12
I Uge 44 I Oktober 2024
Saunafestival: En sanselig,
svedig vej mod en årlig tradition
Havnebyen: Odden Saunafestival byder på unikke oplevelser for alle sanser.
Af Niels Sørensen
niels.soerensen@sn.dk
- Det særlige ved Odden er, at
man ikke får så meget serveret. Man må selv gøre noget,
hvis kulturen skal spire. Men
så kan man næsten også helt
selv bestemme, hvad der skal
plantes af kultur.
Sådan lyder det fra Steen
Andersen, der som medarrangør har en halvpart i det,
der måske en dag er en svedig, årlig tilbagevendende
kulturtradition på Sj. Odde.
Den 23. november holdes
Odden Saunafestival i hvert
fald for anden gang på Odden
Havn i Havnebyen. Fra klokken 18 frem mod midnat får
deltagerne mulighed for at gå
i dybden - ikke blot i havvandet ud for Biggas Bro til det
kolde skyl, men også i saunalivets mange sider.
- I år har vi fokus på sanserne, og festivalen er udvidet fra to til tre store saunaer, så vi kan præsentere et
spændende program og har
samtidig plads til lidt flere
gæster. Vi sælger højst 80 billetter, for det er vigtigt, man
ikke skal stå i kø for at komme i sauna. Det er trods alt
november, fortæller Steen
Andersen og fortsætter:
- Vi får blandt andet besøg
af Bjørn Harvig, der er tidligere formand for Eventyrernes
Klub, og der bliver hvalsauna
ved den prisbelønnede kunstner Hanna Tuulikki, hvor vi
undersøger, hvor tæt vi er på
naturen, når vi finder vores indre "hvalhed". Der er svedehytte med den mystiske vølve
og karaokesauna, og så er der
brasiliansk dukketeater og fællessangsauna, hvor vi finder ud
af, om man synger anderledes
i en sauna sammenlignet med
at sidde og synge på en skolebænk. Det gør man jo nok. Der
kommer også saltsauna og udsøgt gourmet-sauna, hvor man
kan opleve, om smagene bliver
mere intense, når man sidder
og sveder. Der kommer spilledåsegus ved musiker og
komponist Felix Havstad
Ziska og så selvfølgelig saunagus. Vi prøver virkelig at få
alle sanser i spil.
Det er for vildt
Den anden halvdel af arrangørteamet er Petter Brandberg, Yderby. Han er begejstret for "Odden-ånden".
- Folk er ret gode til at
bakke op om nye initiativer.
Nogle gange tænker vi: "Det
her går sgu ikke. Det er for
vildt." Men når folk så møder
op, synes de altid, det er
spændende og spørger, hvornår vi holder noget igen, fortæller han.
Som noget nyt har Nordea-fondens "Liv i det lokale" og en række andre fonde
skudt midler i Saunafestivalen. Det er sket igennem den
nystartede Odden-forening
Lost Farm, der vil arrangere
og støtte op om forskellige
kulturarrangementer, blandt
andet i samarbejde med Odden Saunafestival og foreningen Havbanken, der har til
huse på Odden Havn.
- Lost Farm har til formål
at lave aktiviteter i løbet af hele året og ikke kun i højsæsonen. Det sker for at skabe et
endnu bedre sammenhold og
endnu mere grobund for positive, lokale forandringer og
skabe identitet i et udkantsområde med stort potentiale,
siger Steen Andersen.
Forventninger og
sommerfugle
Her og nu er det dog ikke en
muligvis dyster, folkelig fremtid, men dels sommerfugle i
maven og dels forventningens glæde der præger arrangørerne.
- Det er da altid spændende, hvordan folk tager imod
os og de forskellige ting, vi
har fundet på. Det er da også
spændende, om vi overhovedet får solgt alle billetterne,
fortæller Steen Andersen og
ler og fortsætter:
- Det har jo også taget noget tid at planlægge, så vi håber jo, det lykkes det hele. Vi
har set på, hvad der virkede
sidste gang, og det har vi taget med, og så har vi også talt
med og lyttet til en række
forskellige, lokale kræfter,
som er kommet med idéer til,
hvad vi også kunne have på
programmet.
Arrangørerne har også
glæde af vinterbaderforeningen Gråsælerne, som ejer,
plejer og passer stedets faste
sauna, som man låner på dagen. De andre saunaer og alt
andet grej stilles op til lejligheden.
Hvor afhængige er I af vejret?
- Det bliver jo nok koldt, og
det er en del af oplevelsen.
Men bliver der for eksempel
hård kuling, kan det da være
en udfordring. Der er det ekstra vigtigt, der er plads til alle i saunaerne, og der ikke er
nogle, der står og fryser udenfor og bliver blæst helt igennem. Så det sørger vi selvfølgelig for, ikke sker. Men jeg
synes, vi er klar på det hele, siger Steen Andersen.
Festivalen er non-profit,
og billetter købes via billetto.dk. Et eventuelt overskud
går til næste saunafestival og
andre kulturelle og sociale
aktiviteter på Sj. Odde.
Saunafestival vender tilbage i udvidet form. Foto: Susser Preuss
Medarrangør Steen Andersen på Biggas Bro med årets
plakat, der er designet af Benjamín Villela Guzmán.
