Tværkultur 2017

HJEM TVÆRKULTUR NR. 8 ÅRBOG FOR ToRS 2017 I N S T I T U T F O R T V Æ R K U LT U R E L L E O G R E G I O N A L E S T U D I E R K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T

HJEM TVÆRKULTUR NR. 8 ÅRBOG FOR ToRS 2017

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) 2018 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Karen Blixens Plads 8 2300 København S Tlf: 35 32 89 00 tors @ hum.ku.dk www.tors.ku.dk Redaktører: Ehab Galal og Birgitte Schepelern Johansen Grafisk layout og forsideillustration: Åse Mari

HJEM TVÆRKULTUR NR. 8 ÅRBOG FOR ToRS 2017 Redigeret af Ehab Galal og Birgitte Schepelern Johansen INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER KØBENHAVNS UNIVERSITET

Find et godt sted, drej rundt om dig selv tre gange i græsset, og du er hjemme. Når du ved hvordan, kan du altid gøre det, uanset hvad. Barbara Kingsolver. Animal Dreams. Harper Perennial, 2013 (redaktørens egen oversættelse)

Indhold 8 Forord 12 Introduktion 15 Hjemkomsten: Tab og længsel i europæisk-arabiske film 27 Diaspora i hjem-landet: Marokko som imaginært hjem for marokkanske jøder i Israel Af institutleder Ingolf Thuesen Af Ehab Galal og Birgitte Schepelern Johansen Af Ehab Galal Af Joshua Sabih 37 H

91 Nowhere to call home 103 Fremmed i Hjemlandet Flygtningespørgsmålet i 1947-d elingen af Indien og Pakistan Af Trine Brox og Jocelyn Ford Af Ravinder Kaur 113 Kom hjem til dig selv mindfulness og det indre hjem 125 At finde hjem i Mesoamerika: Om urhjem og ejerskab til kulturarv Af Mar

Forord Af institutleder Ingolf Thuesen Bykvarteret Jimbocho i afstemning. At temaet for 2017 blev hjem skal ses i Tokyo er berømt for sine lyset af de voldsomme udfordringer verdenssamfundet mange boghandlere og står over for i forbindelse med flygtninge og mi- antikvariater. Her har også gra

Bykort over bykvarteret Jimbocho, som viser hvor alle boghandlerne befinder sig, og hvilke genrer de dækker. Foto: Ingolf Thuesen. Forord 9

verden. Med tysk går det dog meget bedre, hvilket er forudsætningen for, at vi kan indgå i det globale også siger en del om, hvordan det danske sprog er medborgerskab (igen: medborger på engelsk?). bygget op over inddragelse af ord og udtryk fra mange ToRS ser sig selv som en central aktør og b

under 2. Verdenskrig. De blev deporteret fra deres hjem til lejre og forladte minebyer inde midt i Canada, hvor de jo ikke kunne være illoyale over for den nordamerikanske kamp mod Japan. Hovedpersonen var født i Canada, men blev på grund af sin hudfarve og race de udtryk som man brugte dengang be

Introduktion Af Ehab Galal og Birgitte Schepelern Johansen Ordet hjem kan betyde et væld af ting. Det kan a man who has no homeland, writing becomes a place referere til et konkret, fysisk rum eller sted (inden for to live! hjemmets fire vægge), men det kan også henvise til At tale om hjem er a

Studier. Der er tale om eksperter med en vifte af specialviden inden for forskellige tider, sprog og regioner. En stor tak til disse for deres engagerede bidrag og til Åse Marie Fosdal Ghasemi for hendes store arbejde med layout. God læselyst! Redaktørerne, Ehab Galal og Birgitte Schepelern Johansen

Privat foto. Ehab Galal, lektor, ph.d. i Medier og Moderne Samfund i Mellemøsten. Galal forsker i medier i Mellemøsten, aktuelt og historisk, med en særlig interesse i mediernes regionale og globale indflydelse. Han har således undersøgt, hvordan den muslimske og mellemøstlige befolknings brug af m

Hjemkomsten: Tab og længsel i europæisk-arabiske film Af Ehab Galal Den danske dokumentarfilm Fra Haifa til Nørrebro (2010) og den franskmarokkanske spillefilm Le Grand Voyage (Den store rejse, 2004) er to film, der belyser, hvordan en far og søns fælles rejse forløser deres ellers vanskelige relat

OMAR SHARGAWI genremæssigt er vidt forskellige, belyser migrantens Dansk filminstruktør født i 1974. Opvokset hjemkomst og spørgsmålet om at komme overens med dansk mor og palæstinensisk far i Kø- med ens ophav, ikke mindst ens fædrene ophav. Hjem benhavn. Shargawi instruerede sin første fea-

Munir ved sin fars grav i Damaskus i filmen Fra Haifa til Nørrebro. Foto: Ehab Galal. Pilgrimsrejsen Nørrebro er det sønnen Omar, der forsøger at overbe- I både Le Grand Voyage og Fra Haifa til Nørrebro er vise sin far, Munir, om at besøge Haifa, den by, hvori rejsen afsættet for filmens narrat

ISMAËL FERROUKHI på mad, bløde senge og varme bade, samt mødet med Fransk-marokkansk filminstruktør og manu- mystiske fremmede, der udfordrer gavmildheden over skriptforfatter født i 1962. Han blev kendt for for og tilliden til fremmede. sin kortfilm, LExposé (Præsentationen) fra I Fra Haifa

Far og søn forliges i filmen Le Grand Voyage. Foto: Ehab Galal. for at kunne føle sig hjemme, hvorfor bl.a. indgangs- udgangspunkt er den, der skal forandres gennem partiet til hjemmet er vigtigt som en afgrænsning rejsen og mødet med rejsens endemål. Redas far, der af ude og inde. I ruinen i H

Far og søn ved Klippemoskeen i Jerusalem i filmen Fra Haifa til Nørrebro. Foto: Ehab Galal. Far og søn komst om, at turen lærte dem begge meget, synes at Hen mod slutningen af Le Grand Voyage siger Redas forløse dem begge, men ikke mindst deres indbyrdes far henvendt til Reda: jeg lærte meget p

i Le Grand Voyage er faren, der har et projekt med kærestens billede, som han tidligere har ledt efter, og sønnen, er det i Fra Haifa til Nørrebro sønnen, der har forstår at faren har lagt det til ham som en accept af, et projekt med faren. Derfor er det også i førstnævnte hvem han er. sønnen,

Munir ved sin fars grav i Damaskus i filmen Fra Haifa til Nørrebro. Foto: Ehab Galal. i anden halvdel af filmen bliver aktiv og har noget at understrøm i begge film, at fædrene på trods af søn- byde Omar. nernes tilegnelse af henholdsvis marokkansk-arabisk Begge film ender således med at vise,

Hjemmets de-territorialisering dør under hajj-ritualet i Mekka. Reda er ikke med Et helt centralt tema i begge film er farens dødelig- under selve ritualets første dag, men da faren ikke hed. Munir taler især i begyndelsen meget om sin død vender tilbage den første aften sammen med de andre so

fællesskab, den globale umma, som Peter Mandaville skriver om i bogen Transnational Muslim Politics. Hjemkomst Selv om grænseovergange indgår i begge film, synes de ikke skelsættende for følelsen af hjem. I Le Grand Voyage krydser far og søn mange nationale grænser på deres vej og møder kun få prob

jøder i det israelske gadebillede. På samme måde er FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING ruinerne i Haifa ikke længere Munirs hjem, og derfor Viola Shafik: Arab Cinema: History and Cul- vil han heller ikke græde der. Ved farfarens grav i tural Identity, American University in Cairo Damaskus græder til g

Joshua Sabih (dr.theol.) er lektor i Mellemøstlige Studier med særligt fokus på Israel/ Palæstina og Maghreb-landene. Ud over sprog, litteratur, kultur, religion og filosofi forsker Joshua i arabisk-israelske forhold og dets historiske, kulturelle, religiøse og politiske aspekter. På nuværende tidsp

Diaspora i hjem-landet: Marokko som imaginært hjem for marokkanske jøder i Israel Af Joshua Sabih De jøder, som kommer fra den arabiske verden, og som bor i Israel i dag er de jøder, arabere eller noget tredje? Hvad med dette: arabisk-jøder? Føler de sig hjemme i Israel, eller længes de efter det

