Skovdyrkning_i

Skovdyrkning i praksis A n d re a s B e r g s t e d t

Titel Skovdyrkning i praksis Forfatter Andreas Bergstedt Udgiver Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C Tlf. 353 31500 ignign.ku.dk www.ign.ku.dk Ansvarshavende redaktør Claus Beier ISBN 978-87-7903-753-3 (tryk) 978-87-7903-754-0 (we

FORORD Denne bog er skrevet for den, der vil drive skovbrug for at leve af det. Den snævre fokusering på erhvervsmæssig skovdrift skyldes hverken modvilje eller manglende respekt for andre hensyn og formål med skov- bruget. Men at redegøre for alle aspekter af skovens brug ville både sprænge bogens

kolleger inden for undervisningen vil tage udfordringen op, og at de vil skrive noget nyt og bedre, så snart behovet viser sig. Uden opbakning fra mine foresatte og tilstrækkelige økonomiske midler havde arbejdet ikke kunnet gennemføres. Også denne støtte er jeg tak- nemmelig for og vil i særlig gra

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING HVAD FÅR VI UD AF SKOVEN? 7 1.1 Skovdrift 7 1.2 Skovens betydning i Danmark 7 1.3 Skovbrug i Danmark historisk set 12 1.4 Areal, træartsfordeling og produktion 16 1.5 Ejendomsforhold, administration m.m. 17 1.6 Træproduktionens særpræg 19 Litteratur til kapite

6.2 Arealforberedelse 217 6.3 Naturlig foryngelse (selvforyngelse) 239 6.4 Frøforsyning 257 6.5 Såning 261 6.6 Planter og plantning 265 6.7 Ammetræer, forkultur og kappeplantning 277 6.8 Kulturpleje 282 6.9 Foryngelsens økonomi 295 Litteratur til kapitel 6 297 7. SKOVENS PASNING (DYRKNINGSM

1. INDLEDNING HVAD FÅR VI UD AF SKOVEN? 1.1 Skovdrift Selve ordet skovdrift indebærer, at vi aktivt påvirker skoven i en bestemt retning. Vi lader ikke stå til og lader ikke skoven passe sig selv, men fore- tager målrettede indgreb, så skoven kommer til at opfylde vores behov. Der kan være flere fo

bl.a. omfatte produktion af træ, rekreation og friluftsaktiviteter, beskyt- telse af grundvandet, produktion af juletræer og pyntegrønt, jagt, lævirk- ning samt kapitalpleje af de midler, der er investeret i skoven. Over for dette nytteprincip står princippet om naturbevarelse, som i sin yderste kon

dyrkede landbrugsjord prioriteres af indlysende grunde kun én art: af- grøden, og der er ikke plads til biodiversitet i større omfang. På denne baggrund spiller skovene en meget vigtig rolle som refugium for vildt- levende planter og dyr. Antallet af forskellige arter er meget større i skovene end p

vand under skov end under landbrugsjord, fordi træernes kroner fanger en del af nedbøren og har stor fordampning. Det opvejes imidlertid af, at grundvandet generelt er renere under skove end under landbrugsjord, så snart den nye skov har nået en alder på 5-10 år. Forøgelse af ejendommens værdi For d

temmelig stor indflydelse på den globale kulstofbalance. Endnu vigtigere er dog den mængde kulstof, som er bundet i jorden. Omfattende euro- pæiske undersøgelser peger på, at skovjorden i gennemsnit indeholder mere end dobbelt så meget kulstof, som der er bundet i stammer og gre- ne. I den urørte sk

serne vil ændre sig. På den baggrund vil det være risikabelt kun at kon- centrere sig om ét formål, ét produkt eller én træart. De fleste skovejere er bevidste om denne risiko og driver et varieret skovbrug, som rummer flere forskellige træarter og tager hensyn til flere forskellige af de inte- ress

lyngheder blevet opdyrket og omlagt til landbrug. På de sandede, udpinte hedejorde viste det sig dog svært at opnå lønsomhed i landbruget, og der opstod en bevægelse i retning af at tilplante de resterende hedearealer med skov. Denne udvikling tog for alvor fart med grundlæggelsen af Det Danske Hede

Figur 1-1. Omtrentlig udvikling af Danmarks skovareal fra år 1800 til i dag. Ha x 1.000 700 600 500 400 300 200 100 0 1800 1850 1900 1950 2000 2050 År Tallene er behæftet med usikkerhed: Før 1881 eksisterer ikke en landsdækkende statistik. Genforeningen med Søn- derjylland i 1920 medfører en pludsel

Figur 1-3. De jyske ege- krat var engang vigtige for brændeforsyning m.m., men i dag er de fleste taget ud af drift. (Foto: Per Hilbert) lævirkningen fra plantagerne været til gunst for landbrugsdriften. Set fra en biologisk synsvinkel anses plantagerne ofte for at være fattige på arter og naturværd

såning af nåletræ er fuldt ud mulig på mange lokaliteter. Især i statens plantager prøver man i disse år gennem indplantning af supplerende træ- arter ikke mindst løvtræ at understøtte udviklingen af plantagerne i retning af en mere artsrig og biologisk set mere stabil skov. 1.4 Areal, træartsford

Figur 1-6. Fordelingen af det træbevoksede areal til træarter. Ær (4 pct.) Ask (3 pct.) Eg (11 pct.) Birk (7 pct.) (Kilde: Skove og Plantager 2014) Bøg (15 pct.) Andet løv (9 pct.) Andet nål (7 pct.) Rødgran (16 pct.) Nordmannsgran (5 pct.) Nobilis (2 pct.) Sitkagran (6 pct.) Andet ædelgran (3 pct.)

Privat skov (59 pct.) Ukendt (2 pct.) Anden offentlig skov (4 pct.) Anden statslig (1 pct.) Figur 1-7. Fordelingen af skovarealet til for- skellige ejertyper. (Kilde: Skove og Plantager 2014) Statsskov (19 pct.) Fonde og stiftelser (4 pct.) Private selskaber (10 pct.) eller private virksomheder (10

Den første Småskovsforening så dagens lys i 1904 med det formål at yde rådgiv- ning til driften af de små skove i Vejle-området. Gradvist kom flere foreninger til, så hele landet i 1987 var dækket af foreningsnetværket, som på det tidspunkt havde ca. 7000 medlemmer med ca. 60 000 hektar skov. Allere

vi må altid overveje om en udtynding i antallet af træer vil resultere i en betydende nedgang i produktionen; det gælder kvantitet såvel som kva- litet. Det er særligt vigtigt i ældre bevoksninger, som har ringere evne til at komme sig efter hugstindgreb end unge bevoksninger. Omvendt vil det som re

ladte grene skal beskytte jordbunden mod køreskader fra maskinerne. En anden vigtig årsag er, at nedbrydning af dødt træ understøtter et svam- pe-, plante- og dyreliv, som vi anser for at være biologisk værdifuldt. Et yderligere særkende for skovdrift er, at produktionen af træ er overor- dentligt t

små arealer betyder, at også produkterne bliver af meget varierende art og kvalitet. Det er svært at rationalisere driften af de danske skove, og det er derfor vanskeligt at konkurrere med træproduktionen i de store skovlande og med produkterne fra store, ensartede plantageanlæg. Litteratur til kapi

2. TRÆ OG TRÆPRODUKTER 2.1 Veddets opbygning Grundlaget for træernes liv er, at bladene eller nålene opbygger orga- nisk stof ved hjælp af energi fra sollyset, kuldioxyd fra luften og vand fra jorden. Det primære produkt er sukkerstoffer, som i et lag lige under barken (sivævet, phloemet) kan forde

Høstved Figur 2-1. Farvet tværsnit af nåletræ (rødgran) under mikro- skopet. Langt de fleste celler er af samme type, men størrelsen varie- rer. Det mørke bånd nederst i billedet er en marvstråle. Årringsgrænse spredtporede, hvor de forskellige celletyper er intimt blandet, og årringe- ne kan være s

Styrkevæv Parenchymceller rundt om kar Marvstråle Karcelle Årringsgrænse Figur 2-3. Tværsnit af ringporet løvtræ (ask) under mikroskopet. De store karceller ligger i vårveddet, nær årrings- grænsen. i tykkelse, fordi der lige under barken findes et vækstlag ( kambium), som i sommerhalvåret danner ny

De sidste 1-2 udgøres af lidt kvælstof samt calcium, kalium, fosfor, magnesium m.m., som optages fra jorden og indgår i det levende celle- indhold. Cellevæggene består af tre kemiske forbindelser: cellulose, hemicellulose og lignin. Både cellulose og hemicellulose er opbygget af sukkermoleky- ler (

svarer bedst muligt til træets øjeblikkelige behov for styrke, vandtrans- port og modstandsdygtighed mod nedbrydning. Dette er yderligere en grund til, at træ er et uensartet materiale: Veddet, som er dannet inderst i stammen (ungdomsveddet), har ikke samme egenskaber som det ved, der dannes senere

På fibermætningspunktet indeholder træ i gennemsnit en vandmængde svarende til ca. 30 af tørstofindholdet. Lyse træarter uden kerne har et lidt højere fibermætningspunkt end træarter med mørk kerne. I træindustrien og i forskningen angives vandindholdet normalt i pro- cent af tørstofindholdet . Van

Radial Tangential Figur 2-5. Resultatet af træets anisotrope svind: Skiven af egetræ er revnet under tørringen, fordi det tangentiale svind er større end det radiale svind. Træ er hygroskopisk (vandsugende), og dets fugtighed indstiller sig i lige- vægt med den omgivende lufts fugtighed og tempera

Figur 2-6. Emner, som skæres ud af den friske træstamme, vil svinde og deformeres under tørringen. Her er svind og deformationer overdrevet noget for at tydeliggøre, hvad der sker. Træets vægt I det stående træ er en stor del af cellehulrummene fyldt med vand. Væg- ten af friskfældet træ er derfor s

Figur 2-7. Sammen- hæng mellem årrings- bredde og rumtæthed i prøver af dansk rød- gran. (Efter Madsen et al. 1978) bliver årringene smalle, men cellevæggene bliver til gengæld tykkere, og veddet bliver derved tungere og stærkere (Figur 2-7). Snedkeren, som vil udsøge sig stærkt og holdbart træ, er

Såvel brudstyrke, elasticitetsmodul som hårdhed er tæt forbundet med træets rumvægt (rumtæthed). Man får altså generelt stærkere træ ved at vælge tungt træ. Næst efter rumvægten er det antallet og størrelsen af knaster, som betyder mest for styrken. Træer med tynde grene leverer derfor det stærkeste

ødelægges af svampe og insekter, men omvendt er det en meget stor fordel, at træet kan nedbrydes ad naturlig vej uden at efterlade sig mil- jøfremmede stoffer. I en tid med voksende miljøbevidsthed lægges der stadigt større vægt på denne egenskab, og brugen af træ som materiale er inde i en positiv

rekte konkurrence med energimarkedet står papirindustrien og de virk- somheder, der fremstiller træfiber- og spånplader, dvs. produkter af mere eller mindre strukturopløst træ. Papir fremstilles af træ, som neddeles til fibre (enkeltceller eller celle- bundter) ad mekanisk eller kemisk vej. Størsted

mes, og der tilsættes lim for at give pladen styrke og fugtbestandighed. Afhængigt af hårdhed, vægt og styrke bruges træfiberplader til møbler, bygningsdele og isolering. Ved fabrikation af spånplader neddeles træet ikke til enkeltceller, men til tynde spåner, som efter tilsætning af lim (ca. 8 vægt

byggeriet af énfamiliehuse, som aftager træ, men også i nogen grad land- brugsbyggeriet. Traditionelt har énfamilieboliger her i landet været opført med bærende vægge af murværk og/eller letbeton, mens tag- og gulvkonstruktion, eta- geadskillelser og ikke-bærende skillevægge har været udført af træ.

træstammen med en stor kniv, i modsætning til bygningstræ, der til- dannes med en sav. Finér fremstilles på to principielt forskellige måder. Omkring 90 af verdens finérproduktion er skrællefinér . Kævlen eller stokken indspændes i en slags stor drejebænk, og en kniv bevæges lang- somt ind mod marv

mængder, bl.a. i form af harpiks. Visse træarter indeholder stoffer med stærk svampe- og bakteriedræbende effekt, som giver disse arter stor modstandsdygtighed mod biologisk nedbrydning. Den bakteriedræbende effekt kan også have betydning i husholdningen og fødevareindustrien, f.eks. for skærebrædde

3. SKOVENS VÆKST 3.1 Træernes vækstforhold I danske skove har kun omkring 20 træarter væsentlig økonomisk be- tydning. Men selv inden for dette begrænsede antal arter finder man re- præsentanter for vidt forskellige botaniske grupper og lige så forskellige økologiske krav. Halvdelen af skovarealet

Figur 3-2. Lystræarten eg lader meget lys slip- pe igennem sin krone. Derfor er der mulighed for en rig undervækst. (Foto: Søren Fodgaard) til gengæld heller ikke dyb skygge som voksne. Derfor kan undervækst (både græs, urter og andre træarter) trives under lystræarterne. Som ek- sempel på udprægede

soncypres og bøg. Under den løvfældende bøg er skovbunden dog ikke blottet for plantevækst, selv om bøgen er et skyggetræ. Skovbundsplanter med hurtig udvikling kan nå at vokse og sætte blomst i det tidlige forår inden bøgens udspring, og på den måde kan en undervækst af urter være til stede. Udnytt

Figur 3-4. Rødgranplan- tage. Under de sted- segrønne skyggetræer kan meget få planter overleve, da kun få procent af dagslyset trænger igennem kro- nerne. (Foto: Bruno Bilde Jørgensen) Skovens indre dynamik Forestillingen om en stabil skovtilstand af klimaks-arter holder dog ikke helt i virkelighed

Figur 3-5. Bøgeskovens naturlige livsfaser. (Modificeret efter Emborg & Hahn 2005) Modning 80 - 100 år 250 - 300 år Opvækst 50 - 60 år Foryngelse 10 - 20 år Ældning ca. 100 år Sammenbrud 10 - 20 år et nogenlunde jævnt og sammenhængende kronetag. I slutningen af op- vækstfasen vil den nye generation

har bevirket, at der til stadighed har været åbne, græsklædte partier i sko- ven. I den forstligt drevne skov afkobler vi den naturlige udvikling, idet vi fælder og fjerner træet; som regel på et tidspunkt hvor det har nået top- pen af sin livsudfoldelse et stykke inde i modenhedsfasen. Der er flere

nu stående træer. Nogle af disse nedbryderarter er blevet meget sjældne i Danmark, hvor de fleste skove har været drevet intensivt i mange år. Jord og vand Både hvad angår partikelstørrelsesfordeling (tekstur) og kemisk sam- mensætning er jordbundsforholdene i Danmark ganske forskelligartede, primær

For en østdansk landbrugsjord, som bearbejdes hvert år, kan volumen- vægten ofte nå op på 1,60 - 1,65 g/cm 3 . Til sammenligning regner man som tommelfingerregel med, at træers rodvækst: aftager over 1,6 g/cm 3 er alvorligt nedsat ved 1,8 g/cm 3 forhindres ved ca. 2,0 g/cm 3 På dette punkt er

Figur 3-8. Eksempler på dansk skovjord. Til venstre stærkt lagdelt, grovsandet jord i Midt- jylland (Nørlund Plan- tage). Under et tykt lag af organisk materiale ses det udvaskede lag af gråt sand. Herun- der det meget mørke udfældningslag og nederst udgangsmateri- alet af gulligt sand. Til højre le

I muldjord er det organiske materiale i meget højere grad omsat og sam- menblandet med mineraljorden. En stor del af de organiske forbindelser er bundet til mineralske partikler i form af humus, der enten optræder som selvstændige partikler eller sidder som et overfladelag på mineral- partiklerne. H

ter. Moserne er dog ikke uproblematiske som dyrkningslokaliteter. Dels er vandstanden som regel ikke sænket ret meget, så træernes roddybde er begrænset, dels har tørvejorden en lav vægt, fordi den ikke indeholder mineralske bestanddele. Begge dele gør, at træer ikke er ret godt forank- rede i jorde

jordtyper indeholder jern, og hvis der er ilt til stede, findes jernet i form af tri-valente (Fe(III)) forbindelser, som har en gullig eller rustrød farve. Under iltfri forhold findes jernet på di-valent (Fe(II)) form, som har en lys blålig eller grå farve. Gullige eller rødlige nuancer er derfor ud

En stor del af de plantenæringsstoffer, som findes i jorden, er ikke umiddelbart tilgængelige for planterne, fordi de er bundet i uopløselige mineraler eller for en del af kvælstoffets vedkommende i jordens humusindhold. De plantetilgængelige næringsstoffer har form af ioner, som kan opløses i jor

sætning, dels af hvor stor overflade partiklerne har. Finkornede, lerhol- dige jordtyper har meget stor overflade pr. gram jord, og lermineralerne har mange negativt ladede atomgrupper, som kan binde kationer. Tillige indeholder disse jorde ofte en del humus, som også har negative ladnin- ger og der

kan man i grove træk regne med, at udtaget af næringsstoffer tredobles. Det skyldes, at koncentrationerne af næringsstoffer er langt højere i gre- ne og især i friske nåle. Den årlige fjernelse af kvælstof og calcium stiger fra 5-10 kg/hektar/år til gennemsnitligt mellem 15 og 30 kg/hektar/år, og fj

Forsuring kan også have andre årsager: Dels kan der dannes organiske syrer i det delvist omsatte lag af nåle og løv på skovbunden, dels udskil- ler alle levende organismer i jordbunden CO 2 ved deres ånding. Noget af denne kuldioxyd opløses i jordvæsken og danner kulsyre (H 2 CO 3 ), som delvist er

Figur 3-13. Den relative tilgængelighed af plan- tenæringsstoffer ved forskellige pH-værdier i jorden. Bred bjælke = stor tilgængelighed. N P K S Ca Mg Fe Mn B Cu Zn 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 pH Lige som volumenvægten ændrer også surhedsgraden (pH) sig, når man bevæger sig nedefter i jordb

pH / CaCl 2 3 4 5 6 7 8 (Efter Raulund-Rasmus- sen & Hansen 2003) 0 20 40 60 80 100 120 Kalk Sand Ler I de allerseneste år er skovbruget begyndt at udsprede aske fra flisfyrede varmeværker. Formålet er at tilbageføre plantenæringsstoffer (primært calcium, fosfor og kalium) til skovbunden, men da ask

Jorde med fri dræning Jorde med begrænset dræning i dybden (Efter Granat 2005) Vandforsyning Figur 3-15. Afkryds- ningsskema til brug ved forstlig lokalitetskort- lægning. 1) meget fattig 2) fattig 3) moderat fattig 4) middel 5) rig 6) meget rig Dyrkningsfaktorer Cementerede al-lag: m Kompakte jordl