Foto: Privatfoto
80 billetter er sat til salg til årets saunafestival, og det er
først-til-mølle. Foto: Susser Preuss
Falske dyreredninger florerer på sociale medier Støt Lykkeliga med en pose kartofler Side 8 Side 7 Ugeavisen Uge 44 Oktober 2024 Foto: Susser Preuss Saunafestival: Sanselige oplevelser Sj. Odde: Oplev en unik festival, hvor sanserne kommer i spil. Saunafestivalen byder på alt fra kunstnerisk
2 I Uge 44 I Oktober 2024 10 frivillige lavede cancer-blomst af 100.000 skod Odsherred: Frivillige skabte en kunstinstallation af cigaretskod for at fremme miljø- og kræftbevidsthed. Af Niels Sørensen niels.soerensen@sn.dk Hvad har kræft og en blomst af affald med hinanden at gøre? Normalt ikke s
Uge 44 I Oktober 2024 I 3
4 I Uge 44 I Oktober 2024
Uge 44 I Oktober 2024 I 5
6 I Uge 44 I Oktober 2024 Hæveautomater skifter ejer Odsherred: Tre hæveautomater i Odsherred skifter nu officielt fra Danske Bank til Nokas. Navnet på automaten er ændret, men resten er som det plejer. Man kan bare hæve sine kontanter, lyder det fra de nye ejere. Selv om Nokas overtager tre penge
Uge 44 Kristoffer Linderoth, formand for Lammefjordens Grøntsagslaug, er glad for at støtte Lykkeliga. Foto: Presse Støt Lykkeliga med en pose kartofler Lammefjorden: I de kommende uger kan kunder i dagligvarebutikker landet over støtte Lykkeliga, der tilbyder håndbold til børn med forskellige udf
8 I Uge 44 I Oktober 2024 Falske dyreredninger florerer på sociale medier: - Sådan skal du forholde dig Sociale medier er blevet en platform for falske dyreredningsvideoer, der udnytter både dyr og mennesker. En analyse af over tusind videoer viser, at mange af disse redninger er iscenesatte, og d
Uge 44 Hør planen for at få flere tilflyttere til kommunen Vig: For at fortsætte vækst og udvikling i Odsherred Kommune er tiltrækning af nye borgere afgørende, men hvem skal de fremtidige borgere være? Det spørgsmål bliver belyst til et borgermødet mandag den 4. november kl. 19-21 i Vig Forsamling
10 I Uge 44 I Oktober 2024 Det sker der, når tv'et bliver slukket helt Bolig: Mister dit tv indstillingerne, hvis du slukker for stikkontakten? Og hvor meget kan du spare i strøm, hvis du slukker for stikkontakten? Få svar her. Af Kathrine Schmeichel, Videncentret Bolius Et nyere fladskærms-tv ko
Uge 44 Rasmus Hage Dalland udforsker landmændenes syn på den grønne omstilling Odsherred: Odsherreds Kulturhistoriske Forening har inviteret journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland til at holde foredrag om sin nye bog JORDBUNDET en rejse rundt i dansk landbrug. Arrangementet finder sted onsdag
12 I Uge 44 I Oktober 2024 Saunafestival: En sanselig, svedig vej mod en årlig tradition Havnebyen: Odden Saunafestival byder på unikke oplevelser for alle sanser. Af Niels Sørensen niels.soerensen@sn.dk - Det særlige ved Odden er, at man ikke får så meget serveret. Man må selv gøre noget, hvis k
Uge 44 I Oktober 2024 I 13 Syv billige trick til at forebygge oversvømmelse Bolig: Det behøver ikke at koste en formue at forebygge oversvømmelser i boligen. Se disse tips til løbende vedligeholdelse. Af Ulrik Baltzer, Videncentret Bolius Selvom faskiner, regnvandsbede og højvandslukker er effek
14 I Uge 44 I Oktober 2024 Tag med biblioteket til BogForum Odsherred: Odsherred Bibliotek inviterer litteraturinteresserede på en bustur til BogForum 2024 i Bella Center Copenhagen. Arrangementet finder sted fredag 1. november, og bussen afgår fra Nykøbing Bibliotek klokken 9.00 med opsamling ved
Uge 44 Marie Frank har udgivet seks album og mange singler. Foto: Presse Marie Frank og Udflytterne indtager Pakhuset Nykøbing Sjælland: Fredag 1. november klokken 20.00 vil Pakhuset i Nykøbing Sjælland danne ramme om en koncert med Marie Frank og bandet Udflytterne. Marie Frank, der er kendt for
16 I Uge 44 I Oktober 2024 Politiker og kunstner udstiller Højby: - Politik og malerkunst er som arbejdsform umiddelbart ikke sammenlignelige, men alligevel tæt forbundet i samme ambition - at skubbe samfundet i en bedre retning. For mig tager kunst fat i noget udefineret, eksempelvis en abstrakt
Uge 44 I Oktober 2024 I 17 Arkivernes Dag: - Dyk ned i lokalhistorien Odsherred: Lørdag 9. november åbner Asnæs Bibliotek dørene for Arkivernes Dag 2024. Fra klokken 11.00 til 16.00 kan besøgende dykke ned i lokalhistorien, når Odsherred Lokalarkiv inviterer til en dag fyldt med minder og fortæll
18 I Uge 44 I Oktober 2024 Quiz med på teatret Odsherred: Der lagt an til quiz og gætterier i Teatercafeen onsdag 6. november klokken 19. Der quizzes i cirka et par timer, med små pauser indlagt. Der bliver en masse spørgsmål om almen viden, krydret med billeder, videoer og musik, opdelt i fire r
Uge 44 Julemusik-banko i Odsherred Odsherred: Lørdag 16. november klokken 19.30 kan man komme i julestemning med julemusik-banko i Odsherred. Arrangementet byder på en aften fyldt med julemusik og muligheden for at vinde præmier, der er sponsoreret af lokale forretninger. Prisen for at deltage er 5
Ugeavisen Odsherred