DIASPORA OG DIASPORISK-HED The concept of Palestine: The Conception of Palestine I forbindelse med jøder og jødedommen i dag from the Bronze Age to Modern Period står for det kol- bruger jeg diaspora og diasporisk-hed i stedet lektive hjemland (ar. watan) for palæstinenserne, dvs. for eksil, d

gifte mig med hende. Med andre ord, palæstinen- Israel hjem-landet er hjemløse i zionismens logik. sisk-israelere oplever, at de er hverken her eller der, Dette betyder, at så længe jøderne nægter at vende siger Makhoul, og tilføjer: Vi har ikke fundet en hjem til Israel deres eneste rigtige

struktør og aktivist Sami Shalom Chetrit , som er født i 1960 i Rachidiyya i Marokko. Chetrit emigrerede til Israel sammen med sine forældre i 1963. Han voksede op i periferi-byen Ashdod (i israelsk politisk geografi bruger man periferi-byer eller periferi om de byer, som har et højt antal af mizrah

hvor smertefuldt det hele ville være for slet ikke at MIZRAHI-JØDER tale om den diskrimination, de har været udsat for Mizrahi er betegnelsen for jøder af arabisk/ siden dag ét i Israel, var de ikke udrejst fra Marokko. orientalsk herkomst og deres efterkommere i Kvinderne, hvis fortællinger

både som diasporisk-hed og som en modfortælling til før 1492 dyrker sefardiske jøder sefardi kulturarv og zionismen. Filmen viser, at marokkansk jødiskhed er tradition den dag i dag. Sefardi jøder er forløbere for blevet mere synlig i det offentlige rum end før. Den arabiske jøder eller Mizrahi

Gadenavnskilt i Jerusalem med navnet de sorte pantere. Foto: Wikimedia Commons. en hentydning til et diasporisk rum eller en diaspo- den israelske koloniale dannelse beskrev han ma- risk-hed. Gennem dynamiske processer og praksis- rokkanske jøder i Israel som en national minoritet. ser ser nye

Nass al-Ghiwane er et marokkansk musikband, som blev stiftet i 1971 i en af Casablancas arbejderklassekvarterer, hay al Muhammad. De fem bandmedlemmer kom fra en politisk avantgarde teatergruppe. Musikgenren var folkemusik med et budskab om politisk protest. Gruppens største bidrag var, at de var me

den og var med til at puste liv i mizrahiernes politiske bevidsthed. Til filmen valgte Hamo og Chetrit en musik, der bestod af et udvalg af præ-komponeret FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING Nur Masalha: The Concept of Palestine: The Conception of Palestine from the Late Bronze musik og sang af det marokka

Claus Valling Pedersen, Lektor i Persisk, Ph.d. Forsker i moderne persisk litteratur og sprog. Skriver også for tiden Dansk-persisk ordbog, elektronisk version, i samarbejde med Gyldendal. Et andet projekt er ToRS-ordbogen, der skal samle alle ToRS eksotiske sprog i et ordbogsprojekt Dansk-målsprog

Hjem, nation og den tidlige historiske roman i Iran Af Claus Valling Pedersen Forskningshistorien om det tidlige 1900-tals Iran hævder, at forestillingen om nationen Iran som et hjem for iranerne er en stabil forestilling i kulturen. Hertil kommer, at den samme forskningshistorie gør præ-islamisk I

hjulpet af stormagterne Rusland og England, der Musâ Nasri, og Dâmgostârân yâ Enteqâmkhâhân-e historisk havde haft stor indflydelse i landet. Herefter Mazdak, Snigmorderne eller Mazdaks hævnere fulgte en lang periode med opløsning og lovløshed (1921) af Abdol-Hoseyn Sanatizâde Kermâni. i Ira

den danske romans opståen, vil man se, at Andersons teori passer meget fint, især hvis man kigger på den historiske roman. I Danmark er B.S. Ingemann den første romanskriver, og netop hans historiske romaner (fx Valdemar Seier og Erik Menveds Barndom, begge fra 1828) med deres budskab om religiøs og

Forside til romanen Kærlighed og kongedømme om Kyros den Store af Sheykh Musâ Nasri. Foto taget af forfatteren. se Toghrâ, på trods af den mongolske elites modstand lige, tydeligvis endnu et politisk budskab til romanens mod at lade deres kvinder gifte sig med ikke-mongo- iranske samtid. ler Me

net dræbt. Kyros dræbes naturligvis ikke, men vokser hed mellem alle og retfærdighed; på den anden side er op skjult og i beskedne kår, og i kraft af sine medfødte det herskerens ret og privilegium at tage beslutninger gode evner som kriger såvel som studerende (han og lede landet. Og det er ve

disk Iran og troskab mod de oprørske mazdakister. sens oprør mod kongen. Enden på romanen bliver, Denne vaklen kompliceres yderligere af romanens som historieskrivningen også fortæller, tragisk for billede af de muslimske arabere. Araberne, i hvert fald Iran. Iranerne taber de afgørende slag mo

Konklusion Som det kan ses af ovenstående, er forestillingen/ideen om, at skabelsen af et nyt hjem og iransk identitet i begyndelsen af 1900-tallet tog sin udgangspunkt i præ-islamisk Iran ikke entydigt. To af romanerne, Kærlighed og kongemagt eller Kong Kyros den Stores sejre og Snigmorderne elle

ning af nogle grænser i romanernes budskab til deres Mit bedste bud er, at der i romanernes samtid samtid, grænser der lignede dem, der var på den tid ikke var en centralmagt og et rimeligt stabilt politisk og stadig gælder. Ordet for nation, mellat bruges kun og administrativt system, som det

Topografisk kort over Iran. Foto: Wikimedia Commons.

Caroline Gjellerod, cand. mag i arabisk med speciale i moderne arabisk poesi. Er nu ansat som fuldmægtig ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Har arbejdet med oversættelse af litteratur og poesi fra arabisk til dansk blandt andet i antologien Broen som udkom i forbindelse med Images

Når hjemmet forsvinder: midlertidigheden i palæstinensisk litteratur Af June Dahy og Caroline Gjellerod Da Palæstina forsvandt i 1948 og Israel blev oprettet som stat, indtrådte et kaos i palæstinensernes bevidsthed, hvad var der sket og hvad var meningen med deres fordrivelse? Der gik 16 år før en

virkelighed som de måtte tilpasse sig. De arabiske nabolande, den tids nærområder, havde vidt forskellig politik overfor det palæstinensiske befolkningselement og disse forskellige politiske tilgange havde også indflydelse på, hvordan palæstinenserne taklede deres tab. I litteraturen og især i poesi

Akka i det nordlige Palæstina, tømt for indbyggere. Hans politiske aktivitet sendte ham i fængsel fem I 1949 og 1950 blev der dér, hvor landsbyen havde gange med anklage om, at han var til fare for staten ligget, bygget to israelske kollektivbebyggelser, der Israels sikkerhed, og i hele ti år f

Al Birwa efter dens ødelæggelse ca. 1948. Fotograf ukendt. Venligst udlånt af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Resterne af Al-Birwa idag, fotograf ukendt. Venligst udlånt af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. samling Olivenblade (1964) med det ikoniske digt hvor jeg hugger det daglige b

det dårligst betalte og mindst prestigefulde arbejde i på en jord, jeg selv har opdyrket et stenbrud. I dag råbte Job, så hele Himlen kunne høre Grundfølelsen er vreden, en genkendelig følelse det: hos palæstinensere både indenfor og udenfor 48-om- Gør mig ikke til symbol for anden gang råde

Den israelske kollektivbebyggelse Yaasor, som blev bygget hvor landsbyen Burwe havde ligget. Foto: Wikimedia Commons. tion, PLO til Beirut. Netop i Libanon levede de fleste palæstinensisk identitet og tilhørsforhold står åbent. palæstinensere stadig i flygtningelejre under forhold, For modstande

virkelighed ikke kan skabe. Det, der kommer nærmest Ramallah og et mere abstrakt hjem tiden, menne- på et virkeligt hjem, må man altså skabe i hjemmets skene, duften og lydene. Bogen tilbyder palæstinen- modstykke, det poetiske eksil: sere i eksil en beskrivelse af det hjem og land, som de mås

