65 93,329 53 Kr. Øre FORENINGEN ejede den 31te Decembei 1908 (foruden Legaterne): 1. EJEN D O M M EN , bogført for: Den 31te Decem TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 C. Uddrag af Legatregnskaberne for Aaret 19071908. 1. H. G. Ørsteds Legat i Industri foreningen i Kjøbenhavn. INDTÆGT. I Behold fra 19061907 .............................. Obligationsrente til Ilte December 1907, Ilte Juni 1908 og Ilte December 1908 Rente af Kassebehol TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 PRÆMIE-OPGAVE. har fra Indenrigsrigsm inisteriet modtaget følgende Skri velse : Fra Udenrigsm inisteriet har m an m od taget Meddelelse om, at Kongen af Belgien ved en Anordning af 14. December 1874 har udsat en aarlig Præm ie paa 25,000 Frcs. for et Arbejde over et a TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Aid. Guldvarefabrikant B e r n h . H e r t z har testam enteret Industriforeningen en Kapital paa 10,000 Kr., hvis Renter skal anvendes til Præm iering af Arbejder af Kvinder, der har været udstillede i Indu striforeningen. En Kapital paa 2,000 Kr., som afd. F a brikeje TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Fig. 1. Særkekrave med Baldyring. OM HEDEBOSYNING. FOREDRAG HOLDT I SELSKABET HEDEBOSYNINGENS FREMME D. 26. MARTS 1909. A f ELNA MYGDAL. Heden, Egnen mellem Roskilde, den kære Syning, som derfor ofte er ud Køge og København, og dens næ r ført i en Belysning, m an nu TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 opdagede hun til sin store Forfærdelse, at Faderen kom gaaende hen imod hende. For at skjule Sytøjet for ham , kastede hun det, der havde været flere M aaneders Ar bejde, ned i Hullet og dækkede lidt Jord over det. Faderen havde set det, men sagde intet, derim od væl TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 Knædug, og paa Hængehylderne og Stolpeskabet var der broderede Stykker. Lagener og Pudevaar broderedes med bre de Mellemværk, Skjortekraver og Haandlinninger var prydede med Broderi, ja paa Skulderstykker og langt ned ad Ryggen strakte dette sig undertiden. Særkene ha TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 og Hulsømme. De bidrager i høj Grad til at gøre H elhedsindtrykket rigt og frem bringer en behagelig Hvile for Øjet. I Trediverne kom m er Mønstrene til at se ganske anderledes ud. De bestaar af en rig Dekoration af stiliserede Blomster motiver, de store Flader i Blom TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 den i Bom uldsgarn. Traaden er blankere og gør en finere Virkning, den staar bedre til Stoffet i Lærredet, og bør derfor fore trækkes ved alle ikke alt for grove Møn stre. Til de to sidst om talte Arter Syning maa Tøjet paategnes, da Fladernes Grænser ikke følger Traad TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Fig. 10. Haandklæde med Baldyring. alle mente at kunne lave Hedebom ønslre, m en Friheden skejede ud, og Mønstre ne blev m er og m er usamm enhængende. Grundene syedes m er og m er forskelligt, saa Lyseduge, hvor alle fire Hjørner er forskelligt udførte, ikke er ualm TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 Fig. 11. Pudevaarsmellemværk med. Baldyring. de mange og lette Forbindelser mellem Landene bidrager til at udviske Folkenes nationale Ejendomm elighed, vil Ting, der h ar et bestem t Særpræg, Ting, der adskiller sig fra andre Steders Frem bringelser, have ret gode C TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 Fig. 13. Pudevaarsmellemværk med Kniplingssyning. selvstændig i m oderne Retning, ikke saaledes at forstaa, at m oderne svenske A r bejder fornægter den Rod, hvoraf de er rundne tværtim od moderne svenske Arbejder er saa nationalt svenske som vel muligt. Der udfør TID SSKRIFT FOR INDU STRI 1009 NOGLE STATISTISKE OPTEGNELSER OVER KORNMØLLERIET I DANMARK. Af EDV. MACKEPRANG, d u . p o l it . første statistiske Oplysninger om møller Malningen bekvemmelig kunde Kornmølleriet i D anm ark tindes i forestaa. En Bestemmelse, som blev for Matriklen 1688, da ikke a TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 En stærk Tilvækst i Møllernes Antal kom m er dog først efter 1852, da Mølleskylden blev ophævet og Møllenæringen blev givet fri. Den nye Ordning traadte forøvrigt først fuldtud i Kraft fra 1862, idet der i 10 Aar gjaldt forskellige Overgangsbestem melser. Fra 1838 h TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Følge af Vandløbenes ringe Strøm hastig hed førstnævnte Sted. Det er ogsaa paa Øerne, at Vandm øllerne særlig er gaaet til bage, i Jylland er det absolute Antal Vand møller, undtagne for den nordlige Dels Vedkommende, næsten de samm e baade i 1847 og 1906; det bør dog er TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Vind og Vand om byttes med Damp og i den senere Tid ved Gas- eller Petroleum s motor. Efter Fabriktilsynet Beretning fand tes saaledes: der efter Arbejderantallet fordeler sig paa følgende Maade: 0 5 Arbejdere: 51 Aktieselskaber 520 11 21100 5 Gas- og Petro- Antal TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Hjemsted Aktie kapital Stiftelsesaar Dampmollerne Alliance................ København Kr. 600,000 1906 Svendborg Dam pm ølle................ De danske Dampmøller................ Svendborg København 450,000 400,000 1873 1897 Dampmøllen Nykøbing F............. TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 kan derfor ikke undre, at Aktieudbyttet for de større Eksportm øller gik langt ned i 80ne og i Begyndelsen af 90ne. Bereg nes Gennem snittet af de større E ksport møllers Aktieudbytte, nemlig de forenede Dam pmøller, Holbæk Dampmølle, Svend borg Dampmølle, de københavn TID SSK RIFT FOR IN D U STRI 1909 UDSTILLING AF KONTOR-INVENTAR, KONTOR-REKVISITTER OG RAMMER. BERETNING FRA INDUSTRIUDVALGET. Udvalget foreslaar yderligere, at der overfor de Henhold til en i Februar d. A. udstedt Ind af Hertz Bogtrykkeri udstillede Kartoteker, trods bydelse bar Industriudvalget TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 med samme Motivering som for Nr. 1. De gode Værkstedslokaler ønskes fremhævet. Kartonarbejder Oluf Rasmussen indstilles til 50 Kr. for at have vist Interesse for sit Arbejde. Georg Ververs 150 Kr. for smukt udført Ar bejde, af hvilket der tidligere er indført en Del. TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Fig. 1. Prospekt af Burgos med Domkirken i Baggrunden. MAURISK KUNST I SPANIEN. ARABESKER FRA EN REJSE. Af FRANCIS BECKETT. og i et forrygende mer. N aar Taaen er kold og Ryggen er vaad, Snefog nød vi en af de første Aprildage duer Skønheden kun lidet. Vi kunde i hv TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 finder m an et henrivende to Stokværk højt Gaard parti, hvis fine, flade Arkader er baarne af snoede Søjler. Strengt taget in deholder Gaarden ingen andre rent m auriske Motiver end det øverste Stokværks tvedelte Buer, m en den filigranagtig spinkle O rnam entik i Balus TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 ke Side, thi over Hesteskobuerne dannes der Kupler paa den naive Maade, at Heste skobuer krydser hinanden. Det samme indprenter den navnkundige Puerta del Sol, thi her er der anvendt falske Hvæl vinger, o: Hvælvinger konstruerede paa samm e prim itive Maade som i oldgræ TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 er det Konstruktionens him m elstræbende Dristighed, der tager Vejret fra Beskueren. Paa sin Vis er den gotiske Katedral lige saa afsluttet og lige saa følgerigtig som det græske Tempel. Den arabiske Moské er ganske ander ledes. Den er begyndt med, at m an til den ene TID SSKRIFT FOR INDU STRI 1909 dem til eller øgede dem sammen, indtil de passede. Og ingen af dem er riflede eller har noget Fodstykke; de gror op a fJo rd en som en Palmeskov. Heller ikke havde Mau rerne dengang en udviklet Sans for gode d. e.: tankerigtige Forhold. Buer og Piller synes at ville TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Fig. 6. Indgangen til Bedenichen (Mihrab) i Moskeen i Kordova. Kalifat det mægtigste Rige i Vesteuropa, og blom strende ved en enestaaende Kultur. Her i Andalusien var der en halvhundrede offenlige Biblioteker, og indenfor Kordovas Mure lige saa mange Hospitaler, m e TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Fig. 8. Broen over Guadalquivir ved Kordoya, Fig. 9. Domkirken og La Giralda i Sevilla. 175 16* TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 II Og skønt Klokkerne ringer fra kristne Som sagt: Jolæ nger m an naaerm odSyd, des mere overvældende bliver M aurernes Kirker og Sevillanerne er gode Katolik er, M indesmærker. I Kordova var Moskeens fører denne Duft os dog stadig tilbage til højtragende T aarn fra Fig. 12. Fra Alcazars Have i Sevilla ; i Baggrunden La Giralda. TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 og Glæde. Oppe paa det flade Tag ligger en lille aaben Udsigtspavillon, Mirador, hvor m an kan nyde Aftenkølingen og snakke med Naboerne. Det sm ukkeste af disse sevillanske Privathuse er Pilatus Hus, som er bygget af Markien af Tarifa i en Blanding af m aurisk og gotis TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 VINGEPROPELLEN SOM FREMDRIVER VED LUFTFARTØJER. Af CHR. P. CHRISTENSEN. af Hr. A. F. Mandix Schou i Tids og endvidere ved Forsøg h ar fundet, at skrift for Industri fremsatte Forslag der er Frem drift, da er dette vel rigtigt, til Forsøg med Vingepropellen som F re TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Da Luftens Tryk forholder sig som Kva dratet paa Hastigheden, vil det være let af Figuren at se, at naar Propellen bevæger sig frem i Luften med en Hastighed af 30 m i Sek., vil den saa langt fra at m od tage det af Hr. M. S. beregnede T ryk til Frem drift endog modtag TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Ellehammers sidste Model i Kiel 1908. ELLEHAMMERS DRAGEFLYVER. Af H. C. NIELSEN. o. s. v.; nej, men for at bedømme en F rem bringelses Kvalitet, m aa m an have klart for sine T anker, hvad O phavsm anden har tilsigtet med sit Arbejde. Danskeren Elle ham m er og de TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Lindholm I. Første Model 1904, 9 HK. Monoplan. Flyvem askinen skal være praktisk anven delig: let at transportere paa Jorden, nem og bekvem at betjene, ikke for kostbar o. s. v., bliver ikke alene Opgaven ulige vanske ligere, men det m aa tillige indrøm m es, at de k TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 Kollekolle Eremitagen. Model 19071908, 30 HK. Triplan. igen for at naa det Maal, han h a r sat sig. Ved Flyveforsøgene først paa Øen Lind holm ved Lolland, senere paa Erem itage sletten i Dyrehaven, har Direktør Ellehamm er efterhaanden benyttet Flyveapparater af d TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 mængde; Tilførslen af saa vel Brændstof som Luft kan meget fint og nem t reguleres; K arburatoren sidder som en Hætte over hver Cylinders Indsugningsventil, og den h ar ingen Svømmer eller andre kom pli cerede Indretninger, som kan kom me i Uorden. Lufskruen, der drive TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Angaaende de Forudsætninger, Direktør Elleham m er havde, da han kastede sig over denne vanskelige Opgaves Løsning, er den mest frem trædende vel nok det grundige Kendskab, han havde til K onstruktion af Benzinm otorer; hans Motorcykle er vist uden Overdrivelse en af de TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 UNDERVANDSBAADE. Af AAGE H. LARSEN, sk ib sk o n st r u k tø r . U ndervandsbaad förstaas ethvert Ovenvandssejlads og Elektrom otor til Un Fartøj, der er i Stand tilved egen Kraft dervandssejlads. at bevæge sig og m anøvrere under Vandet. Vi er nu her kom m et ind pa #' TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 &- . i J. 7 T -v . / Fig. 1. Fransk Undervandsbaad (Tjqje Emeraude). Fig. 2. Fransk Dykkerbaad (Type Aigrette). Fig. 3. Fransk Undervandsbaad (Type Morse). Fig. 4. Russisk Undervandsbaad (Type dEquevilley). 