hvis en forbruger vælger at købe et æble til fem kroner, må nytten herved mindst svare til de fem kroner, ligesom marginalnytten ved at forbruge æblet mindst må svare til marginalnytten ved at have brugt de fem kroner på at forbruge et andet gode. Dermed kan vi approximere forbrugernes nytte ved at se på godernes handelspriser, ligesom vi gennem den fælles monetære måleenhed kroner kan sammenligne gevinster (nytte) med omkostninger. Eller sagt med andre ord: forbrugernes betalingsvilje for et gode tages som udtryk for deres marginale nytte ved at forbruge det. interview-teknikker, hvor respondenterne bedes om at træffe valg i en række hypotetiske situationer, som beskriver ændringer i udbuddet af præcist beskrevne miljø- og naturgoder, samtidig med at respondenterne skal tage stilling til, hvor meget de vil afgive af deres disponible indkomst for at opnå disse ændringer (i tilfælde, hvor der er tale om en øget produktion af miljø og naturgoder). Herved kan størrelsesordenen for betalingsviljen for det ændrede udbud af miljø- og naturgoderne beregnes. Disse metoder kan også anvendes til at værdisætte goder, som ikke forefindes i dag. Denne tilgang kan anvendes for goder, hvor der eksisterer markedspriser fra velfungerende markeder. Men for en lang række miljø- og naturgoder kan der enten ikke findes markedspriser, eller de markedspriser, som eksisterer, repræsenterer ikke alle karakteristika ved godet. Eksempelvis vil prisen på træ referere til træets anvendelse som tømmer eller brænde, men ikke afspejle den produktion af rekreative goder, drikkevand og biodiversitet mv., som samproduceres i skoven. Derfor må der bringes andre metoder i anvendelse til at afsløre forbrugernes betalingsvilje - eller værdien - for denne type ikke-markedsomsatte goder. Man taler om to principielle tilgange til værdisætning af ikke-markedsomsatte goder: 1) afslørede præferencer, hvor der fokuseres på folks handlinger og derudfra udledes en betalingsvilje, og 2) udtrykte præferencer, hvor man spørger mere eller mindre direkte til folks betalingsvilje med udgangspunkt i hypotetiske valgsituationer. De to tilgange adskiller sig grundlæggende ved, at afslørede præferencer er afhængige af, at der findes en sammenhæng mellem et eksisterende marked og det ikke-markedsomsatte gode. Det betyder, at metoden kun kan bruges til at værdisætte brugsværdier og kun ex post effekter, dvs. effekter af goder, som allerede findes i dag. Hvis der ikke findes sammenhæng mellem brugen af det ikke-markedsomsatte gode og et eksisterende marked, eller hvor ikke-brugsværdier er centrale, må metoder baseret på udtrykte præferencer bringes i anvendelse. Her bruges I det følgende gives en generel introduktion til de mest almindelige værdisætningsmetoder, med henblik på at give en generel forståelse af principperne bag de studier, som præsenteres i bogens cases. 166 Metoder til værdisætning af miljøgoder Travel cost eller Rejseomkostningsmetoden Rejseomkostningsmetoden hører under typen af værdisætningsmetoder, hvor præferencerne for et miljøgode afdækkes igennem afsløret adfærd. Metoden anvendes især til at opgøre betalingsviljen for rekreative goder, som folk transporterer sig efter, men kan også bruges ved andre offentlige goder (positive som negative), som er forbundet med en konkret og observerbar transportadfærd. Princippet bag opgørelsen af et områdes rekreative værdi ved anvendelse af rejseomkostningsmetoden er, at den enkelte persons gevinst ved at besøge området, mindst må svare til de omkostninger, personen afholder ved at transportere sig hen til området. Derved kan værdien ved et rekreativt område lidt forsimplet opgøres på grundlag af information om, hvor langt personerne, som har besøgt området, transporterede sig, hvor lang tid deres rejser varede, og hvor tit de besøger området. Informationerne til brug for et rejseomkostningsstudie kan indsamles ved in situ undersøgelser, hvor brugerne kontaktes ved indgange- ne til et rekreativt område, og hvor de spørges om deres transport til området. Alternativt kan spørgeskemaer anvendes, idet der så spørges til respondentens sidst besøgte naturområde. På det seneste har der også været anvendt internetbaseret dataindsamling, hvor respondenterne bedes angive det senest besøgte rekreative område, og hvor fra de startede rejsen til området ved at