Det vigtigste formål med den forstlige lokalitetskortlægning er at yde støtte til træartsvalget. I skemaet over lokalitetstyper (figur 3-15) kan man indtegne hver enkelt træarts krav til næring og vandforsyning, og på den måde få et første indtryk af, hvilke træarter det vil være muligt at dyrke på

også i dybden. En tæt, finkornet jord vil derimod have ringe udveksling af luft med atmosfæren, og rødderne vil på grund af iltmangel have svært ved at vokse, undtagen i det allerøverste jordlag. Jordens tekstur og porevolumen må naturligvis ses sammen med afdræningen. Er porerne vandfyldte, kan der

Figur 3-18. På vand- lidende jord er også løvtræerne udsat for stormfald, da rødderne på grund af iltmangel ikke kan gå i dybden. (Foto: Søren Fodgaard) udsættes rodsystemet for meget store kræfter. Stormfald skyldes dog som regel ikke, at sunde hovedrødder knækker. I nogle tilfælde knæk- ker stamme

skov, men enkelte effektive midler er tilladt, lige som mekanisk ukrudts- bekæmpelse finder anvendelse en del steder. Mere om dette i kapitel 6. Langt den vigtigste metode til at undgå ødelæggende skader er at tilret- telægge sin skovdrift, så træerne begunstiges i forhold til skadevolderne. Desuden

3-21). Nåletræerne, som har langt større tendens til at bibeholde en gen- nemløbende stammeakse, udvikler derimod som regel en krone, der er kegle- eller top-formet. I begge tilfælde er kronen grøn og løv- eller nåle- klædt helt fra jorden til toppen. Figur 3-19. Fritstående løv- og nåletræer udvik-

påvirkningen fra vind og nedbør (inkl. sne) og rødderne kan modstå det pres, som skyldes påvirkningerne af kronen. Det fritstående træ er altså stabilt og stormfast. Selv om træet ikke blæser omkuld, kan vinden dog påvirke kronens vækst og form, så den bliver langtfra symmetrisk. Slid og udtørring p

skygget fra siderne. Reaktionen vil være, at toppen og de øverste grene prioriteres i træets vækst, mens sidegrene kun bliver svagt udviklede. Ved stærk sideskygge (tæt bevoksning) vil sidegrenene ligefrem visne og nedbrydes, hvorved den lange og grenfri stamme (renbul) kan dannes. For forstmanden e

me. De fleste nåletræerne er aksefaste og danner en gennemgående stam- me uanset lysforholdene. Retheden veksler mellem arterne, med rødgran som den træart, der har størst tendens til at danne en helt lige stamme. Denne egenskab har bidraget stærkt til, at rødgran er den mest populære tømmertræart i

lille. Vindens angrebspunkt er altså højt over jorden, og modvægten fra rødderne er begrænset. Der kan være stor risiko for, at et træ med sådan- ne egenskaber blæser omkuld, hvis det udsættes for storm. Tæt sluttede bevoksninger er imidlertid ikke særligt udsatte for stormskader. En storm er kun i

Den stående vedmasse Mængden af ved i et træ eller en bevoksning opgøres næsten altid som et rumfang, dvs. den måles i kubikmeter. I forstlig sprogbrug kaldes træ- ets/bevoksningens ved-volumen for vedmassen; ordet masse får altså i skoven en anden betydning end ved den klassiske definition fra fysi

Når man skal beregne træets volumen, er det enkleste udgangspunkt at gange træets højde med dets grundflade. Man beregner altså rumfanget af en cylinder, der har samme diameter som træet i 1,3 meters højde og en længde svarende til træhøjden. Men da træerne bliver tyndere opefter, får man herved for

I stedet for den enkle beregningsmåde V = H G F er der opstillet ma- tematiske vedmassefunktioner, der f.eks. direkte udregner vedmassen i en bevoksning på grundlag af højde, diameter og stamtal (+ evt. alder). Modellerne kan også inddrage bevoksningens historie, f.eks. stamtallets udvikling over

Den gennemsnitlige årlige tilvækst er den totale tilvækst divideret med det antal år, bevoksningen har beslaglagt arealet, dvs. tidsrummet fra bevoksningens anlæg. Ved plantede bevoksninger regnes altså ikke med alder fra frø: Planternes alder ved udplantning trækkes fra. Den løbende tilvækst varier

Årringene er som regel lette at se på nåletræerne, meget tydelige hos de ringporede løvtræer (eg, ask, elm), men kan være svære at skelne på de spredtporede træarter med tæt struktur (f.eks. bøg, ahorn, avnbøg, birk, el). I løbet af træernes liv følger diametertilvæksten stort set samme mønster som

fra årringsmålinger samt en viden om, hvordan klimafaktorerne påvirker træernes diametertilvækst. På dette grundlag prøver man at fastslå, hvor- dan klimaet har ændret sig gennem tiden. Diametertilvæksten er størst i træets ungdom og aftager med alderen. Det er en naturlig følge af at træerne bliver

keligheden med alderen, og grundfladetilvæksten er relativt stabil. Lige som højde- og tykkelsesvæksten når den et maksimum, som dog passeres noget senere i træets liv. Bevoksningens vedmassetilvækst og -balance På skovejendomme, hvor driften er fokuseret på træproduktion, er det vigtigt at kunne fa

idet tilvæksternes størrelse og kulminationstidspunkt varierer stærkt med træart, jordbund og bevoksningsbehandling. En hektar bøgeskov på middelgod jordbund vil kunne producere 1 200- 1 300 m 3 vedmasse i løbet af 120 år, som er en almindelig omdriftsalder for bøg. Så store vedmasser vil der dog al

Tilvækst og hugst Tilvæksten i en bevoksning er ikke kun betinget af jordbund, klima osv., men også af forstlige indgreb; her tænkes især på tyndingshugst (udhug- ning). På grund af de tyndingsindgreb, der foretages i løbet af bevoksningens liv, skelnes mellem ægte og uægte tilvækst. Ved den ægte ti

Ægte tilvækst Stamtal Ung Gammel godt kan fjerne et vist antal af træerne, uden at volumentilvæksten påvir- kes nævneværdigt. Det sikreste udtryk for hugststyrken (tyndingsindgrebenes styrke) fås ved at sammenligne bevoksningens grundflade med grundfladen i en tilsvarende, men utyndet bevoksning. Fo

Figur 3-29. Naturlig, optimal og kritisk grundflade. 110 Optimal grundflade (Efter Assmann 1951) 100 Naturlig grundflade Kritisk grundflade 90 80 70 100 50 Tilbageværende grundflade () Procentværdien for den kritiske grundflade varierer mellem træarterne. For de udprægede skyggetræarter kan den jvf.

grundlag af højdevæksten. Det har nemlig vist sig, at der for en bestemt træart er en nogenlunde god sammenhæng mellem bevoksningshøjden og mængden af produceret vedmasse (Eichhorns vækstlov, se afsnittet om produktionsoversigter). Højden er forholdsvist nem at måle. Samti- dig er det den vedmassefa

Figur 3-30. Eksempel fra det mest brugte bonitetssystem i Dan- mark. (Carl Mar: Møllers til- vækstoversigter, 1933) Mens højden af et træ umiddelbart lader sig måle, kan aldersbestem- melsen give anledning til en del usikkerhed. Ofte kan bevoksningens etableringstidspunkt findes i driftsplaner, i ku

Produktionsklassen er defineret som træartens maksimale gennemsnit- lige massetilvækst på den pågældende lokalitet. Denne værdi opnås, når kurven for den løbende årlige tilvækst skærer kurven for den gen- nemsnitlige årlige tilvækst, jvf. figur 3-24. Af figuren fremgår, at den maksimalt opnåelige ge

I praksis er det ikke muligt at måle den maksimale tilvækst i en eksiste- rende skovbevoksning, så udgangspunktet for fastlæggelse af PK bliver en højdemåling ganske som ved højdebonitering. Fordelen ved PK-sy- stemet er, at det giver en umiddelbar fornemmelse af produktionspoten- tialet for en træ

oversigter var udarbejdet til at gælde for hele Danmark. Det viste sig dog efter en årrække, at oversigterne for rødgran viste for lave tilvækster på næringsfattige lokaliteter i Jylland, og alt for høje tilvækster for gammel rødgran i landets sydøstlige egne. Derfor er de blevet suppleret med to an

rod er stammens volumen fra jordoverfladen (færdselsniveau) og op til topknoppen. I salgbar masse ved bedste afsætning er stødet (stubben) fraregnet, så tallet kun omfatter stammens volumen fra fældesnit til top- knop. For løvtræerne omfatter vedmassen som regel hele træets volumen over fældesnittet

utyndede eller meget svagt tyndede bevoksninger af ædelgran, og senere målinger bekræftede, at den også var gældende for bøg. Den ligeledes tyske professor Ernst Gehrhardt (1867-1936) fremførte i 1909 den påstand, at en bevoksnings samlede vedmasseproduktion siden dens etablering er forudsat samme

Flertallet af danske tilvækstoversigter tager udgangspunkt i den op- rindelige Eichhorns vækstlov, idet gyldigheden udstrækkes til også at gælde bevoksninger, der er tyndede efter normal forstlig praksis. Carl Mar: Møllers tilvækstoversigter forudsætter endvidere, at de forskellige boniteter har for

de væsentligste spørgsmål er, om en bevoksnings volumenproduktion er snævert og generelt knyttet til højdeudviklingen. Erfaringen har vist, at der lokalitetsafhængigt (jordbundsforhold, mængden af nedbør og dens fordeling) kan være ganske store forskelle på, hvor store vedmas- ser forskellige bevoks

fulgt af sitkagran. Rødgran (RGR), douglasgran og japansk lærk (JAL) vokser stabilt, men når i produktion slet ikke op på siden af sitka- og kæmpegran. Figur 3-33. Volumen- produktion i fire af Forsøgsvæsenets nåle- træforsøg fra 1965. Øverst tv.: Kystklit (Rød- hus). Øverst th.: Hede- slette (Palsg

Morænen på Midtsjælland (Skjoldenæsholm) byder på gode vækstforhold for alle de træarter, der indgår i forsøgene. Efter 30-års alderen indta- ger kæmpegran en suveræn førsteplads, men også rødgran og sitkagran producerer godt. Ædelgran (EGR) vinder med efter en årrække, og man bemærker, at bøg også

Produktionen i grene og rødder Med det voksende marked for bio-energi er det blevet mere attraktivt ikke blot at udnytte stammeveddet, men også grenene. Løvtræernes gre- ne har altid været udnyttet til brænde, men først efter at skovflis har fået plads som en væsentlig kilde til den kollektive energ

Ovenstående tal må tages med stort forbehold, da alle undersøgelser viser, at andelen af gren- og stødmasse varierer særdeles meget, både mellem enkelttræer og mellem bevoksninger. Endvidere foreligger der i Danmark kun tal fra rødgran, så ekspansionsfaktorer for andre træarter bygger på gisninger.

citet til at holde på næringsstoffer (ionbytning) og en større vand- holdende evne. Opbygningen af organisk materiale er tydeligst i hedeplantagerne. Men også i løvskovene er der formentligt sket en forøgelse, fordi de tyndeste grene (kvaset) stort set ikke er blevet ud- nyttet i en periode fra 2. v

fordelingen af indtægter og omkostninger over tid. Som eksempel kan vi se på en rødgran-bevoksning med størrelsen 1 hektar, plantet på let jord (bonitet III) i Midtjylland. Aktiviteterne kan da forme sig som vist i ne- denstående tabel, fordelt til 10-års perioder efter anlæg: År 0 Rydning af areal,

Figur 3-35. Grafisk op- stilling af omsætnings- balancen for 1 hektar rødgran, bonitet III. Ind-/Udbetalinger 200000 150000 100000 50000 0 -50000 Aldersklasse (år fra anlæg) Selve anlægget af bevoksningen er forbundet med store omkostninger, primært til indkøb og plantning af 3-4 000 planter pr. hek

om de nye planter således fås gratis, vil der alligevel være omkostnin- ger knyttet til bevoksningens tidlige fase, hvis man sigter på at frem- bringe godt betalt kvalitetstræ. Ofte må der foretages jordbearbejd- ning for at sikre tilstrækkelig frøspiring. Som regel skal uønskede træ- arter og indiv

Værditilvæksten Selv om pengestrømmene (omsætningsbalancen) er små og til dels ne- gativt rettede i bevoksningens unge år, opbygges der alligevel værdier i bevoksningen, fordi den stående vedmasse forøges. Denne opbygning af kapital er snævert knyttet til bevoksningens realiseringsværdi: den gevinst

1) Det tyndeste træ bliver brugt til brændsel eller evt. til fremstilling af spånplader eller papir; anvendelser hvor råvarepriserne traditionelt er lave. De tykkere træer kan bruges til husbygning, inventar eller i bedste fald møbler, hvor råtræprisen er langt højere. Salgsprisen pr. kubikmeter øg

Figur 3-36. Eksempel på dækningsbidrags- kurver for rødgran og eg. Rødgran bon. III Dækningsbidrag 250 200 150 100 50 0 0 20 40 60 80 100 120 Alder fra anlæg (år) Eg bon. I 1200 1000 800 600 400 200 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 Alder fra anlæg (år) For vedmasseproduktionens vedkommende kan opstil

Figur 3-37. Eksem- pler på vedmasse- og værditilvækst for eg, bonitet I. Eg bon. I 14 12 10 8 6 4 2 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 140 160 Alder fra anlæg (år) Eg bon. 1 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 0 20 40 60 80 100 120 Alder fra anlæg (år) det er denne omdriftsalder som skulle benyttes, hvis

meget stor værdi, og skovejeren vil ofte sigte mod en vis forrentning af denne kapital. Selv om bevoksningen har en positiv værditilvækst, vil forrentningen af den stående vedkapital generelt være faldende i gamle bevoksninger. Endvidere er ovenstående kurver opstillet med den for- udsætning, at træ

Holmsgaard, E. (1955): Aarringsanalyser af danske skovtræer. Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, Beretning nr. 183, Bd. XXII, s. 1-246 Jensen, P.C. (1998): Træmåling. Skovskolen. 173 s. Mayer, H. (1977): Waldbau auf soziologisch-ökologischer Grundlage. Gustav Fischer Verlag, Stuttgart, 483 s. Mikk

4. FÆLDNING, TRANSPORT OG LAGRING AF TRÆ For at træet fra skoven skal kunne nyttiggøres, skal træerne skoves, dvs. fældes og oparbejdes til en form, som opfylder kravene fra aftagerne (træindustri, energisektor, privatforbrugere). Hver anvendelse (husbyg- ning, træemballage, papir, energi osv.) kr

overmålet 10 cm. Mindste topdiameter for korttømmer er oftest 12 cm, undtagelsesvist mindre. For at gøre de enkelte sortimenter tilgængelige for aftagerne, må der gen- nemføres en terræntransport fra skovningsplads (bevoksning) til en vej, som kan bære lastbiler. Lige som selve skovningsoperationen

skovningsmaskiner har svært ved at håndtere de hele stammer og lægge dem til rette for den efterfølgende terræntransport uden at ramme og ska- de de blivende træer. Udslæbning af de lange stammer med spil eller tang vil uvægerligt medføre, at man skraber barken af rodhalsen på nogle af de tilbagevær

Tidlig tynding af nåletræ Tynding (= udhugning) er bevoksningspleje, hvor der lysnes i bevoksnin- gen og produceres en salgbar vare. Dette skal ses i modsætning til af- standsregulering/udrensning, hvor der også lysnes i bevoksningen, men hvor der ikke frembringes et produkt med en salgsværdi. Tyndi

Fælde-bunkelæggeren er en specialmaskine, beregnet til at fælde og håndtere hele træer med grene på. Da den bruges mest til rydning af kørespor og til udtynding af yngre bevoksninger, foretrækkes ofte en ret kort og kompakt maskine, som kan ma- nøvrere i en tæt bevoksning. Fældningen af træerne forg

Figur 4-1. Stikspor, hvor træerne er lagt til for- tørring sommeren over. (Foto: Søren Fodgaard) At producere brændselsflis i selve bevoksningen med en mobil, selvkø- rende flishugger er en dansk specialitet. I vore nabolande foretrækker man at køre de hele træer ud af bevoksningen og foretage flish

Flishuggere findes i to principielt forskellige typer, som begge bruges i skoven: Skivehuggere har knive, som sidder radialt på en stor roterende skive. Materialet, som skal hugges, indmades på skrå i forhold til den roterende skive. Skivehuggeren frem- bringer en ensartet flis, men den egner sig be

Skovningsmaskinen er en af de teknisk set mest avancerede maskiner, som bruges i det civile liv. Den kan fælde, afgrene, opmåle og afkorte træer til de effekter, som køberen ønsker. Betjeningen af maskinen kræver betydelig øvelse, men føreren kan støtte sig til automatisk måleudstyr og en stor compu

Tynding af bevoksningen mellem sporene kan udføres enten i forbin- delse med sporhugsten eller (mere sædvanligt) et par år senere. Hvis produktet også her skal være flis, kan skovningsarbejdet gøres af en fælde-bunkelægger. Ellers bruges en skovningsmaskine, som typisk producerer cellulosetræ samt e

senere korttømmer (topdiameter 12 eller 14 cm, afhængigt af kunde). I bevoksninger med angreb af rodfordærver eller andre skader (oftest skrælleskader fra kronvildt) vil der også blive aflagt energitræ, som flis- hugges enten ved vejside eller på varmeværk. Løvtræopvækst (oftest birk) i bevoksningen

og efterfølgende flises ved vej, øges omkostningerne en smule, så et po- sitivt dækningsbidrag først opnås lidt senere i bevoksningens liv. Ofte vælges at fælde stiksporene motormanuelt, da fælde-bunkelæggeren ikke kan køre over de store løvtrætoppe. Alternativt kan træerne lægges i siden af stikspo

oparbejdes gerne i længder på på 2-3 meter og køres ud til fast vej, hvor det sælges til enten privatkunder, brændehandlere eller varmeværker. Rette træer af eg kan oparbejdes til pæle . Lidt senere i bevoksningens liv kan rette træer (af flere arter) oparbejdes til gulvtrækævler. Egentlige sav- vær

fremgår det, at man som tommelfingerregel kan sætte støddiameteren lig med 1,5 x DBH for alle de fire nævnte træarter. Den nogenlunde maksi- male brysthøjdediameter vil altså være omkring 45 cm, men det er klart, at hvis man er parat til at acceptere lidt højere stød, vil man kunne øge den maksimale

Figur 4-4. Uafkortet tømmer er det klassiske sortiment ved afdrift af nåletræ. 2,4 meter. Den resterende del af stammen kan dog som regel stadig sæl- ges som uafkortet tømmer. Hvis der er etableret faste kørespor i bevoksningen, kræves et godt sam- arbejde mellem skovning og terræntransport, så tran

Figur 4-5. Afdrift efter stormfald: GROT og tømmer aflægges på hver sin side af køre- sporet, klar til udkørsel. (Foto: Søren Fodgaard) Afdrift af løvtræ Ved afdrift af et areal med stort og værdifuldt løvtræ er det vigtigt at så lidt træ som muligt ødelægges ved fældningen. Flæk og knusninger opstå

de) skal kunne nås af udkørselsmaskinens kran; også af denne grund bør træerne fældes, så kronerne falder på sporene. Vedvarende skovdække: plukhugst o.l. Ved naturnære driftsformer vil målet ofte være at opnå et vedvarende dække af uensaldrende skov, gerne bestående af flere træarter. At udnyt- te

