ONSDAG DEN 13. MAJ 2026
Side 5
Legater og priser til
lokale håndværkere
Der var legatregn fra
den gamle Aalborg
Haandværkerforening
og en række samarbejdspartnere, da
den årlige uddeling
af legater og priser i
sidste uge fandt sted i
byrådssalen på Medborgerhuset i Aalborg.
Pris til Nibe-tømrer
Oliver Hartmann Holst,
tømrer hos Nibe-virksomheden KIMBO modtog
en af de otte legater på kr.
5000, som Aalborg Haandværkerforening uddelte
ved Legatfesten. Oliver var
indstillet til prisen af sin arbejdsgiver KIMBO A/S.
Legatet er doneret af
Aalborg Haandværkerforening.
Motiveringen fra KIMBO:
Oliver Hartmann er udlært
tømrer i september 2025 og
har været i lære hos Kimbo
A/S. Oliver er fagligdygtig,
har øje for detaljer og er omhyggelig og ansvarlig i sin
udførelse af tømreropgaver. Han besidder et rigtig
godt overblik og er meget
selvstændig. Vi har i øvrigt
lært Oliver at kende som en
venlig og høflig ung mand,
som vi er meget trygge ved
at sende på opgaver hos
private kunder. Oliver er
desuden en god kollega,
humoristisk og energisk.
Oliver er fortsat ansat hos
KIMBO A/S, hvor han
opbygger mere erfaring og
giver viden videre til nye
lærlinge. Vi sætter stor pris
på hans engagement.
Pris til Frejlev-automekaniker
Christian Bech, Frejlev
Auto modtog et af syv legater, stiftet af de faglige laug
og mesterforeninger.
Legatet er doneret af
Dansk Bilbrancheråd.
Motiveringen fra
Frejlev Auto:
Christian Bech er en utrolig
frisk ung mand og er altid
glad og hjælpsom. Han er
mødestabil, madpakken er
altid med og klar når der
skal holdes pause. Han er
altid klar til opgaverne og
klør bare på. Vores lærling
Christian er vi stolte af, han
er skøn ung mand.
Bogtryk . Offset . Digital
Praktikprisen til
Grønborg El
Aalborg Haandværkerforenings praktikpris gives
til en person, virksomhed
eller en institution, som i
særlig grad har påtaget sig
ansvar for at give lærlinge
og elever et meningsfyldt
praktikforløb. Legatet er
sponsoreret af Aalborg Haandværkerforening.
Legatet tildeles Grønborg El
Grønborg El har hovedkontor i Aalborg og med
afdelinger flere steder i
Nordjylland, har en markant høj andel af lærlinge
og prioriterer aktivt at uddanne fremtidens elektrikere.
Der er typisk 9-10 lærlinge ad gangen, et højt tal
i en virksomhed med 40-50
ansatte. Der er etableret en
lærlingeklub, som skaber
sammenhold og faglig og
personlig udvikling. Lærlingene får tidligt ansvar og
udvikler sig i et trygt og motiverende miljø. Virksomhedens store engagement
i uddannelsen af de unge
gør, at Grønborg El en særdeles værdig modtager af
prisen, lød skudsmålet fra
Finn Lange, formand for
Aalborg Haandværkerforening. / JS
Oliver Hartmann Holst modtog Aalborg Haandværkerforenings legat.
Christian Bech modtog legatet fra Dansk Bilbrancheråd.
Finn Lange,
formand for
Aalborg
Haandværkerforening,
overrakte
Praktikprisen til
direktør Martin
Rytter Jensen,
Grønborg El.
Foto: Niclas Jessen
18 knallerter røg på rullefeltet i Frederikshavn
og flere kommer efter dem
Flere afdelinger fra
Nordjyllands Politi
forenede kræfterne og
skred fredag den 8.
maj 2026 til handling
og udførte en større
knallertkontrol ved en
skole i Frederikshavn.
18 knallerter måtte en tur
på rullefeltet, hvoraf 11
blev indtransporteret til
nærmere undersøgelser.
Det oplyser den ansvarlige for hele aktionens afvikling, vicepolitiinspektør
ved Nordjyllands Politi og
leder ved politiet i Frederikshavn, Maiken Saaby.
Vicepolitiinspektøren ruller resultatet af aktionen
op i punktform således:
I alt 18 knallerter blev testet på rullefelt.
2 knallertførere blev sigtet direkte på baggrund
af rullefeltsmålingen.