placere nåle på et interaktivt kort. For hver registreret rejse kan rejseomkostningerne beregnes ud fra data for rejsetiden og rejseformen. Er rejsen sket til fods, vil der alene være tale om en prissætning af den anvendte rejsetid. Her bruges typisk en alternativomkostning for fritid i form af samfundsøkonomiske beregningspriser for værdien af tid. Er rejsen sket med bil, cykel eller andet indgår værdien af rejsetiden plus omkostninger til brændstof og afskrivninger på køretøjet. Er rejsen sket med kollektive transportmidler indgår værdien af rejsetiden plus afholdte udgifter til billetter. Når rejseomkostningen er beregnet for hvert registreret besøg, kan den samlede rekreative værdi af området opgøres ved at summere de individuelle rejseomkostninger. I praksis skal der også foretages en opskalering af de indkomne data, da de indsamlede data typisk kun vil udgøre et udsnit af de samlede besøg til området. Idet der ikke foreligger totalopgørelser for antal besøgende til de enkelte rekreative områder, sker dette eksempelvis med udgangspunkt i, hvor mange dage der er foretaget dataindsamling (ved in situ undersøgelser), eller hvor stort et udsnit af det potentielle antal brugere, der er indsamlet data fra (brev- eller internetspørgeskemaer). Metoden har den fordel, at den er baseret på afsløret, observerbar adfærd, og det giver en rimelig enkel og intuitiv forståelse af, hvordan værdisætningen foretages. Der vil være usikkerhed knyttet til dataindsamlingen - ikke mindst ved brev - eller internet-undersøgelser, ligesom anvendelsen er begrænset, idet den kun kan anvendes til værdisætning af goder, som folk trans- porterer sig til. Desuden er der usikkerhed omkring opgørelsen af rejseomkostningerne, og her særligt værdien af den tid, som man anvender på transport. I nogle situationer kan man forestille sig, at selve turen har en værdi i sig selv, og det fanger metoden heller ikke. Da metoden ikke afslører brugernes egentligt gevinst ved at besøge området, men kun den mindste gevinst de bør have ud fra deres omkostninger til at komme derhen, leverer metoden et minimumsskøn for brugsværdien af et område. Husprismetoden Alle, der har kigget efter et sted at bo, en lejlighed eller et hus, ved, at beliggenheden betyder rigtig meget for, hvad vi er parate til at betale for en bolig. Det er denne fundamentale observation, som miljøøkonomer i mere end 40 år har brugt til at udlede, hvor stor værdi vi tillægger forskellige miljøforhold, rekreative områder og natur i nærheden af vores boliger. Den basale teori er, at værdien af en bolig på markedet er summen af alle de forhold ved boligen og dens omgivelser, som købere og sælgere på markedet værdsætter. Købere leder efter den bolig, som de synes er det bedste køb for dem, ud fra boligens pris, karakteristika og omgivelser. Sælgere vil omvendt ikke sælge boligen for mindre, end den er værd for dem, ud fra præcis de samme ting. På den basis finder købere og sælgere på markedet ideelt set ud af at fordele sig, efter hvad de synes, boligerne og deres omgivelser er værd. Resultatet er, at boligens pris afspejler markedets - det vil sige købers og sælgers - værdisætning af alle dens karakteristika og dens omgivelser. Derfor kan boligens pris modelleres som en funktion af alle disse relevante variabler. Datagrundlaget for metoden består af priser og geografiske koordinater på handlede boliger i det område, man ønsker at undersøge samt så mange relevante geografiske og socio-demografiske data, man finder relevante og mulige at inddrage. Det inkluderer bl.a. variabler som afstand eller udsigt til skov, sø, mark, afstand til Metoder til værdisætning af miljøgoder 167 Sæt pris på naturen Sæt pris på naturen Redaktion: Jesper Sølver Schou, Jørn Jensen og Bo Jellesmark Thorsen Udgivet af : Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet med økonomisk støtte fra 15. JUNI FONDEN Indhold INDHOLD 2 FORORD 4 VI SÆTTER ALLE PRIS PÅ NATUREN - MEN HVORDAN? Jørgen Steen Nielsen 7 KAPITEL 1 NATURENS REKREATIVE VÆRDI 17 1 Værdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge 19 Alex Dubgaard 2 Du sætter pris på natur, når du går en tur Thomas Bue Bjørner og Mette Termansen Forord Hvad er prisen på naturen og på miljøgoder? Det ved vi meget mere om i dag end for tre årtier siden. For gennem de sidste 25-30 år er der udført