187 1902 og de følgende Aar (indtil 1906) overt TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 5. Snit gennem Maskinrummet i en cylindrisk, dobb. Skrue-Undervandsbaad. vandssejlads og er saaledes gjort uafhæ n gig af noget bestem t Udgangspunkt. Det almindelige Brændstof, som benyttes, er Petroleum eller Benzin, og det h ar tillige den Fordel at være et Mat TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 7. Germaniaværftets Forsøgsbaad. vandsbaade staar Italienerne med Værftet Fiat-San-Georgio i Spezia, der ikke blot har bygget samtlige Baade til den italienske Marine, men ogsaa een lil den svenske Ma rine og som nu bygger den danske M ari nes første Undervandsbaa TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 8 . Sejlads under Vand; kun Periskopet ses rage op over Vandet. selv om et af Rummene ved Havari fyldes med Vand. De mange beklagelige Uheld i den engelske og franske Marine paakal der Nødvendigheden af vandtæt Inddeling, selv om ogsaa Bekvemmeligheden inden bord TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 FRANKRIG. UNDERVANDSBAADE. Type Gym note................ Zédée ...................... Morse...................... Emeraude............ Hastighed Deplacement Drivkraft Længde Bredde Elektricitet Meler 17,22 48,46 35,97 Meter 1,80 3,30 2,74 Nedsænket Tons 30 270 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 lader Styrm anden at se Panoram aet i fuld Størrelse. Under Hovedperiskopet findes et m indre paa 40 mm Diam. med forstørret Billede. Dette Apparat er af større Klar hed end det foregaaende og benyttes sær lig til Undersøgelse af og nøjagtig Aflæs ning af Signaler. Baade TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 MAURISK KUNST I SPANIEN. ARABESKER FRA EN REJSE. Af FRANCIS BECKETT. (Sluttet). III Dage senere vandrede vi en frisk, ikke andet at se end en gammel Cisterne kølig Foraarsm orgen op mod Alham- med koldt Vand, og Udsigten naturligvis. bra. Ordet, egenlig: M edinat al-ha TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Fig. 16. Fra Løvegaarden i Alliambra. TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 m ærker i Spanien, opført ved Midten af det 14. Aarliundrede, m en faar først Øje paa Karl Vs graa Stenslot, som aldrig blev fuldført, fordi Kejseren frygtede for Jordskæ lv, og som brutalt opslugte en Fløj af M aurerpaladset. Dette selv ser ud vendig fra ingenlunde im TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 de og Korsgange. Den passer jo godt med det indadvendte Liv, der var egent for de ældre M unkeordener. Ogsaa de arabiske Moskeer, der ikke gentager byzantinske Centralbygninger, dannes, som Moskeen i Kordova, af et G aardparti med tilstødende man ind i den overdaadig ri TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Gaarde er dog M yrtegaarden og Løvegaarden. M yrtegaarden h ar Navn efter den m ør ke Myrtehæk, der kranser den lange, stille Dam. Bygningerne spejler sig i Dammen, ud over Dam men til den anden Smalside med den lette Søjlegang og et yndefuldt aahent Galleri. Mod denne TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 rindelig var den lavere, thi Overdelen er ny, og Kummen hvilede oprindelig um id delbart paa Løvernes Rygge; disse Løver er en Illustration til M aurernes Svaghed, naar det gælder Billeder af levende Væse ner. I M aurertiden var de ogsaa halvt Søjler til de høje, men ge TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 en Forestilling om den forhøjede Livsfølel se, der frem kaldes af Rigdommen, Skøn heden og Yppigheden her. Det m aatte da i hvert Fald ske i bunden Stil, og heldig vis h ar en m aurisk Digter paa Løvebrøn den mejslet nogle Strofer, i hvilke m an fornem m er Vandets Risle TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Felter, over Døre og Vinduer smallere vand rette, og saa kom m er en eller flere vand rette, bredere og smallere Friser, indtil lod rette og vandrette Felter atter veksler øverst oppe om Vinduerne. Enkelthederne i denne O rnam entik har et tredobbelt Udspring. Først er d TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 tionerne er tilsyneladende ganske uud tømmelige; en taalm odig Mand talte en gang inde i Gesandternes Sal ikke m indre end 152 forskellige Liniekom binationer. Her finder m an ogsaa det tredie og sid ste af M aurernes Ornam entm otiver, nem lig de arabiske Skrifttegn. U TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 derholdende Eventyr som Tusind og en slette, gennem strøm m et af Genilfloden og nedsænket mellem skovbevoksede Bjærge, Nat. Med sort paa hvidt kan m an egenlig ikke og alleryderst ude lukkedes Horizonten give den rette Forestilling om M aurernes af Sierra Nevadas evige, TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 ogsaa. Den er det sidste fine Skud paa Mau rernes Kultur i Spanien. En efter en var M aurernes faste Pladser faldet i de Krist nes Hænder. F ra Toledo, Zaragoza, Valen cia og Sevilla strøm mede M aurerne i T u sindtal til Granada, det eneste Fristed de havde i Europa. Og TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 for ikke at tale om Løvegaarden og dens Omgivelser. I Resterne af det lille Lyst slot Generalife, lige overfor Alhambra, kan m an endnu ane, hvor mesterlig Bygmeste ren havde sam m ensm eltet Kunst og bun den Natur, o: Havekunst. Der er ikke an det tilbage end nogle aabn TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 hvidklædte, og naar de knælede i Bøn inde i Moskeerne, lignede de Blomster paa en yndig Eng, siger V eziren; m an m ærker her hans farvevante Øje, og m an m ærker og saa den Sans for æsthetisk Kultur af Men neskenes Ydre, som f. Eks Japanerne tid ligere ejede, men som ik TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 