Side 14
ONSDAG DEN 11. JUNI 2025
Bogtryk . Offset . Digital
NIBE: Fra før mands minde
Tekst: Carsten Bach Nielsen. Nogle billeder
venligst udlånt af Nibe Lokalhistoriske Arkiv.
Nibe Avis bringer lejlighedsvis indslag fra tidligere tiders Nibe og nogle gange også fra oplandet.
Til denne serie, vil vi lejlighedsvis bringe indslag med baggrund i den research og de fakta, som forfatter Carsten Bach Nielsen
har udført og fundet om Nibe i 1800-tallet. Det er ikke mange beretninger, vi kender fra den tid, men via en omfattende research
i forbindelse med sine hidtidigt fire bøger om Borgmester Christian Preetzmann: Rettidig omhu, Nye tider, Stridens vej og
senest I orkanens Øje, har Carsten Bach Nielsen velvilligt stillet fakta fra sine oplysninger til rådighed for Nibe Avis, og har i den
anledning skrevet en række artikler, som vi her bringer endnu et eksempel på.
Sagfører Larsens vilde investeringsliv i Nibe,
der førte til det jyske bankkrak
Anden artikel af tre.
Dette er en fortsættelse
af historien om Larsen,
som kom til Nibe i 1885,
og hvor alting i starten så
lovende og lyserødt ud. Det
følgende er på grund af
den sparsomme plads kun
hovedpunkter i sagførerens
omfangsrige engagementer: Det sku vær så godt,
men...
Reklame for Vokslev
Kalkværk, i tiden
omkring 1900.
Lars Peter Larsen kom hurtigt på
alles læber i den lille provinsby.
Nibe Spritfabrik
Efter flere gode år i Nibe kastede den
unge sagfører Larsen sig over et risikabelt foretagende, som også skulle
ende med at rive ham med i byens
måske største skandale.
Personligt havde sagfører Larsen
ingen som helst viden eller erfaring
inden for brændevinsproduktion, men
ikke desto mindre var han overbevist
om, at netop han kunne tjene styrtende med penge på et område, hvor
erfarne bryggerifolk som Henius og
Sass fra Aalborg, Herskind-brødrene
og Jacob Færch i Nibe havde måttet
opgive dette hvad mange nok ville
mene var et betændt erhverv.
Sammen med en række solide købmænd i Nibe Hauerslev, Dalsgaard,
Johansen og Alling dannede sagfø-
rer Larsen omkring årsskiftet 189697 aktieselskabet Nibe Spritfabrik og
købte konkursboet ved en auktion
for beskedne 30.000 kr. Navnet Nibe
Spritfabrik havde ellers tidligere været
knyttet til det noget sydligere beliggende dampbrænderi på det såkaldte
Koldsminde. Da Jacob Færch i 1876
efter Koldsmindes konkurs købte
Nibe Spritfabrik, lod han imidlertid
alt det splinternye inventar flytte til sit
eget dampbrænderi i Algade, hvor han
fortsatte sin brændevinsproduktion et
par år, inden også dette dampbrænderi
i Nibe gik konkurs og lå stille i henved 20 år indtil sagfører Larsen tog
udfordringen op.
Efter et par år, hvor sagføreren havde
gjort livet surt for de øvrige ejere af
aktieselskabet og derefter købt dem ud
én efter én, solgte han hele molevitten
til en københavnsk forretningsfører
ved navn Henry Zuschlag. Denne
forretningsmand havde tilsyneladende ingen penge og vidste heller ikke
meget om drift af et brænderi, men til
gengæld var hans viden om afsætning
og reklame noget nær uforlignelig.
Det var Zuschlag, der satte Nibe på
verdenskortet.
Reklame er nødvendig for et godt
salg, men prisen er afgørende for,
om salget i sidste ende er rentabelt.
Spritfabrikkens produkter blev generelt solgt til en for lav pris til at skabe
profit. De vedvarende underskud blev
finansieret gennem en række ulovlige obligationsudstedelser i forskellige udlånsinstitutioner, hvor sagfører
Larsen havde afgørende indflydelse:
Nibe Bank, Løgstør Bank, Den ny
Kreditforening af Købstadsgrundejere
i Nørrejylland og ikke mindst sagfører Larsen personligt.
Fabrikken gik imidlertid fortsat dårligt under Zuschlags ledelse. Der blev
hverken svaret renter eller afdrag til
banken, og denne blev stærkere og
stærkere engageret. I slutningen af
1901 blev der gjort et nyt forsøg på
at redde fabrikken. Der blev dannet et
nyt aktieselskab, som skulle overtage
den med Zuschlag og Larsens svoger H. J. Hansen som direktører.
Landbrugsdrift
Sammen med Nibe Spritfabrik fulgte
en del jord, blandt andet ejendommen
Linalyst i Veggerby Sogn. Sagfører Larsen fortsatte investeringerne i
jord på Nibe Mark og i de omkringliggende sogne, så han efterhånden
fik samlet sig et ikke ubetydeligt
landbrug. Dette skulle fungere i samspil med spritfabrikken, da fabrikkens overskudsbærme var velegnet
som tilskudsfoder til køer og stude.