en stor mængde miljøøkonomisk forskning i Danmark, og en god del af forskningen har netop omfattet værdisætning af miljøgoder - eller sat priser på INDLEDNING Vi sætter alle pris på naturen - men hvordan? Jørgen Steen Nielsen I begyndelsen af 1960erne var fremskridtstroen uden grænser. Teknologien gjorde store spring fremad, industriens produktion slog rekorder, landbruget mekaniseredes og øgede sine udbytter, og økonomien voksede som aldrig De ubetalte regninger Den tvetydige fortælling om Skjern Å er en god illustration af, hvor afgørende det er at gøre sig værdien af naturen klar, før man begynder at manipulere eller ligefrem eliminere den. Men det er også en illustration af alle de vanskeligheder, dilemmaer, usikkerheder og interess Samtidig med, at det danske samfund er blevet stadigt rigere, er naturrigdommen reduceret. På blot 40 år er skønsmæssigt halvdelen af det åbne lands fugle forsvundet, så vi i dag må savne fire ud af fem viber, fem ud af seks agerhøns og mere end halvdelen af lærkerne. 10 Indledning Indledning 11 Kravet om enkle svar Nogle kritikere af den økonomiske cost-benefit analyse mener, at vi ved at inddrage de nytteog pengebaserede vurderinger gradvis vænnes til at anskue naturen instrumentelt, reduktionistisk og i en snæver markedsmæssig rationalitets optik. Der sker en ubevidst begrænsning af, hvi Når det moralske argument kommer til kort Den britiske biolog, forfatter og mangeårige miljøforkæmper Tony Juniper er en af dem, der argumenterer for nødvendigheden af økonomisk værdisætning af naturen, når der skal træffes valg. Jeg har brugt de seneste 25 år på at kæmpe for naturen i dens egen ret KAPITEL 1 NATURENS REKREATIVE VÆRDI Naturen har stor rekreativ værdi for rigtig mange af os. Fx aflægges årligt 70 mio. besøg i de danske skove. Vi har som samfund en stor velfærdsøkonomisk værdi af at sikre folks adgang til vore skove og andre naturområder. Selvom vi typisk ikke betaler for adgang ARTIKEL 1 Værdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge Alex Dubgaard Resume Økonomiske værdisætningsundersøgelser af natur- og miljøgoder var sjældne i Danmark for 2530 år siden. Mols Bjerge-projektet var den første større danske undersøgelse, der benyttede den betingede værdisætningsmetod Det overordnede formål med undersøgelsen var at afprøve mulighederne for at levere troværdige værdiestimater af naturområders rekreative ydelser til brug for planlægningen af arealanvendelsen i Danmark. Mols Bjerge blev oprettet som nationalpark i 2009 med et samlet areal på ca. 18.000 ha. Der blev Naturen er ikke noget billigt skidt, men hvor meget den betyder for os er sjældent direkte synligt i vores hverdag. Det kan få os til at glemme, at vi selv er en del af økosystemet. Økonomisk forskning fortæller os, at netop fordi mange af naturens værdier ikke håndteres og handles direkte i vores h Den samlede betalingsvilje for adgang til Mols Bjerge Med estimater af den gennemsnitlige betalingsvilje for et årskort såvel som det årlige antal besøgende var det muligt at beregne den samlede betalingsvilje for adgang til friluftsliv i Mols Bjerge. Resultaterne ses i tabel 1. Et af de specifikke ARTIKEL 2 Du sætter pris på natur, når du går en tur Thomas Bue Bjørner og Mette Termansen Resumé Vi har brugt den såkaldte rejseomkostningsmetode til at opgøre den rekreative værdi af mere end to tusind skove og andre naturområder i Danmark. Den rekreative værdi af et naturområde kan være meget h Ideen bag rejseomkostningsmetoden Når vi vil gå en tur, kan vi vælge mellem mange forskellige naturområder. Nogle naturområder ligger tæt på og er billige at besøge, mens andre ligger længere væk. Der er dermed forskellige omkostninger forbundet med at besøge forskellige områder. Vores valg af natur Der er mange årsager til den store forskel i den rekreative værdi af forskellige naturområder og parker. For eksempel har nogle områder karakteristika, som er populære og tiltrækker mange besøgende. Det afspejler en høj rekreativ værdi. Vores analyse viser for eksempel, at skove og andre naturområde ARTIKEL 3 Værdien af rekreative områder nær ved boliger Toke Emil Panduro Resumé Siden starten af årtusindskiftet har IFROi arbejdet med at beregne værdien af rekreative grønne områder i byerne med udgangspunkt i husprismetoden. I flere særskilte studier finder vi, at folk