Den romantiske forestilling om det tabte land Barghouti er ikke et fysisk hjem, selv om han fak- bliver manet i jorden ved den barske virkelighed, som tisk besøger huset, hvor han blev født. Hjemmet er møder Barghouti. Det hellige ved Palæstina er plud- mindet om de mennesker, han er vokset op

Mourid Barghouti. Foto: Dia Saleh. om det daglige levede liv i byen. Mourid Barghouti Det, verden kender til Jerusalem, er symbo- erindrer klagende endnu engang for sig selv og for let på magt. Klippemoskéen er det, øjet ser, det palæstinensiske folk - dét Jerusalem, som ikke når det ser Jeru

Jerusalem i det tidlige 1900-tal. Foto: Wikimedia Commons. Men verden er ligeglad med vores Jerusalem. Det er det Jerusalem, som vi betræder uden Folkets Jerusalem. at bemærke den hellighed, fordi vi lever i Husenes og de brolagte gaders Jerusalem. den, fordi den lever i os... Markederne med

dom. Dengang, hvor Ramallah var en lille forstad til FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING storbyen og hovedstaden Jerusalem. Søren Møller Sørensen, Mahmoud Darwîsh Mahmoud Darwish og Mourid Barghouti and Marcîl Khalîfe: Art and Commitment, in: danner med deres genskabelse af det tabte hjem i de Danish

Margit Warburg er professor i religionssociologi. Hun blev dr. phil. i 2007 på en afhandling om bahaiernes historie og sociologi i et globaliseringsperspektiv. Hun forsker i religiøse minoriteter og civilreligion, og arbejder for tiden med migration, globalisering og religiøs forandring blandt dansk

Langt fra hjemmet: kirkebrug og hjemlighed blandt udlandsdanskere Af Margit Warburg De danske udlandskirker er fysiske rammer for en genkendelig dansk hjemlighed med deres liturgi og interiør, og for udlandsdanskerne fungerer de også som vigtige sociale danske rum. Især ved kirkernes årlige julebas

Odysseus hjemkomst til Penelope. Akvarel af Kamma Svensson (19081988). Privateje Margit Warburg. for længst er solgt. Gennem en nostalgisk praksis ikke har planer om nogensinde at vende hjem til deres kan udvandrerne forene det paradoks, at de både har oprindelsesland. I nogle tilfælde vil udvan

reføre den nostalgiske praksis som en vigtig identitetsmarkør. I mange andre tilfælde vil udvandrergruppen efterhånden miste sit etniske særpræg gennem assimilation, og efterkommerne vil højst se sig selv som for eksempel amerikanere af dansk oprindelse. Nostalgien som kulturel praksis blandt efterk

HVEM HAR RET TIL AT DEFINERE DET DANSKE? generationer, og først så sent som i 1963 besluttede Da jeg besøgte den danske sømandskirke deres etniske særstilling og slutte sig sammen med i New York i 2011, talte jeg med en dansk andre evangelisk-lutherske trossamfund i en ameri- dame, som var ame

Fællesspisning efter et foredragsarrangement i den danske sømandskirke i London. Foto: Margit Warburg. tiden bliver assimileret ind i større protestantiske længe været danske udlandskirker i en række europæ- kirkesamfund. iske storbyer, blandt andet i London, Paris, Berlin og Også i dag oprette

lisk-luthersk gudstjeneste med dansk liturgi; de danske kirker fungerer også som sociale samlingssteder, hvis indretning og funktion er velkendt for de fleste. Her kan man i hjemlige omgivelser mødes med andre danskere og udveksle erfaringer og gode råd om, hvordan det er at være dansk i udlandet. D

Midt på en solsveden, støvet gade i Fuengirola finder man en hvid dansk landsbykirke med rødt tag og takkede gavle, Margrethekirken. Den blev indviet i 2001 og betjener adskillige tusinder udlandsdanskere på den spanske solkyst. Foto: Margit Warburg. Nostalgisk praksis i danske udlandskirker ophæn

pologen Robert Redfield, som studerede migration Mad er også hjemlighed og urbanisering i Yucatan i Mexico og undersøgte, Mad er en vigtig etnisk identitetsmarkør. I 2007 un- hvad der skete, når bondebefolkningens kultur, den dersøgte Marta Rabikowska madtraditioner blandt de lille tradition,

Interiør i den danske sømandskirke i New York. Fotoet til venstre viser kirkerummet med Kaare Klint stole, koglelamper og et glasmaleri af Maja Lisa Engelhardt på væggen bag alteret. Her er den store tradition i dansk boligindretning repræsenteret. Fotoet til højre viser mødelokalet på etagen under

Til julebasaren er det højt belagte smørrebrød efter dansk tradition obligatorisk. Det er lavet af frivillige under ledelse af en uddannet smørrebrødsjomfru og sælges med god fortjeneste til kirken, her Christianskirken i Berlin. Billedet til højre viser æbleskiveboden i fuld sving. Foto: Margit War

Hjemlighed og globaliseringen FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING Danske udvandrere slår sig ikke længere ned bestem- Brian Arly Jacobsen & Margit Warburg: ... te steder for at opbygge et samfund sammen, som og dog så vidt om jorden: Udlandsdanskere tilfældet var for de klassiske immigrantsamfund i sa

Jørgen Bæk Simonsen, uddannet historiker og religionshistoriker og blev i 1988 dr.phil. på en afhandling om tidlige islamisk beskatning. Har forsket i kalifatets historie og i islam i Danmark/Europa. Arbejder nu med dansk orientalistisk forskning og er i færd med at skrive en biografi om Johannes Pe

Hvornår er hjem hjem? Af Jørgen Bæk Simonsen Bidraget belyser og diskuterer hvorledes Danmark gennem de seneste årtier er blevet både hjem og hjemland for personer, der ikke tidligere var en del af den danske befolkning. Migration og flygtningen og den efterfølgende udvikling har udfordret majorite

Arbejdsmigranter på dansk fabrik. Foto: Uwe Bødewadt. Med venlig tilladelse fra Immigrantmuseet. Jerusalem og Betlehem er fortsat hjemlige lokaliteter og i tiden efter Den Anden Verdenskrig er antallet af for kristne i alle dele af verden. mennesker udefra, der har slået sig ned, steget ganske b

arbejde at få. Planen var, at de over en kortere år- kunne resultere i at mange af de migranter, der faktisk række skulle opspare midler, de efterfølgende kunne havde arbejde i dansk industri, ville søge andre steder tage med tilbage til hjemlandet for at investere og på hen og dermed udløse en

nu som hovedregel kun gives midlertidige opholdstil- og flygtninge præsenterer værdier, sociale regler og ladelser, ligesom reglerne for familiesammenføring er normer, der af majoritetsbefolkningen stemples som blevet strammet betydeligt. uforenelige med de værdier, de europæiske lande er bygge

Nye tilflyttere til socialt boligbyggeri på Vestegnen. Foto: Uwe Bødewadt. Med venlig tilladelse fra Immigrantmuseet. de var indstillet på at indgå som en aktiv del af en ny rende muslimer af indbyrdes forskellig etnisk oprin- dansk virkelighed med retten til at være, hvad de også delse. var: p

Hizb ut-Tahrir demonstration i København. Foto: Wikimedia Commons. har fokuseret på dette fænomen, blev termen bin- & Østergaard, at der i det muslimske miljø var et destregs-dansker lanceret af antropologen Yvonne voksende antal etnisk unge danskere af begge køn, der Mørck for at fremhæve, at

andre ord nu blevet ikke bare hjem i fysisk forstand som aktive i støtten til de afghanere, der kæmpede men også hjemland for mennesker med forskellige mod den sovjetiske invasion af landet, drog den nu- religioner. værende statsminister Lars Lykke Rasmussen sammen Der var og er fortsat muslim

vind i sejlene. Resultatet blev en voksende mistro mod muslimer bosat i Vesten, der blev udlagt som en sikkerhedsrisiko. Gennem de følgende år gennemførte militante islamister terrorangreb på civile rundt om i Europa, så alle kunne se, at der var et sikkerhedsproblem. Men udviklingen har efterfølgen

politikere på Det Konservative Folkepartis årsmøde terer til overflod, at de sociologiske forandringspro- i august 2005. At tendensen fortsat gør sig gældende cesser, migration og flygtningen har sat i gang kun er l er senest dokumenteret af Waseem Hussain i Imam indledningen til en langvarig f