HUSINDUSTRI I ENGLAND. Af ERIK GIVSKOV. i er i Løbet af det sidste Aarhundrede bleven saa vante til at betragte Eng land som Storindustriens Hjem par ex cellence, al vi har vanskeligt ved at fore stille os, at der i dette Land endnu eksi sterer en ingenlunde uvigtig H TID SSK RIFT FOR INDUSTRI 1909 være meget lidet fordringsfulde med H en syn til det Kød, de spiser. Der findes saaledes ikke ret mange store Slagtere i England, og noget lignende gæl der Bagerne, om end af andre Grunde. Der spises jo næsten udelukkende Hvede brød her i Landet, og dette, der m aa vær TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 der først en Gang har faaet Plads hos sin Mester, forbliver der som Regel til sin Dødedag. Thi Mesteren, der har lært ham alle sine F if og Faghemm eligheder, kan ikke være tjent med, at han tager Arbejde hos K onkurrenterne. En anden Grund til den forholdsvis høje Løn TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 set, bag hvilket han etablerer Æ gtesen gen, en udrangeret Æ ggekasse de danske Bønder aner overhovedet slet ikke, hvor mange forskellige Hverv deres gode Æ ggekasser m aa udfylde i London. Saa skriver han til W arschau eller Kief efter sin Broder eller Svoger, og for TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Presning o. s. v. overlades til andre. Endelig har Svendene i de store W est E nd Forretninger Kvinder til at sy K naphul lerne for sig; de betaler dem 1 d. for et stort og V2 d. for et lille. Det siger sig selv, at de arm e Kvinder ikke skal blive fede paa den Forret TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 blev Arbejdet for svært for Kvinderne; Mændene overtog det, indtil Fabrikens store M askiner atter tog det fra dem for at overlade Kvinderne Pasningen. Men de fleste M askiner gør ikke H andskerne helt færdige; Fingerenderne er ikke lukkede, K napper og K naphuller ikke TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 ste en. Disse Snedkere bor næsten alle sam m en selv i tlie E ast End. De h ar sat hele deres lille sørgelige Driftskapital i de til Fabrikationen fornødne Æ ggekasser og B am busrør; faar de ikke Møblerne solgte, betyder det Sult og Nød for F am i lien for hele næste Ug TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Lige det m odsatte er Tilfældet med Kam fabrikationen. I denne er det det billige Gods, der er forbeholdt Fabriken, medens de fine Skildpadde- og Elfenbenskam m e, der forhandles i the W est End, laves af vel betalte Arbejdere i deres egne Huse. Af det foran fremstillede TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 at virke i deres Hjem fremfor at gaa til de i hygiejnisk Henseende langt ufarligere Fabriker. Grunden er den, at der til E ta blering af et Værksted næsten ingen Ka pital kræves, og saa foretrækker Arbejder ne Selvstændigheden i deres eget Hjem fremfor den ringere Risiko TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 ler Litografi en Beskyttelse for den afbildede Person mod Udbredelse og offentlig Udstilling af hans Billede. Loven gælder for alle med Indfødsret forsynede Personer, uden Hensyn til, om deres Værker er udkomne eller ej. Ogsaa for Udlændinge, som i Tyskland fremstiller TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Har en Overdragelse af den kunstneriske Ejen domsret fundet Sted, saa maa Overtageren ikke uden særlig Overenskomst foretage nogen Æn dring i Værket eller dets Betegnelse, det skulde da være, at det drejede sig om Ændringer, til hvilke Hjemmelsmanden paa Tro og Love ikke TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 PROFESSOR, DR. PHIL. EMIL CHRISTIAN HANSEN F. 8. MAJ 1842 D. 27. AUGUST 1909 Af P rofessor , Dr. er næppe nogen Videnskabsm and, der h ar faaet saa stor Betydning for dansk Industri som afdøde Em il Chr. H an sen. Uden noget Øjeblik at fravige sit rent videnskabelige TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 ste sig lige saa anvendelige saavel forVinog Spritfabrikation som for Brød-, Smørog Ostelavning sam t forskellige andre Virk somheder, der beror paa Gæringsprocesser, saa at i Virkeligheden hele den civilisere de Verden kom til at staa i Gæld til ham. Det er derfor et st TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Betydning, Tilledning af Luft til Urten har paa Gæringens Forløb. Dette orienterende Arbejde, der forøv rigt blev fortsat i et P ar paafølgende Af handlinger, er den sm ukkeste Ouverture til Hansens senere Undersøgelser og viser os ham som den grundige, sam vittigheds fu TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 med steril Næringsopløsning af f. Eks. Øl urt at faa Kulturer, der stam mede fra en enkelt Celle. Fik Kolberne Lov til at staa ganske roligt, vilde m an efter nogen Tids Forløb med det blotte Øje kunne se en Ko loni udvikle sig fra det Sted, hvor denne Celle var falden t TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Gærart kunde være tilstrækkelig til at fuld føre den hele Gæringsproces, bl. a. ogsaa Eftergæringen paa Lagerfadene. Men en deliggav han efter for Hansens Anmodning, og d. 12. Novbr. 