I stormfaldszonen foretages friskæring og fremtrækning af træer. Dette er den vanskeligste del af arbejdet, og det er især i stormfaldszonen, de særlige problemer er koncentreret. Det drejer sig om at løse op for de sammenfiltrede træer i den rigtige rækkefølge og foretage friskæringen på en sikker

Gravemaskiner på bælter og med 360 o rundtgående drejning af motor, gravearm og førerhus er meget anvendelige ved fremtrækning af træer. Det skyldes især, at de har stor træk- og løftekraft og stor aktionsradius fra én standplads. Gravemaskinen er en driftssikker og forholdsvist billig basismaskine,

4.2 Terræntransport Transportafstande i terrænet I danske skove er vejnettet meget tæt, sammenlignet med internationale forhold. I gennemsnit for hele landet er der cirka 35 meter bilfast vej pr. hektar. Undersøgelser har vist, at effekterne i gennemsnit skal transpor- teres ca. 140 meter i terrænet

Gamle bevoksninger i Danmark er anlagt med stor afstand mellem kø- resporene, ofte 70 meter. De stammer fra en tid, hvor effekterne fra de første gennemhugninger blev båret ud på skulderen, og hvor man ved de senere indgreb foretog transporten med hest, som kunne færdes mellem træerne selv i bevoksn

med dagens teknik er begrænset til 10-11 meter. Derfor er ca. 20 meter også den maksimale afstand mellem stiksporene, hvis man skal kunne nå alle træer med skovningsmaskinen. Men som nævnt i afsnittet om skov- ning kan det ved denne sporafstand være vanskeligt at dække hele arealet ved de første tyn

Figur 4-6. LiDaR-scan- ning fra den sydligste del af Grib Skov. Stiksporene ses tydeligt i nåletræbevoksninger- ne mod nordøst. De vinkelrette veje er de gamle parforce-jagt- veje. (Download fra Geo datastyrelsen) digitalt kort i skovnings- eller udkørselsmaskinen, så føreren har overblik over stiks

Figur 4-7. Skovvogn til brug sammen med en landbrugstraktor. (Foto: FTG/Moheda) På større skovejendomme er det sædvanligt er at bruge en specialbygget udkørselsmaskine til terræntransporten (figur 4-8). Herved stiger investe- ringen imidlertid til et par millioner eller mere. De fleste moderne udkør

De udkørselsmaskiner, der bruges i Danmark, har en egenvægt i området 10-20 tons. Den fuldt lastede maskine kan således opnå en vægt på 20-35 (evt. 40) tons; mest hvis der køres med løvtræ-effekter. En så tung maskine har uundgåeligt en meget negativ indflydelse på jordbunden, og på finkor- nede jor

kræfter på 80-120 kN og wirehastigheder på 20-50 m/min. Spiltromlen kan rumme 50 meter wire eller mere, så der er mulighed for at nå kævler, der ligger langt fra køresporene. Til gengæld er det tidskrævende og an- strengende at trække spilwiren ud til kævler, der ligger langt væk. Investeringen i et

Figur 4-10. Udslæbning med hydraulisk tang monteret i traktorens trepunktsophæng. draulisk udslæbningstang monteret i traktorens 3-punktsophæng (figur 4-10). Udslæbningstangen betjenes fra traktorens førerhus, så føreren undgår ud- og indstigning under arbejdet. Den maksimale størrelse af kævlerne b

Hvis man har valget mellem udslæbning og udkørsel, bør man normalt vælge sidstnævnte. Ved udslæbning med landbrugstraktor forsynet med udslæbningstang eller spil vil læsstørrelsen være mellem 0,5 og 3 m 3 afhængigt af, hvor mange kævler det med rimelighed kan lade sig gøre at samle til et læs. Det v

slæbningskran, som både kan nå et stykke ind i bevoksningen og holde til udslæbning af kævler og stort tømmer (figur 4-11). Ofte er traktoren tillige forsynet med spil og undertiden med klembanke (se nedenfor). Til udslæbning af uafkortet tømmer (=langtømmer) fra renafdrifter kan man på ladet af en

Ved større stormfald kan transportforholdene sammenlignes med en al- mindelig renafdrift, bortset fra at rodkager og rester af knækkede træer ofte i betydelig grad besværliggør kørslen. Uafkortet tømmer håndteres mest rationelt med en klembanke. Det afkortede tømmer samt cellulose- og emballagetræ k

Den naturligt lejrede jordbund indeholder et stort antal porer, som kan ind- deles i tre størrelsesklasser: Grovporer Størrelse Virkning større end 10 μm sørger for jordens dræning og ilttilførsel Mellemporer 10 μm - 0,2 μm indeholder plantetilgængeligt vand Finporer mindre end 0,2 μm vandet i disse

For den ler- og siltholdige jord kan beskrives tre typiske situationer: 1) Den tørre jord Den tørre silt- eller lerjord er karakteriseret ved, at tager man en klump jord og trykker den mellem fingrene, revner eller smuldrer den eller den er fuldstændigt hård, hvis det drejer sig om en stærkt lerh

en tydelig spordannelse, men ikke nogen sideværts forskydning af jorden. Sammentrykningen af grovporerne vil betyde en stærkt ned- sat vand- og luftbevægelse, til ugunst for plantevæksten. Situationen er kritisk men ikke uoprettelig, fordi der endnu findes et sammen- hængende system af mellemporer.

Figur 4-15. Den våde silt- eller lerjord. Eftervirkningerne af en moderat kompaktering (plastisk deformation) er, at arealet bliver præget af forsumpningsflora (f.eks. lysesiv, mosebunke). Det er bl.a. væksten af disse arter, som på længere sigt er med til at regenerere arealet og gendanne den oprin

Groft sand Fint sand Medium sandmuld Fin sandmuld Figur 4-16. Rodvækst af rødgran i jorde, som har været udsat for belastning (tryk) og er blevet kompak- teret i forskellig grad. Kurverne viser samlet rodlængde udtrykt i procent af rodlængden i den tilsvarende upå- virkede jord. 100 kPa svarer til c

Man kan nedsætte påvirkningen af jordbunden ved at køre med så brede dæk som muligt. Standard-dækbredden på skovmaskiner er i dag 600 mm, men en bredde på 700 eller 800 mm er sædvanlig på maskiner, som færdes på lerholdig jord. Spordannelsen påvirkes endvidere en del af dækkets form, og det anbefale

nokian800, 60 kN, 50 kPa:2 nokian800, 60 kN, 100 kPa:2 nokian800, 60 kN, 240 kPa:2 For at kunne ændre dæktrykket, når maskinen bevæger sig fra vejen og ud i terrænet, er der udviklet såkaldte CTI-systemer (Central Tyre Inflation), hvor maskinen forsynes med kompressor, ventiler, trykfølere og luftsl

Figur 4-19. Stor træk- kraft og lavt marktryk kan opnås ved at bruge både brede dæk og bogie-bånd. forøger de maskinens egenvægt, og brændstofforbruget stiger væsentligt. Den øgede vægt betyder dog, at maskinen bliver mere stabil og ikke så let vælter. Trykket fra dæk eller bånd fordeler sig både ne

Figur 4-20. Trykfordelingen i østjysk morænejord af et dæk ved forskellig belastning (3-8,3 tons, lodret) og forskelligt lufttryk (0,5-2,4 bar, vandret). Kurverne går gennem punkter med samme tryk i jorden. Jorddybden i meter er anført til venstre på figurerne. (Efter Schønning et al. 2006) 138 fæ l

Årstiden Jordens vandindhold er en af de mest afgørende faktorer for, om der vil op- stå jordbundsskader ved maskinanvendelse. En leret jord er meget udsat for sporkørsel og sammentrykning, når den er våd, men har til gengæld meget stor bæreevne i tør tilstand. Hvis man har muligheden, bør man derfo

Figur 4-21. Oprydning efter stormfald. Kvas og top-ender er udnyt- tet som køreunderlag på sporet. ter, hvor der aflægges GROT, må kvaset derimod ikke forurenes med jord og mudder ved at køre oven på det. Det samme gælder ved løvtræhugster, hvor der efterlades sankebrænde. I disse tilfælde må man væ

over grøften, kan man fylde den op med rundtræeffekter (cellulose- eller kassetræ), hvor vandet kan passere imellem stammerne. Efter endt brug kan en sådan midlertidig overkørsel tages op igen og effekterne sælges, og skaderne på grøften bliver langt mindre ved denne foranstaltning. Endnu bedre er d

Planlæg, så der skal køres så få gange på det enkelte spor som muligt Planlæg, så der holdes afstand til de enkelte træer Ud over kørsel er udslæbning en af de arbejdsopgaver, hvor antallet af skader er størst. Her går skaderne ud over barken på overgangen mellem rod og stamme og giver anledning

på mindre end 1 m 3 /time. Ved øgende træstørrelse forbedres præstatio- nen og vil for stort nåletrætømmer være i størrelsesorden 4 m 3 /time eller eventuelt mere. For løvtræ gælder lignende forhold, men da små løvtræer ikke skal afkvistes lige som nåletræerne, er præstationen lidt højere for små tr

ning og forrentning af den bundne kapital. Hertil skal lægges førerløn m.m., samt især for skovningsmaskinernes vedkommende betydelige omkostninger til vedligehold og reparation. I sammenligning med dette er omkostningerne til drivmidler meget små. En stor svensk opgørelse fra 1996 viste, at det dav

Oparbejdningsomkostninger 2013 (omtrentlige tal) 250 Skovningsmaskine Fældebunkelægger 200 kubikmeter Figur 4-22. Omtrent- lige omkostninger til maskinskovning og udkørsel af nåletræ. Baseret på udjævnede tal fra Naturstyrelsens Driftscenter. Udkørslen gælder rundtræeffekter. Udkørsel 150 100 50 0 5

4.5 Lagring af råtræ Træ er en friskvare, som til de fleste formål helst skal bearbejdes hurtigst muligt efter fældningen. Det kan imidlertid ikke altid lade sig gøre. Mens træindustrierne gerne vil have en jævn tilførsel af råtræ, kan det vanske- ligt undgås, at der er sæsonvariationer i skovens ak

misfarvning, dels fordi luftens ilt og udtørring får de levende celler i træet til at udskille forsvarsstoffer, som ofte er mørktfarvede, dels fordi træet inficeres af mørktfarvede svampe, som lever af indholdet i træets levende celler ( blåsplintsvampe). Ved en passende balance mellem ilt- og fugti

Fældet træ kan lagres i en begrænset periode inden oparbejdning, dvs. typisk vin- teren over, eller et par måneder forår eller efterår. Der er dog stor forskel på, hvor udsatte træarterne er for lagringsskader. Fyr og ahorn regnes for de absolut mest følsomme og skal i sommerhalvåret transpor- teres

Kunstige beskyttelsesmidler Indløb, specielt hos løvtræ, kan begrænses betydeligt ved at smøre snitflader og barkskrab med et middel, som hæmmer fordampningen, eventuelt efter forudgående behandling med et svampedræbende middel. Forsøg har vist bedst effekt ved påstrygning af en vandig voks-disper-

mængde svarende til mindst 40 mm nedbør pr. døgn. Målet er at holde alle overflader konstant våde. Ud over vandindholdet spiller overrislin- gens kølende effekt antageligt også en rolle for resultatet. Der vandes ikke i frostvejr, og i reglen er det heller ikke nødvendigt at vande om nat- ten. Der e

Etablering af et depot til våd lagring af træ kræver godkendelse fra myn- dighederne (kommunen). Der kræves vandindvindings- og vandudled- ningstilladelse samt miljøgodkendelse. Den eventuelle negative påvirk- ning af miljøet fremkommer ved: 1) det iltforbrug, som er forbundet med nedbrydningen af

lien. Fordelen ved folieindpakning er, at den kan foregå næsten hvor som helst, mens vådlagring kræver vand, elektricitet, en stor kørefast plads samt stadigt tilsyn. Omkostningerne til langtidslagring af træ var efter 1999-stormen af størrelsesorden 70 kroner/m 3 , uanset om lagringen gennemførtes

ger. Under lagringen sker en omfordeling af stakkens fugtindhold, idet fugt fordamper fra stakkens indre (hvor temperaturen stiger pga. bio- logisk aktivitet) og fortættes i stakkens ydre dele, hvor temperaturen er lavere. Hvis stakken anbringes under tag (og uden presenning) kan der i kraft af varm

Litteratur til kapitel 4 Athanassiadis, D.; Lidestav, G.; Wästerlund, I. (1999): Fuel, Hydraulic Oil and Lubricant Consumption in Swedish Mech- anized Harvesting Operations, 1996. Journal of Forest Engineering 10(1):59-66 Björkhem, U.; Dehlén. R.; Lundin, L.; Nilsson, S.; Olsson, M.T.; Regnan- der,

Liukko, K. (1997): Climate-adapted wet storage of saw timber and pulpwood: An alter- native method of sprinkling and its effect on freshness of roundwood and environment. Silvestria No. 51. SLU, Uppsala. 44 s. + 4 artikler Moltesen, P.; Dalgas, K.F.; Herløw, M. (1974): Lagring af stormfældet gran un

156 fæ l d n i n g , t r a n s p o rt o g l a g r i n g a f t r æ

5. OPMÅLING, KLASSIFICERING OG SALG AF TRÆ 5.1 Handelsopmåling af træ I afsnit 3.3 er beskrevet principperne for opmålingen af stående vedmas- se, som udføres med planlægnings- og vurderingsformål for øje. Den opmåling af træ, som er interessant i forbindelse med salg af fældet træ (råtræ), er han

For kævler og uafkortet tømmer gælder, at mængden af træ i et effekt beregnes ud fra måling af kævlens/tømmerstokkens længde og diame- ter, og mængden anføres i kubikmeter . Mindre stykker træ handles flere ad gangen i stabler, stakke eller bunker. Det gælder f.eks. korttømmer, brænde og træ til pap

Længden måles hvis ikke andet er aftalt som den korteste linie mel- lem afkortningssnittene. Såfremt afkortningen ikke er foretaget vinkel- ret på træets længdeakse, måles den længde, hvor stammens fulde tykkel- se er til stede, se figur 5-1. Ved måling af specialeffekter, som køber forlanger leve

Aflægningsgrænse 10 cm Figur 5-4. Længdemå- ling af uafkortet nåle- trætømmer. 16,38 Nedrundes til 16,2 m eller 16 m For cellulosetræ (til papirfremstilling) og energitræ (til varme- og elvær- ker) er længden ofte anført med en vis tolerance, f.eks. 3,0 m 20 cm. Det forudsættes i dette tilfælde, at

meter. Samme regel gælder i tilfælde, hvor der må foretages klupninger over og under det sædvanlige målested (figur 5-5). Eksempel: En bøgekævle måles ved korsvis klupning. Ved første måling aflæses kluppen til 53,8 cm = 53 cm Ved måling vinkelret herpå aflæses kluppen til 54,6 cm = 54 cm Middeltall

og såfremt tømmeret håndopmåles med nedrunding af længde og dia- meter, skal volumen tillægges 6 jvf. ovenstående. Bemærk, at løvtræ normalt stadig opmåles efter de gamle kutymer med nedrunding, og at priserne er baseret på dette. For at sikre troværdighed for maskinopmålingen er det aftalt, at ma-

dets dybde udgør et helt antal kvadratmeter. Når træstykkerne i et rum- metereffekt forlanges leveret på særlig længde (minimumslængde), gives der et passende overmål på længden af hensyn til eventuelt skævt afkort- ningssnit. Opstilling af rummetereffekter mellem endepæle er tidskrævende hånd- arbe

neden, netop svarer til det tomme område ved den øverste del af stak- kens skrå ender (figur 5-7). Hvis stakken er længere end 3 meter, opdeles stakken i et antal lige lange sektioner, som hver især højst må være 3 meter lange. Hver sektion må- les, som om træet udfyldte en kasse, jvf. ovenfor. Oven

ger handles traditionelt i bunker (figur 5-8). Bunkerne opstilles mellem nedbankede pæle med en indbyrdes afstand på 0,75 meter. Lægternes rodsnit skal anbringes 1 meter fra forbindelseslinien mellem pælene. En bunke lægter opstilles således, at produktet af højden målt ved pælene og stammernes midd

Figur 5-9. Ikke-registre- ret og ekstra-registreret vedmasse ved handels opmåling. Omregningsfaktoren mellem handelsopmålt rumfang og sandt volumen af vedmasse kaldes fastmassetallet , der defineres som det tal, man skal gange handelsrumfanget med for at få det sande volumen af vedmasse. Afsmalninge

træstykker har større (uregelmæssig) overflade i forhold til deres volu- men. Dels er små stykker gennemsnitligt mindre rette end store stykker, og retheden har afgørende indflydelse på fastmasseprocenten. Længden af stykkerne får derved også betydning for fastmasseprocenten, idet lan- ge stykker ge

Ved VMF-opmåling bruges en særlig hjælpetabel (tabel 5-2) til fastsæt- telse af fastmassetallet. Tabellens værdier er fastlagt ved forhandlinger tilbage i 1988 mellem Danske Skoves Handelskontor og de daværende norske og svenske aftagere af cellulosetræ (træ til papirmassefremstil- ling). Tabellen e

16 + 1 17 + 2 18-19 + 3 20-22 + 4 23-26 + 5 27-39 + 6 40-69 + 7 2. Stabling God håndstabling 0 Særdeles god maskinstabling 1 God maskinstabling 2 Normal maskinstabling 3 Ringere maskinstabling 4 til 5 Meget dårlig maskinstabling 6 til 7 3. Rethed Ret 0 Lidt skævt 1 Skævt 2 Stærkt skævt 3 t

6. Hugstaffald (stammedele kortere end 50 cm, samt grene og kviste) Intet eller ubetydeligt 0 I mindre mængde 1 I større mængde 2 Meget 3 Extremt meget 4 til 5 7. Stoklængde Nål Løv 4 m 2 3 3,7 m 1 2 3 m 0 0 2,5 m + 1 + 2 2 m + 3 + 4 1 m + 4 + 6 8. Stakhøjde (gælder ikke ved måling på lastb

Figur 5-10. Målekort for træ til papirfrem- stilling På rodstokke måles diameteren dog 50 cm fra rodenden og 10 cm fra topenden. Volumen beregnes efter følgende formel: π 2 2 V = 10 8 L α D ROD + ( 1 α ) D TOP 4 hvor L er længden målt i centimeter og D er diameter målt i millimeter. Hvis læn

Mange træarter vil flyde ovenpå, hvis man forsøger at nedsænke dem i vand. Kranen skal derfor kunne trykke træet ned, og vejecellen skal kun- ne registrere, hvor stor en kraft som skal bruges hertil. Denne kraft skal da tillægges resultatet af den første vejning for at bestemme volumen. Ved fastmass

skal kende fotoets målestoksforhold, som bestemmes enten ved at pla- cere en målestok (stadie) op ad stakken før fotograferingen, eller ved at optage to billeder samtidigt fra to kameraer med kendt afstand, hvorefter målestokken kan bestemmes stereometrisk. I dag foto-opmåles en stor del af rummeter