Samtidig skulle der dyrkes både korn
og kartofler på markerne til brug i
brændevinsproduktionen.
Avlsfolk i Nibe og omegn rystede på
hovedet, og de konkurrerende brændevinsproducenter i Aalborg kaldte
ham den gode mand i Nibe, der
solgte sine brændevinsprodukter og
sprit til priser, som ikke tilnærmelsesvis kunne dække omkostningerne.
Sagfører Larsen fortsatte dog uanfægtet, og hvis andre aktionærer skulle
formaste sig til at kritisere hans måde
at drive forretning på, skældte og
smældte han og endte ofte med at
købe dem ud af virksomhederne til en
for dem fordelagtig pris. Ingen spurgte, hvor pengene kom fra!
Mariendal Kalk- og Teglværk
Hvis man som sagfører Larsen havde
en vision om at hævde sig som byggematador, kom man naturligvis ikke
uden om væsentlige virksomheder
som kalkværk og teglværk. Det var
så heldigt, at der i området fandtes
sådanne brugbare virksomheder, som
bare ventede på en visionær leder og
investor.
I efteråret 1900 solgte sagfører Larsen ejendommen Grønnegade 26 i
Nibe til byens førende murermester
Søren Jensen mod at der for en del
af købesummen på 8.000 kr. skulle
aftages mursten og kalk fra Mariendals Tegl- og Kalkværk. Dette skete
samtidig med, at sagfører Larsen
havde købt Vokslev Kalkværk, som
lå nord for Klæstrup Bakker tæt på
Huul Mølle. Disse to lokale kalkværker var af sagfører Larsen udset til at
spille en central rolle i hans fremtidige udvidelser med endnu et aktieselskab under hans personlige styring.
I 1901 kunne man i handelsregistret
notere anmeldelsen af aktieselskabet:
Mariendals Kalk- og Teglværk. Af
vedtægterne fremgik det, at bestyrelsen bestod af sagfører Larsen, skræddermester Jens Larsen og forretningsfører Hans Jacob Hansen alle fra
Nibe. Det bemærkes, at skræddermesteren var sagførerens bror, og at
forretningsføreren var hans svoger,
som samtidig var direktør i Nibe
Spritfabrik.
Både spritfabrikken og teglværket
var foretagender, hvori Larsen på et
tidspunkt selv ejede næsten alle aktierne. Og da de begge efterhånden gik
dårligt, blev Nibe Bank fra og med
1897 stærkt engageret. Nibe Banks
tilgodehavende hos Nibe Spritfabrik
og Mariendals Teglværker var således allerede i juni 1903 nået op mod
en halv million kroner.
En by i lommen på én mand
Nibe Banks aktiviteter koncentrerede sig i perioden mest om sagførerens egne efterhånden omfattende virksomheder, mens sagfører
Larsen privat udlånte penge gennem
opkøb af lokale beboeres udstedte
panteobligationer. Herudover var
han repræsentant for to større kreditforeninger, blandt andet Den ny
Kreditforening af Købstadsgrundejere i Nørrejylland, og han sad i
bankråd, herunder i Aktieselskabet
Skørping Bank. Her var han en central person i flere større hushandler
i Nibe og omegn, blandt andet Nibe
Cementstøberi i Lille Nørregade 6.
Af private udlån kan nævnes større
beløb til såvel de to søstre Anna og
Dagmar Larsen den nu hedengangne købmand Søren Nielsens børnebørn og til byens IPAs grundlægger, Jakob Petersen.
Disse økonomiske aktiviteter foregik samtidig med, at sagfører Larsen
førte et særdeles aktivt politisk liv
som førende medlem af Nibe byråd.
Han var således med til at beslutte,
at byen skulle investere i den store
industri- og håndværkerudstilling i
1907 hvor han lod Nibe Bank stille
garanti for indsættelse af ekstratog til
byen i forbindelse med udstillingens
afvikling.
Der var med andre ord lagt op til den
helt store kulmination, som vil blive
præsenteret i sidste del af Det jyske
bankkrak i en af de kommende
udgaver af Nibe Avis.
Sagfører Larsen var den helt centrale person bag udstillingen i Nibe, 1907,
hvor han bl.a. stillede garanti for indsættelse af ekstratog til Nibe.
Mariendal Kalkværk, som sagfører Larsen havde stærke interesser i. Dette
kalkværk lå ved Vegger, og vandløbet i forgrunden må være Sønderup Å.