1883 blev for første Gang en virkelig rendyrket Gærart (af Hansen kaldet Carlsberg Under TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 kulturer af M ælkesyrebakterier til Flødens ganism ers Liv og Bygning, at de altid vil Syrning, har en saa anerkendt Autoritet være en ren Guldgrube for Biologien. Og som Prof. Storch, der indførte denne gen det vil gælde saa at sige alle hans Arbejder, nem gribende Refo TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 og Arvelighedsforskningen i Almindelig hed. Ejendommelige men ikke arvelige Form ændringer under Indvirkning af høj Tem peralur har han ogsaa paavist hos en Gruppe Eddikesyrebakterier, om hvilke han har skrevet lire overordentlig værdi fulde og interessante Afhandlinge TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 kring fra By til By. Navnlig søgte han til de større Byer, hvor der var mest at se og lære, og i alle disse trange Aar anvendte han iøvrigt al sin Fritid til Læsning af de tilfældige Bøger, han kunde skaffe sig. For sit Fag havde han dog ogsaa stor Inter esse, og han dyr TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 opgave, fik han mærkværdigvis samtidig en Tilrettevisning for sin Opførsel, uden at han vidste sig skyldig i nogen anden Brøde end den ovenfor nævnte overfor Steenstrup. Hansens Interesse for videnskabelige Studier var efterhaanden stegne til en saadan Lidenskab, at det TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 blev altid et Mønster paa Velindrettethed og Orden, og uden dette havde det næppe heller været m uligt for ham at gennemføre de Studier, som han gjorde, og under hvilke der stilledes de største Krav i saa Henseende. Kunst elskede han alle Dage med Li denskab. Under de ma TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 gerne og ineget om sig selv og var yderst følsom for Kritik af sin Person og sit Ar bejde. Han var meget slræng og maaske noget pedantisk i sine Krav til de Menne sker, han levede og arbejdede sammen med, men der var ogsaa allid bleven for dret meget af ham, og han havde TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 skæftiger sig med Kvælstofomsætning, at vor Tids Forstaaelse af dette kapitale Spørgsmaal for Størstedelen hviler herpaa. Derfor turde et Par Oplysninger om selve Laboratoriet sikkert være af Interesse her. Det blev stiftet i 1876 omtrent samtidig med Carlsberg-Fondet af LANDSUDSTILLINGEN I AARHUS! INDUSTRIHALLENS HOVEDFRONT EFTER ACHITEKTENS FARVELAGTE TEGNING. Søjlehal. Pressen. Elektricitetshal. Buehal. Kjøbenhavns Kommune. Staten: Post og Telegraf. Tuborg Triumfbue. Carlsberg Sejrssøjle. LANDSUDSTILLINGEN I AARHUS 1909: EFTER ARCHITEKTENS TEGNING. FACADER. Privat Udstillingspavillon. Privat Udstillingspavillon (ikke opført). TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Industrihallens Hovedindgang. LANDSUDSTILLINGEN I AARHUS. A f CARL BRUMMER. er noget, der specielt hø gælde Rosens Udstillingsbygninger i Aar rer vor Tidsalder til. Det er K onkur hus. rencen i sin mest tiltalende [orm, hvor F or saa vel Nyrops som Rosens Udstil Kunst Landsudstillingen, set fra Strandvejen. TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 218 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 219 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Js i* s é g* 220 §0 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Mejeriet samt Udsigt over Folkeparken. Tilvenstre Fregatten Jylland. og sin Komposition. Den hayde det F or trin fremfor Rosens, at den bedre kunde taale den nordiske graa Regnvejrshimmel. Rosens derim od med sine lyse og lette F ar ver og ved Rygningernes antike og or TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Spisesal i Hovedrestauranten. Bygning for Landbrugsredskaber. 222 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Administrationsbygningen. Hvileplads foran Hovedporten. Mejerimuseum. 223 2o* TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Gavl af Bygning for Havebrug. vende Overgang paa den tom m eStræ kning mellem Byen og Marselisborg Skov. F ra Søen faar m an den bedste Helheds virkning, derfra kan m an fange hele det udstrakte Kompleks med et Blik, men ikke m indre im ponerende virker Udstillingen pa TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 I Havebrugsudstillingen. verne, der er pinseret om kring Bassinet, udspyetV and, vilde Illusionen have været fuldkom m en. Der er en saadan Stemning og Poesi over dette Parti, at det alene er en Rejse til Aarhus værd. Man m aa beun dre den Lethed, hvorm ed m an føler, a&ll TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Kuppelbygningen over Elektricitetshallen. Vald. Andersens Karton til Maleriet over Industrihallens Indgang. 226 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Udsigt over Bassinet. Kontrol med Opstillingens Højde og O m fang. Hvor henrivende fint og let staar ikke den lange R estaurationssal i Mod sætning til den store U dstillingshal; her er der intet, der trykker den luftige, lette Konstruktion. Man l'orbavses over den Vi Port mellem Statens og Københavns Kommunes Bygninger. Rapskager, Konservesdaaser, Uldtæpper o. s. v. staar jo ikke saa godt sam m en med line Guldsmedearbejder, Force læn og Møbler. I Udlandet er m an mere og mere kom m en ind paa Special udstillinger, og der er ingen Tvivl om, at dette er Udstil l Paa de senere Aars Udstillinger i T ysk land liar dette P rin cip været det raadende. Der var paa dette Om raade meget at læ re paa den store Ud stilling i Dresden for 3 Aar siden. Svensker ne har med Held dra get Lære heraf; os sy nes det at være for beholdt altid at kom me bagefter; vi er en ten Hovedrestaux-anten. Hovedrestauranten. TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Efter Vald. Andersens Karton til Tuborgbuen. Industrihallens Vestibule. 