Figur 5-13. Opmålings- vogn med to video-ka- meraer (sScale) fra firma Dralle ApS. stakken. Billederne analyseres ved hjælp af en PC i bilen, og resultatet fås umiddelbart. En svaghed ved foto-opmåling som tillige gælder tommestok-metoden er, at man ved fastmassebestemmelsen kun betragter stokkene

For stammer: Nummer Længde Midtdiameter Kubikmeterindhold Kvalitetsklasse (for nåletræ evt. partivis) For rummetereffekter: Nummer Minimumslængde Rummeterindhold Diameterinterval, hvis påkrævet Kvalitetsklasse, hvis påkrævet Målelister for maskinopmålt træ udformes i henhold til en særl

Omregning mellem frisk vægt og handelsopmålt volumen sker på grundlag af standardtal, som er fremkommet ved, at Junckers Industrier gennem en årrække i 1960-erne sammenholdt målelister fra skovene med vejeresultater fra egen brovægt. Der fandtes følgende sammenhæng mel- lem vægt og handelsopmålte ku

med henblik på at sælge dem, er der imidlertid forskel mellem den stå- ende vedmasse og det volumen, som fremgår af handelsdokumenterne (faktura). Der er sket en reduktion undervejs. Både ved opmåling af skov (taksation) og ved brug af produktionsover- sigter angives vedmassen ofte som totalmasse på

Træets vej fra stående vedmasse til handelsopmålt effekt Totalmasse på rod (løv) eller Total stammemasse på rod (nål) Aflægningstab (u-egentligt fældningstab) Egentligt fældningstab: - stød - evt. forhug - fældesnit (savspor) - afkortningssnit (do.) - evt. flækkede eller ødelagte stykker på grund af

mer skal foretages efter disse regler, men kravet gælder ikke for tømmer, der importeres eller eksporteres. Alt savværkstømmer aflægges i Sverige som korttømmer (apteringen foregår i skoven). Diameteren af stokken anføres (næsten) altid under bark, og diameterfradraget i forhold til den faktisk målt

Træart Midtdiameter på bark (centimeter) Rødgran til og med 26 1 27-50 2 fra og med 51 3 til og med 22 1 23 38 2 39 55 3 fra og med 56 4 til og med 20 1 21 37 2 38 53 3 54 70 4 fra og med 71 5 til og med 41 1 fra og med 42 2 til og med 18 1 19 29 2 30 44 3 fra og med 45 4 Ædelgran Douglasgran

5.2 Sortering og klassificering af råtræ Hvad er kvalitet? Kvalitet kan defineres som en vares evne til at opfylde kundens forvent- ninger. Den definition indebærer, at en vares kvalitet hænger sammen med den påtænkte anvendelse. Trækvalitet kan være: Mulighed for høj udnyttelsesgrad Gode styrke

højest. Foruden konstruktionstræ producerer nåletræsavværkerne store mængder brædder til paller og anden træemballage. Her er der tale om korte stykker (ofte 0,8-1,2 m) men ellers er ønskerne til træet principielt de samme. Papirindustrien, som er en anden stor aftager af nåletræ, har tidligere lagt

stopper produktionen i længere tid. Sortering af råtræet sker næsten altid i umiddelbar tilknytning til fældning og oparbejdning, og den foretages af maskinfører eller skovarbejder. Klassificering tager sigte på at opnå bedst mulig betaling for et effekt inden for rammerne af effektbeskrivelsen. Kla

kravene findes i bilag 5.5 (Vejledende fortolkning af kvalitetskravene til bøg og ask). Bemærk, at der ikke findes nogen vejledende fortolkning af kvalitetskravene til eg. Købere og sælgere af egekævler kan have ret varie- rende opfattelser af, hvad der er betydende og mindre betydende fejl. Kvalite

Det er vigtigt at lægge mærke til, at hvor løvtrækævler kvalitetsbe- dømmes individuelt, sker klassificeringen af nåletrætømmer som regel partivis, dvs. normalt mindst et lastbillæs ad gangen. For at imødekom- me kvalitetsvariation inden for partiet anvendes hyppigt delte kvali- tetsklasser, f.eks.

savværkstømmer. Ved special-leverancer af god og udsøgt kvalitet opnår de røde træarter særligt høje priser, og her er næsten altid fore- skrevet én bestemt træart. Emballagetræ inddeles i to træartsgrupper: Hvide træarter er rødgran, sitkagran, omorika, og Abies-arter. Røde træarter er lærk, dougla

marven. Sidstnævnte krav kan være svært at opfylde for dansk gran fra de bedste boniteter, som har været plantet på stor afstand og/eller har været udsat for hård hugst. Fyr (tall) inddeles i fire kvalitetsklasser, og douglas- gran samt lærk kan indplaceres i enten klasse 3 eller 4 i dette system. D

Flis, brænde og energitræ For alt træ til energiformål gælder, at kvaliteten hovedsageligt bedømmes ud fra energi-indholdet og størrelsen af træstykkerne/partiklerne. Endvi- dere har forekomsten af lagersvampe betydning, fordi svampesporer har negativ indflydelse på arbejdsmiljøet. Energi-indholdet

indmadning af flis i fyret. Et specialtilfælde er brug af træ som supple- rende brændsel i kulfyrede kraftværker. Disse fyr er oftest indrettet til forbrænding af kulstøv, som blæses ind i et cyklon-ildsted. Hvis der skal bruges biomasse i et sådant fyr, skal det være i form af smuld eller træ- mel,

Uafkortet rødgrantømmer Kvalitet B 21-25 cm Bøgekævler Kvalitet A-C, Mængdevægtet pris (ekskl. finér) Pris, dimension og kvalitet Som nævnt tidligere er der en sammenhæng mellem dimension, kvalitet og den opnåelige pris per kubikmeter. Tabel 5-6 illustrerer dette meget tydeligt, idet kævler af eg er

væsentligt, at træerne bliver gamle nok og opnår en stor diameter; det er også af største betydning, at man ved valg af plantemateriale og i pas- ningen af skoven hele tiden har opnåelsen af den højest mulige kvalitet for øje. Men også en korrekt kvalitetsklassificering af det skovede træ har stor b

Det er dog kun store skovejendomme, som har kontrakt direkte med varmeværkerne. Mindre skove sælger flisen til mellemhandlere eller en- treprenører, og i de tilfælde sker afregning også ved fast vej i skoven. Handel med udlandet For den del af råtræet, der eksporteres, sker oparbejdning, opmåling og

ved eksporthandel; det foregår ved at køber stiller bankgaranti, remburs eller lignende. Fordi handelsrutinerne kan være besværlige og kræver indgående kendskab til lovgivning og regler i køberlandet, er det meget almindeligt, at eksport af træ overlades til specialiserede mellemhandle- re, som da o

gennemsnitstræet, men kun én stok af en længere og bedre betalt type, hvis man skal opfylde kravet til topdiameter. Resten af stammen bliver da til ringere betalte sortimenter som cellulose- eller emballagetræ. Der skal være en vis mængde af et bestemt sortiment, hvis det skal være økonomisk interes

som derfor aflægges ved afdrift, men i tyndinger aflægges kun afkortede effekter for at undgå skader på de tilbageværende træer. På afdrifterne udnyttes grene og toppe (GROT) til energiflis. Tabel 5-9. Eksempel på sortimentsforhold, omkostninger og priser for rødgran på østjysk moræne. Salgspris kr.

Figur 5-18. Omkostnin- ger og salgspris i rød- gran-eksemplet (tabel 5-9). 400 350 300 250 Skovnings- Skovnings- og og transport- omkostninger, kr./m 3 kr/m3 transportomkostninger, 200 Gns. Salgspris, salgspris, kr/m3 kr./m 3 Gns. 150 100 50 0 0 10 20 30 40 50 Hugstdiameter, cm Foruden selve sortime

Figur 5-19. Dæknings- bidrag i forhold til diameter i rødgran- eksemplet (tabel 5-9). 300 Kroner/m 250 200 150 Dækningsbidrag, kr/m3 100 50 0 0 10 20 30 40 50 Hugstdiameter, cm lige træstørrelse i bevoksningen. Der findes særlige programmer (f.eks. RODPOST fra firmaet KW-plan) som kan støtte beregni

Litteratur til kapitel 5 Danske Skoves Handelsudvalg (1999): Råtræhæfte. 18 s. Deutscher Holzwirtschaftsrat (2015): Rahmenvereinbarung für den Rohholzhandel in Deutschland. www.saegeindustrie.de Holmsgaard, E.; Jakobsen, B. (1970): Barktykkelser og barkprocenter for løv- og nåletræer. Det forstlige

Bilag Bilag 5.1 AFTALE OM OPMÅLING OG NUMMERERING M.V. AF RÅTRÆ indgået mellem Danske Skoves Handelsudvalg og Træindustriens Fælles- repræsentation den 25. juni 1981. 1. Definitioner Råtræ: Fældet, topkappet og afkvistet træ, også når det er afbarket eller kløvet. Stammer: Kævler, tømmer og andre ef

Ved stammer eller rummetereffekter, der forlanges leveret på særlig længde (minimumslængde), anvendes denne ved udregning af rumfang, idet der ved afridsning gives et passende overmål af hensyn til eventuelt skævt afkortningssnit. DIAMETER Ved måling af diameteren skal der afrundes nedad til hele ce

FOR STAMMER FOR RUMMETEREFFEKTER Nummer Nummer Længde Minimumslængde Midtdiameter Rummeterindhold Kubikmeterindhold Diameterinterval, hvis påkrævet Kvalitetsklasse (for nåletræ evt. partivis) Kvalitetsklasse, hvis påkrævet Bilag 5.2 AFTALETILLÆG VEDRØRENDE MASKINOPMÅLING Nærværende aftale om maskino

Kalibrering: Maskinføreren foretager kontrol og kalibrering af udstyret som foreskrevet af leverandøren. Kontrolmåling: Et antal stokke udtages på tilfældig måde til manuel kon- trolopmåling med henblik på at opnå en repræsentativ stikprøve. Den manuelle kontrolmåling udføres som nævnt under punkt 1

7. Tvist Tvistigheder om maskinopmåling kan indbringes for Kontrolordningen for maskinopmåling af Råtræ (Maskinopmålingsordningen). Kan køber eller sælger ikke acceptere Maskinopmålingsordningens af- gørelse, bringes bestemmelserne i Generelle Handelsbetingelser i anven- delse. Med indgåelse af nærv

6. Viser maskinopmålingen i hvert enkelt tilfælde en længdeafvigelse på mere end +/- 20 cm og en diameterafvigelse på mere end +/- 10 mm i forhold til kontrolmålingen, kontrolmåles den efterfølgende stam- me også. Opfylder denne stamme målekravet, fortsætter arbejdet. I modsat fald rettes årsag til

Sammendrag: Nedenstående for hver træart: Volumen for hver diameterklasse Stoktal for hver diameterklasse Samlet volumen og stoktal Diameterklasser: (11)13-15,9; 16-20,9; 21-25,9; 26-30,9 og 31 cm Kontrolliste: Kontrolliste indeholdende data i overensstemmelse med bilag 1 Arbejdsf

Bilag 5.5 Vejledende fortolkning vedr. klassificerings-bestemmelser for kævler af bøg og ask udarbejdet af Træindustriens Fællesrepræ- sentation og Danske Skoves Handelsudvalg i 1974 (citat): I det kvalitetssorterings-skema, der for tiden danner grundlag for vej- ledende priser (vejledende priser er

3. Knaster og overgroninger Knaster og overgroninger er fejl, der går helt ind til marven. Deres be- tydning er afhængig af deres størrelse, hældning og indbyrdes placering. a) Størrelse Størrelsen angives ved knastens eller overgroningens mindste tværmål (t). Figur 5.5-3. Knasters størrelse. Knasts

6. Enderevner Såfremt enderevner målt langs kævlens side er mere end 40 cm lange, regnes de som betydende og betinger dekort (Gælder ikke klasse D). Hvor én revne går ind til marven eller diagonalt gennem denne, beregnes dekorten ved at reducere kævlens afregningslængde med en trediedel af revnens l

falsk kerne, hvor styrke og bearbejdningsegenskaberne ikke er påvir- ket. I klassificeringsbestemmelserne for ask er indført en særlig kvali- tetsklasse Bk som rummer pæne kævler, hvis anvendelsesmuligheder begrænses af brunkerne. Brunkerne nedklassificerer efter følgende regler: Klasse A med mere

210 opmåling , klassificering og salg af træ

6. SKOVENS FORYNGELSE Så snart der hugges træer i skoven, vil der være behov for at nye træer vokser op, hvis skovtilstanden skal opretholdes. Det enkleste er natur- ligvis at lade naturen råde og blot afvente, at frøfald fra de efterladte træer eller fra nabobevoksninger skal spire og etablere en

træer af de mest ønskede arter, således at nye træer til stadighed etable- rer sig, i takt med at de gamle og værdifulde træer hugges og udnyttes. Forstmandens opgave er at regulere artssammensætningen og tætheden af skoven. Det gøres ved at fjerne uønskede individer og dermed sørge for, at de mest

kerens side og målrettede indgreb for at begunstige de bedste træer. Der er altså ikke tale om, at man får gratis skov af høj kvalitet, men derimod at man bruger sin indsats på pleje af bevoksningerne i stedet for på kulturanlæg. Da både plejeindgrebene og udbyttet af træ falder spredt i bevoksninge

op i lyset, inden kronetaget lukker sig. Mange af skyggetræarterne bliver desuden højere end pionérarterne, som derfor har svært ved at klare sig på langt sigt. Under danske forhold er der især bekymring for, om eg vil kunne indgå som et element i naturnær skovdrift. I lande, hvor man har tradition

på hver eneste plantes overlevelse og udvikling (f.eks. juletræskulturer). I den anden ende af spektret er ekstensive plantninger eller såningskultu- rer, hvor hovedformålet er at etablere et skovdække på arealet, mens de enkelte træers udvikling og kvalitet kommer i anden række. I den klassiske pla

kuperet terræn er sitkagran meget brugt; den klarer sig godt i ukrudt, men er noget mere frostfølsom end de tidligere nævnte arter. For at mindske dyrkningsproblemerne på renafdrifterne er der udviklet en række alternativer. Det enkleste er at foretage hugst og foryngelse i smalle striber, begyndend

Princippet med nordrandsforyngelse kan varieres, f.eks. ved at starte fo- ryngelsen i kiler fra øst. Med nogle års mellemrum gøres kilerne dybere og udvides mod syd, indtil hele bevoksningen er forynget. Under alle omstændigheder vil man ved disse foryngelsesformer få en uensaldrende bevoksning og d

m.m. Mængden af hugstrester (dvs. trædele, som ikke oparbejdes til rundtræeffekter eller flis) afhænger af træart, bonitet, hugststyrken i lø- bet af bevoksningens levetid, og af aflægningsgrænsen. Ved afdrift (ho- vedskovning) af bøg bonitet II angives mængden af kvas tyndere end 5 cm til at være c

Hvis de efterladte hugstrester forringer mulighederne for at anlægge en ny skovkultur, kan det være fornuftigt at foretage en pladsrensning med henblik på: at lette eller muliggøre jordbearbejdning, at sikre en bedre plantning og derved højere overlevelse, at sikre lettere færdsel, bl.a. i for

aggregat Räumfix, som kan monteres på en landbrugs- eller udslæb- ningstraktor. Aggregatet har fire individuelt ophængte tænder, som fast- holdes af kraftige fjedre, så de kan give efter, hvis de møder faste for- hindringer. Ved påkørsel af stød eller andre ujævnheder i terrænet viger tænderne tilba

Figur 6-6. Kvasranke lagt op efter stormfald i 1981. Borbjerg Planta- ge, Naturstyrelsen. (Foto: Steffen Have lund, februar 2000) undgår man tillige at trække jord og uomsatte nåle med op i kvasranken. På den måde får den mindre volumen og synker hurtigere sammen end jordblandede ranker. Et specialt

Figur 6-7. Traktormon- teret grenknuser. Trom- len på knuseren har tænder af hårdmetal (lille foto). mindre vandfordampning, læ og mindre ukrudtsvegetation. Hvis de efterladte kvasmængder ikke er alt for store, kan stribevis rydning af are- alet foretages som en nedknusning ved hjælp af en traktordr

Figur 6-8. Gummihjuls- læsser med rydnings- grab. (Foto: Mosegaarden) kan man bruge en gummihjulslæsser (gummiged) til rydning og samling af rodkagerne. Gummihjulslæsseren må være udstyret med en særlig rydningsgrab (figur 6-8), så den ikke flytter for megen jord sammen med stødene. Det bør under al

Figur 6-9. Kraftig grenknuser, som også fjerner stødene. (Foto: Brøndbjerg Skov- service) organiske materiale på arealet med uhindret færdsel i kulturens første år. Efter en sådan dyb nedknusning vil det være muligt at tilplante arealet maskinelt uden at tage hensyn til stødene. Stødfræsning/knusnin

Ved etableringen af bevoksninger efter nåletræ eller en tidligere juletræs- bevoksning kan man opnå en moderat ukrudtsdæmpende effekt ved en totalknusning af hugstaffaldet fra den tidligere bevoksning. Hvis ukrud- tet effektivt skal holdes nede, må laget af knust materiale imidlertid være meget tykt

Til fuldbearbejdning kan anvendes: Redskab Bearbejdningsdybde i cm Muldfjælplove 15-100 Tallerkenplove/harver 20-30 Landbrugsharver (tallerken-, tand-) 5-15 Fræsere, store grenknusere 10-35 Valg af redskab vil bl.a. afhænge af arealets tidligere anvendelse (skov, ager, m.m.) samt den skønnede nødven

Figur 6-11. Lindenborg spadeharve. Ved fuldbearbejdning med tallerkenredskaber skal arealet som regel be- handles i 2-3 træk for at opnå et tilfredsstillende bearbejdningsresultat. En sådan overfladisk fuldbearbejdning i form af harvning er meget brugt i forbindelse med oldenfald i bøg. Målet er at

Figur 6-12. Reolplov. Overjorden nedpløjes og dækkes af under- jord. På sandjorde fører reolpløjning ofte til et teknisk set godt resultat. Hele puljen af ukrudtsfrø begraves dybt. Frøukrudtet forsinkes væsentligt, og kulturen får en god start. Samtidig bringes den næringsholdige overjord ned i en d

Til stribevis jordbearbejdning anvendes hovedsageligt dobbeltplove, som frembringer en plantefure ved at rømme den organiske overjord til side. Formålet er primært at sikre en bedre og billigere plantning direkte i mineraljorden, ved at hugstrester og organisk materiale er ryddet til side. Samtidig