Samtlige husstande, kontorer og butikker får avisen NUMMER 24 - ÅRGANG 107 ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 WWW.NIBEAVIS.DK Nibe går i striber på lørdag BMX talent fra Sønderholm til Junior-EM Rasmus Riise Simonsen, Sønderholm, der gennem en årrække har igen markeret sig positivt på sin BMX-cykel både
Side 2 ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Nibe går i striber på lørdag! Bogtryk . Offset . Digital KLINISK TANDTEKNIKER Louise Høyberg For tredje år i træk er der på lørdag taget initiativ til Strik i det fri Nibe midtby. En række strikkeinteresserede i Nibe, her iblandt Pia Søgaard Hansen og Mette Bach
ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Side 3 Dansk Mølledag markeres med åbent hus arrangement ved Huul Mølle i Vokslev på søndag Bogtryk . Offset . Digital Oplev tærskeværk, traktorkørsel, kværning af mel til pandekager samt vandkraftkaffe Den nyrestaurerede vandmølle Huul Mølle holder åbent hus på søndag, o
BIL & MOTOR Side 4 ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Bogtryk . Offset . Digital over de seneste tre år. Det er et udtryk for, at kommuneveje og cykelstier generelt set bliver i dårligere stand, siger Jakob Svane, administrerende direktør i Asfaltindustrien. Han gætter også på, at beløbet for efterslæbet
ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Side 5 Bogtryk . Offset . Digital ÆLDREKONCERT NIBE IDRÆTS- & KULTURCENTER FREDAG DEN 27. JUNI KL. 14.00 M u n fra din ung e k k do si m BONGOES Gratis entré + gratis kaffe og lagkage Tilmelding senest 24. juni Begrænset antal pladser Lillian Madsen 2525 7586 Grethe
Side 6 ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Bogtryk . Offset . Digital Stemningsbillede fra dagen. Træet med hilsner fra alle gæsterne. Stærkt fællesskab og store smil: Seje Laura fejrede sidste behandling Fejringen af Lauras sidste kræftbehandling blev en påmindelse om, hvad fællesskab og sammenhold kan b
ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Side 7 Bogtryk . Offset . Digital 3990 1799,- Tændpose, 100-pak Af paraffin. Lugtfri. 36-0193 Monteret og klargjort +199,- 89 BILTEMA SERVICE 549,- 90 Flydevest oppustelig Inkl. midjerem med hurtigspænde, fløjte og reflekser. Til personer over 40 kg. Brystvidde: 5
Side 8 ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 LOKAL SPORTEN Bogtryk . Offset . Digital sport@nibeavis.dk Fra kampen i Nibe mod netop Brønderslev IF: Her er Nibes Cecilie Frost i nærkamp med en Brønderslev spiller. Foto: Magnus Elhauge. Jyllandsserie kvinderne besejrer topholdet i suveræn stil FODBOLD: Jylla
ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Side 9 LOKAL SPORTEN St. Restrup IF havde sejren i deres hule hånd Bogtryk . Offset . Digital FODBOLD: Jyllandsserien 2, Herrer St. Restrup IF IF Skjold Sæby: 1-1 (0-0) Målscorer: 1-0: Malthe Lund St. Restrup IF tog 2. pinsedag i mod gæsterne fra IF Skjold Sæby til en
- Uanset om et ord er forkortet eller skrevet helt ud, tæller det for et ord. Har du flere effekter til salg, end en annonce kan rumme, er du velkommen til at indrykke flere annoncer, husk dog telefonnr. under hver annonce. - INDEN DU LAVER DIN ANNONCE! Himmerlandsavisernes Himmerlandsavisernes In
ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Side 11 God stemning og præcise skud ved årets første skiveskydning Bogtryk . Offset . Digital Snakken gik livligt, da Nibe og Omegns Skydeselskab skød sæsonen i gang med den traditionsrige forårsskydning på Grundlovsdag. 26 af foreningens cirka 100 medlemmer var mødt op
Side 12 ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 BEKENDTGØRELSER Åben telefon til Psykiatriledelsen Torsdag den 19. juni kl. 911 Har du noget, du gerne vil tale med Psykiatriledelsen om? Ring til lægefaglig direktør Tina Gram Larsen på telefon 2917 6480 Bogtryk . Offset . Digital annoncer@nibeavis.dk Åbent
ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Side 13 BEKENDTGØRELSER Bogtryk . Offset . Digital annoncer@nibeavis.dk Min kære mand, vores kære far, svigerfar, morfar og farfar Vores elskede datter, kone, mor og mormor Erling Thyrrestrup Nielsen Tulle Trikker * 12. marts 1948 er stille sovet ind på Lykkevang Sv
Side 14 ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Bogtryk . Offset . Digital NIBE: Fra før mands minde Tekst: Carsten Bach Nielsen. Nogle billeder venligst udlånt af Nibe Lokalhistoriske Arkiv. Nibe Avis bringer lejlighedsvis indslag fra tidligere tiders Nibe og nogle gange også fra oplandet. Til denne serie, v
ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Side 15 Bogtryk . Offset . Digital finder du hver uge her i Nibe Avis... Den lokale fagmand er altid i nærheden, og der står fagligt dygtige og kvalificerede medarbejedre klar til at løse opgaverne: Din lokale TØMRER-SNEDKER-MURER Din lokale VVS GODT BYGGERI UDFØRT A
Side 16 ONSDAG DEN 11. JUNI 2025 Bogtryk . Offset . Digital SALGET ER PÅ RAKETFART! Har du noget vi kan skyde af? Der er tryk på hos home Nibe! Vi sælger boliger med lysets hast men vi er ved at løbe tør for brændstof (læs: boliger!) 9,9 ud af 10 i kundetilfredshed på Boligsiden Overvejer du a