Astrid Krabbe Trolle, cand.mag. i religionssociologi, Ph.d.-studerende på religionsfaget. Jeg arbejder med religiøs migration, og mit ph.d.-projekt handler om kristne filippinere i Danmark. Her undersøger jeg, hvordan alder, social klasse og køn spiller ind på sociale og religiøse spændinger i den f

Hjem/skam Af Astrid Krabbe Trolle Filippinere gør hele verden til deres hjem via en omfattende arbejdsmigration. Både kirkelige institutioner og et katolsk-filippinsk værdisæt er centrale for at skabe et nyt hjem i diasporaen et hjem, der rummer lige dele skam og beskedenhed. Siden 1970erne er fil

til familien holder Filippinernes økonomi flydende. Danmark. Fra 2000 bevægede den filippinske diaspo- I Danmark kom filippinere til landet i slut 1960erne ra sig altså fra at være usynlig i det danske samfund som gæstearbejdere, parallelt med arbejdsmigration til synlig og i en vis forstand pr

For de fleste filippinere er den katolske tro et vigtigt omdrejningspunkt for det at skabe et hjem i diasporaen. Filippinere arrangerer ofte processioner til ære for Jomfru Maria i deres nye hjemlande. Her en Maria-procession i bydelen Intramuros i Manila i 2016. Foto: Astrid Krabbe Trolle. udlands

Maria-procession, Intramuros, Manila, 2016. Foto: Astrid Krabbe Trolle. som Filippinerne er så afhængig af. Men selvom det homoseksuelle ægteskaber og eutanasi dele af en filippinske hjem har en global ramme, er hjemmets dødens kultur, der hersker i Europa og USA. I USA drivkraft stadig det kat

viser filippinere ikke offentlig afstand fra prævention en form for social sensitivitet, som gør folk i stand til og abort, da der generelt er en større samfundsmæssig at tilsidesætte egne ønsker for at indgå i et fællesskab. accept af begge dele. Dertil er mange af de fastboende Hiya (skam) er

eksempel først skamfuldt at pille næse i bussen, hvis du opdager, at din sidemand kigger på dig. Synlighed er en fællesnævner for både europæisk skam og filippinsk hiya (skam), og begge relaterer til en ubehagelig følelse, som den uønskede synlighed bringer med sig. Sammen med andre filippinske værd

fremhæve, hvordan synlighed i forhold til den danske offentlighed påvirker den filippinske minoritet via hiya. Hiya (beskedenhed) kommer til udtryk, når de ældre filippinere fortæller om deres første tid i Danmark. En filippinsk kvinde i 70erne fortalte mig, at hun havde fået en smuk halskæde med et

offentlighed og som internt korrumperende element i den udstrakte filippinske familie. Generationsbårne grader af skam Det giver mening at se den filippinske diaspora som et værdifællesskab baseret på katolsk-filippinske værdier, fordi de fleste filippinere i Danmark er første generations indvandre

end de ældre generationer af filippinere. De er også familie, men de værdimæssige ændringer over gene- mindre forpligtede på det lokale menighedsfællesskab, rationerne forandrer forbindelsen mellem synlighed fordi deres ophold i Danmark er kortvarigt. For de og hiya (skam). Selvom forståelsen a

T.V.: Trine Brox er uddannet i tibetologi og arbejder som lektor med speciale i moderne tibetanske studier ved ToRS. Hun har forfattet en række artikler om Tibet og det tibetanske eksilsamfund og udgivet monografien Tibetan Democracy: Governance, Leadership and Conflict in Exile (2016). T.H.: Jocel

Nowhere to call home Af Trine Brox og Jocelyn Ford Sammen med sin søn forlod Zanta sin afsidesliggende, tibetanske landsby i Sichuan provinsen i jagten på et bedre liv i den kinesiske hovedstad. Hendes rejse indebar en ny følelse af hjemløshed: hun var marginaliseret både der, hvor hun burde høre h

Zanta frygtede at, hvis hun giftede sig igen, ville hendes nye mand ikke behandle hendes søn godt. Foto: Jocelyn Ford. Feminisering af migration der kun findes meget lidt forskning om migrationens TRINE: Jeg synes, at din film om Zanta er vigtig, kønsdimension. I den kinesiske samtid er næsten

JOCELYN: Zanta ønskede ikke at forlade sin landsby, Hukou refererer til det husholdningsregi- men efter at hun blev enke i 2002, insisterede hendes streringssystem, der identificerer hushold- familie på, at hun rejste 1.800 kilometer til Beijing, ninger som tilhørende et bestemt sted, og hvor

En tibetaner i Beijing sælgere i Beijing. Den gang blev solidaritet set som TRINE: Nogle forskere har sammenlignet intern afgørende for deres overlevelse: hvis en person fra migration i Kina med international migration, fordi samme egn havde problemer med politiet, var alle interne migranter s

I 2007 blev Zantas nabolag, hvor migrantarbejdere fra Kinas landområder boede, revet ned til fordel for højhuse. (Stillbillede fra Nowhere To Call Home.) Foto: Jocelyn Ford. os forstå, hvordan hjem både er et fysisk sted, men personlige erfaringer er ren rutine for mange migran- også en psykologi

Filminstruktør Jocelyn Fords dokumentar Nowhere To Call Home: A Tibetan in Beijing er den første dokumentar, der undersøger den etniske diskrimination, som tibetanske arbejdsmigranter i Beijing står overfor, og den kønsdiskrimination, der hersker i en traditionel tibetansk landsby. I de mange filmfr

Yang Qing gik i en særlig skole for børn af landarbejdere i Beijing, 2007. Foto: Jocelyn Ford. social status, og hvis hendes identitet var blevet ander- værd, fortalte Zanta dig. Zanta følte sig udstødt. kendt. Disse psykologiske faktorer kan danne grund- Efter min mening personificerer hun komp

Zanta sælger smykker i Beijings 798 kunstdistrikt. Foto: Jocelyn Ford. måder at tænke på i Beijing, syntes hun, ligesom flere udstyrer mennesker med et stærk tilhørsforhold til andre migranter, at hun ikke længere passede ind i et særligt sted. Hjem er det sted, man kan tage for sin landsby. Og

spørgsmål. Zanta elsker sine forældre og sin landsby, forsørger- og omsorgsrollen, som tibetanske kvinder men når hun besøger dem, så skynder hun tilbage til ideelt ivaretager i hjemmet. Hun havde store forhåb- Beijing for at undslippe landsbyens sociale rammer ninger for sin søn og flyttede ti

modsatte poler: Jeg forlod mit hjem frivilligt ud det styrker også vores bånd. Vi er hver især blevet af nysgerrighed, mens Zanta følte sig tvunget til at forandret af vores oplevelser i Beijing, og det gør det forlade sit hjem ud af økonomisk nød. Jeg kommer vanskeligere for os at passe ind, n

I 2016 gik Jocelyn og Zanta sammen om at udvikle workshops om tibetansk smykkekunst for unge i Kina. Foto: Jocelyn Ford.