11 knallerter blev indbragt til Frederikshavn
Politistation med henblik
på yderligere undersøgelse og afmontering af
ulovlige dele.
5 knallerter manglede
mindst ét af de to lovpligtige bremsesystemer.
1 knallert havde monteret en 70ccm cylinder,
hvilket gør, at den bliver
kategoriseret som værende en motorcykel.
1 fører blev sigtet for
2. gangstilfælde, hvilket medfører ubetinget
frakendelse af førerretten samt konfiskation af
knallerten.
1 fører efterkom ikke
politiets anvisninger og
blev efter en eftersættelse standset af en civil
politimotorcykel.
1 kørsel på bagdæk.
1 sag om kørsel uden førerret.
1 sag om kørsel på afmeldt knallert.
Det er politiets forventning, at de videre undersøgelser vil afdække yderligere fejl og mangler på flere
af knallerterne.
Maiken Saaby udtaler
om resultatet af aktionen:
Aktionen både glæder og
skuffer mig. Som politileder glæder jeg mig naturligvis over en vellykket aktion
udført af vores dygtigere
politifolk; men på den anden side skuffer de mange
sager og sigtelser mig. For
det hele handler jo dybest
om trafiksikkerhed, og der
er tydeligvis plads til forbedringer. Knallerter, der
kører med for høje hastigheder, er vigtige at få kontrolleret selvfølgelig først
og fremmest af hensyn til
trafiksikkerheden for den
unge selv og for andre trafikanter. For fart er farlig.
Men kontrollerne er også
vigtige, fordi vi ved, at larmende og hurtig knallertkørsel skaber en forståeligt
utryghed i lokalsamfundet.
Det var betjente fra Forebyggelse
Frederikshavn,
Beredskab Frederikshavn
og Operativ Færdsel, som
deltog i fredagens knallertaktion ved Nordstjerneskolen. Den begyndte kl.
07.00, og politiet benyttede
sig blandt andet af en drone
til at bidrage til at dokumentere
knallertkørslen
omkring skolen.
Flere kontroller foretages
Vicepolitiinspektør Maiken
Saaby tilføjer, at aktionen
skete efter flere borgerhenvendelser om larmende
knallertkørsel, og hun oplyser videre, at der ligeledes i
forrige uge var en lignende
knallertaktion i Brønderslev
og Sæby. Her blev i alt otte
knallerter indbragt til nærmere undersøgelser, da alle
af disse blev målet på rullefeltet med en hastighed
over den tilladte grænse.
Hun pointerer, at politiet
i løbet af den kommende
tid kommer til at foretage
flere kontroller mod netop
knallerter:
Vi siger selvfølgelig
ikke hvornår, og hvor vi udfører kontrollerne og aktioner. Men ulovlige knallerter
er farlige for føreren selv og
for medtrafikanterne; og
deres støj og høje hastighed
skaber utryghed for borgere i lokalmiljøet derfor
er det bestemt ikke den sid-
ste kontrol, som vi har foretaget, slutter hun. / JS
FAKTA
Politiet i Nordjylland har for kort tid siden udsendt endnu en pressemeddelelse, hvor de gennem et eksempel forklarer følgerne af en ulykke
mellem en knallertfører og en fodgænger:
Elias er 16 år
Han kører på en knallert uden den lovpligtige
ansvarsforsikring.
En fodgænger træder pludselig ud foran ham.
Elias kan ikke undgå at ramme ham.
Fodgængeren får varige mén.
Selv om Elias er uden skyld, skal han nu betale:
Tabt arbejdsfortjeneste.................................. 57.294 kr.
Svie og smerte............................................... 21.160 kr.
Varige mén (8 %).......................................... 72.161 kr.
Tab af erhvervsevne (15 %)........................ 770.250 kr.
I alt................................................ 920.865 kr.
De kolde, kontante fakta
kan slå særdeles hårdt.
Faktisk kan de slå et ungt
liv helt ud af kurs.
Når man er ung, er knallert lig med frihed, fælleskab, fleksibilitet og fart
over feltet. Det er fedt at
skrue på maskinen sammen med vennerne, og
hvad så hvis den kan køre
lidt hurtigere...kan man jo
tænke, fuld af ungdommeligt livsmod.