har stor glæde af grønne Services fra grønne rekreative områder Værdien af grønne områder er et udtryk for den samlede mængde af service, som grønne områder leverer til byens borgere. Man kan opdele denne service i to overordnede kategorier, i henholdsvis en direkte og indirekte servicekategori. De direkte services er forbu Beregning af værdien af grønne områder Vi kan indirekte beregne værdien af grønne områder ved at tage udgangspunkt i boligmarkedet med den såkaldte husprismetode. Den pris, folk er villige til at betale for en bolig, reflekterer kvaliteten af boligens karakteristika, såsom størrelsen af boligen, ant ARTIKEL 4 Hvad gør jagten værdifuld? Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen Resumé Hvilke faktorer påvirker prisen på leje af jagtarealer, dvs. hvad er jagtretten værd på forskellige typer af arealer i det danske landskab. Spørgsmålet er, hvilke faktorer påvirker giver dyrket land en reduktion i lejen. Hvis hele arealet er dyrket, svarer det til en reduktion på ca. 20 % (10 x -2,12 %) i forhold til, hvis kun halvdelen af arealet var dyrket. Man kan tolke resultatet således, at tiltag som levende hegn, remiser, arealer ude af omdrift og lignende ifølge analys ARTIKEL 5 Hvad trækker en lystfisker til? Carsten Lynge Jensen og Søren Bøye Olsen Resume På baggrund af et internetspørgeskema udsendt til tyske lystfiskerturister undersøges det, hvilke egenskaber ved et fiskested, som er bestemmende for den gode lystfiskeroplevelse blandt forskellige typer af l række egenskaber ved fiskepladsen: 1) naturoplevelsen, 2) vandkvaliteten, fangstmulighederne, 3) antallet af fangede fisk, 4) størrelse af fiskene, 5) antallet af andre lystfiskere på fiskepladsen, 6) transportafstand til fiskepladsen, samt 7) prisen på et dagsfiskekort til fiskepladsen. Fordelen ve I det følgende gives nogle overordnede betragtninger om, hvilke specifikke egenskaber, som især har betydning for de forskellige segmenter af lystfisketurister. Fangst-orienterede lystfiskere De fangst-orienterede (udgør 57 % af turisterne) lægger især vægt på fangstoplevelsen. Det er ikke så vigtig ARTIKEL 6 Hvad giver skovene værdi? Thomas Hedemark Lundhede og Søren Bøye Olsen Resume Denne undersøgelse har studeret befolkningens præferencer for, hvordan skoven skal se ud, når de benytter den rekreativt. Resultaterne viser, at folk foretrækker blandingsskove med nåle- og løvtræer i varierend Metode Data blev indsamlet og analyseret på baggrund af valghandlingseksperiment-metoden. Vi udsendte spørgeskemaer med post til ca. 1.100 danskere i alderen 18 og 75 år. Disse var tilfældigt udtrukket fra cpr-registret, 548 returnerede, og de brugbare besvarelser udgør det datamæssige grundlag for Blanding af nål og løv foretrækkes Det overordnede billede viser, at rene løvtræsbevoksninger foretrækkes frem for rene nåletræsbevoksninger, men at det mest foretrukne skovbillede er blandingsbevoksninger af nål og løv. Dette kan aflæses af de beregnede betalingsviljer i tabel 2, hvor en ændring ti KAPITEL 2 NATURENS ARTER OG ØKOSYSTEMER De fleste mennesker er parate til at betale lidt ekstra for at bevare naturområder og til en ekstra indsats for at beskytte det vilde planteog dyreliv. Danskerne vil hellere betale for at sikre naturen i Danmark end naturen i andre lande. Vi er generelt også ARTIKEL 7 Resumé Vi undersøgte værdien af at bevare de danske lyngheder - en Natura 2000 habitat type. Den danske hede er én blandt flere naturtyper, som er under pres i Danmark, og fortsat beskyttelse kræver aktiv pleje. Prioriteringen af naturbeskyttelse er imidlertid svækket af det forhold, at de Separation af biodiversitet og landskabsværdier I en undersøgelse fra 2008 fokuserede vi på at kvantificere eksistensværdien af arternes mangfoldighed (Nunes et al., 2003) og værdien af at beskytte truede arter på heden, og vi adresserede værdien af heden som et særskilt landskab eller en særlig nat Dette kan betragtes som et konsistenstjek af niveauet for folks betalingsvillighed (WTP) og folks rangordning. Den estimerede rang stemmer rimeligt overens med estimaterne for betalingsvilje; hvis der bevares 25 arter, er viljen til at betale for dette større (ca. 250 kr.) end for fulde 80.000 hekta ARTIKEL 8 Skoven og dens mange arter Suzanne Elizabeth Vedel Resumé De danske skove leverer mange natur- og miljøgoder