Figur 6-14. Rilleplov. Bearbejdningsresultatet ses på højre billede. (Foto: Peter Maarup) den fordel, at de kan rulle over store rødder, stød og sten. Den dansk fremstillede Bovlund/Loft 1680 kulturplov har 2 skålformede tallerke- ner med kraftige tænder i kanten, som tilsammen frembringer én fure m

tallerkener, der roterer under fremkørslen. På Frijsenborg skovbrug er f.eks. udviklet det såkaldte Jumbosystem, som kombinerer tallerkenplo- ven med en kraftig grubber (figur 6-17). Dette redskab bruges til for- beredende jordbearbejdning i forbindelse med såvel selvforyngelse som plantede kulturer

Figur 6-19.Bräcke tal- lerkenharve. (Foto: Bräcke Forest) to tallerkener er placeret, så de arbejder umiddelbart bag traktorens bag- hjul, og hver tallerken frembringer en bearbejdet stribe. De senere år har man både i Skåne (Trolleholm) og Jylland (HedeDan- mark) brugt en version, hvor de to taller

Figur 6-20. Kulla kulti- vator. Til højre ses bear- bejdningsresultatet. (Foto: Brøndbjerg Skov- service) materiale med det øverste af den underliggende mineraljord. Ved brug af jordbor eller gravemaskine får man en dyb bearbejdning på planteplad- sen, sådan at kompakte lag (al) bliver brudt. Den en

Omkostningen pr. plantehul er ret høj (ca. 2 kroner/hul), men metoden er meget fleksibel. Redskabet kan f.eks. bruges forud for plantning eller selvforyngelse under skærm, hvor det ikke er muligt eller tilrådeligt at færdes med stribebearbejdende udstyr som Loft kulturplov. Fordelene ved jordboret e

Figur 6-22. Bearbejd- ningsresultat af en högläggning. Högläggning giver flere forskellige placeringsmuligheder for planten. På meget tørre lokaliteter kan planten sættes i bunden af hullet. På normalt fugtige lokaliteter kan den sættes på overgangen mellem hullet og den opskrabede bunke, og på mege

Figur 6-24. Forskellige anbringelsesmuligheder for planten: Øverst efter Kulla kultivator, i midten efter taller- kenplov, nederst efter högläggning. Mølleharve (Efter Karlsson 2009 og Martin Holmer/SCA). Tallerkenharve Högläggare op og ned på den opgravede jord. Man kan enten bruge helt små grave-

Præstationer ved pladsrensning og jordbearbejdning Tabel 6-1. Omtrentlige præstationer for kultur- redskaber I tabel 6-1 nedenfor er givet en oversigt over redskaber til arealforbere- delse og deres omtrentlige tidsforbrug pr. hektar. Tallene skal tages med et vist forbehold, da lokale variationer k

ning, indtil arealet igen er dækket af en urte- og trævegetation. Sand- og jordfygningen kan slide blade og nåle af nyplantede træer. Specielt på sandjorde skal man være opmærksom på risikoen for overdreven mine- ralisering af de vigtige reserver af vand- og næringsholdende organisk materiale. Risik

til, at bestanden af storsvampe (paddehatte) kan lide stor skade ved jord- bearbejdning, og at de er længe om at genindvandre. Ved enhver driftsteknisk operation i skovbruget, og især i forbindelse med jordarbejde, skal man være opmærksom på ikke at forstyrre eller ødelægge kulturminder. Det gælder

Tabel 6-3. Frøsætnings- alder m.m. for en ræk- ke skovtræer. (Fra Forstlig Lomme haandbog, Dansk Skov- forening 1943) for frøsætning er dog normalt meget lavere end den økonomisk opti- male omdriftsalder, så i almindelighed er det ikke frøsætningsalderen som bestemmer, hvornår en selvforyngelse kan/

Tilsvarende tanker må man gøre sig om det genetiske materiale i den eksisterende bevoksning. Dyrkning af skov er en meget langvarig proces, og valg af plantemateriale kan kun ske én gang for hver trægeneration. For den ansvarlige skovdyrker må det derfor være et krav, at man til en- hver tid vælger

Ud over disse meget produktionsorienterede synspunkter skal det anfø- res, at selvforyngelse kan være begrundet i et ønske om at bevare lokale genetiske ressourcer. Motivet kan være, at man gerne vil opretholde et lokalt, helt økosystem, hvoraf træerne er en del. Det kan også være hensynet til dyrkn

Ikke alle ovennævnte aktiviteter er nødvendige alle steder, og graden af teknisk indsats må bero på en konkret vurdering af de lokale forhold. Enhver selvforyngelse er afhængig af en god frøsætning. I sluttet be- voksning begynder bøgen ikke at sætte nævneværdigt frø før i 40-års alderen, og den ska

Figur 6-26. Tågesprøjte, som kan bruges til for- beredende ukrudtsbe- kæmpelse. Hvis der er meget græs på arealet, er det almindeligt at foretage en ke- misk ukrudtsbekæmpelse som forberedelse af foryngelsen. Normalt bruges glyphosat (RoundUp), som udbringes med tågesprøjte. Med tå- gesprøjtning bli

Figur 6-27. Ledreborg plov til bøgeselvforyn- gelse. trækkes en stribevis blotlægning af mineraljorden ved hjælp af en dob- beltfuret plov eller lignende. Der er rundt om i landet udviklet flere forskellige modeller af dobbelte muldfjælplove til at skabe et såbed under den gamle bevoksning. Flertal-

for åben. På svær jord er det endda set, at kulla-hullerne har stået vand- fyldte om vinteren, hvilket ikke befordrer fremspiringen. Først når olden er faldet, kan det med nogenlunde sikkerhed vurderes, om mængden er tilstrækkelig til at danne basis for en foryngelse. Ældre undersøgelser og erfaring

Figur 6-28. En vellykket selvforyngelse af bøg. (Foto: Tyge W. Kjær) skærmstilling, indtil man har set, hvor godt foryngelsen etablerer sig. De nyspirede planter kan godt klare sig sommeren over med en meget be- skeden lysmængde, så biologisk er der ikke noget i vejen for at vente med hugstindgrebet

hugster). Unge bøgeplanter kvitterer kraftigt for øget lystilførsel, så prin- cipielt burde skærmen fjernes hurtigst muligt, men lokale forhold har stor betydning for den tilrådelige afviklingstakt. Hovedformålene med at have en skærm er: 1) At beskytte opvæksten mod forårsfrost under klare nætter.

Hvis de unge bøgeplanter derimod bliver flade i toppen, og topskuddet vokser vandret, er det et sikkert tegn på, at de mangler lys, og at der bør tyndes blandt overstanderne. Opretholdelse af skærmen i mange år kan give problemer, når overstan- derne skal skoves og transporteres ud af bevoksningen.

teligt problem. Det har vist sig, at bøg er i stand til at spire og udvikle sig udmærket under mellemaldrende og gammel ahorn (Fremdkeimer-ef- fekt). Derfor er der på længere sigt mulighed for at vende tilbage til bø- gedyrkning eller en blandet bøg/ahorn-bevoksning, blot man sørger for at bevare no

arealet. I sin egenskab af lystræ er eg derimod vanskelig at drive i klassisk selvforyngelse. Det første år efter spiring kan planterne overleve i skyg- ge, blandt andet på grund af den reservenæring, som findes i det store agern. Men allerede fra år 2 skal de have meget lys. Det betyder, at de fles

Egen, som vokser op i lysbrønde, vil være præget af såvel sideskygge fra forældregenerationen som konkurrence med underetagen. Da egens til- vækstforløb kulminerer på et tidligt tidspunkt, mister man en betydeligt tilvækst på denne måde, og omdriftstiden forlænges en del. Der regnes typisk med en om

fugtighedsforhold. Dette er en væsentlig usikkerhedsfaktor ved selvfor yngelse af rødgran. Meget ofte sker det, at hele foryngelsen tørrer ud og dør, hvis der kommer en tør sommer inden for de første vækstår. Proble- met er størst på morbund, dels fordi den organiske jord let tørrer ud, dels fordi d

Figur 6-31. Gruppevis selvforyngelse af rød- gran under skærm. (Foto: Tyge W. Kjær) selvforyngelse mest i landets vestlige, kystnære egne, hvor fremspiring og spredning kan blive så voldsom, at det udgør et problem. Spontan selvforyngelse af douglasgran er ganske almindelig i de områ- der af landet,

gelsen fremkommer i takt med, at passende lys- og fugtforhold opstår. Lige som for Picea-arterne er både lys og stabile fugtighedsforhold en betingelse for frøplanternes overlevelse. Det ses jævnligt, at selv en tæt selvforyngelse forsvinder igen, såfremt der ikke lysnes i overetagen. Da douglasgran

grundlag for et mere sikkert proveniensvalg i skovfyr, så selvforyngelse måske i fremtiden bliver mere attraktiv. Thuja og cypres ses ofte som selvsåning på de bedre jorde, sjældent i ren- bestand, men hyppigt i blanding med andre træarter. Navnlig cypres har evne til at overleve i lang tid med mege

udvikling. Økonomisk set bør eg have en noget længere omdriftstid end bøg, så bøg/eg-blandingen egner sig ikke i renafdrifts-skovbruget. I selvforyngelser af rødgran vil det være relevant at efterbedre med andre nåletræarter, hvis målet er tømmerproduktion. Man bør dog afvente og se, om ikke de etab

Skovbrug tolkes i denne forbindelse bredt: vedproduktion værn- og læbeplantning juletræ- og klippegrøntproduktion alléer og parkbeplantninger biomasseproduktion Reglerne gælder for de såkaldte EU- og OECD-arter, som i praksis om- fatter alle de arter, der dyrkes i Danmark med vedproduktion f

Typer af frøkilder Godkendelse (kåring) af frøproducerende bevoksninger kan ske på for- skellige niveauer: Kåringen kan ske udelukkende på baggrund af træernes ydre fremtoning (fænotype). Hvis formålet med kåringen er vedproduktion, kræves det normalt, at bevoksningens tilvækst har været højere, end

er/-kloner i frøplantagen, og udplanter afkommet i forsøgsbevoksninger, hvor man kan sammenligne væksten af de enkelte modertræers afkom. På baggrund heraf kan man så tynde ud i frøplantagen, sådan at kun de bedste kloner eller familier bliver tilbage. Frø fra plantager, hvor der har været mulighed

Vore vigtigste nåletræarter: rødgran og sitkagran, har derimod været underkastet et målrettet udvælgelses- og avlsarbejde. Det betyder, at frø- plantager i dag mere end rigeligt dækker Danmarks behov for frø. Navn- lig for sitkagran er arbejdet stadig i gang, så vi ser en stærkt øget tilvækst i nypl

samme som i tidligere tiders egekulturer med agern sået i gravede riller; dengang såede man dog agernet væsentligt tættere. Succesraten var og er høj i disse kulturer, hvor man kan frembringe god egeskov betydeligt billigere end ved plantning. Såninger af bøg på åben mark er generelt ikke lykkedes p

know-how fra planteskolebranchen, kombineret med lokal opfindsom- hed, er der udviklet en række forskellige såmaskiner, som kan bruges i skoven, primært til agern og bog. Men også frø af mindre størrelse lader sig så maskinelt, evt. blandet med sand som kan dække de spirende frø. Omkring såning af s

Figur 6-35. Bøg og røn udsået under skærm af rødgran. Store Hjøllund Plan- tage. (Foto: Tyge W. Kjær) ligere agerjord. Der er flest erfaringer fra lerholdige jorde i Østdanmark og Skåne, men metoden fungerer givetvis også på mere sandede lokalite- ter, blot de ikke er alt for frostudsatte. I allered

Tidspunkt på året Såfremt frøet på forhånd har fået den nødvendige forbehandling for at bryde spirehvilen, vil det ofte være praktisk at så om foråret. Hvis sånin- gen sker tidligt om foråret, vil frøet kunne få den nødvendige kuldepe- riode efter udsåning, så forbehandling (stratificering) evt. kan

omskoling. En (løvtræ-)plante, som har stået to år i frøbed og aldrig har været udpriklet, betegnes 2/0. Især for nåletræernes vedkommende betyder den lange produktionstid på 3-4 år, at brugen af barrodsplanter er et ret ufleksibelt system, som ikke kan reagere hurtigt, f.eks. efter stormfald eller

Et andet dyrkningsprincip er såkaldte plug-planter. Her dyrkes planterne i potter/containere af et bestandigt materiale (plast). Inden udplantning i skoven må planten tages op af potten, hvorefter klumpen af vækstmedie kun holdes sammen af rødderne. Det resulterer i en lidt mere besværlig håndtering

kulturetableringen som en helhed, inklusive forberedelse, jordbearbejd- ning og eventuel ukrudtsbekæmpelse. I almindelighed fordrer brugen af dækrodsplanter på åbne flader, at der foretages en jordbearbejdning. Må- let er at skabe gode plantepladser, hvor rødderne kan komme i kontakt med mineraljord

Fordi de små dækrodsplanter ikke er så konkurrencekraftige over for ukrudt, er de i Danmark indtil videre mest brugt på de lettere jorde i Jylland. På de mere næringsrige østdanske jorde anses de som regel for at være for spinkle til at klare sig i den kraftigere ukrudtsflora. Dette spørgsmål må dog

De øvrige skovtræarter er generelt vanskelige at opformere vegetativt. Med den nuværende teknik bliver planterne desuden så dyre, at det ikke er aktuelt at bruge dem i almindeligt skovbrug. En undtagelse er måske jule- trædyrkningen, hvor nordmannsgran, opformeret fra cellekulturer i labo- ratoriet

sten kraftig, så planten hurtigt kan udvikle sit rodnet. Fordi rodklumpen er lille (kort), er der dog en risiko for udtørring ved sommerplantning. Der er også risiko for opfrysning ved sen efterårsplantning, hvis planten ikke når at gro fast, inden jorden fryser. Dækrodsplanter i vækst må vandes, hv

høver at bukke sig under plantearbejdet, og præstationen vil typisk ligge fra 800 og helt op til 3 000 planter pr. dag, afhængigt af forholdene. De største præstationer fås ved tilplantning af let landbrugsjord. Traktorbugserede plantemaskiner bruges efter jordbearbejdning, ved skovrejsning på landb

Til at regulere planteafstanden bør plantemaskinen være forsynet med et signal (lyd eller lys) til plantøren om at sætte den næste plante. En del plantemaskiner kan også forsynes med markører til sikring af konstant rækkeafstand. Det er af særlig betydning på arealer, hvor der skal renhol- des mekan

kring plantens rødder. En del maskiner vil på stiv jord kunne have pro- blemer med at få lukket plantefuren i bunden, hvorved der kan dannes luftlommer omkring plantens rødder. Tiltrykningen bør kunne reguleres og tilpasses den aktuelle jordbund. Nogle maskiner er udrustet med særlige tallerkener el

Automatiske plantningssystemer, opbygget på en udkørsels- eller gra- vemaskine, er udviklet i udlandet (f.eks. den svenske Bräcke). Punktvis jordbearbejdning og plantning kan da udføres i én arbejdsgang. Disse systemer kan kun arbejde med dækrodsplanter. Et af problemerne for sådanne systemer er bas

det 2-8 cm fra marven. Hvis dette krav skal opfyldes, vil det være klogt at fastholde et plantetal på mindst 2 500 stk/hektar ved kulturanlæg. Dette lave plantetal forudsætter, at der kun er ubetydelig planteafgang i kultu- ren, eller at der foretages efterbedring. Douglasgran har mere varierende gr

for succes. Hvis man er usikker på, hvorvidt en kultur vil kunne lykkes, kan en mulighed være at etablere en forkultur ved spredt plantning (eller såning) af en pionértræart se næste afsnit. Der kan tabes nogle års til- vækst på arealet, men til gengæld åbnes der flere muligheder for artsvalg, når

I nyere tid er også poppel (mest klonen OP 42) og fuglekirsebær blevet brugt. Ammetræernes rolle er udelukkende at beskytte hovedtræarten under dens opvækst. Som udgangspunkt skal de fjernes igen hurtigst muligt, så de ikke udvikler sig på bekostning af hovedtræarten. Hvor længe der er brug for amme

spærrede grene frembyder den samme problematik som lærk med hensyn til opstamning eller tidlig hugst, men med opstamning kan de bedste individer bibeholdes i bevoksningen og evt. levere værdifuldt gavntræ. Fuglekirsebær har en kraftig tendens til at sætte rodskud, men i en be- voksning af bøg eller

nes vedproduktion også er interessant. Hvis ammetræerne kan opnå en brysthøjdediameter på 8-10 centimeter, vil hugsten af dem med dagens priser på brændselsflis kunne give et positivt dækningsbidrag. I de fleste tilfælde må man stadig påregne en omkostning til indkøb og plantning af ammetræerne, men

underplantet med rødgran og/eller ædelgran. Man har senere forladt brugen af bjergfyr som forkultur, bl.a. fordi den vokser for langsomt og har vist sig ikke at være helt biologisk stabil i det danske klima. Yderli- gere dannede stødene fra de fjernede bjergfyr adgangsvej for rodfordær- versvampen,

Ædelgran med kappe af japansk lærk har også været brugt i hedeplanta- gerne. For at sikre hovedtræartens overlevelse må kappeplanterne skæres tilbage efter en årrække, når både kappe og hovedtræ er kommet i god vækst. Oftest klippes toppen af med et ørnenæb omtrent i hovedhøjde. Den tilbageværende d

Figur 6-41. Nåletræ snudebillen (Hylobius abietes L.). (Foto: Niklas Björklund/ SLU) aftager angrebene. Man kan derfor imødegå problemet ved at vente 3-4 år, før arealet gentilplantes, såkaldt hugsthvile. Herved får man imidler- tid problemer med ukrudtsfloraen, som når at etablere sig, og man taber

Hvis man ikke kan acceptere et træartsskifte til løvtræ, og heller ikke vil vente flere år med at tilplante arealet, er der fire principper for, hvordan man kan undgå snudebilleskader: 1) Man kan sprøjte rodhalsen med insektgift (syntetiske pyrethroider: Esfenvalerat el.l.) umiddelbart efter plantn

der: Enten kan man forsøge at holde vildtet væk fra planterne, eller man kan gøre planterne uinteressante for vildtet. Ved opsætning af et vildthegn forsøges det at holde hjortevildt og harer væk fra planterne. Ved hegning af almindelige skovkulturer skal man påregne, at hegnet skal stå i 5-8 år, id

slås eller sprøjtes i hegnslinien, hvilket i praksis ikke altid bliver gjort. Endvidere kan der være en konflikt i forhold til publikum i skoven, som risikerer at få stød. I stedet for at indhegne kulturen kan man behandle planterne, så de ikke længere er attraktive som føde for vildtet. På markedet

Endelig kan vækstrøret ved sin afskærmning muliggøre en kemisk ukrudtsbekæmpelse med midler, som ellers ville være skadelige for kul- turtræarten. Vækstrør er kun velegnede til løvtræ, da rørene ikke rum- mer plads til nåletræernes udspærrede grene. Harer kan lokalt udgøre et problem i kulturerne, h

ning af siddepinde for rovfugle og/eller uglekasser eller opstilling af sær- lige fangstbaljer, hvor musene lokkes ind med æblestykker eller lignen- de, men ikke kan komme ud igen. Det er så tanken, at forbipasserende ræve og rovfugle skal tømme baljerne for mus i dagens løb. Erfaringen er dog, at d

Mekanisk renholdelse af kulturerne var indtil fremkomsten af kemiske midler og tilhørende udbringningsteknik den eneste mulighed. Meto- den har derefter i en årrække været fortrængt på grund af den åbenbare ineffektivitet i forhold til de kemiske metoder. På grund af miljøhensyn, etiske hensyn og st

Figur 6-43. Smal radrenser med gåse- fodsskær til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Efter et par år må man gå over til rækkegående harve eller radrenser. Radrenseren skal forsynes med skær, som i en ringe dybde skærer ur- ternes rødder over og løfter dem op af jorden. Almindeligvis anvendes gåsefodsskær.