232 TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Politikens Pavillon. Elektricitetshallen. Industrihallens sydøstlige Side. TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 234 TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 TnsfTl*r 'r!' . i w H i a a R .. JN S T aiRRH J iiS i SW iW W J'W H RI K9RQS*r . *' 1' ! Wjfl RI RIBI Bf ii ih I RIMS ii i l i TM m m t i l s É i å p 'i l Hi BT pip RRRB Hovedindgang til Kunstudstillingen. Bassin i Havebrugsudstillingcn. I Bag TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Galle & Jessens Pavillon. hvad enten det gælder at stemme et Rums Farver eller at kom ponere en Gavlgrup pe. Dog danner Hovedhallens Gavlfelt en Undtagelse. Men Opgaven, der her var stillet, var ogsaa af en særlig vanskelig Art. At faa noget m onum entalt og dekora t TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Stationsbygningen. Kroen. Købmandsgaarden. TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 største Betydning for D anm arks landska belige Skønhed er dette Spørgsmaal. I et Land som D anm ark med lidet kuperet Terræ n spiller Bygningens K arakter en overordentlig stor Rolle. E t helt L andskabs Skønhed kan ødelæg ges ved én daarlig Bygning. Mangfoldige er de TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 tere om en i Forhold til Hovedaksen eks- frem, gaar m an to Skridt tilbage. Dette vil centrisk Skive, der ligger fast ingen for en praktisk Mand ikke have nogen an lunde er ny. Den er i Praksis gam m elkendt den Ulæmpe end, at han vender sig om og benyttes f. Eks. v TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 disses roterende Bevægelser være Vacuum altsaa fortyndet Luft netop dér, hvor Frem gangen tinder Sted; jeg har betegnet denne Om stændighed ved Anbringelse af Bogstavet v. Mine Beregninger Side 94 gjaldt iøvrigt den lodrette Stigning, hvor Luftm odstanden ikke vil kom TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 19OD Gade i Stationsbyen. STATIONSBYEN OG HAANDVÆRKEREN. A f D irektør GUNNAR GREGERSEN. sidste Aartier h a r set en Række Sm aabyer skyde op om kring Landstationerne ved de Jæ rnbaner, hvorm ed Landet gennem krydses. Stationen drog som Egnens Færdsels-Centrum en Del E r TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Formen var og m aalle paa delte Udvik lingsstadium blive det underordnede, det gjaldt om at skaffe Husrum i Morgen til den Virksomhed, der i Dag fyldte saa stærkt, at den maatle udvides - og intet mere. Om Stationsbyerne samledes da en Del Virksomheder, ikke blot dem TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Smedien, set forfra. Smedien, set fra Gavlen. 243 21* TID SSK RIFT FOR IN D U STRI 1909 Virksom hederne ude rundlom gør der for vel i ikke at basere sig for trygt paa fremmed Hjælp. Mester m aa se selv at kunne klare saa meget som muligt ved egen og Sønners eventuelt en Lærlings Hjælp, og føres derved af Forholdene til at anvende alle saadanne Hjælpe TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 Interiør fra Smedien. x, 10 . Interiør fra Smedien. 245 22 TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 ret blandt de vigtigste, lærerigste og betydningsfuldeste. * * * Hvem der oprindeligt h ar frem sat T an ken om en saadan M ønsterby som Ud stillingsafdeling, er vist ikke rigtig kendt. Nogle nævner Hr. M øbelarkitekt Mørck, andre en Journalist som Fader til Ideen; TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 paa den Række af Mænd, der h ar løst de arkitektoniske Opgaver borger for, valgt det mest karakteriserende blandt det gode gamle. Selv om meget ogsaa af det rent bygningstekniske kunde friste til Bem ærk ninger, vil dette dog faa Lov at ligge til særligt Sagkyndige. De TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 de tekniske Skoler nu spiller Landet over, vilde her jo have været en fortrinlig Lej lighed til at illustrere det uhyre vigtige Ar bejde, disse gør for vort Haandværks Ud dannelse. Lokalerne kunde f. Eks. have rum m et en udsøgt Udstilling af Arbejder fra disse og vild TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 te Bænke og den ikke særligt sagkyn dige Landsbysm ed køber da let ganske uforsvarligt, hvor han tror at købe billigt. Skulde det lykkes med dette nye Fabrikat at tilfredsstille den danske Smed, vilde det med Grund glæde alle Venner af dansk M askinindustri, som et b TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 der gøren saglig, rolig Vurdering paa Grund lag a f virkelighedstro Omgivelser naturlig og mulig. løvrigt gav Smeden besøgende Fagfolk de Oplysninger, han kunde navnlig om Drejebænken bar han kunnet give gode Oplysninger, og det er af Betydning, saa vist som en god D TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 tiver, vil aabne Udveje for, at vi herhjem me ogsaa kom m er til at udføre Lokomotivarbejde. I den ovennævnte Gade, der fra Jæ rnbanepladsen langs Stranden førte ud af Sta tionsbyen, laa Gastrykregulatorstationen for Byens Forsyning med Gas, sam t Sprøj tehuset. Gade TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 kunde m an ved at aabne Porten forøge Maatte denne Fabrikation nu blot ikke Arbejdslængden . stagnere lægge sig til Hvile paa de vundGaar m an frä Bygningen over til den m a ne Lavrbær og lade de fastslaaede M askin skinelle Udstyrelse og Virksomhedsordning, form er TID SSK RIFT FOR IN D U STRI 1909 nem snart sagt hvilken som helst større Landsby, vil m an ud fra en eller anden aaben Værkstedsport høre Baandsavens Hvinen eller Afretterens Knurren. Ingen Snedkervirksom hed, der beskæftiger sig med Bygningssnedkerarbejder i større Om fang, kan undvære Baandsav, TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Maskinsnedkeriets Bygning. stillingen er færdig! Konstruktionen, der h a r vist sig at være overordentlig p rak tisk, skyldes Værkfører H. Nielsen, T ek nologisk Institut. Alt dette og meget mere vil den besøgende H aandvæ rker have kunnet lære i Stations byens M as TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Interiør fra Maskinsnedkeriet. Interiør fra Maskinsnedkeriet. TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 At man fra Initiativets Side fra Arki tekternes Kredse er mere end tilfredse, kan ikke undre. Man er og liar Grund til at være glad over at have naaet at gennemføre denne, som det jo fra alle Sider erkendes, enestaaende Anskuelses undervisning i Bygningsces/e/iVe TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 maal. Vanskeligheden og altsaa Kun sten er, naar det praktiske Liv har stil let sine uafviselige Krav, da at løse Op gaven: at bygge sm ukt, uden at krænke disse. Det er vigtigere, at der er saa højt til Lof tet i Smedien, at Smeden kan slaa Rund slag med Ham m er TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 HUSINDUSTRI I ENGLAND. EN IMØDEGAAELSE AF FRU MAG. ART. JOHANNE GREGERSEN. Hæfte af dette Tidsskrift h ar Hr. I 8de E rik Givskov givet en Skildring af en gelsk H usindustri. Denne Skildring, der sikkert i det væsentlige er paalidelig nok, idet den siges at hvile paa TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 og Industri er i al Almindelighed næppe at anbefale. Af den anden Gruppe: de faglærteHaandværkere med smaa Værksteder, nævnes der i Artiklen Urmagere, Juvelerer, K am m a gere og M øbelsnedkere; alle saaledes som de forekom m er i specielle Dele af London. Om disse Fa TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Mennesker til at tage Arbejde for Sulteløn, hindrer denne Overgang. E ndnu m angler jeg at omtale det Fag, som overalt beskæftiger langt det største Antal af Hjemmearbejdere, nemlig Tilvirk ning af færdigsyede Klæder. Her, siger Hr. G., er det, vi m øder den ægte, ufor TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 FORENINGS-MEDDELELSER. ONSDAG DEN 27. OKTOBER 1909 afholdtes Industriforeningens ordentlige General forsamling under usædvanlig stor Tilslutning. Den fung. Formand, Professor E. P. B on n e sen , aabncde Mødet og meddelte, at som Følge af Be slutning, tagen i Bestyrels TID SSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 virke med for Foreningens Maal. Hvorvidt dette er muligt, er for Tiden Genstand forundersøgelse af fire Arkitekter, og der er til dette Arbejde af Repræsentantskabet bevilget en Sum af 2000 Kr., som er stillet til Raadighed for Udvalget. Foredragsudvalget med Justitsraa TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Ogsaa for den til næste Aar i Bryssel stedfin dende Verdensudstilling har Industriforeningen ydet sit Arbejde, idet det paa dens Indstilling er besluttet, at Danmark skal deltage officielt. Til Kommissariat for Danmark bar Indenrigsministe riet beskikket Medlemmerne af TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 b u sch , Hof-Metalstøber Carl R a sm u sse n og Direktør Carl R uben, samt til Nyvalg at foreslaa dHerrer Direktør S. H au b erg og Bogbinder mester A nker K yster. Foruden det her fremsatte Forslag var der imid lertid fra en Kreds af Medlemmer indbragt et For slag, so TID SSK RIFT FOR IN D U STRI 1909 TUNNELER UNDER ØRESUND. i alle Lande stadigt og stæ rkt voksende Jernbanetrafik har, som rim eligt er, henledet Opm ærksom heden paa at forbedre Forholdene paa de Steder, der lægger en særlig Hemsko paa Udvik lingen, nemlig paa Sunde og Fjorde. Der har saaledes vær TID SSK RIF T FOR IN D U STRI 1909 C Ö AA/VAA a X s (Q/L44 v w v . s Cctvub i 3. JO. 4 fvA*5. 6. 7 S 9 . TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 267 23* TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 Den første nævner han kun, for paa Forhaand at imødegaa den Indvending, at han skulde have oversét den. Men han anbefaler den ikke. Tværtim od. Sundet er meget dybt her, ca. 30 m ; Tunnelen maa have K rum ninger i begge E n d e r; Stignin gerne eller Faldene i denne bliv TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 Om Bekostningen vil Q. ikke udtale sig, forinden Forarbejderne foreligger; men der er Mulighed for, at den svenske Re gering selv vil lade dem udføre og af den danske Stat kun forlange Tilladelse til deres Udførelse paa dansk Territorium . Derved spares der en Syndfl TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 til et ulideligt Spektakkel i Ledningerne for det fortættede Vand under Igangsæt ningen af Apparaterne. H øjtryksdam p benyttes derfor væsent lig kun, hvor der er Tale om V arm etrans port over store Afstande, eller hvor m an skal benytte saa høje Tem peraturer, at de TID SSK RIFT FOR INDUSTRI 1909 eller er Belastningen i bestemte Tidsrum kun ringe, kan m an dog, naar det af Hen syn til Anvendelse af Spildedampen er ønskeligt, forhøje T rykket og derm ed Tem peraturen af Spildedam pen; men Maski nen maa da arbejde med større Fyldning og bruger mere Damp for samm TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 at Spildedampen har m indre Varmeind- samlingerne i Rørene, hvorved Dam p hold end reduceret Kedeldamp, Kraft passagen forhindres. Dette sker bedst ved damp, beror udelukkende paa en F o r at lægge Rørledningerne med Fald i Dam veksling af Dampens V arm eindhold pr. p TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 fra sig, hvorpaa den undviger gennem Køret i Midten til Spildedampsrørnættet. Olieudskillerne findes i mange Former, uden at nogen af dem dog kan siges at være i Stand til at fjærne de sidste Spor af Olie. Denne m aa nemlig antages at fore kom m e paa dobbelt Maade i S TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 Fig. 16. fortsatte Fald i Dampens Bevægelsesret ning er kom m et til at ligge saa lavt, at den er i Vejen for Vinduer og Døre, kan dette ogsaa lade sig udføre, blot at man sørger for en omhyggelig V andudladning paa det Sted, hvor Ledningen bøjer opad. En saadan Hæv TIDSSKRIFT FOR IN D U STRI 1909 forurener Vandet saaledes, at det ikke kan bruges. Dette indtræffer navnlig, hvor der er Tale om Spildedamp, der medfører sm aa Oliestænk eller Oliedele, saaledes at Fortæ tningsvandet i hvert Fald smager ram t. Dette udelukker en direkte Anven delse af Spildedam pen TID SSK RIF T FOR IND U STRI 1909 Om stændighederne med glat eller ribbet Overflade. Glatte Elem enter benyttes, hvor det kom m er an paa et sm ukt Udseende som i Be boelsesrum eller Kontorlokaler, men de tag erstø rre Rum og er dyrere end de rib bede Rørelementer i Forhold til Varmeevnen. V arm ea TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 benyttes. Apparatet afgiver iøvrigt et godt Billede paa en indirekte Varmeflade for Vædsker. Disses Evne til at lede Var men er saa ringe, at m an overhovedet ikke kan gøre Regning derpaa. For at op varm e Vandet maa m an