til samfundet. De er levested for en stor del af de truede dyre- og plantearter, beskytter grundvandet og giver plads til rekreative oplevelser for befolkningen. I traditionelt dy Danmark er imidlertid produktionsskov, der er kun registreret 1,6 % urørt skov. Det vil sige, at eksempelvis bøg, eg og rødgran fældes efter henholdsvis cirka 100, 120 og 60 år. Det betyder, at en stor del af træernes naturlige livscyklus, hvor de ældes og bliver til dødt ved, ikke finder sted. Der naturgoder stiger. Det sker ofte som et resultat af, at husstanden har et begrænset budget til rådighed, som skal dække mange forskellige goder. Folk oplevede ikke, at nytten af at bevare art nummer 100 var lige så stor, som nytten af at bevare den første art. Grundvand som miljøgode skiller sig ud, ARTIKEL 9 Værdien af det almindelige dyreliv Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen Resumé Mange undersøgelser viser, at danskerne benytter naturen aktivt og har stor glæde af det tilhørende dyreliv. Selvom man ikke kommer så tit i naturen, kan man alligevel have præsenteret ved forskellige eksempelarter repræsenteret ved hasselmus, slørugle og odder. Indsatsen kunne resultere i enten ingen yderligere indsats, således at arten fortsat forbliver truet, eller en vis ekstraindsats, der forbedrer levevilkårene, så arten stadig er sjælden, men ikke længere truet, ARTIKEL 10 Natur og klimaforandringer Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen, Bo Jellesmark Thorsen og Niels Strange Resumé Bevarelse af arter og biodiversitet generelt er en international forpligtelse og mange bevaringsprogrammer foregår og koordineres derfor også på et subnationalt niv Endvidere var hvert scenarie forsynet med en pris i form af en ekstra årlig indkomstskat for respondentens husstand. Respondenterne blev oplyst om, at skattestigningen skulle anvendes til at finansiere de tiltag, man måtte iværksætte for at bevare fuglearter, fx i form af habitatforbedringer. Heller ARTIKEL 11 Naturbeskyttelse på tværs af grænser Jette Bredahl Jacobsen, Bo Jellesmark Thorsen, Niels Strange og Thomas Hedemark Lundhede Resumé Samfundsøkonomiske afvejninger handler ofte om at vurdere konsekvenser inden for et lands grænser. Men ser vi på naturbeskyttelse, er mange af de tiltag, Høj betalingsvilje Grundet landenes placering i forhold til hinanden og fordi naturbeskyttelsesområder, der værdisættes her, ikke er turistmagneter, er der tale om betalingsviljer, som ikke udelukkende knytter sig til folks egen brug af naturen. Betalingsviljen knytter sig sandsynligvis i høj grad t ARTIKEL 12 Naturens ikke-værdisatte ydelser Jørn Jensen Resumé Naturen yder en række ikke-værdisatte goder af stor vigtighed for menneskers produktion, dagligliv og ernæring; ydelser, der ikke sættes en kontant pris på i kroner og øre. Det er således vanskeligt at opgøre værdien af disse ydelser, værdier målt i kroner og øre, som det kan ses i bogens indledning. Der har også været kritik af de anvendte metoder og datakilder, og forbedring af disse er et aktivt forskningsområde. Der er dog ikke tvivl om, at værdien af naturens ikke-værdisatte ydelser er meget stor, men det vil kræve en betyde KAPITEL 3 NATUREN OG DET RENE VAND De fleste danskere foretrækker drikkevand i hanen, som de ved kommer fra rent grundvand, og de er parate til at betale ekstra for det. Analyser viser samtidig, at implementeringen af EUs vandrammedirektiv de fleste steder vil give os en velfærdsøkonomisk gevinst, ARTIKEL 13 Det rene grundvand Berit Hasler, Thomas Hedemark Lundhede, Louise Martinsen og Jesper Sølver Schou Resumé Et stort flertal i befolkningen foretrækker rent, urenset drikkevand i vandhanen og er parate til at betale ekstra for det. Studiet viser, at der er en årlig betalingsvilje på ca. 3. er rent i Danmark Drikkevand erDrikkevand rent i Danmark I eksperimentet er et repræsentativt udsnit af befolkningen blevet bedt om at vælge mellem forskellige alternativer for, hvordan forvaltningen af grundvandet skal ske i fremtiden. Ét alternativ svarer til den nuværende situation, og hvert alt ARTIKEL 14 Vandkvalitet i søer, vandløb og fjorde Berit Hasler, Alex Dubgaard, Søren Bøye Olsen og Jesper Sølver Schou Resumé Implementeringen af EU s Vandrammedirektiv medfører både omkostninger og gevinster for samfundet. I kraft af casestudie, valgeksperiment