Figur 6-44. Egekultur i Gludsted Plantage. 1992, 1995 og 2003. Se tekst. Figur 6-45. Nordmanns gran med planteplade til dæmpning af ukrudt. Mekanisk renholdelse kan kun lade sig gøre i skovkulturer, hvor disse er anlagt efter forudgående stødrydning og eventuelt dyb pløjning. Oven- stående billedser

er tilstrækkelig til at sikre deres overlevelse. Slåning og kratrydning kan især anvendes over for pletvist forekommende ukrudt. Er ukrudtsvege- tationen kraftigt udviklet, kan det være svært at se kulturplanterne. I så fald letter det arbejdet meget, hvis planterne står nøjagtigt på række og med en

brug i skoven, og i praksis er det langt overvejende Glyphosat (Round Up) som bruges i det vedproducerende skovbrug. De øvrige godkendte midler bruges i specielle tilfælde, men ikke alle de godkendte midler er tilstrækkeligt effektive i den tilladte dosering. Ud over den sædvanlige godkendelse kan M

Alle, som erhvervsmæssigt forhandler, indkøber eller udbringer sprøjte- midler, skal have bestået en prøve i sprøjtekendskab og derved erhvervet et certifikat. Før brug af traktorbårne sprøjter kræves en 10-dages ud- dannelse med tilhørende prøveaflæggelse, og for at opretholde certifi- katet skal m

6.9 Foryngelsens økonomi Uanset, hvordan den gennemføres, vil foryngelse af en bevoksning næ- sten altid repræsentere en betydelig omkostning. Selv i tilfælde, hvor for yngelsen spirer frem af sig selv efter naturligt frøfald, må der påregnes en omkostning til fjernelse af uønskede arter og individe

Regnestykket er meget optimistisk. I omkostningerne er ikke medtaget eventuelle udgifter til forberedende ukrudtssprøjtning, ej heller de in- direkte omkostninger ved, at det er dyrere at afvikle skærmtræerne ad flere gange end ved renafdrift, samt at der kan ske en værdiforringelse af overstanderne

En potentiel besparelse ligger i brugen af dækrodsplanter. Her skal kul- turforberedelsen være grundigere, fordi planterne er små, men hvis der er tale om storproduktion, bør prisen for 1-årige dækrodsplanter være væsentligt lavere end for barrodsplanter. Med brug af planterør bliver også plantninge

Madsen, P. (2005): Såning af skov en dyrkningsvejledning. Tillæg til tidsskriftet SKOVEN nr. 4/2005. Dansk Skovforening. 27 s. Madsen, E.M.; Jensen, F.A.; Madsen, P.A.; Norup, P.; Skov, J.; Raulund-Rasmussen, K.; Thorsen, B.J.; Bentsen, N.S.; Madsen, P. (2005): Kulturmanifest såning. Tillæg til ti

7. SKOVENS PASNING (DYRKNINGSMULIGHEDER) De skovningsaktiviteter, som har til formål at skabe øjeblikkelig indtægt, er beskrevet i kapitel 4, og den nødvendige efterfølgende genkultivering af skoven er beskrevet i kapitel 6. På vejen fra nyetableret bevoksning til indtægtsgivende hugster ligger im

rer med ca. 6 000 planter pr. hektar og egekulturer med 4-5 000 for at sikre en tilstrækkelig kvalitet. Netop kvalitetshensynet gør det nødven- digt at fjerne uønskede individer (krukker, tveger) på et meget tidligt tidspunkt. Det er derfor almindeligt at foretage 1-2 udrensninger. Især i eg anses d

overstanderne skal ske. For at kunne tjene dette formål må sporene være omkring fire meter brede og kræver altså to skår med grenknuseren. Traditionelt har man også gennemført en egentlig stamtalsredukti- on i bøgeselvforyngelser på et tidligt tidspunkt. Hele indgrebet kan gennemføres med kratrydder

Figur 7-2. Finsk udrens- ningsmaskine. Nederst til højre det klippende aggregat. (Foto: Usewood Forest Tec Oy) Maskiner af denne type kan indsættes i den første udrensning i bøgeselv- foryngelser, hvor de kan frembringe ryddede striber lige som den smalle traktordrevne grenknuser. Herved kan man eve

Motormanuel udrensning af en vellykket bøgeselvforyngelse er en meget kostbar foreteelse, idet der typisk medgår mellem 20 og 40 arbejdstimer pr. hektar. Hvis man kun sigter mod at fjerne de groveste krukker og regulere stamtallet for indblandede arter (ahorn, lærk, birk, pil), kan man dog slippe væ

plads mellem træerne, at der kan arbejdes med et maskinelt fældningsag- gregat ved den første effektgivende tynding. I forbindelse med udrens- ningen stiler man ofte efter at nedbringe stamtallet til 5-10 000 stk/ha. Tidsforbruget ved en sådan udrensning svarer nogenlunde til, hvad der bruges i fory

skal have opnået en vis diameter, inden det fældes. Endvidere har hugst- styrken stor betydning for kvaliteten af det producerede træ. I en tæt bevoksning når grenene ikke at blive ret tykke, før de overskygges, dør og til sidst falder af. Denne naturlige oprensning har især betydning for kvaliteten

arterne anføres følgende omtrentlige værdier på god bonitet: I bøg er grundfladen ofte ca. 20 m 2 /ha på tidspunktet for første tyndingshugst. Uden hugstindgreb ville grundfladen udvikle sig til 50-60 m 2 /ha, men gennem tyndingsindgrebene holdes den nede, så den afdriftsmodne bøgebevoksning ofte ha

bruges i unge og meget stamtalsrige bevoksninger, ellers vil usikkerhe- den på stamtalsbestemmelsen blive for stor. I unge plantede bevoksnin- ger kan man også opgøre stamtallet ved at måle afstanden mellem ræk- kerne og den gennemsnitlige afstand mellem træerne i rækken. Brugen af relativ træafstan

Eksempel med udgangspunkt i figur 7-3: En rødgranbevoksning med højden 15 meter har umiddelbart efter tynding et stamtal på 1 400 stk/ha. RTA er ifølge figuren meget nær 18 (0,18), svarende til C-hugst. Får denne bevoksning lov til at så urørt, indtil den er 20 meter høj, vil RTA være lidt over 13

tion, når der foretages hugstindgreb. Virkningen er formentligt tidsbe- grænset og må tilskrives, at der frigøres næringsstoffer ved nedbrydnin- gen af rødder og efterladte grene fra de fældede træer. I ældre bevoksninger har træerne nedsat reaktionsevne. Stærk hugst (til en grundflade lavere end ca

Hugst Tynding A Ingen Relativ grundflade 100 Højde m Diameter cm 24,1 30,6 Vedmasse m 3 /ha 586 Grundflade m 2 /ha 39,9 Stamtal pr. ha 541 B Svag 75 24,3 33,9 448 29,9 335 C Stærk 50 25,2 45,2 324 20,0 126 D Meget stærk 35 24,0 52,2 228 14,1 66 QX Gns. årlig vedmassetilvækst i 4 perioder fra 0 - 85

fjerne de mindre og tyndere træer i bevoksningen, for derved at lægge tilvæksten over på de mest vækstkraftige individer. Den fornuftsmæssige tanke bag hugst fra neden er, at de individer, som er kommet hurtigst fra start, formentligt også i fremtiden vil vokse hurtigst. På den måde opnår man den øn

som sikrer fremkommeligheden for maskinen. Endelig indebærer hugst fra oven i ældre granbevoksninger en betydelig risiko for stormfald. Man vil af disse grunde sjældent gennemføre rendyrket hugst fra oven i en bevoksnings hele levetid, da træerne i så fald sent eller aldrig når op i den mest værdifu

toberstormen i 1967 resulterede således i meget alvorlige stormfald i bøg. Eg er med sit kraftige rodsystem ikke tilbøjelig til at vælte, men kronerne kan blive alvorligt skadet, når store grene knækker af i storm. Nogle få træarter (douglasgran, til dels lærk og balsampoppel) har i ung- dommen en l

De generelle erfaringer fra en række hugstforsøg i rødgran er, at be- voksningernes stabilitet forringes med stigende hugststyrke. Kun den utyndede bevoksning (A-hugst) er virkeligt modstandsdygtig mod storm. B-hugst er nogenlunde stabil, mens C- og især D-graden er meget udsat- te for stormfald, hv

hvor træerne endnu er i kraftig højdevækst. Er man nået så langt hen i omdriften, at højdevæksten er stagnerende, vil kroneandelen kun ændres meget langsomt, og stærk hugst kan i stedet resultere i, at man taber til- vækst. Det er blevet foreslået, at man for at imødegå risikoen for stormfald kan fø

Figur 7-7. Snetryk i ung eg. Billedet er taget sidst i november. Bemærk, at det er de træer, som endnu bæ- rer løv, der har lidt mest skade. diametertilvækst og opbygning af stabilitet i stammen. Tætte selvforyn- gelser, som er vokset op under skærm, udgør et særligt problem, fordi H/D-forholdet kan

Figur 7-8. Ved tyn- dingsfri drift går en del træ tabt som selvtyn- ding. (Foto: Bruno Bilde Jør- gensen) vider udkonkurreres og dør. Erfaringen fra hugstforsøgene er, at dette tab kan være af størrelsesorden 20-30 af totalproduktionen over en omdrift. Dette er andelen af udgåede træer, men nogle a

indsatsen af skovningsmaskiner er dette faremoment imidlertid forsvun- det, og der er ingen tekniske hindringer for den tyndingsfrie drift. I løvtræ må tyndingsfri drift generelt frarådes. Løvtræerne er med få undtagelser mindre aksefaste end nåletræerne, og de vil i den stærke konkurrence om lys sø

bevoksningsudviklingen positivt, og ikke mindst om det kunne lade sig gøre at afslutte tyndingsarbejdet i granbevoksninger så tidligt, at de efterfølgende ville vokse sig stormstabile. I nogle af forsøgsparcellerne blev ført såkaldt D B-hugst, hvor der blev tyndet stærkt i ungdom- men, men svagt i

ning samt udvælgelse af gode træer. Generelt er løvtræ mere stormfast end gran, og man kan derfor tillade sig stærke indgreb også i ældre løvtræbevoksninger. For bøgens vedkommende er det desuden af betyd- ning, at den bevarer evnen til at reagere på lysstilling, også sent i bevoks- ningens liv. Med

ning. Ved D B- eller D A-hugst giver de tidlige, stærke hugster kun små effekter med lille dækningsbidrag. Indtægterne fra bevoksnin- gen falder her i alt væsentligt på afdriftstidspunktet. Bevoksningen, som ligger til grund for figur 7-9, blev afdrevet ved alde- ren 48 år og med lidt mindre dimen

7.3 Udvisning Ordet udvisning betyder markering af de træer, som skal fældes. Udvæl- gelsen og mærkningen af tyndingstræer var tidligere en hovedbeskæfti- gelse for skovfogeder og til dels skovridere. Men med indskrænkninger i skovens personale samt ændret arbejdsfordeling og kompetenceniveau er det

udgangspunkt skal udvisningen og den efterfølgende hugst bidrage til at forøge bevoksningens værdi og værditilvækst. I denne bog tages ud- gangspunkt i, at det er træproduktionen, som har størst værdi, men målet kan lige så vel være at skabe bedre livsbetingelser for bestemte planter, dyr eller svam

kommer i anden række. Naturligvis har tyndingsudbytterne betydning for ejendommens økonomi, men man må aldrig svigte hensynet til be- voksningens videre udvikling, da de afdriftsmodne træer indbringer en langt højere kubikmeterpris end tyndingstræerne. Dyrkningsmæssige hensyn ved udvisningen Der er

trisk tynding er rækkehugst. Der kræves ikke forudgående udvisning af nogen art, og de borthuggede rækker kan tjene som stikspor og skaffer derved adgang til bevoksningen. Efter rækkehugsten kan man eventuelt fortsætte med geometrisk tynding, f.eks. fjernelse af hvert 4. træ i ræk- kerne. Det er dog

Hugst for hovedtræer er det almindelige princip i f.eks. ege- eller dou- glasbevoksninger, hvor der er foretaget opkvistning af et antal hovedtræ- er (se afsnit 7.5). Det siger sig selv, at de opkvistede træer ikke bør fældes i tyndingerne, men skal have plads omkring sig, så de kan udvikle en stor

oftest sådan, at der opnås en omtrentlig halvering af stamtallet i løbet to hugster, der foretaget med 2-4 års mellemrum. Både skærmstillingshugst og efterfølgende lysningshugster bør foretages i det tidlige forår, for at bevoksningen skal få en hel vækstsæson til at stabilisere sig inden vin- terha

20-25 cm 20-25 cm Figur 7-10. Tv.: Knast- keglen i det naturligt oprensede træ. Th.: Ved kunstig op- stamning kan opnås en stok eller kævle, hvor der kun er knaster inde ved marven. (efter K. Suadicani) Knastfrit ved Knastkegle Knastfrit ved 25-30 cm 10-15 cm 25-30 cm sådan at der i stammen dannes d

Kriterierne for udvælgelsen af de træer, der skal opstammes, er god sundhed, en ret stammeform, samt for løvtræerne en gennemløbende akse. Men også (og ikke mindst), at de pågældende træer er i kraftig vækst, så de ikke på et senere tidspunkt risikerer at blive overvokset af nabotræerne. Der skal al

at overskue, hvor de værdifulde træer befinder sig, og om de står på den rigtige afstand. Ved de gentagne hugster i løbet af bevoksningens udvik- ling er det derfor en stor hjælp, at fremtidstræerne er udvalgt og afmær- ket én gang for alle. Afmærkning af hovedtræer kan i nogen grad erstatte en egen

afmærke et antal hovedtræer. Der er tale om special-leverancer, som skal opnå væsentligt større dimensioner end sædvanligt konstruktionstræ. Da veddets udseende er meget vigtigt, er det i første række kernetræarterne, som er aktuelle: Douglasgran til gulve og inventar, samt eventuelt lærk, thuja og

inderste fortykkelse, som forbinder grenen og stammen). Hvis snittet lægges i flugt med stammebarken, bliver såret unødigt stort, og lægges det for langt ude, bliver en død grenstab siddende tilbage (figur 7-12). I begge tilfælde forlænges den tid, som medgår til overvoksningen. Figur 7-11. Sav til

Figur 7-13. Tidsrum, som egner sig til gen- nemførelse af opkvist- ning. (Efter Suadicani 1992) december j anuar december j anuar nov ember februar nov ember februar oktober marts oktober marts september april september april august maj august j uli januar september februar oktober j uli marts april

ningsprogrammet gennem en omdrift på 120 år, er denne prisforøgelse rigeligt blevet opnået. Med dagens marked for egetræ ser den intensive pasning af bevoksningerne ud til at være en god investering. For douglasgran har det også vist sig, at opstamning kan resultere i en prisforøgelse på omkring 1 0

Figur 7-14. Avnbøg er en af de mest velegne- de træarter til under- plantning af eg. (Foto: Bruno Bilde Jør- gensen) ningens vindside. Avnbøgene kan derefter i løbet af omdriften sprede sig i bevoksningen ved selvsåning. Økonomisk set er det væsentligt, at overetage og undervækst kan plantes samtidi

ne er 30-40 år gamle, vil de komme i konflikt med egekronerne, inden bevoksningen er hugstmoden. En pludselig fjernelse af underetagen kan fremprovokere dannelse af vanris, og da nåletræer i almindelighed ikke selvforynger sig under egene, er underetagen ikke selvsuppleren- de. Cypres ( Chamaecypari

7.5 Grøfter Vandafledning i skov kan have tre forskellige hovedformål, som dog ofte er delvist overlappende: 1) Afledning af vand fra skovvejene er nødvendig for at holde vejene farbare og bevare deres bæreevne året rundt. Dette er den ældste form for vandafledning i skovbruget, men ikke mindre akt

træproduktion (rekreation, jagt, naturhensyn) har vundet større ind- pas i skovdriften, har man mange steder igen opgivet at vedligeholde grøfterne, og holder naturlige mosehuller m.m. uden for skovdriften. På statens skovarealer ses denne udvikling meget tydeligt, men også i private skove er man i

gennem ens egen ejendom. Erfaringsmæssigt kan fortolkningen af det naturlige afløb give anledning til nabostridigheder. Hvis naboens jord oversvømmes, fordi man lader grøfter på ens egen grund forfalde, vil det oftest blive påtalt fra naboens side, selv om forfaldet blot betyder, at man vender tilba

fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Stk. 2 . Forbuddet i stk. 1 gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. For

Figur 7-15. Længde- og tværafvanding. De bølgede, sorte linier er højdekurvernes forløb. Tværafvanding Længdeafvanding Ved lille terrænhældning må afdræningsgrøfterne placeres mere parallelt med hovedfaldretningen for at få tilstrækkeligt fald. Man nærmer sig en situation med længdeafvanding (figur

naturligvis afmærkes, og koten på start-, slut- og knækpunkter skal også besluttes på forhånd, så laserstrålens hældning kan indstilles korrekt. Vandledningsevnen bestemmes af grøftens tværprofil. Mindste bund- bredde er som regel 30 cm, og i større lede- og hovedgrøfter 40-50 cm. Stor bundbredde bø

Figur 7-17. Profilskovl til grøftegravning. Gravningen skal altid påbegyndes i grøftens laveste del. I modsat grave- retning vil grøften fyldes af tilstrømmende/udstrømmende vand, og det vil være vanskeligt/umuligt at frembringe en jævn grøftebund. Den op- gravede jord må på skrånende terræn lægges

Hvor grøften krydser en vej, må der etableres en overkørsel (underføring af grøften). I dag anvendes som regel plastrør, men mufferør af beton ses også. Rørets diameter bør være mindst 25 cm for at sikre tilstrækkelig vandføring og mulighed for rensning. Det er vigtigt at lægge røret 2-3 cm dybere e

7.6 Skovbryn En af forudsætningerne for en god udvikling af skovtræerne er, at de befinder sig i et skovklima. Det er ikke let at definere, præcis hvad dette begreb indebærer, men de vigtigste kendetegn for skovklima er: læ, høj luftfugtighed og stabile temperaturforhold. Alle tre elementer er betin

