Side 2 Efterår 2026 NYT OM BÆREDYGTIGHED Optimeret beton kan skære markant i byggeriets CO2-aftryk Hos Spæncom viser opdaterede miljødeklarationer CO2-reduktioner på op til 31 procent for sandwichfacader, mens særlige betonbjælker kan reducere udledningen med op til 75 procent Beton spiller en central rolle i byggeriets klimaregnskab, og derfor er der stigende fokus på at reducere materialets CO2-aftryk. Hos betonelementproducenten Spæncom sker det blandt andet gennem optimering af betonens sammensætning, udvikling af nye produktløsninger og en mere præcis projektering. Virksomhedens opdaterede miljøvaredeklarationer, EPDer, dokumenterer konkrete reduktioner i klimaaftrykket fra både vægge og sandwichfacader. For sandwichfacader i styrkeklasse P35 er det dokumenterede CO2-aftryk reduceret med 31 % sammenlignet med den tidligere EPD. For vægge i samme styrkeklasse er reduktionen 7 %. Forbedringerne skyldes optimerede betonrecepter, hvor betonens sammensætning er tilpasset for at mindske miljøbelastningen. Betonens klimaaftryk afhænger blandt andet af de anvendte råmaterialer og mængden af cement, For sandwichfacader i styrkeklasse P35 er det dokumenterede CO2-aftryk reduceret med hele 31 procent. Foto: Spæncom. som typisk er en væsentlig kilde til CO2-udledningen. Derfor kan ændringer i betonrecepter have stor betydning for det samlede resultat, når kravene til styrke og funktion samtidig skal overholdes. Spæncom fremhæver også virksomhedens LB-bjælker som et eksempel på, hvordan udvikling af betonelementer kan bidrage til lavere udledning. Ifølge virksomheden udleder bjælkerne op til 75 % mindre CO2 end traditionelle kompositbjælker. Samtidig giver løsningen mulighed for slankere konstruktioner. Tidlig projektering kan reducere betonforbruget Det er imidlertid ikke alene betonens sammensætning, der afgør klimaaftrykket. Mængden af beton og udformningen af de enkelte elementer har også betydning. Ifølge Kim Schmeltz, afdelingsleder for udvikling og projektering hos Spæncom, kan en tidlig dialog mellem producent, rådgiver og bygherre i mange tilfælde reducere byggeriets klimaaftryk yderligere med 10-20 %. - Når producent, rådgiver og bygherre går i dialog tidligt, kan klimaaftrykket i mange tilfælde reduceres yderligere med 10 til 20 %. Det kræver dog, at rådgiverne tænker materialeforbrug, bæreevne, funktion og driftsfase sammen i stedet for blot at vælge standardløsninger, forklarer han. En mere præcis dimensionering kan eksempelvis begrænse brugen af beton, der ikke er nødvendig for konstruktionens funktion. Spæncom peger blandt andet på hammerhovedudsparinger, som i nogle projekter etableres flere steder end nødvendigt. Hvis de kun udføres, hvor der reelt er behov for dem, kan det reducere bearbejdning, materialeforbrug og omkostninger. -kis Stark: Cirkulære byggematerialer skal ud af nichemarkedet Skal cirkulært byggeri slå bredt igennem, kræver det mere standardiserede løsninger, fremhæver Kristian Fribo, kategorichef for bæredygtige materialer i Stark Byggebranchen efterspørger i stigende grad cirkulære materialer. Især offentlige bygherrer, større entreprenører og DGNB-certificerede projekter viser interesse, men markedet mangler fortsat stabile leverancer og ensartet kvalitet. Det vurderer Kristian Fribo, kategorichef for bæredygtige materialer i Stark og forperson for fagudvalget for byggematerialer ved Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Ifølge ham ligger det største potentiale i materialer, der kan leveres i store mængder og indgå direkte i byggeriet. Enkeltstående genbrugsprodukter kræver ofte mere tilpas- ning og kan give udfordringer med både pris og dokumentation. Genanvendelse skal ind i produkterne - En vigtig forudsætning er bedre samarbejde mellem nedrivere, producenter, grossister og entreprenører, siger Kristian Fribo, Stark. Foto: Stark. En vigtig forudsætning er bedre