og betinget værdisætning samt spørg Værdisætningen tager udgangspunkt i forbedringerne af vandkvaliteten fra nuværende tilstand til moderat, god eller meget god tilstand for vandløb, søer og fjorde. For at konkretisere, hvad dette indebærer, blev der udviklet et billed- og kortmateriale, som illustrerer den nuværende tilstand og de fo Figur 3. Kort over vandoplande. Resultaterne vist i tabel 1 for Odense Fjords opland er overført til de øvrige vandoplande i Danmark, og efterfølgende er disse gevinster i hvert opland sammenholdt med omkostningerne ved at opnå ændringerne. Se tabel 2. De beregnede forhold mellem gevinster og omkos ARTIKEL 15 Skoven er dejlig også for grundvandet Thomas Bue Bjørner og Jørgen Dejgård Jensen Resumé I nogle områder af Danmark er der et ønske om helt at undgå brugen af pesticider, fordi de udgør en for høj risiko for grundvandet. Vi har sammenlignet omkostninger ved forskellige arealtiltag, som åbent naturområde, vil landmanden dog også kunne få en gevinst i form af indtægter fra øget jagtleje. En øget jagtindtægt er derfor modregnet i opgørelsen af omkostningen ved ændring af arealet. Den anden overordnede effekt knytter sig til en række negative miljøeffekter ved konventionel landbrugsdr KAPITEL 4 STÅR NATUREN BARE I VEJEN? Hvis man vil vurdere den samlede samfundsøkonomiske effekt af at bygge nye veje, etablere nye byområder eller opsætte vindmøller, så bør tab af natur- og landskabsværdier, stilhed og udsigter indgå i det samlede regnestykke. Fx har mere støj, ændret udsigt eller ARTIKEL 16 Værdien af stilhed - prisen på støj Kathrine von Graevenitz Resume Studiet omhandler værdisætning af trafikstøj i Storkøbenhavn relateret til boligmarkedet. Ved at sammenligne salgspriserne på boliger udsat for forskellig støjbelastning kan husstandenes betalingsvilje for at reducere tr Trafikstøj og velfærd Dette er baggrunden for, at de økonomiske vismænd besluttede at undersøge velfærdseffekterne af trafikstøj i Danmark. I undersøgelsen blev der fokuseret på både helbredseffekter og de mere umiddelbare geneeffekter af trafikstøj. Her fokuseres på geneeffekterne, da de udgjorde d lige husstandstyper i forhold til betalingsviljen for at reducere støj. Den højeste betalingsvilje findes for familier med hjemmeboende børn, som er villige til at betale i gennemsnit 400 kr. pr. år for at reducere støjbelastningen med 1 dB. Familier uden hjemmeboende børn og ældre husstande har en ARTIKEL 17 Hist hvor vejen slår en bugt Søren Bøye Olsen Resume Ved hjælp af interviewbaseret værdisætning estimerer undersøgelsen de velfærdsøkonomiske tab af naturværdier, når nye motorveje skærer igennem naturområder. Dette eksemplificeres dels lokalt for motorvejen ved Silkeborg ved hjælp af e To alternativer For at forbedre beslutningsgrundlaget gennemførte Fødevareøkonomisk Institut ved den daværende Landbohøjskolen (i dag KU) på foranledning af Institut for Miljøvurdering en økonomisk værdisætning af naturværdierne, som var i fare for at blive ødelagt af de (på det tidspunkt) to rester Den mere generiske valghandlingseksperimentundersøgelse af den brede befolkning viste, at befolkningen generelt gerne ville betale ekstra for at undgå, at nye motorvejsstrækninger lægges gennem naturområder. Den højeste betalingsvillighed fandtes for kategorierne skove og vådområder, mens der var mi 45 % af danskerne vil gerne flytte til skøn natur, og motorvejen skal helst ligge mindst tre km væk. Samtidig koster huse med udsigt og nærhed til sø, hav, skov eller fredede arealer væsentligt mere end tilsvarende huse uden disse naturkvaliteter. I forbindelse med skovrejsning i True nær Aarhus ste ARTIKEL 18 Vindmøller, udsigt og støj Cathrine U. Jensen Resumé Vindmøller på land kan medføre lavere salgspriser for helårshuse og sommerhuse i en radius på helt op til tre km. Jo flere vindmøller og desto mindre afstand desto større er nedslaget i salgsprisen. Det er den første mølle, som har de Analysen byggede på viden fra det første studie af forholdet mellem vindmøller og huspriser, hvor Københavns Universitet i 2014 undersøgte både effekten af afstanden til en mølle, men også eksplicit forholdet til støj og udsigt. En af konklusionerne fra studiet var, at afstand til møllen i gennemsni Konklusion Målt på mængden af underliggende data er analysen for Energistyrelsen den