Skovbrynets funktion og struktur Skovbrynets hovedfunktion er at give læ. En fuldstændigt tæt og uigen- nemtrængelig barriere mod vinden er dog ikke ideel, da den vil forårsage turbulens. Det kan i værste fald give stormfald længere inde i bevoks- ningen. Om sommeren, når udtørringen er stærkest, vi

lige tilskud til skovrejsning har Naturstyrelsen udarbejdet en positivli- ste af buskarter, der kræves anvendt, hvis tilplantningen skal modtage tilskud. Denne liste har stærkt præget udseendet af de nye skove. Som udgangspunkt kan det anbefales at iagttage, hvad der vokser naturligt i lokalområdets

Figur 7-19. Det klassi- ske skovbryn. (Efter Bornebusch 1928) afdrives. Yderligere kan sporet bruges som bagspor, når effekter skal transporteres ud af bevoksningen. Æstetiske og biologiske værdier Helt tilbage fra indfredningen af skovene i 1805 har det danske land- skab været karakteriseret ved sk

onsmæssigt udfylder de deres rolle. Med årene mildnes udseendet ofte noget, med en lidt blødere overgang mellem skovbryn og bevoksning, og ved selvsåning af nye arter, der supplerer det ofte meget skematiske plantningsmønster ved anlægget. Især i forårets blomstringstid udgør disse bryn en værdifuld

at være blandt de biologisk mest værdifulde arealer i skoven. Eventuelt kan værdien yderligere forøges ved at have skovbryn som er tilstrække- ligt brede til, at der kan opretholdes lysåbne huller med solindstråling og fuldt udviklet bundflora. Pleje og vedligeholdelse I erkendelse af skovbrynenes d

Sideløbende med hugst i overetagen kan det være formålstjenligt også at foretage indgreb i mellemetage og busklag. Dels kan der være behov for en regulering arterne imellem, dels kan det undertiden være formålstjen- ligt at gøre det nederste busklag tættere ved at sætte nogle af buskene på roden og

variationen) og den biologiske værdi er tvivlsomt. Der findes naturtyper f.eks. upåvirkede boreale nåleskove som er ret ensformige og artsfat- tige, men som alligevel opfattes som værdifuld natur. Formentligt ville man ved menneskelig forstyrrelse kunne øge variationen og antallet af arter, men så

er indvandret langsomt og naturligt, har etableret sig som en del af et helt økosystem og er derfor omgivet af en række andre arter, som stiller nogenlunde de samme krav til livsbetingelserne. Modsat vil indførte træarter være bragt til landet som frø, stiklinger eller småplanter og så vidt muligt u

sitkagran) fordi de kan klare sig i den kraftige bundflora, som over tid har udviklet sig under egene. Ofte kan der dog tages hensyn til kontinuiteten, selv om der drives tra- ditionelt skovbrug. Et eksempel er jordbearbejdning som forberedelse til selvforyngelse eller plantning. Skovbundens flora o

opvarmning samt plantedækkets udvikling. Det vil derfor være fordel- agtigt at gennemføre hugst og foryngelse i grupper eller holme, så man i en periode får lys til skovbunden. Den størrelse af foryngelsesflader, som er bedst for biodiversiteten, vil dog i almindelighed være meget mindre end ønskeli

tationsløs, skyldes det ikke blot mangel på lys, men også at der er særde- les tørt. Siden indførelsen af det ordnede skovbrug sidst i 1700-tallet er landets skove blevet langt fattigere på vand og vådområder. Det gælder også de områder, hvor der allerede var skov ved indfredningen i 1805. Noget af

der også er god dækning, samtidig med at der er bundvegetation imellem træerne. Denne gunstige situation fortsætter, indtil trækronerne lukker sig over arealet og bundvegetationen skygges bort. Under skyggetræarter sker dette i cirka 10-års alderen på de gode vækstlokaliteter, på ringere bonitet nog

buskarter skal aflede vildtets opmærksomhed fra hovedtræarten, dels at buskene skal skjule hovedtræarten, så den ikke bliver opdaget og ædt. Tanken er altså, at de vildtvenlige kulturer skal overflødiggøre hegning. Resultaterne af forsøgene har været delvist positive, forstået på den måde, at hovedt

Figur 7-21. Fra en vildt- venlig kultur. Til højre en lille indhegnet par- cel; til venstre har vild- tet adgang. Forskellen i udvikling ses tydeligt. (Foto: Palle Madsen) Uanset driftsform er det tilbagevendende spørgsmål for hjortevildtets trivsel, om hegning kan undværes. Under de nuværende forho

skal fortolkes, er ikke helt klart, men myndighederne vil næppe tillade, at større dele af skoven holdes ubevoksede under henvisning til, at ho- vedformålet med skovdriften er jagtudøvelse. Derimod er det inden for lovens rammer at etablere foderpladser og vildtagre på mindre arealer i fredskov. Vil

birk, el) i gennemsnit over omdriften ikke vil producere mere end 10 m 3 / ha/år. Eg har dog de senere år været begunstiget af et godt marked, så den lave produktion opvejes af høje salgspriser for de gode kvaliteter. I den jagtorienterede skov er nåletræernes rolle i første række at være dækning og

cer. Brombær, roser, tjørn og hyld i kanten, og blandt træerne vild æble og røn, er alle populære arter både hos hjortevildt og fugle. 7.9 Gødskning Sammenlignet med landbrugsafgrøder er træernes behov for plantenæ- ringsstoffer kun lille. Det hænger i høj grad sammen med dyrkningens formål: Målet m

kvælstof-fikserende bælgplanter (som regel lupin) i kulturerne. I disse tilfælde sås også en positiv effekt af fosfor-gødskning, men virkningen var måske mest indirekte, idet fosfor befordrede lupinernes vækst snarere end træernes. Ud over, at træerne direkte optager de tilførte plantenæ- ringsstoff

basekationer, primært den letopløselige kalium-ion, dernæst calcium og magnesium. Resultatet er dels, at der opstår mangel på basekationer, dels at jorden forsures (pH falder); begge dele er negative for trævæksten. Der fremkom forslag om PK-gødskning og kalkning af nåletræplantagerne med henblik på

(AdBlue) til udstødningsgassen har betydet et markant nedsat udslip af kvælstofoxyder. Det samlede resultatet har været, at det atmosfæriske nedfald af kvælstof er aftaget væsentligt, og skovene står ikke i en så ud- præget overskudssituation som sidst i 1900-tallet. Intensiv udnyttelse af træ til e

Det fremgår, at tabet af næringsstoffer øges voldsomt, når man udnytter andet og mere end blot stammen. Det hjælper dog på situationen, hvis træerne får lov at tørre, så de fleste nåle falder af. Samtidigt forbedres forbrændingsegenskaberne og flisens lagerfasthed. Men selv efter fortør- ring er tab

Figur 7-23. Bortførsel af biomasse (tørstof) og plante- næring over en hel omdrift i rødgran (bon. 2) med 5 tyndinger og afdrift. Tre alternativer: a) Kun stammer udnyttes, b) Hele træet udnyttes efter fortørring, c) Hele træet udnyttes i frisk tilstand. Det ses, at tabet af næringsstoffer stiger k

En endnu større bortførsel af næringsstoffer vil naturligvis ske, hvis man også udnytter stød og rødder. Der er imidlertid ret få eksempler på dette i Danmark, og vores viden om de langsigtede virkninger er mangelfuld. På alle jordbundstyper kan der være bekymring for, at en intensiv udnyt- telse af

I asken findes imidlertid også små mængder af en række tungmetaller: cadmium, bly, chrom og kobber. En del af tungmetalindholdet kommer fra træerne, som optager stofferne fra jorden, men noget kan også stam- me fra risten og andre dele i fyringsanlægget. Det er især cadmium-ind- holdet, som har vakt

fald frigøres der så mange ioner ved denne omsætning/nedbrydning, at man ender med en større udvaskning af næringsstoffer fra jordbunden end før asketilførslen. Udseende, sammensætning og tekstur af asken varierer meget mellem værkerne. Den ideelle aske er et finkornet og ensartet mineralsk materi-

Figur 7-26. Virkningen af flisaske på mos. Til venstre efter udspred- ning af uhærdet aske, til højre hærdet aske. (Foto: Simon Skov) tation, så asken kun ses som partikler på skovbunden. På træernes bark ud mod sporene kan asken ses i længere tid, men falder efterhånden af. Træerne tager ikke skade

ne har det hidtil været en omkostning at deponere asken, og adskillige værker har vist sig villige til at bruge pengene på spredning af asken i skoven i stedet for at betale for deponeringen. Samtidig kan denne gen- brug af aske give et lille plus i varmeværkets grønne regnskab. Tilbage- førsel af a

Figur 7-27. Kronvildt- skrælning medfører store sår på stammer- ne, så den nederste del ikke kan bruges til tømmer. på grovfoder, til slet og ret kedsomhed. Ofte ses det, at den afskrællede bark ikke bliver ædt, men blot efterlades på skovbunden. Skrælningen begynder som regel allerede før første ty

gennem rodsammenvoksninger, og tidlige hugster f.eks. udtag af jule- træer i rødgranbevoksninger kan bevirke tidlig og stærk infektion med svampen. Angrebene er ofte værst ved tilplantning af landbrugsjord, hvor jordens pH er hævet ved kalkning, og hvor der mangler andre skov- bundssvampe, som kan

Asketoptørre har siden 2004 reduceret den danske bestand af asketræer meget stærkt. Svampen, som har fået det latinske navn Hymenoscyphus pseudoalbidus, stammer sandsynligvis fra Asien, hvor den skulle leve i fredelig sameksistens med en eller flere lokale arter af ask. Efter de før- ste observation

Insekter Nåletræsnudebillen ( Hylobius abietis L.) er behandlet i afsnit 6.8 om kulturpleje, og skal ikke yderligere omtales her. Lignende skader på rod- halsen af nyplantede nåletræer kan forårsages af granrodbillen ( Hylastes cunicularius Erichson), som er en lille mørkebrun barkbille. Gnavet er s

fældet træ kan eventuelt undgås ved at sprøjte de nyskovede effekter med et insekticid, men det bruges kun helt undtagelsesvist. Jættebarkbillen ( Dendroctonus micans Kugelann) hører oprindeligt hjemme på rødgran i Mellemeuropa, hvor den sjældent gør større skade. Men ved indførelsen af sitkagran i

svampene, der nedbryder indholdet i træets parenchymceller. Gangene er altså korte og kun få millimeter i diameter, men da ambrosiasvampene er sortfarvede, er gangene meget synlige og skæmmer træets udseende. Træet bliver helt ubrugeligt til dekorative formål, men heller ikke i kon- struktionstræ to

klækkes ikke før næste år i forbindelse med egens udspring. Larven har brunt hoved og sorte pletter på den grønlige krop. Med mellemrum ses masseopformeringer af disse sommerfuglearter, som ofte optræder sammen, og i øvrigt sammen med andre bladædende sommerfuglearter. Opformeringen varer oftest 2-3

Handler, M.M. (1984): Relativ træafstand, anvendelighed som tæthedsmål. Dansk Skovfor- enings Tidsskrift, 69. årgang, s. 361-374. Heding, N. (2000): Måldiameterhugst i det aldersklassevise skovbrug. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 85. årgang, hefte 1. Dansk Skovforening. Hübertz, H. (red.) (1994): Tema:

8. SKOVDRIFTENS PLANLÆGNING 8.1 Skovejernes motiver og mål Forskellige skovejere har vidt forskellige ønsker om, hvordan skovdriften skal tilrettelægges. I Danmark er det især tydeligt, når man sammenlig ner offentligt ejet skov med flertallet af de private ejendomme. I de of fentlige skove lægges

tion. Samtidig er de fleste personer i denne ejergruppe dog økonomisk bevidste og ser nødigt, at skovdriften giver underskud. Som nævnt i kapitel 1 rummer landet et meget stort antal ganske små skove, som i mange tilfælde udgør en del af en landbrugsejendom. Mo tiverne bag driften af disse små skovs

især i landets vestlige del. Dette erfaringsgrundlag må dog hele tiden ju steres i takt med, at der er opbygget mere skovklima og bedre jordbunds tilstand, og under indtryk af den generelle mildning af klimaet, som er sket, siden tilplantningerne blev påbegyndt. Som en skematisk rettesnor for træart

ikke for næringsfattige steder, hvor der allerede findes skov, vil bøg og eg kunne etablere sig, men man må ikke have for store forventninger til deres vækstkraft og stammeform. Skovregion II omfatter hedesletter og bakkeøer i den del af Jylland, som ikke var isdækket under seneste istid, dvs. områd

Skovregion IV omfatter Østjylland syd for Djursland samt øerne øst for Lillebælt (bortset fra Nordsjælland). Her er jorden mere ler- og kalkhol dig. Det drejer sig om moræne fra den seneste istid, afsat af is, som kom fra syd og øst (det ungbaltiske isfremstød). Bøgen har sin optimale udvikling i de

har i øvrigt egenskaber på linie med rød- og sitkagran. Omorika, tsuga og grandis har lidt ringere styrke, og for grandis vedkommende opnås kun en rimelig kvalitet af konstruktionstræ, hvis hugststyrken har været svag. Kernetræarterne lærk og douglasgran leverer bygningstræ af meget varierende kvali

tilvækst og kvalitet har vi svært ved at konkurrere med landene syd for os. Umiddelbart ser konkurrencesituationen gunstigere ud for eg, som kræver lange tidsrum med kontinuerlig forstlig pleje (afskæring af grene og vanris, passende hugst) for at opnå de bedste kvaliteter. Her står Dan mark stærkt

få arter og at plante disse arter over store arealer. Risikoen for skader, insektangreb, sygdomme og skift i markedet trækker dog i modsat ret ning. Der vil altid være en balance mellem på den ene side risikospred ning og på den anden side rationel drift og afsætning, men der kan ikke gives generell

En stor usikkerhed knytter sig til den ændring af klimaet, som tilsyne ladende er under udvikling. Vores mest udbredte træart rødgran er naturligt hjemmehørende i områder med kontinentalt klima med kolde vintre. En klimatisk ændring i retning af mildere vintre og mere uens artet nedbørsfordeling ind

blot at satse på én art, men at tilstræbe bevoksninger bestående af fle re arter i enkelttræ- eller gruppevis blanding. Da melder spørgsmålet sig: Hvilke arter skal man blande? Spørgsmålet er grundigt behandlet i forbindelse med bestræbelserne på at indføre naturnær skovdrift i Danmark. Man kan læse

har meget stærk indflydelse på artssammensætningen af den selvforyn gelse, som er en forudsætning for den langsigtede naturnære skovdrift. Økonomiske kriterier for træartsvalget Som udgangspunkt for de økonomiske overvejelser bruges omsætnings balancen (udtrykt i Dækningsbidrag II), som er omtalt i

større skov vil en lige så stor økonomisk stabilitet kunne opnås ved at have mange bevoksninger, som hver især er ensartede, men til sammen dækker hele spektret af træarter og aldersklasser. De fleste skovejere forlanger ikke blot likviditet, men også en vis forrentning af den kapital, der investere

8.3 Valg af omdriftsalder En vigtig beslutning i skovdriften er valget af omdriftsalder, dvs. hvor gamle man skal lade træerne blive, inden de fældes og sælges. Beslut ningen bør naturligvis være differentieret, så omdriftsalderen afpasses efter træarten og lokaliteten. Men også inden for den enkelt

I Presslers oprindelige definition indgik ikke jordværdien, men kapital værdien ved bevoksningens anlæg. Senere skovøkonomer har indført jordværdien for at opnå et mere retvisende billede. Men evighedsfakto ren nærmer sig 1 ved lange omdriftstider, og derfor er forskellen ikke ret stor ved almindeli

På dagens ejendomsmarked handles skovjord til væsentligt højere priser end dyrkningsværdien indikerer. Derfor kan der argumenteres for, at det er jordens handelsværdi, som skal indgå i beregningen af omdriftsalder. I så fald kan det forekomme, at forrentningskravet ikke kan opfyldes af den unge skov

Økonomisk optimering af omdriftsalderen er nogenlunde gennemførlig, når hver bevoksning kun består af én eller nogle få arter, og alle træer inden for den enkelte bevoksning er tilnærmelsesvist lige gamle (det al dersklassevise skovbrug). I disse tilfælde har vi et stort erfaringsmateriale og tilvæk

Egentlig er der blot tale om variation i forskellig skala. Ekstremerne er på den ene side storskala plantagedrift, hvor meget store og ensartede bevoksninger er fuldstændigt tilpasset enkel administration og optimeret brug af maskinkraft; og på den anden side plukhugstdrift, hvor intensivt tilsyn og

drift, er der kun brug for få års forskydning af hugstudbyttet. Det kan tilgodeses af næsten alle træarter uden at forringe det driftsøkonomiske resultat væsentligt. Er opgaven derimod at spare op til et arveskifte eller anden større frigivelse af kapital, kræves der langsigtet planlægning og etable

ikke muligt at efterleve denne regel slavisk, men det må så vidt muligt undgås at blotte vestsiden af ældre granbevoksninger. Foruden stormfald vil syd- og vestrande være udsat for udtørring og opvarmning, som kan resultere i angreb af barkbiller, så træerne gradvist går ud, og bevoksnin gen ødelægg

8.5 Arealoversigter For at kunne orientere sig og for at kunne henføre træarter, tilvækst og hugst til bestemte steder i skoven, er det sædvanligt at inddele skoven i et antal nummererede afdelinger . Afdelingerne udgør skovens permanente geografiske referencesystem, og afdelingsgrænserne bør derfor

BØG EG ASK ÆR ALØ AGE SLE, ORE Øvrige arealer RGR DGR og piceaarter Abiesarter COF BJF ANÅ SØ Figur 8-4. Skovkort over et udsnit af Grib Skov med afdelings- grænser, afdelingsnum- re og farvekoder for træarterne. (Naturstyrelsen) seslinier, fredninger, Natura-2000 udpegninger og meget andet. Andre d

Blandingsbevoksninger med flere træarter håndteres som regel ved, at hver art får sin egen linie i bevoksningslisten. Træarten i den første linie betragtes da som hovedtræart (den, som står på skovkortet). De enkelte arters andel af bevoksningen fremgår ved, at der anføres en indblan dingsprocent fo

Tabel 8.1 Bevoksnings- liste for en enkelt af- deling. (Orbicon/Hedeselskabet) tilgængelige luftfotos og LiDaR-scanninger, suppleret med registreringer i felten af træarter m.m. Den tilhørende arealtabel, som er identisk med bevoksningslisten, kan behandles i et almindeligt regnearksprogram. Det ind

registrering og fremstilling af kort, så den skovejer, der ikke har tid eller mod på at udføre arbejdet selv, kan få opgaven løst mod betaling. Systemet, som er skitseret ovenfor, er udviklet til det aldersklassevise skovbrug, hvor hver bevoksning har én hovedtræart, og alle træer har samme alder. I

i den vestlige del af landet, hvor løvtræet har lav tilvækst og ringe øko nomisk betydning, kan være tilbøjelige til at samle alle løvtræarter i én driftsklasse Løvtræ. Et eksempel på inddelingen i driftsklasser ses i arealtabellen (tabel 8-2), som giver den overordnede sammenstilling af arealfordel

med 10-årige aldersklasser, hvor aldersklasse 1 omfatter aldrene 0-9 år, aldersklasse 2 aldrene 10-19 år osv. Med inddeling i både drifts- og al dersklasser fås aldersklassetabellen (se eksempel i tabel 8-3), som er et meget vigtigt hjælpemiddel ved planlægning og budgettering. Aldersklassetabellen