samarbejde mellem nedrivere, producenter, grossister og entreprenører. Samtidig skal der investeres i sortering, kvalitetssikring og logistik, så materialerne lever op til branchens krav. Stark oplever også fremskridt blandt producenter, der øger andelen af genanvendte råmaterialer i blandt andet isolering, mørtel og belægning. Virksomheder, der vil i gang, bør ifølge Kristian Fribo begynde med gængse produkter med genanvendt indhold. Derefter kan de udvide til genbrug af byggematerialer som hegn, afdækning, mursten, tagsten og belægning. Målet er at gøre cirkulære løsninger til en almindelig del af byggeriet frem for et nichemarked. Det kræver, at materialerne kan leveres stabilt, dokumenteres og konkurrere økonomisk med traditionelle alternativer. -kis Nyt om Bæredygtighed nr. 2 november 2026 Udgiver Odsgard A/S Naverland 8 2600 Glostrup Tlf. 43 43 29 00 www.odsgard.dk Udgives som tillæg til BygTek nr. 8/2026 og Mester & Svend nr. 6/2026 Redaktion Michael Odsgard ansvarshavende udgiver Fagredaktør Kim Sejr kis@odsgard.dk Annoncer Kim Anker, salgschef kim@odsgard.dk tlf. 46 93 66 22 Tryk Erritsø Tryk Sjælland Nyt om Bæredygtighed udgives to gange om året i medierne BygTek og Mester & Svend og på BygTek.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl i artikler og produktoplysninger, ligesom redaktionen ikke hæfter for manuskripter, fotografier og tegninger, der indsendes uopfordret. Artikler og billeder må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. NYT OM BÆREDYGTIGHED Tillæg til 60.000 personer i byggebranchen I samarbejde med fagbladene Spæncom skærer dybt i CO2-aftryk Foto: Spæncom Spæncom er nu i stand til at reducere CO2-aftrykket med op til 31 procent for sandwichfacader og 75 procent på særlige betonbjælker Læs side 2 Genbrug af ven Side 2 Efterår 2026 NYT OM BÆREDYGTIGHED Optimeret beton kan skære markant i byggeriets CO2-aftryk Hos Spæncom viser opdaterede miljødeklarationer CO2-reduktioner på op til 31 procent for sandwichfacader, mens særlige betonbjælker kan reducere udledningen med op til 75 procent Beton spiller en ce I 35 ÅR EN KLAR FAVORIT DEN UNIVERSELLE LIM UZIN KE 2000 S BRUGT PÅ OVER 300 MILLIONER M2 PÅ VERDENSPLAN. I 35 år er universallimen UZIN KE 2000 S blevet brugt i projekter af professionelle over hele verden. Med den gyldne spand vil vi markere jubilæet. Den er også et symbol på kvalitet og tillid Side 4 NYT OM BÆREDYGTIGHED Efterår 2026 Region Hovedstaden får cirkulært byggeri til at virke i praksis Genbrugte mursten, lokal genanvendelse af jord og nye løsninger til genbrug af byggematerialer. Region Hovedstaden har de seneste år arbejdet målrettet på at gøre cirkulært byggeri til mere en Efterår 2026 Side 5 NYT OM BÆREDYGTIGHED Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger en 2,9 kilometer lang strækning på Sebbesandevej med ambitionen om et samlet CO2-regnskab på netto nul. Foto: Peab Asfalt. ningen. Her tager vi næste skridt og ser på hele værdikæden fra råvarer og produktion til tr Side 6 Efterår 2026 NYT OM BÆREDYGTIGHED Sammenlægningen skal give virksomheder bedre styr på affaldsstrømme, genanvendelse og CO2-data og samtidig samle lokal ekspertise med digitale løsninger. Fotos: Junkbusters. Seenons overtager Junkbusters og styrker cirkulær affaldshåndtering Den danske af Efterår 2026 Side 7 NYT OM BÆREDYGTIGHED Luft i radiatorerne kan give ekstra varmeregning Luft i radiatorerne kan påvirke fjernvarmens returtemperatur og dermed give ekstra udgifter. DTU-studie viser forskelle på op til 10 grader Luft i radiatorerne kan være mere end et spørgsmål om kolde rum. Et Side 8 NYT OM BÆREDYGTIGHED Efterår 2026 Danske anlægsprojekter skal bruge mindre sand, grus og sten Et nyt landsdækkende partnerskab vil udvikle metoder og standarder, der kan reducere forbruget af råstoffer i blandt andet veje, cykelstier og fortove Hver dansker bruger i gennemsnit ét kilo sand