Derfor er det rigtig vigtigt
for os at nå ud til jer forældre til de unge knallertførere. For modsat, hvad I
måske tror, så gør det en
kæmpe forskel, når I laver klare aftaler med jeres
unge om knallertkørsel og
opførsel i trafikken, fx:
- Altid med hjelm
- Aldrig med alkohol i blodet
- Kun én på knallerten
- Ikke tune knallerten
- Maks. 30 km/t
Politiets forebyggelsesbetjente samarbejder med
kommuner og skoler og
holder infomøder for forældre til unge, der går til
knallertundervisning for
at få knallertkørekort.
Fx har Nærpoliti & Forebyggelse i Frederikshavn
i samarbejde med Frederikshavn
Kommunes
Ungdomsskole de seneste
måneder gjort forældrene
dér klogere på regler, risikofaktorer, bøder, frakendelser, forsikringer og
ikke mindst: forældrenes
ansvar. Sørg nu for, at
knallerten er lovlig. Tjek
op på det løbende. Engagér jer.
Som stolt forælder til et
energisk ungt menneske kan man måske godt
tænke Arh, lad nu de
unge... eller det gjorde
vi også, da far var dreng.
Men ingen forælder har
lyst til at se sit barn blive
en del af ulykkesstatistikken.
Ej heller har nogen lyst
til at leve med ar på sjæl,
krop og pengepung.
Det mærker vi heldigvis
tydeligt, når vi møder forældrene til en god dialog
der er altid stor spørgelyst.
Hvis dit barn kører knallert, hvilke aftaler har du
så lavet med barnet?
Eksemplet kan spejles
alle steder i Danmark og i
Nordjylland, lyder afslutningsvis fra Nordjyllands
Politi.
Samtlige husstande, kontorer og butikker får avisen NUMMER 20 - ÅRGANG 108 ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 WWW.NIBEAVIS.DK Efterkommere satte mindesten ved Sønderholm Fredag i sidste uge, på 82-års dagen for en mislykket modtagelse af våben på Sønderholm Hede, havde Kari Hjulgaard, datter af Karl Sallin
Side 2 ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 FRA LÆSERNE Bogtryk . Offset . Digital Fodbehandling Bøjlebehandling af nedgroede negle Vortebehandling Negleopbygning Vejledning i fodterapi KLINIK FOR FODTERAPI v/ BERIT SKIBSTED JENSEN Genboløsgade 6, 9240 Nibe BOOK TID PÅ: 28777988 KOM TIL FREMTIDSAFTEN
ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Side 3 Bogtryk . Offset . Digital Det var en kold oplevelse at vente i skyggen udenfor Multisalen, men nogle fandt løsning for det og gik lidt ud af køen for at nyde godt af solens stråler. I kø til endnu en sæson i Pigekammeret Knap er en sæson afsluttet før der gøres kla
Side 4 ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Travl konkurrencedag for DcH Nibe Bogtryk . Offset . Digital Lørdag den 9. maj blev en særdeles travl dag for hundeførerne i DcH Nibe. Flere ekvipager var i aktion forskellige steder i landet og deltog i hele fire forskellige discipliner. Schane Kithim og Edith sik
ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Side 5 Legater og priser til lokale håndværkere Der var legatregn fra den gamle Aalborg Haandværkerforening og en række samarbejdspartnere, da den årlige uddeling af legater og priser i sidste uge fandt sted i byrådssalen på Medborgerhuset i Aalborg. Pris til Nibe-tømrer O
Side 6 ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Bogtryk . Offset . Digital Fra 119,- Hængekøje og stativ Behagelig og dekorativ hængekøje til haven. Af stabilt stålrørsstel. 14-655 Hængekøje 119,14-7159 Stativ til hængekøje 279,- Hele familiens varehus! BIL - MC CYKEL - ELCYKEL BILPLEJE VÆRKTØJ BYGGERI HJE
ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Side 7 Bogtryk . Offset . Digital 119,- Flydespartel, 20 kg Fiberforstærket og hurtigthærdende flydespartel med høj trykstyrke. Til indendørs brug. 36-8202 Re n gørin g ude n ke m i! 189,Damprenser Med automatisk temperaturregulering og forskellige mundstykker. 900-1080
Side 8 ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Bogtryk . Offset . Digital mtale o l fi o r P Når sammenholdet er klubbens stærkeste slag af r e t s o l K Sebber lub Golfk Klubhuset i Sebber Kloster Golfklub er samlingspunktet for medlemmerne, og her mødes de til hygge og snak. Stor og flot Driving Range ved
ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Ny sognepræst tiltrådt i Sønderholm-Frejlev pastorat Side 9 Bogtryk . Offset . Digital Søndag var der ekstra stor opmærksomhed omkring gudstjenesten i en fyldt Frejlev Kirke. Denne søndag blev nemlig pastoratets nye præst indsat ved en særlig højtidelighed. Michelle Holst
VI SÆTTER HAVEN I FOKUS t a l i t Tid n e v a h e l æ k r o f SELVVANDINGS- KUN Tomater Agurker Peber Ananaskirsebær Squash Græskar Aubergine Melon Stort udvalg af drivhusplanter ME PLANTECENTER Tilbudene gæ lder fra onsdag d. med søndag d 13. til og en 17. maj - eller så længe lager haves Si
Pr. stk. 125- NPK 13-3-13 Normalpris 175,- pr. stk. MØLLERENS PLÆNEGØDNING SØEN V ED FISK E- 0(+$9(6(59,&( $1/*,6 ZZZPHKDYHVHUYLFHGN 7WWHE UYHM+DGVXQG 7OI 2YH 0DUWLQ )D[ &95 Lørdag, MØ søndag og helligdage D OS PÅ OG MØD OS P MANDAG - FREDAG: KL. 9.00 - 17.00 ÅBN Mandag: lukket Tirsdag -
HER! Himmerlandsavisernes - INDEN DU Indryk en loppemarkedsannonce KØBES: LAVER DIN INDLEVERING - og kom udANNONCE! til 89.121 husstande! Annoncen sendes til: AF LOPPE-ANNONCE: Side 12 loppemarked HIMMERLANDSAVISERNES KØBES: ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Bogtryk . Offset . Digital Skrot, gammelt j
ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Side 13 6. klasser fra Nibe Skole på erhvervs-kik hos IPA Bogtryk . Offset . Digital Som et led i emnet Erhvervsorientering har samtlige elever i 6. klasserne på Nibe Skole aflagt besøg hos A/S J. Petersens Beslagfabrik i daglig tale IPA. Ved besøget var eleverne opdel
Side 14 ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 BEKENDTGØRELSER Har du ikke modtaget Nibe Avis? Har du ikke modtaget Nibe Avis senest torsdag kl. 19.00 - så gå straks ind og udfyld vores reklamations-formular på: www.nibeavis.dk Klik på teksten Udeblev avisen? øverst på siden. Her angiver du årsagen til din
ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Side 15 BEKENDTGØRELSER Bogtryk . Offset . Digital annoncer@nibeavis.dk Nibe Vokslev Farstrup Lundby St. Ajstrup Sebber Bislev Ejdrup Sønderholm-Frejlev Nørholm Vores kære søn, bror, svoger og onkel Flemming Snedker Pedersen * 19. Juli 1968 er pludselig taget f
Side 16 ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 LOKAL SPORTEN Bogtryk . Offset . Digital sport@nibeavis.dk Fortjent nederlag til Nibes herrer FODBOLD: Jyllandsserien, Herrer Nibe B Farsø/Ullits IK: 0-2 (0-1) Nibe kom desværre ikke tilbage på sejrssporet i hjemmekampen med FUIK lørdag eftermiddag. Trods en forn
ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Side 17 LOKAL SPORTEN Bogtryk . Offset . Digital sport@nibeavis.dk Nibes Jyllandsserie kvinder vandt i sikker stil FODBOLD: Jyllandsserien, Kvinder Aalborg KFUM - Nibe B 0-4 (0-2) FODBOLD: Serie 1, Herrer Målscorere: Rikke Nicolajsen 2, Laura Engberg 1 og Naja Brandt 1
Side 18 ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 St. Restrup Fælled - byggeriet er i gang Bogtryk . Offset . Digital En mangeårig drøm hos lokale borgere i St. Restrup er baggrunden for at projektet St. Restrup Fælled nu er en realitet. Det var nu afdøde Gunnar Jensen der kom med idéen; at opføre mindre boliger s
ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Side 19 Bogtryk . Offset . Digital finder du hver uge her i Nibe Avis... Den lokale fagmand er altid i nærheden, og der står fagligt dygtige og kvalificerede medarbejedre klar til at løse opgaverne: FLISERENS TRÆTERRASSERENS ALGEBEHANDLING FACADERENS TAGRENDERENS Tlf. 6
Side 20 ONSDAG DEN 13. MAJ 2026 Bogtryk . Offset . Digital Overvejer du at sælge din bolig? Vi søger boliger til salg - mere end nogensinde! Overvejer du at sælge, så tøv ikke med at kontakte home Nibe på tlf. 96 71 62 62 home Nibe Skomagergade 1, 9240 Nibe nibe@home.dk 96 71 62 62