hidtil største analyse af sammenhængen mellem landvindmøller og huspriser, der er foretaget, ikke bare i Danmark, men i verden. Hvis man vil minimere det samlede tab i ejendomsværdi, skal nye landvindmøller opstille ARTIKEL 19 Værdien af havvindmøllers indflydelse på kystlandskabets udseende Jacob Ladenburg Resume I forbindelse med at opførelsen af de to første store havvindmølleparker i verden gennemførtes et værdisætningsstudie af de visuelle gener fra havvindmølleparker med værdisætningsmetoden choice expe Til at udlede respondenternes præferencer for placering af de fremtidige havvindmølleparker på forskellige afstande fra kysten blev værdisætningsmetoden choice experiments anvendt. I undersøgelsen blev respondenterne bedt om at forestille sig, at der skulle sættes 720 havvindmøller op (svarende til KAPITEL 5 NATUR, SUNDHED OG ØKONOMI Der er kilder, der anslår, at 250.000-300.000 mennesker i Danmark lider af alvorlig stress, og at ca. 35.000 mennesker hver dag er sygemeldt med stress. Sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress anslås at koste det danske samfund omkring 27 mia. kr. årligt. L ARTIKEL 20 Naturen og sundheden - har vi evidensen? Bo Jellesmark Thorsen og Søren Bøye Olsen Resumé Man hører ofte, at det er godt for menneskers fysiske og ikke mindst psykiske sundhed at opholde sig i og at være aktiv i naturen - det store grønne motionsrum. At mennesker med stress, angst, PTSD Nogle studier finder, at oplevelser med eller i naturlige omgivelser har en dokumenterbar afstressende og psykisk helbredende effekt, mens andre studier ikke har helt så klare resultater. Mange studier i denne del af litteraturen anvender relative casestudier, ligesom der ofte anvendes mål for velvæ Videre frem Fra et samfundsøkonomisk og planlægningsmæssigt perspektiv er det interessante spørgsmål, om vi kan bruge naturen aktivt til at forbedre folkesundheden, fx ved at placere nye grønne områder tæt på socialt udsatte byområder? I givet fald vil det være relevant at tage dette aspekt med i op KAPITEL 6 NATURENS PLADS I BESLUTNINGER Vi kan i væsentlig grad sikre Danmarks biodiversitet for 850 mio. kr. årligt. Beløbet er mindre end den gevinst, som danskerne synes, det vil give. På samme vis har den store og dyre naturgenopretning af Skjern Å vist sig at være en samfundsøkonomisk gevinst ARTIKEL 21 Hvordan bevares biodiversiteten omkostningseffektivt i Danmark? Anders Højgård Petersen og Carsten Rahbek Resumé Biodiversiteten er i tilbagegang både globalt og i Danmark. På den baggrund gav vi i 2012 et bud på, hvad der skal til for at bevare biodiversiteten i Danmark. Den anbefalede Hvordan gjorde vi? En vigtig forudsætning for at bevare arterne i Danmark er en aktiv indsats med tiltag, som giver mere plads til naturen og skaber flere levesteder. Den bedste og billigste indsats opnås ved at fokusere på de områder, hvor arterne findes i dag. På den baggrund ønskede vi at finde d En vigtig konklusion var desuden, at indsatsen i skoven bør prioriteres særligt højt nu og her. Der er flest arter i skoven, og en større del af dem er truede (figur 2). Indsatsen kræver desuden mindre areal og tiltagene er billigere end i den åbne natur. Endelig har skovene hidtil været underpriori ARTIKEL 22 Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet Alex Dubgaard Resumé Skjern Å-projektet - Danmarks hidtil største naturgenopretningsprojekt - blev gennemført i perioden 1999 til slutningen af 2003. I 1987 havde Folketinget tiltrådt et socialdemokratisk beslutningsforslag om at genskabe åens Naturgenopretningens formål og omfang Projektområdet udgjorde 2.200 ha, hvoraf 1.550 ha blev overført til ekstensiv græsning, mens resten blev omdannet til søer og rørsump mm. En central del af projektet var genslyngning af de nederste 20 km af Skjern Å. Ifølge lov om Skjern Å Naturprojekt var formå Zoologen Carl Wesenberg-Lund (1867-1955) skrev for godt 100 år siden: Et lands naturskønhed er en nationalformue, hvoraf slægt efter slægt skal leve. Én eneste generation kan lægge den øde; ikke snese af generationer kan bringe den på fode igen. Opretholdelse af et lands naturskønhed har intet med f Forbedrede muligheder for friluftsliv i projektområdet: Udgangspunktet for vurderingen af friluftslivets betydning var en antagelse om, at Skjern Å-dalen med tiden ville få status af