Ravinder Kaur er lektor i moderne indien- og sydasienstudier og centerleder for Centre of Global South-Asian Studies. Hendes publikationer inkluderer bl.a. Since 1947: Partition Narratives among Punjabi Migrants of Delhi som udkom i 2018 og som redaktør bl.a. Southern Futures: Thinking through Emerg

Fremmed i Hjemlandet Flygtningespørgsmålet i 1947- delingen af Indien og Pakistan Af Ravinder Kaur I august 1947 blev 12-15 millioner Hinduer, Sikh og Muslimer gjort til flygtninge fra den ene dag til den anden, da det Britisk-koloniserede Indien blev delt op i de to nye nationer Indien og Pakista

Et hjem i 'enkekolonien' Lajpat Nagar, Delhi, 2002. Foto: Ninna Nyberg Sørensen.

loni hjem for de mange flygtende kvinder fra 1947- beboerne på gaden uden at anerkende deres ret til 2010, der havde mistet deres mænd i forbindelse med kompensation. I modsætning til de andre flygtninge, opdelingskonflikten. I 1947 fik enkerne bevilliget der havde fået lov til at skabe nye hj

var 3 år til oprettelsen af den Internationale Flygtnin- nede forskelle, som skulle komme til at forme gen- gekonvention, var ordet flygtning oftere brugt i en husningen af flygtningene. Overvej for eksempel den følelsesladet forstand frem for om en egentlig juridisk officielle indiske beskrive

Jawaharlal Nehru ved Kurukshetra flygtningelejr April 1948. Foto: The Nehru Memorial Library. delse på, hvordan flygtningepolitikken tog form. gemænd skulle arbejde, mens kvinder, de svagelige og Kerneprincippet i den officielle politik var selv-reha- de handicappede blev efterladt på sidelinjen

Fra den Indisk-Pakistanske grænse Wagah på den indiske side. Et grafitimaleri malet af lokale kunstnere viser en populær fortælling om partitionsvold. Foto: Ravinder Kaur. tjene til dagen og vejen. Ministeren for rehabilitering, imens han reflekterede over rehabiliteringens proble- Mohanlal Sakse

Energien, modet, foretagsomheden og blev opfattet som dovne og umotiverede, uafhængigt selvtilliden hos de fordrevne folk, fik mig af, hvilke andre faktorer der var på spil såsom dårligt til at håbe på, at det ville blive min opgave helbred eller manglende arbejdsmuligheder (det kan at støtte

personer, specielt uden for lejrene, der ... har gjort en eminent indsats for at tjene til deres eget liv og til at stå på egne fødder. Mange af dem har præsteret at rehabilitere dem selv uden hjælp fra staten, de har gjort det bemærkelsesværdigt godt. Deres fysiske afstand til de statsdrevne flygtn

sen af, og omsorgen for, kvinder og børn, og at dette fortsat vil være et statsligt ansvar. I 2010 tog jeg tilbage for at tage billeder af nabolaget, hvilket jeg troede ville være i ruiner. Til min De ubundne kvinder var således under den overraskelse var nogle af hjemmene stadig intakte; de pat

Marianne Viftrup Hedegaard er uddannet antropolog og ansat som ph.d-stipendiat på ToRS i det kollaborative forskningsprojekt Buddhism, Business and Believers. Marianne har lavet feltarbejde i Indien og Danmark med fokus på kropspraksisser som yoga og mindfulness og deres oversættelse og anvendelse p

Kom hjem til dig selv mindfulness og det indre hjem Af Marianne Viftrup Hedegaard Dryp, dryp, dryp. Sådan lyder det på Toves sted. Det er en onsdag eftermiddag i København, og Tove har sagt ja til at fortælle mig om sin mindfulnesspraksis. Stedet, hun beskriver, findes i hendes indre. Og derinde s

kan skabe et indre sted, som føles trygt og hjemligt. Ofte bruger mindfulness-udøvere også det engelske ord grounding om den stemning, de bliver sat i igennem mindfulness. Andre taler om at lande i sig selv, at finde et helle eller simpelthen at komme hjem. Synk ned i kroppen Meditation. Foto: Seba

T.h.: Mindfulness-underviser og forfatter Chris Norre skelner i sin bog Tankebobler (2016) mellem den indre og den ydre verden. Gennem tilstedeværelses-træning i mindfulness opnår man, ifølge Norre, forbindelse til sin indre verden, sine følelser og længsler og finder derved ro. Den indre verden, og

er at give slip på fysiske spændinger (skabt af tanker Kom hjem til dig selv om fortiden og bekymringer om fremtiden) og synke Men hvad vil det sige at komme hjem til sig selv på ned i kroppen (og mærke nuet). Sådan at synke ned i den måde, og hvorfor har vi overhovedet brug for at kroppen er

T.h.: Googler man digtet The Guest House af den persiske digter Rumi, er det første resultat et link til bloggen Mrs. Mindfulness og ikke, som man måske kunne forvente, et link til mere information om sufibevægelsen eller persisk poesi. At Rumis digt dukker op på en mindfulnessblog er ikke så besynd

Mindfulness-workshop i konferencelokalerne på Bella Center, april 2016. Deltagere gør sig klar til otte timers mindfulnesstræning, som foregår i stilhed kun afbrudt af instruktørens løbende anvisninger. Dagens instruktør og hovedperson er Jon Kabat-Zinn (yderst til højre), professor i medicin, tidli

tilstande med årvågenhed uden at miste balancen og pler fra græske og romerske skrifter gennemgås for komme ud af sig selv. Et af de mest citerede digte i at undersøge asketiske praksisser og deres formål. I mindfulnesslitteratur og undervisning er den persiske disse skrifter sporer Foucault en

Storebroderen Christian er i dramaserien Herrens Veje kommet hjem fra Nepal og mediterer på en nordsjællandsk strand med mindet om munkene i klostret i tankerne. Han er ikke bare kommet hjem i ordets konkrete betydning, da han landende i Danmark. Han er kommet hjem til sig selv en sandere version a

for Christian, lærer vi senere. Christian må ud for at det afspejler også en anden fortælling, nemlig at særli- finde hjem, og tager til Nepal for at vandre i bjergene. ge elementer af netop den buddhistiske tradition kan Efter et dramatisk opgør med en barndomsven og et være en kur mod Vestens

Bronzeskulpturen Blue Zero er skabt af Billedkunstneren Peter Martensen. Den ligner til forveksling en Buddhafigur, men ved nærmere eftersyn kan man se, at det er en ganske almindelig skjorteklædt kontormand. Skulpturen kan købes igennem Politiken Plus og beskrives som roen selv. Skulpturen kan fung

og mærk din indre verden. Sådan har Tove lært at efter med det at stå fast, oplever Tove gennem gøre. Nu kan hun hvornår det skal være træde ind i meditation at få adgang til et indre hjem, der hjælper sig selv og finde ro bag en beskyttende slimhinde. Psy- hende til at stå mere stabilt på jord

Magnus Pharao Hansen, postdoc ved Indianske sprog og kulturer ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Han forsker i indianske sprog (især sprogene nawatl, otomí og huichol) og deres historier og deres relation til identitetspolitiske bevægelser i USA og Mexico. Han underviser i mesoame

At finde hjem i Mesoamerika: Om urhjem og ejerskab til kulturarv Af Magnus Pharao Hansen & Christophe Helmke I det sydvestlige USA findes bevægelse af Chicanoer, amerikanere med mexicanske rødder, der anser sig selv for at være indianere. De lærer aztekernes sprog, nawatl, og praktiserer en aztekis

også et område i verden, hvor det blev til, og hvor fortiden har, og hvordan de kan benyttes af andre. For det hører hjemme. Ideen om hjemmet indeholder vi kan i sidste ende komme til at stå til ansvar for de dermed altid en politisk dimension. Det er dem, som fortolkninger på den ene eller and

Kort over de uto-aztekiske sprogs migrationshistorie ifølge den mest accepterede model af David L. Shaul. I Jane Hills model ville alle pilene pege i modsat retning. Kort af Christophe Helmke og Magnus Pharao Hansen.

amerikanske kontinent, taltes det som hovedsprog i Hvem tilhører arven fra Aztekerne? det aztekiske rige, hvis magt dækkede næsten hele det I Mexico, som er hjem til over hundrede forskellige centrale Mexico. indianske folkeslag ud over de nawatl-talende, er Aztekerne havde selv myter om at væ

Oversigt over storbyen Teotihuacan. Foto: Christophe Helmke. og at lære nawatl. Den mexicanske nationalisme har I 1950erne, begyndte mexicanere i stort antal at altså, indtil starten af det enogtyvende århundrede, migrere til USA, først som dokumenterede gæstear- opereret med en slags afvæbning

da USA erobrede det fra Mexico i 1848. Med sig til vokset i popularitet blandt mexicansk-amerikanere, i USA medbragte migranterne de mexicanske national- takt med at den anti-mexikanske stemning har bredt symboler, heriblandt ideen om at man som mexicaner sig i USA. I dag er aztekere således de