Tabel 8-4. Uddrag af specificeret aldersklas setabel. (Orbicon/Hedeselskabet) Endelig kan der på baggrund af bevoksningslistens tal udarbejdes en vedmasseoversigt (tabel 8-5), som summerer den stående vedmasse i skoven. Den kan evt. også vise den gennemsnitlige bonitet (eller produk tionsklasse) for

Tabel 8-5. Uddrag af vedmasseoversigt. Bemærk, at indblan- dingsmasserne er anført særskilt. (Orbicon/Hedeselskabet) 8.6 Planlægning og budgettering af årets drift Når man skal bedømme en virksomhed og dens afkast, ser man ofte indledningsvis på dens seneste årsregnskab: Hvor stort har resultatet væ

og i det langsigtede skovbrug er det ikke urimeligt at antage, at et år vil komme til at ligne de foregående år. På den baggrund bliver planlægnin gen af det kommende års drift et helt centralt element i den økonomiske styring af skovbruget. Naturligvis bør man have et langsigtet mål for skoven, men

senest tilgængelige træpriser, kan der udarbejdes dækningsbidragskurver som nævnt i afsnit 3.5. Sammen med de hugstudtag, som fås fra skovbe handlingsmodellerne, giver det mulighed for at udregne hele hugstens økonomi. Omkostningerne for andre arbejder, bl.a. kulturanlæg og -pleje, kan være vanskeli

skønsvis til forskellige bevoksninger. Men den efterfølgende analyse af data bliver betydeligt mere sikker, når alle tal kan henføres til det korrek te areal. I princippet kan alle driftsmæssige oplysninger skrives direkte ind i be voksningslisten, men i simpel tabelform bliver bevoksningslisten der

nøgleordet stabilitet. Dels økonomisk stabilitet, som sikrer ejendommes overlevelse som erhvervsvirksomhed på langt sigt, dels den biologiske og fysiske stabilitet, som sikrer, at driften ikke kastes ud i kriser på grund af stormfald, insektangreb, sygdomme eller andet. Nogle af de centrale spørgsmå

gen ødelægges, og nabobevoksninger sættes over styr. Udpegningen af lagerbevoksningerne kan med fordel knyttes sammen med foryngelses planlægningen, så man ved, hvordan og med hvilken træart arealet skal forynges, når lageret realiseres. Herved forbedres den økonomiske plan lægning, da man på forhån

414 skovdriftens planlægning

9. DE VIGTIGSTE TRÆARTER Dette kapitel indeholder et genoptryk af en serie Videnblade, som pro fessor J. Bo Larsen har udarbejdet for Skov & Landskabs Videntjeneste (Videntjenesten.ku.dk) i perioden 2012-2015. For hver træart er beskre vet naturlig udbredelse, økologi, krav til voksested, eksempler

Træart Vigtigste anvendelse Ask Møbler, gulve Opnåelig, gennemsnitlig produktion over en omdrift under gode forhold (ca.) m 3 /ha/år tons tørstof/ha/år 10 5,5 Avnbøg Brændsel 8 5 Birk Brændsel 8 4 Bøg Møbler, gulve 12 7 Douglasgran Bygningstømmer, facadebeklædning, gulve 22 9,5 Eg (Stilk- og Vinter-

Figur 9-1. Sort valnød kan blive en af frem- tidens træarter i Dan- mark, hvis det milde klima fortsætter. d e v i g t i g s t e t r æ a rt e r 417

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-18 Dato April 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 1 De enkelte træarters økologi og anvendelse Valg af træart er nok den mest langt- rækkende beslutning, som en skov- ejer eller -administrator foretager sig. En forudsætning for et godt træarts- valg er vide

BØG jorde med fri dræning Sygdomme og skader Artens vigtigste biotiske sygdomme, insektproblemer og andre skader beskrives, samt de eksisterende muligheder for at imødegå disse. Anvendelse i skovbruget Her beskrives træartens udbredelse og anvendelse i skovbruget dels i klassisk dyrkning, dels dens

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-19 Dato April 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 2. Ask Fraxinus excelsior L. Asken har altid været en værdifuld nichetræart i skoven knyttet til områ- der med god vandforsyning. Dens fremtid i danske skove er lige nu tru- et af sygdommen asketoptørre og m

I Anvendelse de seneste år i skovbruget er ask ramt af en ny Her beskrives træartens udbredelse svampesygdom, der medfører døde og anvendelse i skovbruget dels i topskud (asketoptørre), se Videnblad klassisk Asketoptørre dyrkning, dels dens rolle i 8.7-32. er en alvorlig den naturnære drift, herund

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-20 Dato April 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 3. Avnbøg Carpinus betulus L. Avnbøg optræder mest som under- plantning eller naturlig indblanding i løvskove, specielt i de sydøstligste egne. Den vil formentlig få fordel af en temperaturstigning i relatio

AVNBØG jorde med fri dræning Krav til klima Avnbøgen er tilpasset et subocea- nisk til subkontinentalt klima og har sit optimum i det sydbaltiske område (Litauen, Polen). Den tole- rerer varme somre og klarer tilsva- rende kolde vintre godt. Den er mindre følsom over for sen forårs- frost end bøg og

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-21 Dato Maj 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 4. Birk Betula pendula Roth. og Betula pubescens Ehrh. Betula pendula Roth. og Betula pubescens Ehrh. Birk har traditionel været anset som en uønsket art i produktionsskovbru- get, men den kan spille en rolle

BIRK Krav til klima Birk er som udpræget pionerart eks- trem klimatolerant og skades sjældent af frost. Den stiller tilsvarende ringe krav til vandforsyningen. Vortebirk er dog mere tørketolerant end dunbir- ken. Hvor vandforsyningen er til- strækkelig, har birken et meget højt vandforbrug. Birk ans

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-22 Dato Maj 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 5. Bøg Fagus silvatica L. Bøg er den naturlige hovedtræart i Danmark og dominerer ofte skov- samfundet som udpræget skygge- træart. Bøg er følsom overfor tørke, dårlig dræning samt frost, men an- ses ellers so

amplitude. Den udvikler sig dog bedst på dybgrundede jorde med en god næringsstof- og vandforsyning. Den er tolerant overfor relativt fat- tige og tørre jorde, blot er væksten her mere beskeden. Det synes som om, at indblanding af andre mere tålsomme træarter som ask, lind, eg, avnbøg, ædelgran mv.

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-23 Dato Maj 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 6. Douglasgran Pseudotsuga menziesii (Mirb.) Franco Douglasgran er den udenlandske træart med det største fremtidspo- tentiale i dansk skovbrug. Den har en høj tilvækst og gode vedegenska- ber. Douglasgran har

Krav til jordbund Douglasgranen har en meget stor jordbundsamplitude. Arten gror såle- des relativt godt selv på forholdsvis tør og fattig bund. For at udvikle sig optimalt kræver den dog jorde med mulighed for relativ dyb rodudvik- ling. Undgå derfor lokaliteter med cementerede lag og lag med høj d

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-24 Dato Juni 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 7. Fuglekirsebær Prunus avium L. Prunus avium Fuglekirsebær er som udpræget lys- træ naturligt knyttet til især skov- bryn og i det åbne landskab. Som skovtræ kan den levere et værdi- fuldt ved i relativt kor

FUGLEKIRSEBÆR jorde med fri dræning jorde med begrænset dræning - i dybden præget dårligt dræning (særligt vandforsyningstype 9 og de vådeste i type 8), men foretrækker veldræne- de lokaliteter med middel til god næringsstofforsyning. Arten foryn- ger sig og trives udmærket på tørre, ikke for fatti

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-25 Dato Juni 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 8. Grandis Abies grandis Lindl. Abies grandis Grandis har med sit store vækstpo- tentiale i perioder været plantet en del i de danske skove. Den har en stor jordbundsmæssig amplitude og forventes at kunne til

GRANDIS jorde med fri dræning Grandis trives og har god vækst over en bred vand- og næringsgra- dient - fra meget fattig til meget rig og fra meget tør til grundvandspå- virket jord. Rodsystemet tolererer vekselvåde og grundvandspåvirkede fede lerjorde (type 8) på linie med ædelgran. På de tørre jor

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-26 Dato Juni 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 9. Lind Tilia cordata Mill. Tilia cordata Småbladet lind har ikke haft nogen betydning i det vedproducerende skovbrug. Som insektbestøvet og udpræget mulddanner har den en række økologisk vigtige funktioner.

Linden er en skyggetræart, der dog ikke er helt så skyggetolerant som bøg. Den optræder naturligt som indblanding i en række skovsamfund og sjældent i større sammenhængen- de bestande. På næringsrige lokalite- ter danner den skovsamfund med bl.a. eg, avnbøg, ask, elm, poppel mv., mens den på nærings

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-27 Dato December 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 10. Lærk Larix decidua Mill., Larix kaempferi Carr. og Larix x eurolepis Lærk er en robust og relativt storm- stabil art, som kan vokse på de fle- ste jordbundstyper. Hvor det oprin- deligt var den europæ

Krav til jordbund Lærken har en stor jordbundsmæssig amplitude. Den udvikler sig godt på både næringsfattige og næringsrige lokaliteter, og den stiller heller ikke de store krav til vandforsyningen. Den udvikler sig ikke godt på cementerede eller kompakte, iltfattige jorde. Rød- derne undgår horison

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-28 Dato December 2012 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 11. Rødel Alnus glutinosa (L.) Gaertn. Rødel er knyttet til vådområder i skoven og kan blive mere udbredt, når asken forsvinder pga. toptørre. I skovbruget er rødel fortrinsvis brugt som hjælpetræart i ku

Krav til klima Krav til jordbund Rødellen foretrækker de meso- til eutrofe, humusprægede jorder langs med vandløb og permanente våd- områder. Den trives godt på grund- vandspåvirket jord og lavmoser med stabil vandforsyning, fordi ilt ledes via xylemet til rødderne. Den vok- ser dog ikke på højmoser

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-29 Dato Februar 2013 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 12. Rødgran Picea abies (L.) Karst. Rødgran har gennem mange årtier været det mest anvendte og økono- miske vigtigste nåletræ i Danmark. Træartens fordele formindskes i sta- dig stigende grad af flere væse

klima krav bliver normalt ikke opfyldt i Danmark, og rødgranen viser da også udtalte svækkelser i perioder med milde vintre og sommertørke (se Videnblad 8.0-9). jorde med fri dræning jorde med begrænset dræning - i dybden vandforsyning Det forhold, at de forventede klima- ændringer går i denne re

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-30 Dato Februar 2013 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 13. Røn Sorbus aucuparia L. Røn er udbredt som landskabs- og vejtræ, men har ikke haft nogen nævneværdig betydning i skovbru- get. Som pionerart kan den på næ- ringsfattige lokaliteter have en rolle i skov

efter større eller mindre katastrofer og findes her som oftest i blanding med birk, hyld, pil, eg mv. I sub- alpine skove kan den dog sammen med fx cembra- og bjergfyr være be- voksningsdannende. Krav til klima Røn er særdeles klimatolerant. Den skades sjældent af frost og tørke i god tråd med dens

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-31 Dato Maj 2013 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 14. Sitkagran Picea sitchensis (Bong.) Carr. Sitkagran er efter rødgran det mest udbredte nåletræ i skoven. Den har en høj tilvækst, og dens beskedne jordbundskrav i kombination med en høj salttolerance har gj

skyldes formodentlig, at dens krav til vandforsyning ikke altid opfyldes. Den svækkes til tider af sommertør- ke med påfølgende angreb af jætte- barkbillen (Dendroctonus micans), ligesom angreb af sitkabladlus (Ela- tobium abietinum) ofte nedsætter tilvæksten betragtelig. Krav til jordbund Sitkagran

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-32 Dato Maj 2013 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 15. Skovfyr Pinus silvestris L. Skovfyr er som udpræget pionertræ- art meget klimarobust og kan anven- des under alle jordbundsforhold. Som produktionstræart betinger dens be- grænsede vækst dog kun brug på de

europæiske bjergegne optræder den i blanding med bl.a. rødgran, ædel- gran, bøg, ær, lærk, hvor den vokser på de stejleste og mest fladgrundede og tørkeprægede smålokaliteter. SKOVFYR jorde med fri dræning Skovfyr er særdeles frostresistent og ekstremt tørketålsom, men kan dog reagere på tørke ved a

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-33 Dato April 2014 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 16. Spidsløn Acer platanoides L. Spidsløn har ikke spillet nogen væ- sentlig rolle i skovbruget, men kan formodentlig drage fordel af de for- ventede klimaændringer. Den er ro- bust, generelt sund og toleran

Krav til klima SPIDSLØN jorde med fri dræning jorde med begrænset dræning - i dybden vandforsyning Spidsløn er varmeelskende og kan samtidig tolerere vinterkulde. Den er også relativt tolerant både over- for efterårs- og forårsfrost og ikke mindst tørke. Denne generelle ro- busthed sammen med en

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-34 Dato April 2014 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 17. Thuja Thuja plicata Donn ex D. Don Thuja er velegnet til udendørs be- klædning, idet veddet har en høj na- turlig holdbarhed men dårlige egen- skaber som konstruktionstræ. Træ- arten har aldrig opnået de

I det klassiske skovbrug dyrkes den hovedsageligt i renbestand, mens den i det naturnære skovbrug vil kunne indgå som indblanding i en række skyggetræsdominerede skov- udviklingstyper især på lerjorde fx i Bøg med douglas og lærk (13), Bøg og gran (14), Gran med bøg og ær (51), Douglasgran, rødgran

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-35 Dato November 2014 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 18. Stilkeg Quercus robur L. Naturlig udbredelse og successionsmæssig rolle Stilkeg er en af de mest udbredte træ arter i Europa, hvor den især er knyttet til lavlandet. Dens naturlige areal strækker sig

Krav til jordbund Stilkeg har en meget bred jordbunds- amplitude. Dens bedste udvikling forekommer på næringsrige, dyb- grundede lokaliteter med god vand- forsyning. Derudover kan den vokse under næringsfattige, sandede og tørre forhold såvel som på lerede og kompakte jorde med gley og pseu- dogley.

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-36 Dato November 2014 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 19. Vintereg Quercus petraea L. I Danmark er vinteregen især frem- herskende på de lettere jorde, men kan vokse på de fleste jordbundsty- per. Den er frosttolerant grundet sent udspring og kan måske drage

meget våde jorde (type 9) her væl- ges i stedet stilkeg. Den bør ikke an- vendes på tørvejorde. VINTEREG jorde med fri dræning jorde med begrænset dræning - i dybden Vinteregen efterstræbes af vildtet på lige fod som stilkegen, hvilket bevir- ker, at hegning er nødvendig ved kulturanlæg hhv. selvf

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-37 Dato Januar 2015 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 20. Ædelgran Abies alba L. Almindelig ædelgran er skyggetål- som og forynger sig villigt, hvilket kan give den fordele i fremtidens skovbrug, især ved en mere natur- nær drift baseret på blandingsbe- voksni

Krav til jordbund Ædelgranen tåler såvel stive våde ler- jorde som tørre fattige sandjorde. De mest tørre jorde og meget fattige, grund vandspåvirkede jorde bør dog undgås. Træarten er følsom overfor lav nedbør og bør ikke anvendes i nedbørsfattige egne. Den vokser ud- mærket på kalkholdig jord og t

Emnegruppe Træartsvalg Bladnr. 3.2-38 Dato Januar 2015 Videnblade Skov og Natur Træartsvalget 21. Ær Acer pseudoplatanus L. Æren stiller få krav til voksestedet. Den har en god sundhed og forven- tes at klare fremtidige klimaændrin- ger uden problemer. Den opnår sin bedste udvikling i mindre grupper

jord. Formodentlig vil den klare sig her, men dog næppe med nogen im- ponerende vækst. Dens løv omsæt- tes let. Ær kræver høj vand- og næringsstof- forsyning for at nå høje vækstydelser. Samlet set er ær en anelse mere kræ- sen end bøg og kræver en højere vand- og næringsstofforsyning for at opnå de

Litteratur til kapitel 9 Henriksen, H.A. (1988): Skoven og dens dyrkning. Dansk Skovforening/Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. ISBN 87-17-05937-2. 664 s. Jørgensen, H.; Rune, F. (2015): Træer og buske i Danmark. 2. udgave, Gyldendals forlag. ISBN-13: 9788702173420. 340 s. Larsen, J.B. (red.) (1997):

STIKORDSREGISTER Side Side E A Effekt 101 Afdelinger 400 Efterbedring 93 90 , 101 Aflægningsgrænse Egalisering 64 Aftale om opmåling 199 378 Ahorn 458 Egevikler Elmesyge 375 Al 47 Enkelttræ-stabilitet 314 318 Aldersgradueret hugst Evighedsfaktor 392 Aldersklasser 405 Exploiterende skovdrift 94 Al

Side Side H Krummestruktur 46 Hedeselskabet 13 Kulisseforyngelse 216 Hegn 285 Kulla kultivator 233 Helstammemetode 102 Kulstofbinding 10 Kulturanlæg 211 Hemicellulose 26 Kølelagring 270 Herkomstregler 257 Hjerterod 58 Honningsvamp 374 L Hovedskovning 218 Lagerbevoksninger 395 Hugst fra neden 75 ,

Side Side Sitkagran 444 Omsætningsbalance 91 , 391 Sivæv 23 Oprensning 27 Skiverod 58 Overhøjde 78 Skovdyrkerne 19 Overmål 101 , 159 Skovfyr 446 Skovklima 345 P Skovkort 400 Parenchymceller 25 Skovningsmaskine 108 Periodeplan 411 Skovregioner 383 Phloem 23 Skovstatistik 16 Pionérarter 41 , 88 Sk

Side U Udrensning 104 , 299 Udslæbningsspil 124 Udslæbningstang 126 Ukrudt 288 Ungdomsved 29 V, W Vedborere 146 , 377 Vedmassefaktorer 67 Vedmasseoversigt 407 206 Vejledende fortolkning 357 Vildtvenlige kulturer Vintereg 454 VMF-opmåling 163 Vårved 23 Weiserprocent 393 X Xylem 23 Æ Ædelgran 456

Skovdyrkning i praksis er en lærebog, der behandler de vigtigste aktiviteter inden for erhvervsmæssig skovdyrkning: Planlægning af skovdriften, anlæg og foryngelse af skov, pasning af bevoksninger, hugst samt afsætning af det fældede træ. Hovedvægten ligger på produktion af træ til industrien, men e