nationalt naturområde, sammenligneligt med fx Mols Bjerge. Der var tidligere blevet foretaget en undersøgelse af publ gennemført. På benefitsiden er værdien af adgang til friluftsliv i projektområdet den største komponent efterfulgt af renseeffekter (tilbageholdelse af kvælstof, fosfor og okker), forbedret lystfiskeri og eksistensværdien af øget biodiversitet. Tilsammen udgør disse ydelser knap 85 % af de samlede b ARTIKEL 23 Betyder det noget, hvor vi beskytter heden? Niels Strange, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen Resumé Baseret på erfaringer fra statslig naturpleje af heden og gennem anvendelse af et valgeksperiment sigtes der mod at beregne den samfundsøkonomiske værdi af bevarelsen af de Analysen omfattede tre strategier, der ignorerede usikkerheder om artsforekomster og overlevelseschancer: 1. udpeg størst muligt hedeareal til naturpleje inden for budgettet 2. udpeg arealer, der har den største artsrigdom (hotspot-udvælgelsesstrategi) 3. udpeg de arealer, det er billigst at pleje s Figur 2. Samfundsøkonomisk evaluering af forskellige udpegningsstrategier. Maksimering af artsrigdommen (max artsrigdom) er den tredje ringeste strategi. Selvom man udnytter information om arternes nuværende tilstedeværelse, så tages der ikke hensyn til degraderingstilstanden af det udpegede areal. Man bliver nødt til at tænke på miljøet som helhed, hvis man vil forstå, hvordan vi får en bæredygtig udvikling. Det handler om at finde ud af, hvad vores udnyttelse af naturen og dens ressourcer betyder for vores klode på længere sigt. 158 Betyder det noget, hvor vi beskytter heden? 159 ARTIKEL 24 Hvor skal vindmøllen stå? Cathrine U. Jensen Resumé Sammenhængen mellem huspriser og vindmøller bør indgå i beslutninger om, hvor fremtidens vindmøller skal stå, hvis man vil sikre, at placeringen bliver omkostningseffektiv. Netop dette bliver illustreret i denne app, som rangerer de ek Figur 1. Rangering af vindmølle-placeringer ved 3 % rente og 200 kr. pr. MWh. Den nye App Appen har til formål at vise, hvordan vi kan visualisere data og resultater. Beregningen er simplificeret væsentligt. Det er antaget, at installation, vedligehold, levetid og skrotning er uafhængig af, hvor møl Metoder til værdisætning af miljøgoder Jesper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen Det økonomiske nytte-begreb I den økonomiske forklaringsmodel er udgangspunktet, hvordan forbrugere og virksomheder anvender deres knappe ressourcer bedst muligt. For virksomhederne er målet at maksimere profitten u hvis en forbruger vælger at købe et æble til fem kroner, må nytten herved mindst svare til de fem kroner, ligesom marginalnytten ved at forbruge æblet mindst må svare til marginalnytten ved at have brugt de fem kroner på at forbruge et andet gode. Dermed kan vi approximere forbrugernes nytte ved at Når miljøøkonomer taler om økonomi, handler det ikke blot om kroner og øre, vi kan omsætte til forbrug af varer og tjenesteydelser. Det handler også om den livskvalitet og de værdier, som vi knytter til at kunne nyde naturens skønhed og ro, nyde rent vand og luft og vide, at dette også er tilfældet offentlig transport, støj fra veje, jernbaner og industri, mængden eller arealet af parker i forskellige afstande fra boligen og mange andre variabler, som kan være relevante for boligens pris. Desuden indgår naturligvis boligens karakteristika som størrelse, antal værelser, havens størrelse, byggeå God anvendelse af begge metoder stiller store krav til, hvordan en undersøgelse gennemføres. Herunder kræver metoderne en omhyggelig beskrivelse af miljøgodet og de ændringer i miljøgodet, som folk skal vurdere. Det kræver en troværdig beskrivelse af, hvordan ændringerne vil blive sikret, fx hvordan REDAKTIONSGRUPPEN Redaktion & forfattere Jørn Jensen Cand. Agro og folkeskolelærer. Pensioneret efter bl.a. godt 29 år i statens tjeneste heraf 27 år i Miljøministeriet og to på Landbohøjskolen. Thomas Hedemark Lundhede Cand. Silv, Ph.D. Lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Køb Sæt pris på naturen Idé og redaktion: Jesper Sølver Schou, Jørn Jensen og Bo Jellesmark Thorsen Grafisk tilrettelæggelse: Karina Tybjerg (www.ttf.dk) Alle fotos er fra den danske natur. Fotograf: Casper Tybjerg (www.ttf.dk) Foto side 152: Peter Søgaard Korrektur: Jette Tybjerg (www.ttf.dk) Repro og