To eksempler på teotihuacanske skrifttegn, der kan læses på flere forskellige sprog, da de afbilleder sammensætninger af ordtegn. Desværre kan sådanne ordtegn derfor ikke bidrage til dechifrering af det Teotihuacanskeskriftssystem. Til venstre staves navnet på et overnaturlige væsen som kendes som e

komme med en bedre model, for hvordan og hvornår de aztekiske sprog ankom i Mexico. Men selvom Hill tager fejl, udelukker det ikke at nawatl-talere kunne være ankommet i central-Mexico tidligt nok til at deltage i Teotihuacans storhedstid. Andre forslag til Teotihuacan-imperiets etno- lingvistiske t

At finde hjem: Historien som kampplads skernes historie og definere vores hjemstavns husreg- Spørgsmålet om de uto-aztekiske sprogs urhjem er historier om andre landes fortid. Selvom vi naturligvis politisk relevant både for de indianske folk i Mexico må følge de spor, fortiden selv bidrager me

Toke Lindegaard Knudsen er lektor og Marie SkłodowskaCurie Fellow ved Indologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Toke forsker i astronomiens og kosmologiens historie i Indien gennem studier af tekster på sanskrit. Han er specielt interesseret i forsøg på at skabe en syntese melle

Huset og varsler i oldtidens Indien Af Toke Lindegaard Knudsen I anerkendelse af den enorme rolle som huset, vores hjem, spiller for os som individer og for samfundet, beskrev filosoffen Gaston Bachelard engang huset som vores første univers, et sandt kosmos i enhver forstand. Siden de tidligste ti

ske delstat Madhya Pradesh. Udover at have skrevet og samfund, og indenfor og udenfor. Det beskytter tekster om varsler, er Varāha-mihira kendt for værket os ikke alene mod elementernes rasen, men beskytter Pañca-siddhāntikā, som sammenfatter og forklarer og nærer også vores fantasi og kreativi

har varsler vedrørende huse. Varāha-mihiras teori om varsler, beskrevet tidligere, findes ikke i Šumma Alu, men et brev fra den lærde Balasī til den assyriske konge Esarhaddon fra 669 f.kr. siger at den fremtidige ulykke, der forudsiges af varsler, er en straf for menneskenes synder. Også i Mesopota

riale inkluderer hvordan et hus bør konstrueres, samt linjer i øst-vestlig retning og 10 linjer i nord-sydlig hvordan et jordlods hældning og jordfarve angiver retning. Et andet system fra samme værk inddeles hvilken social klasse, et hus opført på jordloddet bør husets grundplan i 64 sektioner

Figur 2. Huset og varsler i oldtidens Indien 139

Figur 3. 140 TVÆRKULTUR 2017

varsel eller ilden opfører sig unormalt, så er der en hvor idéen kommer fra. Man ser også varsler omkring lidelse i den sektion af huset, der hører til den gud, knogler under huse i Mesopotamien, men her er der som ofringen blev givet til. Et andet eksempel er den udelukkende tale om knogler fr

Figur 4: Side fra et håndskrift af Bṛhat-saṃhitā af Varāha-mihira med kommentarer af den lærde Bhaṭṭotpala, som levede i det 10. århundrede e.kr. i Kashmir, Indien. Håndskriftet findes i samlingen ved Bhandarkar Oriental Research Institute i Pune, Indien. Foto: Kenneth G. Zysk. mørtlen brugt til ko

for eksempel giver passende dimensioner for huse til varsler om huse, både i Indien og i Mesopotamien. forskellige sociale klasser. Der nævnes ingen specifikke Disse varsler gør huset, menneskers hjem, til ikke blot konsekvenser af et brud på disse normative udtalelser. et sted hvor vi finder l

Moritz Kinzel er født og opvokset i Berlin, hvor har studerede arkitektur og kulturarv. Han har en ph.d. i bygningsarkæologi fra Teknisk Universtitet i Berlin (2011) og har siden 2011 boet i Danmark med sin familie. Han har arbejdet med forskellige arkæologiske projekter i Mellemøsten, bl.a. i Yemen

Begyndelsen på hus og hjem et bygningsarkæologisk perspektiv Af Moritz Kinzel. Lang tid før mennesket begyndte at konstruere bygninger, samledes de omkring bål på lejrpladser. Det er svært at sige, om de allerede dengang kaldte disse steder for hjem. Da mere fastboende livsformer dukkede op, begyn

PRÆKERAMISK NEOLITIKUM (10.000 TIL 6600 F.KR.) vedligeholdelsen af disse bygninger; gentagen fornyel- Den neolitiske periode startede med opblom- specifikt sted. Den omhu, som huse blev vedligeholdt, stringen af landbruget, der startede med rengjort og holdt rydelige med, adskilte dem fra mere

sammenligner fund fra nabobeboelser. Det samme er tilfældet for deres arkitektur. I transitionen fra Epipalæolitisk tid til Neolitisk tid var der ingen dramatiske ændringer i bygningernes udformning. Tidlig Neolitisk arkitektur er karakteriseret ved en høj grad af individualitet i løsningen af struk

områder og gulvindlagte grundsten. Det, der undrer os her, er, at de fleste huse i Shkārat Msaied har alle disse elementer, mens de er meget sjældne i Beidha. En meget prominent egenskab ved Shkārat Msaied er en vertikalt placeret stenplade. Disse stenplader er måske forbundet til en familierelatere

Figur 3: Shkārat Msaied, Unit F: 3-D-model af Midt Prækeramisk Neolitikum B-rundhus med en række gravsteder, der fungerer som begravelseshus of det Neolitiske samfund. Foto: Neolithic Shkārat Msaied Project, M.Kinzel. At leve med de døde Som nævnt ovenfor spillede gravsteder og begravelsespraksisse

af den fælles krop af knoglemateriale som en kilde til nyt liv. I en bredere betydning giver dette genklang i den meget senere bibelske idé, at Af jord er du kommet; til jord skal du blive. I Shkārat Msaied blev alle grave, med undtagelse af én, fundet i hus-enhed F. Eksistensen af sådanne begravels

offentlige og rituelle bygninger spillede en vigtig rolle GÖBEKLI TEPE i at opretholde social orden imellem grupper. De Den Neolitiske udgravning Göbekli Tepe er byggede omgivelser skabte nye former for liv, der kræ- placeret i den øvre Mesopotamiske Ger- vede nye reguleringer og former for ko

Figur 5: En af Specialbygningerne i Göbekli Tepe (Tyrkiet). Bygning C. Foto: DAI/Göbekli Tepe Project Archive/ GT09_AnlC_ N03-04. i bygningen. Vi er nødt til at antage, at den informa- være tilfældet med de små T-søjler i Göbekli Tepes tion eller erfaring, der blev delt i specialbygningen på Sen

forbundne, internt linkede og altid tilstedeværende i og den var fuldt konsolideret i begyndelsen af den Neolitiske bygningsværker. Neolitiske periode. Det havde en klar indflydelse på Tilstedeværelsen af alle disse forskellige betyd- udviklingen af arkitektur, oplevelsen af rum, be- ningslag

Susanne Kerner er lektor på ToRS og har studeret arkæologi, etnografi og orientalske oldtidssprog. Hun er Dr. Phil i nærorientalsk arkæologi (Freie Universität Berlin) og har været direktør for et arkæologisk institut i Amman, Jordan, hvor hun har ledet udgravninger af eksempelvis romerske vandingss

Min hule er mit hjem Af Susanne Kerner Mange huse findes i arkæologiske udgravninger, nogle af dem er kultiske bygninger eller har opbevaring eller administrative funktioner, men de fleste bygninger er boliger. Boliger er de steder, hvor folk sover, spiser og modtager besøgende - det er det, der gø

Kort over Mellemøsten, der viser de bosættelser, der er nævnt i teksten. til repræsentation og magt, det kan være til religiøse huler. Indtil for omkring 16.000 år siden gjorde folk formål, eller det kan være et hjem. ikke nogen større indsats for opførelsen af stabile og permanente huse. De fly

permanente bosætning af mennesker kom huse; først Syrien (fig. 1). Folk levede typisk i mindre og spredte runde og ofte ganske små og meget åbne, men også bosættelser på 1-2 ha (som Abada, fig. 1), men byer store huse til møder og aktiviteter. De første huse var eller større landsbyer på 5 ha b

med tilstødende mindre rum. Denne midterhal var blev brugt til produktion. Det centrale rum ville være ofte højere end de tilstødende rum, så vinduer højt til at modtage gæster og til kultisk aktivitet. Det ser på væggene kunne oplyse midten. Denne grundplan ved første øjekast ud som om, at såd