derfor sørge for, at Vanddelene under en Bevægels TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 ternes Parallelogram bevist, at Hr. M. S.s Beregninger er forkerte, idet han aldeles ikke har taget Hensyn til Luftens Mod stand mod Frem farten. Hr. M. S. karakteriserer til Slut mine Bemærkninger som Pretentioner paa svig tende Grund, fordi jeg ikke paa den af mig te TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 Hver Dag indtræffer en Fallit. Hver Dag foretager Fogeden 200 Udpant ninger. * Verdenshjulet snurrer endnu hurtigere rundt. Hvert Sekund fødes her paa Jorden to Børn. Hvert Sekund dør der lier paa Jorden eet Menneske. Hvert andet Sekund indstiftes et Ægteskab. Hvert S TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 MINDRE MEDDELELSER. Svenske Udstillings-Resultater. Medens mange Udstillings-Foretagender ikke sjæl dent har ret ugunstige Resultater at op vise i tinansiel Henseende, danner Sverrig paa dette Om raade en behagelig U nd tagelse, og Aarsagen hertil maa for en væsentlig D TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 HUSINDUSTRI I FRANKRIG. Af ERIK GIVSKOV. Frankrig efter den ulykkelige Krig lovgivning, har de franske Sm aabønder med Tyskland i 1870 m aatte udbe en anden Egenskab, som vi kunde have tale den uhyre Sum af fem M illiarder Frcs. mere Grund til at m isunde dem: dere TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 en Bifortjeneste af Betydning i Fam iliens Budget. Og der findes næppe nok den Sm aabonde i hele Frankrigs Land, som ikke har et klart Indtryk heraf og følgelig driver en eller anden H usindustri. Som Regel er det im idlertid ikke det gamm eldags Naturalwirtschaft, som TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 kraftig H usindustri i de aller fleste T il nu er, er alt dette lige modsat. Der er maafælde vedligeholdes. Men medens Indu ske nogle enkelte Sm aabønder, der har strien vedbliver at blomstre, er der intet Jord nok til at være uafhængige af Forsøg til H inder for, at TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 H usindustrien kun en Biindtægt, som til lader dem at lægge nogle H undrede Frcs. til Side. Men for dem, der kun h ar H us industrien at stole paa, er Livet ingenlunde en Dans paa Roser. Der er faa Industrier, som skulde være mere egnet til Hjemm earbejde end Silkebaan TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 res Kaar. Strejken vandtes; men det var værre end en Pyrrussejr. Thi da den var endt, havde Moden fundet andre Stoffer at bruge, og der var ingen, der begærede Silkebaand. Efter 18 Maaneders Forløb var alt i den gamle Gænge. Dog ikke alt. Det var Arbejderne i Byen St. TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 egnen, som i Gennemsnit fortjener 45 det. Saaledes er der i Departementet Eure ru n d t om Byen Breteuil en betydelig Til Frcs. pr. Dag ved dette Arbejde. I øvrigt høres Haandvævens Slag fra virkning af Jæ rnvarer, Sporer, Bidsler og snart sagt hver anden Hytte i Nordfr TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 arbejder for sig selv paa samm e Maade som hans Forfædre for A arhundreder si den, og derfor kan de heller ikke drive deres Fortjeneste op over ca. 3 Frcs. pr. Dag. Men de har deres Jord at falde til bage paa, og deres Industri giver dem dog altid en anstændig Ekstrain TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 sterne i. Indtægten, de opnaar, er den al mindelige, 45Frcs. for Mænd, 23 Frcs. for Kvinder. I det hele taget er de nord for Paris lig gende Provinser m aaske de, i hvilke Hus industrien blom strer højest. I Omegnen af Neuilly vil det være vanskeligt at finde et Hus, h TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 der altfor stor. Selv ved Villaine nær ved Tours, hvor Kurvemagerne har dannet et Andelsselskab, har dette kun tildels form aaet at gøre Forholdene taalelige. Me dens i Pikardiet en Kurvemager for en lang Dags Arbejde ikke kan tjene m er end 50 centimes, er det lykked TIDSSKRIFT FOR IND U STRI 1909 da vil Landm anden ikke længere have Brug for fremmed Arbejdskraft. Thi da vil Landets egne Børn være tilstrækkelige til at dyrke Jorden ganske anderledes vel, end det er sket hidtil. Og de vil endda finde Tid nok til at indvinde ved deres Husflid tilstrækkeligt til a Kort og Profil. TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 291 TID SSK RIFT FOR INDU STRI 1909 40 km paa Krøderen Sø, saa m edgaar der nu en Del flere Timer, end der senere vil behøves, men det betaler sig for Turister, særlig om Som m eren, at foretage denne Omvej. Det ses endvidere, at medens det indre Amerika kun har meget ringe Nedbør, om kring ved 1 Fod TID SSK RIFT FOR IND U STRI 1909 Udstikningen varede i flere Somre og af sluttedes først i Efteraaret 1901. Isen, som ellers kun var til Gene, kunde dog ogsaa frembyde Fordele og Lettelser. Saaledes kunde Ingeniørafdelingen paa sin Flytning fra Laagerhellerhijtten til Sandaahytten den 3die August 18 TIDSSKRIFT FOR INDU STRI 1909 det samlede Dynam itforbrug var ca. 700 Tons. Under den strænge Vinter i 1902 slap alle Beholdningerne ude paa Banelinien op, og tilmed var Vejret saaledes, at al F orbin delse med Om verdenen var afb ru d t i 2x/2 Maaneder. Selv m. H. t. Brændsel m aatte m an stille si TID SSKRIFT FOR IND U STRI 1909 og udad til Siden. Sneen kastes indtil 20 m bort og blider altsaa ikke liggende paa Banen. Hjulet drives af en 600 Hestekrafts Dam pm askine, der ligger inde i Vognen bag ved Hjulet, hvortil den ved en F rik tionskobling er direkte forbunden. Hjulet gør 150 Om drejni TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1909 MINDRE MEDDELELSER. International Have- og Landbrugs-Udstil ling i Hgeres i Frankrig. I Tiden fra den 19. Marts til den 20. April 1910 afholdes der under P atronat af den franske L and brugsm inister en international Have- og Landbrugsudstilling i Hyéres i Frankrig. Uds