Figur 2: Hus fra Ubaid-perioden fra Tell Maddhur i det centrale Irak. vendigt igen at glemme moderne ideer om rum- siden, hvor det ikke var tilfældet, og flere børn delte et mets funktion og brugen af plads. De fleste af vores værelse. Nutidens dansker har 52 m2 som et gen- studerende kommer fr

Figur 3: Huse fra Ubaid-perioden fra Tell Abada i det centrale Irak. fra 12 m2 i 1920, til 14 m2 i 1950, 35 m2 i1991 og 200 m2 (hovedsageligt i den større størrelse), kunne 47 m2 i2014. Dette viser, at vores brug af plads har have været beboet af så mange som 10 -25 personer. ændret sig dramati

centrale rum, som det er tilfældet i mange samfund størrelsen. Det kan tyde på udvikling af velstandsfor- med mindre rigdom og møbler end vores vestlige. I skelle mellem familier. Hus A i Abada har mange ret landdistrikterne i Syrien i 1980erne ville de samme specielle fund, herunder stengensta

Figur 4: Syrisk bondehus interiør. forskellige enheder. Dette ville være sket gennem en Huse som boliger slags taglem. De to udvalgte eksempler på huse fra forskellige En endnu mere interessant forskel ligger i den områder, men fra samme periode, viser strukturelle tætte sammenblanding af de

mens landsbyerne i nord ikke havde nogen offentlige bygninger, hvorimod hvert hus havde eget privat, kultisk udstyr. Manglen på åben plads uden for husene i Deġirmentepe peger på en mere privat livsstil i denne landsby. Det må have haft store konsekvenser, da det gør en stor forskel, hvorvidt folk m

Forhallen i KUA 2. Foto: Byens Netværk.

De Gule Sider 167 ToRS i tal 169 Uddannelser 170 Forskningsprojekter på eksterne bevillinger 174 Aftagerpanel 176 KulturKurser.dk 178 Ph.d.-afhandlinger 185 Specialer 196 Studievejledningen på ToRS 201 Bøger fra ToRS 204 Ansatte på ToRS De Gule Sider 165

Søndre Campus. Foto: Emilie Rolighed. 166 TVÆRKULTUR 2017

ToRS i tal Ansatte pr. 31.12 2017 Indtægter Ordinær virksomhed* 61.713.248 Forskere og undervisere 72 Eksterne projekter 26.169.597 Ph.d.-stipendiater 16 Samlet 87.882.845 Post.doc. 21 Øvrigt videnskabeligt personale Udgifter Ordinær virksomhed, løn* Ordinær virksomhed, drift** Ekstern

Uddannelse Optag BA Optag KA Bestand* STÅ** Assyriologi 6 1 12 3,8 Balkanstudier 0 17 14,6 Grækenlandsstudier 0 0 4 3,5 Indianske sprog og kulturer 8 1 13 8,8 Indologi 0 9 3,5 Indonesisk/Sydøstasienstudier 0 4 4,1 Islamiske studier 4 8 4,8 Japanstudier 31 8 104

Uddannelser Assyriologi (BA,KA) Mellemøstens Sprog og Samfund, Persisk (BA,KA) Balkanstudier (BA)* (ingen optag 2017) Mellemøstens Sprog og Samfund, Tyrkisk (BA,KA) Eskimologi (BA,KA) Minoritetsstudier (tilvalg) Globale bystudier (tilvalg) Moderne Indien og Sydasienstudier (BA) Indianske spr

Forskningsprojekter på eksterne bevillinger FORSKNINGSPROJEKT BEVILLINGSHAVER BEVILLINGSGIVER Mange veje til modernitet. Sydøsteuropas transformation og osmanniske arv 1870 til det 21. årh. Helena Catharina Raudvere Carlsbergfondet Between Land and Sea: Connectivity and Mercantilism in Coastal

FORSKNINGSPROJEKT BEVILLINGSHAVER BEVILLINGSGIVER The social lives of pointlessness - a study of youth-disengagement among declared nihilists in the Republic of Georgia Martin Demant Frederiksen Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation (FKK) Grønlandske visuelle erindringer Anne Mette J

FORSKNINGSPROJEKT BEVILLINGSHAVER BEVILLINGSGIVER The Neolitic Shkarat Msaied Project Moritz Götz Florian Kinzel Det Danske Institut i Damaskus Solidarities of Debt: An ethnographic investigation Dan Vesalainen Hirslund Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation (FKK) Buddhism, Business

FORSKNINGSPROJEKT BEVILLINGSHAVER BEVILLINGSGIVER REXSAC. Resource Extraction and Sustainable Arctic Communities Kirsten Thisted Petersen NordForsk Between homogenization and fragmentation: textual practices as strategies of integration and identity maintenance among the Uyghurs of Xinjiang, C

Aftagerpanel ToRS aftagerpanel mødes 3-4 gange årligt, er rådgivende og fungerer som et forum for systematisk dialog med repræsentanter for den offentlige og private sektor altså de mennesker, der ansætter instituttets færdiguddannede kandidater eller benytter vores tilbud om efter- og videreuddann

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM UNIVERSITETER (UNIVERSITETSLOVEN): § 13 a. Universitetet nedsætter et eller flere aftagerpaneler, der sammensættes af udefra kommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adg

KulturKurser.dk KulturKurser.dk er specialister i kurser og foredrag m.m. for erhvervslivet om kulturelle forhold i verden uden for Vesteuropa og USA. KulturKurser.dk er i sin tid udviklet i samarbejde mellem ToRS og Industrialiseringsfonden for udviklingslande (IFU). Hos IFU anser man en øget kult

bl.a. været biblioteker og lokale kulturhuse, der har ration og bruges direkte i historieundervisningen i haft udstillingen på besøg, og ofte med medfølgende gymnasiet. Et andet nyt initiativ er åbne seminarer foredrag om Syrien af ToRS forskere. med forskere fra ToRS - det første blev afholdt

Ph.d.-afhandlinger Medicine in Ancient Assur. A Microhistorical Study of the NeoAssyrian Healer Kiṣir-Aššur than the abstract, standardized knowledge that can be found in the text collections of the contemporary royal libraries of Nineveh. Troels Pank Arbøll 6. december 2017 Soviet Cultural Diplo

ske spørgsmål vedrørende udøvelsen af kulturdiplo- samt forskellige virksomheder. En vigtig pointe er at mati samt af forskellige skoler indenfor forskningen i fremhæve den rolle, forskellige kommunister spillede internationale relationer, kulturdiplomati, sovjetologi, som initiativtagere og dr

større succes med at sprede budskabet fra midten af debat om en fremtid kendetegnet ved kulturel auto- 1970erne havde Sovjetunionen meget vanskeligt ved nomi og, ultimativt, selvstændighed. at opnå bred offentlig sympati for sine budskaber, da Afhandlingens hovedargument er, at Grønlands de va

med til at besvare, hvordan folk i Disko bugt området viser, hvordan erindringspraksisser producerer og erindrer industrialiseringen. Udgangspunktet for PhD transformerer agens i dette felt, og hvordan det sker projektet var en digital tilbagelevering af et filmmate- gennem gensidig påvirkning

sprogbrugen findes i ordforrådsplanet, mens de knap de politiske udviklinger i den arabiske verden efter så iøjnefaldende fornyelser af sprogenes orddannelses- oprørene i 2011 og kan ses som en direkte reaktion på mønstre og grammatik udviser langt mindre forskel- al-Jazeeras redaktionelle linj

Aqlaks ønske om at lancere en intellektuel renæssance mindst frygten for fremtiden. Denne frygt bunder og promovere et budskab om religiøs pluralisme; og i selvopfattelsen blandt grupperingerne i Den Nye til sidst al-Mayadeens samarbejde med den pan-la- Regressive Venstrefløj de ser sig selv s

Studerende på Søndre Campus. Foto: Tom Ingvardsen

Specialer ARABISK (MELLEMØSTENS SPROG OG SAMFUND) Supplication Literature of Imam Ali /A linguistic and stylistic analysis of texts attributed to Imam Ali Ebtesam Al-Zoubaidi Specialevejleder: Alessandro Gori The Empire writes back...Or does it? Translation Strategies and Power (Re)negotiation in A

ESKIMOLOGI OG ARKTISKE STUDIER Dansk eller grønlandsk? Gymnasieelevers motivation for at lære grønlandsk som fremmedsprog Cæcilie Kleis Jepsen Specialevejleder: Naja Blytmann Trondhjem Forestillingen om Grønland i danske skolebøger Poul Borup Klitgaard Specialevejleder: Søren Thue Thuesen INDIANSK

How female identity and role models in visual culture affect discourse and reflect themselves in reality: Comparing the busty babe to the invincible doctor Nadia Isabelle Hélal Mouritzen Specialevejleder: Marie Højlund Roesgaard KINASTUDIER Kinesiske migrantbørns skolegang i det urbane Kina En ana

POLSK Visual Representation of Royal Mughal Women in the Illustrated Akbarnama Manuscript, from the Victoria & Albert Asma Bibi Younas Specialevejleder: Suzanne Kerner/Stephen Alexander McPhillips Ni narrative interviews om polakkers møde med Danmark Camilla Dabek Specialevejleder: Krzysztof Stala

Når kroppen bliver tekstens vært. En undersøgelse af, hvordan kvindelige, københavnske muslimer bruger Koranen Maria Lindebæk Lyngsøe Specialevejleder: Catharina Raudvere Solstenene i praksis Pia-Maria Wessberg Fuglsang Specialevejleder: Catharina Raudvere RELIGIONSSOCIOLOGI Sundhed, sikkerhed og s

Det indre fokus En undersøgelse af københavnske yogaudøvere og deres forhold til yoga, spiritualitet og religiøsitet Sofie Ellegaard Specialevejleder: Brian Arly Jacobsen RUSSISK En duft af noget russisk En kulturteoretisk analyse af russisk samtidslitteratur i Danmark efter år 2000 Ane Elisabeth

TVÆRKULTURELLE STUDIER Syriske muslimske flygtninges oplevelser af mødet med danskere et kvalitativt studie Anna Assentoft Specialevejleder: Jørgen Bæk Simonsen De potentielle medborgere Forestillinger om asylansøgere og flygtninge i undervisningsdelen af det danske integrationssystem Anne Katrine

Kontinuitet i anbragte etniske minoritetsbørns liv Lea Kring Schjørring Specialevejleder: Kirsten Thisted Inclusive organizations: Unlocking the potential of diversity Line Funch Pedersen Specialevejleder: Miriam Koktvedgaard Zeitzen Undervisning i videnskabsteori på ToRS. Fra filmen KU TALK under

Et tværfagligt bidrag til diskussionen om multikulturalisme. Oversættelse af multikulturalisme med afsæt i forhandlingen af kultur og religion i relationen til den anden Nanna Høgsgaard Andersen Specialevejleder: Catharina Raudvere Danske diskurser i fælles kolonihistorie skyldsspørgsmålet om slave

De potentielle medborgere Forestillinger om asylansøgere og flygtninge i undervisningsdelen af det danske integrationssystem Signe Dolezal Specialevejleder: Birgitte Schepelern Johansen Mødet mellem flygtninge/familiesammenførte og arbejdsmarkedet et tværkulturelt spændingsfelt Signe Kramer Specia

Studerende på tagterrassen, Søndre Campus. Foto: Emilie Rolighed. Specialer 195

Studievejledningen på ToRS ToRS studievejledning fik ekspederet omkring 3500 henvendelser i 2017. Vejledningen modtager studerende både personligt, via telefon og vejleder via e-mail. Udover personlige henvendelser afvikler studievejlederne en række faste arrangementer og Pitstop studieproces samtal

til færdige kandidater fra ToRS og gav nyttig informa- FN-regi. EU er også blevet sat på inspirationslisten tion om deres første job, udslusning, gode råd til stu- over jobmuligheder efter en øget indsats i EU og DK derende samt hvilke steder og funktioner de nu sidder omkring rekruttering af d

Stort behov for vejledning Praktik De studerende har stort behov for vejledning, afkla- I 2017 har ToRS haft i alt 120 studerende i praktik i ring og sparring i tvivlsspørgsmål omkring deres stu- offentlige og private virksomheder. 57 var i praktik på dier og tilrettelæggelse, og dette er endn

Forsvarsakademiet, Institut for Militær Historie og Krigsteori Galleri Nils Stærk ningsprojekt v. Københavns Universitet, ToRS Rapolitics Reach for Change Glad-fonden, TV-Glad Københavns Universitet, ToRS v. Rasmus Elling Røde Kors Asylafdeling New Times Grønlands repræsentation i Brux

bØGER FRa ToRs 2017

Bøger fra ToRS Las Pinturas Realistas de Tetitla, Teotihuacan. Estudios a través de la obra de Agustín Villagra Caleti Redigeret af Leticia Staines Cicero og Christophe Helmke Secretaría de Cultura, Instituto Nacional de Antropología e Historia & Instituto de Investigaciones Estéticas, Universidad N

The Governors Residence in Tranquebar The House and the Daily Life of Its People, 1750-1845. Redigeret Esther Fihl Museum Tusculanum Press, 2017 Georgian Portraits - Essays on the Afterlives of a Revolution Af Martin Demant Frederiksen og Katrine Bendtsen Gotfredsen Zero Books, 2017 Contested Memor

Reoler i videnscenter. Foto: Emilie Rolighed.

Ansatte på ToRS Pr. 31. december 2017 ToRS medarbejdere ved seminaret på Christiansminde, februar 2018. Foto: Ann Neumann. Institutleder Vicestudieleder Kim Steven Bardrum Ryholt Ingolf Thuesen Tine Roesen Helena Catharina Raudvere Jørgen Vilhelm Delman Viceinstitutleder Institutadministrat

Adjungerede professorer Jesper Nielsen Denise Gimpel Thomas Blom Hansen Krzysztof Stala Erik Reenberg Sand Niels Peder Mortensen Søren Thue Thuesen Mogens Trolle Larsen Michael Harbsmeier Christophe Georges Bernhard Paul John Frandsen Peter Ulf Møller Helmke Kirsten Refsing Jørgen S.

Mikhail Suslov Elizabeth Lane Williams Ørberg Erik Sporon Fiedler Edyta Roszko Sofie Schiødt Undervisningsadjunkt Dan Vesalainen Hirslund Ingrid Fihl Simonsen Pia Johansen Michele Petrone Jennifer Adele Cromwell Videnskabelige assistenter Studieadjunkter Adday Hernandez Lopez Joseph Ale

ToRS medarbejdere ved seminaret på Christiansminde, februar 2018. Foto: Ann Neumann. Nibal Muhesen Undervisningsassistenter Fuldmægtige Abdullah Simsek Anna Meyling Andersen Anna Razeto Kasper Dalgaard Sara Speyer Kate Barigo Østergaard Anne Sofie Drewsen Hjælpelærere Henrik Nielsen Pat

Birgitte Finnemann Forskningskonsulent Ledelses- og udvalgssekretær Line Bleeg Carstensen Charlott Hoffmann Jensen Ann Neumann Kuluk Møller Haltrup Internationale administratorer Ledelses- og Johan van Tien Nielsen Schipper Caroline Gjellerod uddannelsessekretær Christine Aster Crone (vi

ToRS medarbejdere ved seminaret på Christiansminde, februar 2018. Foto: Ann Neumann.

ABDULLAH SIMSEK ADDAY HERNANDEZ LOPEZ AGNIESZKA MAGDALENA BYSTRON ALESSANDRO GORI ALEX KOIGI OVERGAARD TONNESEN AMAIA ARRANZ OTAEGUI ANDREAS BANDAK ANJA IRMELI PERHO ANN VIBEKE NEUMANN ANNA MEYLING ANDERSEN ANNA MIKAELAVON FREIESLEBEN ANNA RAZETO ANNA-LUISE KRAAYVANGER ANNE KORSHOLM BER